The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
114890Visninger
AA

16. So wrong!


Anjelicas synsvinkel:

Jamies atelier, Hollywood, Los Angeles, mandag d. 16 marts, 2015, kl 13:52

"Skal jeg bare smile?", lød det hovedsagligt fra Justin inde fra atelieret af. Jeg sukkede og greb ud efter min hårbørste på sminkebordet foran mig og redte mit hår, mens jeg stirrede med et tomt blik ind i spejlet.

"- Og det spørger du mig om Justin?", lød det i smågrin fra Jamie, kunne jeg høre.

"Haha, jamen det kunne jo godt være at du havde nogle idéer i hovedet hvordan jeg skal posere?", lo Justin højt derinde fra. Jeg sukkede yderligere og lagde atter børsten fra mig og rejste mig fra stolen. Jeg var bare mutters alene inde i omklædningsrummet, eftersom makeup-artisten Sherry var gået for en halv times tid siden. Ja, hendes arbejde var jo udført, så hvorfor skulle hun blive her?

Normalt hed det sig, at jeg havde Heather, som fast makeup-artist, men hun kunne ikke i dag, eftersom et firma havde booket hende i dag og ugen ud, hvor hun ville få en virkelig fed løn, så selvfølgelig kunne hun jo ikke sige nej til det job.

"Justin, du gør nøjagtig som du plejer under shoots, og på den måde kan jeg finde dine bedste positioner frem - Husk nu, at det kun er prøveshoots i dag!"

"Ja ja, helt okay!", lød det i en lalleglad tone fra Justin.

Ja, det irriterede mig faktisk, at Ryan bare havde holdt det hemmeligt, at Justin faktisk kom midt under mit photoshoot. Trust me, der ville nok gå noget tid, før jeg kunne tilgive Ryan for det.

Det havde været så meget med vilje, at jeg havde ladet mig fotografere halvnøgen, mens Justin var her. Når han ligesom kunne være så fræk bare at dukke op midt i det hele, så kunne jeg ligesom vise ham, hvad han vitterligt gik glip af fremover! Det kunne ikke være rigtigt, at Justin ikke kunne forstå, at jeg kunne tilgive ham så let.

Måske, var jeg nok en anelse led over for ham, men han skulle vide, at han bare ikke kunne få alt hvad han pegede på. Justin skulle virkelig anstrenge sig med at bevise, at han havde rent mel i posen, hvad jeg stadigt var meget usikker på, om han havde. Hvad hvis hans pludselige opdukken i går aftes, kun var skuespil? Ja, jeg anede virkelig ikke om jeg overhovedet kunne tillade mig at stole på ham, for han havde løjet for mig før og holdt hemmeligheder. Hvorfor skulle der være en grund til, at han lige netop skulle kunne ændre sig over for lige netop mig? I flere år, havde han ikke haft noget sundt forhold til Selena, og han havde været sammen med andre piger, både når han var sammen med Selena, og når de havde deres pauser, eller om man ville kalde det perioder fra hinanden - What ever! Det var i alt fald, hvad jeg havde læst mig frem til på medierne om dem og deres on-off forhold, og om medierne havde ret eller ej, vidste jeg ikke? Jeg valgte bare at følge den anelse sunde fornuft jeg havde i mig.

Jeg rejste fra min stol og begav mig hen til omklædningsrummet, hvor jeg smed et par andre stramme jeans, som jeg havde haft på og en hvid sportstop, der bare havde set fedt ud sammen, hvor efter jeg hoppede i mit eget tøj igen fra morges.


Jeg hoppede derefter i mine sorte pumps, og så mig i sekunder i gulvspejlene foran mig, for at rette min bluse til, så den ikke sad for langt nede ved brystet. Der var ikke ligefrem en grund til at virke vulgær eller - på den anden side, så havde jeg for ikke så længe siden poseret halvnøgen foran Jamie, Justin og Ryan, og tro mig - mit hjerte havde galoperet for fuld knald, mens det shoot varede ved. Ikke så meget over for Jamie, for jeg havde poseret halvnøgen eller mere over for Jamie før, men hvor det havde været boudoir shoots, altså erotiske billeder i undertøj eller nøgen, som ikke havde det mindste med porno at gøre, og så var der Ryan, hvor det bare havde føltes underligt og akavet, men for Justin, havde mit hjerte gjort fuldstændig oprør - simpelthen fordi jeg havde følt hans paralyserende blik på mig konstant!

Jeg sukkede og trak forhænget til omklædningsrummet fra og begav mig gennem rummet hen mod det store forhæng, der førte ud til atelieret, som jeg trak til siden, og straks så jeg Justin sidde i bar overkrop og poserede vildt sexet på en sort puff i sceneopstillingen, mens Jamie sad på knæ foran ham og tog billeder fra forskellige vinkler.

Jeg pustede tungt ud og prøvede at bevare overblikket, men det var ret svært. Hvis jeg vovede at påstå, at det at se Justin posere sådan - slet ikke rørte mig, så ville jeg lyve over for mig selv. Den dreng var alt for lækker at se på - og ikke for at tale om de blikke, som han kom med? Wow!

Jeg begav mig hen mod Ryan, der sad som fuldkommen ligeglad over for Justins shoots, mens han så sig begravet i sin mobiltelefon. Jeg kunne nærmest mærke Justins flygtige blik på mig, inden han flyttede blikket tilbage mod Jamies kamera.

Jeg satte mig med et svagt suk ned ved siden af Ryan, der endelig opdagede mig og så op fra hans mobil med et skævt smil, men jeg så bare irriteret på ham.

