Den sommer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 mar. 2016
  • Opdateret: 14 mar. 2017
  • Status: Igang
Han var modstander af alt det, hun stod for. Hun hadede de ting, han elskede. Alligevel fandt de hinanden. Men er en sommerferieflirt ment til at vare ved, selvom sommerferien ikke gør det?

37Likes
77Kommentarer
27075Visninger
AA

12. kapitel elleve

  

 

 

Kapitel 11

Jeg har prøvet at undgå Lola og Emil hele dagen. Jeg har været med farmor og mor på kræmmermarked og kigget på gamle tallerkner og dukker i flere timer. Jeg har siddet på havnen og spist is, mens de har snakket om mors nye arbejde, og hendes chef, der vidst ikke er så sød. Jeg har gjort alt for at undgå Lola og Emil. Men da de pludselig brager ind på mit værelse, mens jeg sidder og læser, er det svært at gemme mig.

”Okay, ud med sproget søster.” Lola kaster sig ned i fodenden af min seng. Hun læner hovedet mod den ene hånd. Emil står op ad væggen. Jeg leder efter en flugtvej. Er det mærkeligt, hvis jeg hopper ud af vinduet?

”Hvad?” spørger jeg dumt, bare for at få tiden til at gå. Jeg ved udmærket godt, hvad hun mener. Og hun ved udmærket godt, at jeg ved det.

Lola vender øjne af mig. ”Drop det flower power og fortæl.”

Jeg skærer en grimasse over hendes kommentar.

”Vi har allerede snakket med Mads, så du kan ligeså godt sige det som det.” Emil lægger armene over kors.

”Og hvad har Mads så sagt?” spørger jeg.

”At det var en mega røv date, og han aldrig vil se dig mere.” Jeg kan ikke finde ud af, om han laver sjov. Hans ansigt viser ingenting.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, så jeg siger ikke noget.

Stilhed.

Lola, der kigger ned i dynen. Emil der roder i sit hår.

Stilhed.

En ubehagelig følelse i min mave.

Så bryder de begge ud i grin. Og jeg forstår ikke noget.

”For først gang i sit liv er Flora Mark mundlam.” tænker jeg.

”Selvfølgelig sagde han ikke det!” smiler Lola.

”Troede du virkelig han ville invitere dig med til festen i aften, hvis han havde sagt det?” siger Emil.

”Han har ikke inviteret mig til nogen fest.” Jeg kigger uforstående på dem begge. Mads har ikke inviteret mig til noget.

”Nå nej,” Emil griner. ”Jeg skulle spørger fra Mads, om du ville med til festen i aften.”

”Hvor er det henne?”

”Hjemme hos ham,” Emil blinker. ”Hvis du er heldig, viser han dig måske sit værelse.”

Jeg rynker næsen. Lola griner.

”Kom nu Flora,” Emil går lidt tættere på mig. ”Er det ikke snart på tide, du får den poppet?”

Får den poppet? Får hvad poppet?

”Jeg ved faktisk sådan helt tilfældigt,” fortsætter Emil. ”At Mads’ speciale er jomfruer.” Han blinker til mig og Lola vender øjne af ham.

Ubehagelig følelse i min mave. Ubehagelig følelse i min mave.

”Du er så klam at høre på, Emil! Lad hende nu være!” Lola rejser sig fra sengen.

”Kom nu, jeg laver bare lidt sjov.”

”Lav sjov et andet sted.” Lola skubber ham ud fra værelset og smækker døren.

I mellem tiden har jeg begravet mig under dynen.

”Du skal ikke tage dig af ham,” Jeg kan mærke, at Lola sætter sig i fodenden af min seng. ”Han er bare en nar.”  

Enig. Emil er en nar. ”Hvorfor siger han sådan?” spørger jeg.

”Sådan er drenge.”

”Ikke alle drenge.” Jeg tænker på nogle af dem, der går på mit gymnasium. De er i hvertfald ikke sådan.

”Okay måske ikke alle drenge,” Lola trækker lidt på ordene. ”Men drengene på Bornholm er.”

Jeg sætter mig op i sengen og kigger skeptisk på hende. ”Du kender ikke alle drenge på Bornholm.”

Lola vender øjne af mig. ”Jesus Flora! Skal du være så fandens korrekt hele tiden? Du misser totalt pointen!”

Jeg griner.

Hun griner.

Så kaster hun en pude i hovedet på mig.

”Skal jeg ikke gøre dig mega lækker til i aften?” Lola smiler.

”Jeg har ikke sagt, at jeg tager med endnu.”

”Selvfølgelig gør du det!”

 

 

Selvfølgelig tager jeg med, tænker jeg, da jeg en time senere står med en klam og lunken øl i hånden i Mads’ have. For hvad Lola siger er åbenbart lov. Eller også har jeg bare ikke viljestyrke nok til at sige hende alt for meget imod.

Haven er stor og fyldt med mennesker, der allerede har drukket alt for meget taget i betragtning af, at festen lige er startet.

Lola står ved siden af mig og snakker med en eller anden, jeg ikke kender. Jeg er usynlig. Lige indtil en arm lægger sig om min skulder, og mit hjerte banker hurtigere end det burde. Faktisk meget meget hurtigere end det burde, for da jeg vender hovedet, er det bare Emil.

”Hva så smukke?” Han blinker kækt til mig.

Jeg fjerner hans arm og sukker.

