The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
113167Visninger
AA

11. The Fall...


Justins synsvinkel:

I limousinen udenfor Sony Pictures Studios, Los Angeles, California, lørdag d. 14 marts, 2015, kl 9:53

Jeg tog en dyb indånding, mens jeg rettede lidt på min blå habitjakke. Dette var med en garanti en stor dag, der ventede mig forude, og jeg kunne helt sikkert forvente mig en hel del svinere, men jeg havde ligesom selv gået ind for det, ikke? Senere skulle jeg med flyet til Las Vegas, da jeg skulle fejre min fødselsdag ordenligt igennem på Omnia nightclub på Caesars Palace, men ja - Én ting ad gangen, ikke.

Jeg så ud af sidevinduet, der havde tonede ruder udefra, så det var de færreste, der kunne se mig. Det var tydeligt at se, at der var stimlet oceaner af mennesker op, for at tage imod mig og alle mine vip gæster, og tro mig, dem var der pænt mange af. Mine bedsteforældre var her, Scooter og hans forlovede og alle mine nærmeste venner og bekendtskaber og så en del flere mennesker, som jeg også havde en form for relation til, om det var i privaten eller via branchen - det var vidst underordnet! - Og ja, så var der pressefolkene, paparazzis, tv-medier, tonsvis af fans både af mig, de andre kendte gæster og også en del tilhængere af Comedy Central.

"Nå skat, er du klar?"

Jeg så væk fra mit sidevindue og over på min smukke mor, der sad overfor mig her i limousinen. Jeg nikkede med et lille nervøst grin og tog mig let til maven.

"Jo, så klar jeg nu kan være, men jeg må indrømme, at jeg gruer lidt for hvad der kommer til at ske i dag..", svarede jeg med et nervøst bid i underlæben. Min mor nikkede med et smil og rejste sig fra sin plads og gik lettere foroverbøjet i limousinen og satte sig hen ved siden af mig og trak mig ind i et let knus, mens hun nussede mig let på ryggen med et kærligt smil.

"Det skal nok gå skat.. Det er jo ikke så meget anderledes end så mange andre events, som vi kommer til, vel?", forklarede hun med et lille smil og gav mig et blidt kys på kinden. Jeg grinede svagt og så med et løftet øjenbryn på hende.

"Arh, bortset fra, at det er mig, som alle får lov til at hakke på og gøre grin med, men ellers har du ret mor.", svarede jeg med et tørt grin på læben. Min mor grinede lidt og nikkede og klappede mig på låret.

"Lad os komme udenfor skat...", svarede hun roligt. Jeg nikkede og rejste mig fra sædet og gik foroverbøjet hen mod døren, som blev åbnet samme sekund - kun fordi chaufføren var så opmærksom.

Hvinene, skrigene og en masse der råbte efter mig, ville ingen ende tage, da jeg trådte ud af limousinen. Jeg vinkede med et et stort smil på læben til en hel masse fans og tilskuere, som stod som en sild i en tønde bag afspærringerne, som flugtede den lange røde løber, hvorefter jeg vendte dem alle ryggen, for at tage imod min mors højre hånd, så jeg kunne hjælpe hende ud på en yndefuld måde af limousinen. Hun kom på benene og så med et kærligt smil op på mig, som jeg gengældte, mens jeg så ned på hende.

"Nå, skal vi?", spurgte hun med et kærligt smil. Jeg nikkede og gav hende et flygtigt lille kys på hendes pande, og roligt begav vi os ned ad den lange løber.

"Justin! Justin her ovre!"

"Jeg elsker dig Justin!"

"Oh my goood! Justiiin!"

Fra alle vegne blev der råbt og kaldt efter mig, og jeg stansede op med min mor ved min side og sendte et smørret smil til alle, mens jeg vinkede til alle mulige, som jeg slet ikke havde det mindste normal øjenkontakt med. Jeg skuede bare mod folkemængden, som om jeg så direkte på dem. Ja, du kender sikkert godt til det selv, at du bare kigger rundt uden egentligt, at have et mål ikke? - Sådan var det at være mig! Jeg stirrede sjældent direkte ind i kameralinserne - særligt, når der var mange af dem. Alt, jeg kunne gøre, var at vinke smile og hilse omkring på de mange mennesker fra afstand. Så var det ligesom op  til kameraerne, at de kunne fange mig i gode vinkler, selv om jeg ikke kiggede direkte på dem.

"Hey Justin! Her ovre!"

En reporter fik min opmærksomhed, mens han på skift tog billeder af mig, så jeg rent faktisk så smilende over på ham.