”Kom nu, Flora. Smil og vær glad!”

”Hvad er der, at være glad over?”

”Jeg ved, Mads har glædet sig til at se dig.” siger Emil.

”Han er her jo ikke engang.”

”Selvfølgelig er han da det!” Emil vender mig om, så jeg står med front til huset. ”Gå ind og find ham.”

Og jeg går. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg vil finde Mads, eller fordi jeg vil væk fra Emil. Men jeg går. Huset er køligt og lyst i forhold til haven.

Musikken strømme ud fra højtalere, der er hængt op overalt i stuen og køkkenet. Jeg kan genkende sange fra den fest, Lola og Emil holdte, men jeg aner ikke, hvad den hedder eller hvem, der har lavet den.

En blondine med en alt for nedringet skjorte sidder i sofaen og griner højt for sig selv. Jeg ind ad den første dør, jeg finder og lukker den. Lukker musikken og menneskerne ude. Jeg ånder ud. Måske burde jeg ringe til far? Han ville komme og hente mig med det samme.

Jeg kigger rundt i værelset. Sengen er ikke redt, der ligger tøj og gamle flasker overalt. Overfor sengen hænger en opslagstavle. Jeg kigger nærmere på billederne. Mads. Det er Mads’ værelse. Jeg finder et billede af Emil og Lola. De står i badetøj på stranden og smiler til kameraet. På billedet ved siden af, skyller en bølge henover dem, og Lola er ved at vælte. Billedet er lidt røstet. Jeg forestiller mig, at Mads har stået og grinet bag kameraet, mens bølgen er kommet tættere og tættere på. Jeg smiler.

Og så braser nogen ind på værelset. Jeg vender mig brat om, og smiler ved synet af Mads, der med besvær lukker døren bag sig.

”Emilll sagde a du ledte æfter mig.”

”Hvor meget har du drukket?” Jeg griner svagt.

”Hvor meget jeg har drujket? Det ved jeg ikke, du er ik min mor.”

”Heldigvis.” smiler jeg.

”Ja.” Mads griner. Lidt for højt, lidt for længe, lidt for meget.

Han lægger sig ned i sengen og smiler op til mig med halvlukkede øjne.

”Jeg gjlad fordu erher.” Han trækker armene op og griber fat om mig. Og så ligger jeg ved siden af ham i sengen. Ingen af os siger noget, men det er ikke akavet. Et øjeblik er jeg i tvivl, om han er faldet i søvn, men så begynder han at nusse min arm, og jeg har igen svært ved at kontrollere min hjertebanken.

Og endnu engang bliver døren flået op og freden bliver afbrudt.

”Flora! Jeg skal tale med dig lige nu!” Lola ser helt panisk ud og hendes øjne flakker rundt i rummet.

”Kom tilbage hurtigt.” Hvisker Mads i mit øre og fjerner sin arm, så jeg kan komme op fra sengen.

”Hvad så?” spørger jeg, da Lola og jeg er kommet ud på den anden side af døren til Mads’ værelse.

”Gå lige med mig på toilettet.”

”Okayy...”

Lola hiver mig med ind gennem en dør tæt på Mads’ værelse, låser den og skynder sig over til toilettet.

”Jeg har skulle tisse mega længe!” siger hun. ”Men jeg kunne ikke finde dig.”

”Hvorfor gik du ikke bare på toilettet uden mig?”

”Fordi,” Lola synker og griner. Hun ødelægger rullen med toiletpapir og ender med at smide den i skrællespanden. ”Vil du ikke hente en ny?” spørger hun og tisser videre, mens hun griner.

Jeg kigger i de forskellige skabe ind til jeg finder hende en rulle.

”Hvorfor?” spørger jeg igen.

”Fordi jeg skal spørge dig om noget.”

”Okay.”

Så kigger hun afventende på mig. Hendes blik er slørret.

”Så spørg mig.” siger jeg.

”Når ja!” Flora griner. ”Har du kysset med Mads endnu?”

”Nej.”

”Har du nogensinde kysset med nogen?”

”Nej.” Indrømmer jeg.

”Ej Flora!” Lola fniser og rejser sig fra toilettet. ”Det skal du altså gøre!” Hun vasker hænder og trækker kjolen ned igen, så den lige akkurat dækker hendes røv. Så vender hun sig hurtigt om mod mig og lægger armene på mine skuldre. De er svedige. ”Du skal kysse med Mads,” siger hun og prøver at holde øjenkontakt. ”Har du lyst til at kysse med Mads?” Før hun når at høre et svar, kysser hun mig på begge kinder og løber ud fra toilettet.

Jeg sukker og fanger mit spejlbillede. Har jeg lyst til at kysse med Mads? Det ved jeg ikke. Måske. Hvorfor ikke.

Jeg forestiller mig, at jeg kysser med Mads. Og jeg væmmes ved den varme følelse i min mave. Måske har jeg lyst til at kysse ham.

Jeg går ud fra toilettet og åbner døren ind til Mads værelse. Og jeg væmmes igen. Ikke fordi jeg får en varm følelse i maven eller fordi mit hjerte banker for hurtigt ved synet af hans smil. Jeg væmmes ved synet af ham, med en pige uden tøj på ovenpå sig. Jeg væmmes ved synes af deres læber der er smedet sammen. Og så væmmes jeg ved mig selv, fordi det går mig på, at det ikke er mig, der ligger sammen med ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...