"Hvad tror du, at du kan forvente for dagen i dag?"

"Tja, jeg er ret spændt på hvad Kevin, Martha, Snoop, Will, Shaq og de alle de andre kommer op med, men jeg regner stærkt med, at det bestemt ikke er småting!", svarede jeg lettere højt med et skævt smil, så mange fans jublede og nærmest moslede dem over hinanden, bare for at kunne tage billeder og filme mig med deres mobiler i alle mulige afskygninger bag afspærringerne.

"Justiiin! Jeg elsker dig!", skreg pigerne nærmest om kap. Ja, der var da fyre imellem, men som hver gang var det typisk pigerne, der overskyggede hele scenariet.

"Så du er parat til at blive ristet så meget igennem, uden at gå op i limningen Justin?!", fortsatte reporteren højt, blot for at overdøve mine fans hvin og skrig.

"Jeg går ind til de andre skat - vi ses derinde.", fik min mor mine sekunders opmærksomhed, så jeg nikkede med et roligt smil til hende og kyssede hende på panden, hvor jeg bemærkede, at hun begav sig videre hen ad den tværgående løber, men blev tydeligvis stoppet længere fremme af en masse medier, der ville tage billeder af hende op ad væggen.

"Justin, hørte du mit spørgsmål?!", fik reporteren atter min opmærksomhed.

Jeg smilede skævt, og kradsede mig en anelse på kinden, hvor efter jeg lavede den klassiske brøler ved at stikke hænderne i mine forlommer på mine blå habitbukser. Ja, jeg havde i mit ungdommelige liv lavet mange brølere og det var blandt andet det jeg skulle ristes for i dag, så om jeg stak mine hænder i forlommerne, trods kropssproget ville udstråle mig som en noget reserveret person, så gjorde jeg det bare. Og ja, jeg gjorde det nok lidt af nervøsitet.


"Hvad var spørgsmålet?", spurgte jeg atter. Reporteren tog lige et hurtigt billede af mig. Damn, som om han og alle de andre ikke fik nok billeder af mig?

"Så du er parat til at blive udsat for alverdens svinere, uden at give efter for det Justin?!", nærmest råbte reporteren til mig. Jeg nikkede lettere fraværende.

"Ja, det er jo ligesom det programmet går ud på ikke? - Jeg er selv gået 110% ind for det, så det er det jeg formentligt kan forvente!", svarede jeg sådan lidt duh-det-siger-ligesom-sig-selv-ikke? Reporteren nikkede mens han tog flere billeder om kap med alle de andre journalister og reportere. Lige nu, var jeg ret begejstret for ikke at skulle blændes af en blitzregn, men at det blot var solen, som skar mig lidt i øjnene.

Selv om det var marts måned, så var den hed her til formiddag og at være i jakkesæt var ikke det fedeste moment, men jeg holdte da ud. Ja, lige der kunne jeg misunde min mor og de andre piger og kvinder, der ikke havde så meget tøj på. Havde jeg kunne troppe op i shorts og t-shirt, så havde jeg sgu helt sikkert gjort det.

"Justin? - Hvad er der mellem dig og supermodellen Anjelica Varja?!", var der pludseligt en anden der brød ud med, så jeg måtte indrømme, at jeg fik en en klump i halsen over det. Hvordan pokker vidste de, at jeg sværmede om Anjelica? Eller, det sagde vel egentligt sig selv, eftersom paparazzis hang mig om nakken konstant. Jeg valgte bare og smile et falsk smil og vinkede og begav mig videre hen ad løberen og med retningen hen mod mine fans, for at hilse på dem og for at få taget nogle hurtige selfies med nogle få heldige fans.

Desværre, blev spørgsmålet gentaget nogle gange og mange begyndte at blafre ud om Anjelica, men jeg valgte at forholde mig køligt og ignorere alt om det. Nok var jeg fortabt til Anjelica, men jeg havde virkelig ikke tænkt mig at fodre mågerne med den slags saftige emner. Anjelica fortjente ikke, at jeg tiltuskede mig unødvendig opmærksomhed omkring hende og jeg uden hun selv var indforstået med det og hvad andet var, så valgte jeg bevidst, at hun var en fortsat hemmelighed for mig. Vi havde jo ikke noget decideret kørende mellem os ud over vores tilfældige sammenstød. Medierne sugede bare alt til dem, når det var sagt!

~


Anjelicas synsvinkel:

Sony Pictures Studios, Los Angeles, California, lørdag d. 14 marts, 2015, kl 11:07

Så sad jeg her! Og det var vel og mærke med min egen vilje. Hvad jeg ville med det, var nok mest en dårlig undskyldning for at opleve det live. Det var som sagt bare den dumme undskyldning, som jeg var kommet med over for Ryan, for det var vel det han troede? Inderst inde, nu hvor jeg sad her ved et af bordene sammen med Ryan, Hailey og Alfredo, så kunne jeg ikke benægte over for mit hjerte, at det både var en berusende følelse, at skulle se Justin på scenen og så på så nært hold, men samtidigt gjorde det også ondt, at jeg skulle torturere mig selv på den måde, men jeg nægtede inderst inde at give op.

Jeg . elskede . ham . jo!

Min beslutning var bare, at Justin skulle føle, hvordan det var ikke at han bare kunne få mig. Jeg ville først og fremmest kunne lære at stole på ham igen, hvis jeg skulle lukke ham 110% ind i mit hjerte igen.

Justin vidste nok ikke, at jeg ville dukke op her i dag, så han ville formentligt få sig noget af en overraskelse, hvis han altså opdagede mig? Jeg vrøvlede vidst? Selvfølgelig ville han da lægge mærke til mig, eftersom jeg sad på første parket med Ryan og de andre. Jeg var faktisk mildest talt omringet af kendte og mindre kendte folk her. For så jeg mig til den ene side, opdagede jeg Jenner og Kardashian familien og kiggede jeg den anden vej, var der andre kendte omkring - og helt bag til oppe på sæderækkerne, sad publikummer, der havde været heldige med at få billetter til roastet. Ryan troede nok bare jeg var taget med ham i sidste øjeblik, fordi jeg var interesseret i ham. Interesse havde jeg da i ham, men - som venner!

Jeg vendte mit blik væk fra de mange publikummer og så frem for mig igen, men desværre strejfede mit blik Hailey, der sad på den anden side af Alfredo ved vores bord, og lad mig sige det ret så pænt - Hendes blik på mig var afsindigt køligt, så jeg følte det som om jeg sad alene på en stol i et fryserum med minus 30 grader - Iskoldt, siger jeg dig!

Jeg valgte dog at bryde øjenkontakten med hende igen for at rette min siddestilling med mit højre ben over kors over det andet ben, mens jeg trak en anelse i siden ved låret i min lårkorte sorte blonde kjole, der var stram med smalle skulderstropper. Den havde da en sort underkjole inden under, ellers havde man jo kunne se alle herlighederne på mig. Og nej, lad mig sige det sådan: Nok var jeg undertøjsmodel, og jeg kunne rende rundt i frækt tøj, men det blev aldrig på den vulgære boldgade - Never ever!

"Skal du have et nyt glas champagne?", hørte jeg Ryan spørge lavt ved min side, så jeg så fra min kjole og til siden for min højre på ham med et svagt smil og rystede på hovedet.

"Det er ikke så nødvendigt... Jeg har nok i det glas på bordet og vi er ikke engang nået til frokosten endnu..", svarede jeg lavt med et lille fnis efter mig. Ryan nikkede med et smørret smil.

"Fair nok, men dagen i dag er en fest og skide være med, at vi slet ikke er nået frokosten endnu...", forklarede han roligt med et skævt smil, så jeg nikkede svagt med et lille fnis og kom i det samme til at flytte blikket tilfældigt hen på Hailey igen, der sendte mig hendes mest olme og stive blik på mig. Puha, hun havde helt sikkert en torn siddende i siden på mig, så jeg valgte bevidst at se væk fra hende igen og flyttede blikket op på scenen, hvor der stadigt gik tekniske folk omkring, for at få styr på det ene og det andet, inden optagelserne kunne begynde.

"Vil du forresten med til Justins fødselsdag i Vegas i aften?", fik Ryan atter min opmærksomhed, så jeg så målløs på ham.

"J.. jeg..."

"Glem det Ryan, hun skal ikke med!", blev jeg afbrudt mit nervøse svar af Haileys olme stemme, så jeg så med et gisp hen på hende. Jeg valgte bevidst ikke, at sige noget til mit forsvar, for hvorfor skulle jeg?

"Hailey..", lød det i et tungt suk fra Ryan, så jeg flyttede mit blik hen på ham igen, hvor han så alvorligt hen på hende.

"Det er jo ligesom ikke noget du bestemmer, vel? Anji er min veninde - ergo bestemmer jeg selv, om jeg vil have hende med som gæst, okay!", forklarede Ryan bestemt, så Hailey fnøs og så væk fra ham. Jeg lagde min hånd på hans nøgne underarm, eftersom han havde rullet sit skjorteærme op.

"Ryan...", sukkede jeg stille, så han så opmærksomt på mig med et svagt smil.

"Hvad så søde?" Jeg sukkede tungt og opgivende og rystede svagt på hovedet.

"Jeg kan ikke tage med... Det er Justins fødselsdagsfest, og han har ikke inviteret mig personligt.. Det ville også gøre for ondt, at skulle være tvunget til at feste med ham, og hvad andet er, så vil jeg gerne være frisk til mit shoot på mandag, så det går heller ikke, at jeg tager med til fest i aften og endda i en anden by, der ligger langt herfra, så jeg beklager...", forklarede jeg trist. Ryan så trist ud og nikkede.

"Okay, det er vel forståeligt...", mumlede han og sekunder efter hørte jeg Hailey bryde ud i falsk og hånlig latter, så både Ryan og jeg så målløse hen på hende. Gud, hvor hun morede sig kosteligt - Ja, det skulle menes sarkastisk! Alfredo sad bare og lukkede alt ude med sin iPhone foran sig, så han følte sig nok ret uberørt.

"Du godeste! Anji, er du også her?!", hørte jeg den sødeste kvindestemme bag mig, så jeg ikke kunne lade være med at grine og vendte mig halvt omkring på stolen for at se op, og jeg havde ret; Det var Pattie!

"Pattie?!", udbrød jeg begejstret og rejste mig fra min stol for at give hende et knus med kindkys på siden. Hun greb sekunder efter fat om mine arme, for at trække sig lidt bagud, hvor hun flygtigt gav mig elevatorblikket.

"Du ser jo fantastisk ud min pige!", udbrød hun glad og vi fik atter øjenkontakt. Jeg fnes lidt forlegent over hendes velmenene ord og nikkede med et smil gav hende også elevatorblikket.

"Det er gensidigt Pattie.", fnes jeg. Hun så med et forundret smil på mig og slap grebet om mine overarme for at se afslappet på mig.

"Men hvad laver du her?", spurgte hun med et interesseret smil. Jeg nikkede lidt i fnis og så flygtigt tilbage på Ryan, der stadigt sad nede på sin plads, hvorefter jeg så på Pattie igen.

"Jo altså.. Ryan inviterede mig nærmest i sidste øjeblik, og mirakuløst vis, kom jeg med ind.", forklarede jeg med et skævt smil. Pattie nikkede med et forundret smil.

"Fik du så en vip-billet? Så vidt jeg ved, er der meget udsolgt for billetter?", spurgte hun forundret. Jeg glippede forlegent med øjnene og rystede svagt på hovedet.

"Nej, Ryan fik mig vidst gratis ind, hvad jeg kan forstå?", forklarede jeg med et svagt smil. Så Pattie straks så ret målløs ud og så flygtigt ned på Ryan bag mig.

"Har du?! Så vidt jeg ved, så kræves den slags gratis vip adgang accept fra Comedy Central...", forklarede Pattie med et opmærksomt blik ned på Ryan og stak fingeren i vejret.

" - Og! For ikke at glemme, accept fra Justin!", tilføjede Pattie med et bestemt og meget svagt smil ned på Ryan, der grinede lettere akavet og trak på skuldrene.

"Jeg kan nogle tricks Pattie.", svarede Ryan med et svagt nervøst grin op på hende.

"Yeah right! Du har med garanti spurgt Justin!", kom det i en flabet og bebrejdende tone fra Hailey, så vi alle så hen på hende. Pattie rystede på hovedet.

"Uanset hvad, så er det vidst også ret ligegyldigt - Nu er Anji her, og jeg synes det er dejligt at se hende igen.", forklarede Pattie og hun så atter på mig med et kærligt smil og trak mig ind i et lille hurtigt knus.

"Nyd endelig showet min pige...", forklarede hun med et smil og kærtegnede mig flygtigt på kinden. Jeg nikkede med et smil.

"Jeg vil gå tilbage til mine forældre.. Vi ses, når den første pause ringer ind, ikke min pige?", forklarede hun med et roligt smil. Jeg nikkede med et lille smil og betragtede Pattie gå nogle borde væk fra vores bord, hvor hun satte sig ved et bord med et ældre ægtepar, som jeg nu kunne forestille mig var Justins mormor og morfar. Nogle mennesker, som jeg aldrig havde mødt før. Ja, det var underligt; Pludseligt mødte jeg bare så mange fra Justin vennekreds og det var slet ikke lidt.

Jeg satte mig ned på min stol igen og tanken om det Pattie sagde, at det var Comedy Central og Justin selv, der skulle give tilladelse til gratis vip, gjorde mig ret forvirret lige nu. Jeg så på Ryan, der lige nu sad og skrev et eller andet på sin mobil, som jeg ikke kunne se hvad var, så han bemærkede tydeligvis ikke mit blik på ham. Jeg bed mig tænkende i underlæben.

"Spurgte du virkelig Justin, om jeg måtte komme gratis med?", spurgte jeg roligt og hørte straks Haileys typiske og hadske grin, men jeg valgte at ignorere hende. Ryan så op fra sin mobil på mig med et spørgende blik.

"Selvfølgelig, gjorde han det Anji! Hvad pokker tror du selv?!", kommenterede Hailey spidst uden jeg så meget som så hen på hende, men blot havde øjenkontakt med Ryan, der nærmest så undskyldende ud, mens han med et svagt grin tog sig til nakken.

"Hailey..", lød det i en fjern monotont tone fra Alfredo, som jeg flygt så hen på, mens han så med et opgivende blik mod Hailey.

"Anji.. jeg..", begyndte Ryan roligt, så jeg atter så ham i øjnene. Hans smil falmede en del og han sukkede.

"Jeg blev nød til det, eftersom jeg gerne ville have dig med... Jeg ønsker jo bare at få vores venskab til at køre igen, ikke?", forklarede han roligt med et lille smil til mig. Jeg sukkede og bed mig i underlæben.

"Hvad sagde han til det?", spurgte jeg roligt. Ryan så tænkende på mig med et svagt grin efter sig og rystede svagt på hovedet.

"Han havde ingen indvendinger over det - så alt er okay...", forklarede Ryan roligt. Jeg så overrasket på ham.

"Hvad? Blev han slet ikke sur eller fornærmet over det?", spurgte jeg målløs. Ryan smilede skævt og rystede på hovedet.

"Nope! Det var helt okay med ham..", svarede Ryan roligt. Jeg så målløs på ham og pegede i blinde mod scenen.

"Så Justin ved altså godt, at jeg er her?", spurgte jeg målløs. Ryan grinede lettere akavet og fugtede sine læber med tungen og så skrævende på mig.

"Nej, ikke helt... Jeg spurgte bare om jeg måtte tage en date med mig og han sagde ja...", forklarede han, så jeg oprigtigt talt sad med skuffen i gulvet og grinede lettere målløs over det.

"Så, han ved altså ikke, at det er mig?", spurgte jeg målløs. Ryan smilede og rystede på hovedet og klappede mig i sekunder på mit ene knæ.

"Nej, det ved han ikke, men det skal nok gå... Han ved jo godt, at vi to er begyndt at snakke sammen og sådan, så mal ikke fanden på væggen, vel? - Nu skal vi bare have en underholdende og sjov dag sammen uden alle de bekymringer, ikke?", forklarede Ryan, så jeg nikkede lettere nervøst og så væk.

Straks dæmpede lyset sig i studiet og musikken begyndte.

Selve introduktionen var uden Justin, men hvor en masse kendte tog pladser på de blå sofaer og lænestole. Kevin Hart præsenterede dem én for én og skulle lige buse et par knap så søde bemærkninger med på på vejen, som vi alle sad og grinede af. Okay, så det var oprigtigt talt det et roast gik ud på. Der skulle svines til fra højre og venstre, og så var det altså Justin, som det skulle gå mest ud over? Tja, jeg var i alt fald spændt på hvordan det ville udarte sig.

Lidt efter præsentationen af de medvirkende kendte på scenen, så blev Justin præsenteret på storskærm, der varede i nogle minutter og pludseligt begyndte et gospelkor på scenen at synge og jeg smilede svagt for mig selv, da jeg så Justin komme roligt ned fra loftet med vinger på skuldrene.

 

 

Jeg ville lyve, hvis jeg igennem scenariet med Justin, der lige pludseligt var styrtet til gulvet, ikke havde fået mit hjerte op i halsen, for det skete virkelig, mens jeg havde siddet med hånden forskrækket for munden. Folks gispen omkring mig og det drama der havde foregået på scenen, havde fået alarmklokkerne til at ringe, men derefter for at se at Justin faktisk havde det fint? Wow, lige der gik det først op for mig, at det måtte have været aftalt spil og et stunt. Men virkelighedstro havde det altså set ud.

Jeg pustede lettende ud og fugtede mine læber i et lettet smil og klappede derefter, hvor jeg betagtede Justin smile, mens han gik hen og satte sig på sin plads ved de andre deltagere.

- Det her skulle nok blive en yderst interessant dag...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...