"Drop det..", mumlede jeg, så Ryan så trist på mig, hvorefter jeg så væk fra ham og over på Justin, der nu var ved at tage sin hoodie på igen. Ja, jeg havde ikke tilgivet Ryan endnu.

"Anji, je..."

"Drop det Ryan..", afbrød jeg ham lavt, uden at se på ham og med min venstre håndflade stoppende foran hans ansigt i sekunder. Jeg betragtede Justin give Jamie hånden, mens han smilede smørret til Jamie, men så i sekunder over mod Ryan og jeg, for derefter at se på Jamie igen.

"Så har vi en aftale?", spurgte Justin med et skævt smil til Jamie, der smilede bredt igen, mens han nikkede.

"Det skal helt sikkert være min største fornøjelse..", svarede Jamie med et skævt smil, så Justin nikkede og de slap hinandens håndtryk, hvor ved Justin så i sekunder hen på mig, men derefter lagde sin højre hånd om Jamies ene skulder og trak dem endnu længere væk fra Ryan og jeg.

"Du Jamie.. Jeg ku...", mere nåede jeg ikke at høre Justin sige, eftersom de endte nede i den anden ende af atelieret og snakkede så lavt, at alt der kom ud af det var mumlen, som jeg ikke kunne sætte sammen til ord, så jeg valgte bevidst at se væk og satte mig opgivende tilbage og så på Ryan, der igen sad med blikket i hans mobil.

"Skal vi smutte?", spurgte jeg rastløs til ham, så han så overrasket op på mig med et løftet blik.

"N..nu?", spurgte han, som om mit spørgsmål kom helt bag på ham. Jeg grinede svagt akavet til ham og nikkede.

"Ja! Hvad havde du ligesom regnet med? Mit shoot er ovre, og jeg sidder bare og venter på dig faktisk. Jeg er ret sulten, eftersom jeg ikke kunne klemme noget ned tidligere ved den lille frokost, som Jamie havde sørget for..", sukkede jeg tungt og smilede svagt.

"Hvad med Il Pastaio?", spurgte jeg yderligere med et lille smil, eftersom jeg havde fået god smag for den restaurant. De lavede de lækreste pastaretter her i LA. Ryan så med et løftet blik og smilede meget usikkert.

"Det er Justins storfavorit af italienske restauranter her i byen..", svarede Ryan med et skævt smil, så jeg tog mig opgivende til hovedet, så jeg lænede min ene albue ned i mit ene ben, mens jeg så opgivende på ham.

"Er det helt seriøst det eneste svar du kan komme med? Du skulle lige nævne Justin?", hviskede jeg irriteret, så Ryan pludseligt så lettere forlegent væk og op på noget, som om han fik sin opmærksomhed på noget andet end mig.

"Anji?", blev jeg afbrudt mit irritable blik på Ryan over at høre Jamie tiltale mig, så jeg rettede mig op og så nu Jamie og Justin stående over for Ryan og jeg på den anden side af det lille cafébord, der stod her ved sofaen. Jeg så undrende på skift mellem Justin og Jamie, til jeg så opmærksomt på Jamie.

"Ja?", spurgte jeg med blussende kinder over, at Justin måske havde hørt mit hviskende svar til Ryan før. Jamie smilede smørret, mens Justin allermest lignede én der virkede lettere utilpas over den akavede situation.

"Du kender nok Justin Bieber her, ikke?", spurgte Jamie med et stort smil. Jeg så lettere træt op på ham og nikkede.

"Jaer?", spurgte jeg med et suk, hvor jeg flygtigt så hen på Justin der stod og bed sig i underlæben.

"Så hold dog op! Du ved det tænder mig!", roterede det kæmpende i mine tanker, så jeg straks så væk fra Justin og igen holdte mit opmærksomme blik op på Jamie.

"Justin her, syntes du er en fantastisk model, og foreslog, at han og dig fik lavet nogle knaldgode modelbilleder til Karl Lagerfeld eller Calvin Klein, var det n..."

"Hold nu op Justin!", afbrød jeg Jamie og rejste mig straks op og så slet ikke på Jamie, der forstummede over mit udbrud, mens jeg så olmt på Justin.

"Hvad fanden har du gang i, hva?!", skældte jeg frustreret, mens jeg stod med hænderne i hofterne på mig selv og veg ikke blikket fra Justin, der så ud til at tage sig en dyb indånding.

"Anji, der e..."

"Justin, drop dine dårlige undskyldninger!", snerrede jeg afbrydende af ham, mens jeg pegede olmt mod ham.

"Er der noget, som jeg er gået glip af her?", kom det i en lav og målløs tone fra Jamie midt i det hele, så både Justin og jeg så på ham.

"Jamie, kunne du og Ryan lige skride, for jeg har ærlig talt nogle alvorsord at slynge ud til Justin her!", forklarede jeg vrissende, selv om mit ordvalg måske ikke var det pæneste over for Jamie. Jamie nikkede blot uforstående.

"Alright..", svarede han lavt og han begav sig hen til sin sorte direktørstol og trak sin pakke smøger op ad hans jakkelomme, der hang over stolens ryglæn, hvorefter han gik hen mod retningen af hoveddøren.

"Jeg tager mig en smøg imens..", mumlede Jamie, hvorefter jeg så mig tilbage og ned på Ryan, der sad i sofaen og så målløs op på situationen.

"Også dig Ryan..", sagde jeg irriteret.

"Jam..."

"Gør som hun siger...", lød det tydeligvis roligt fra Justin over for mig, så jeg så Ryan nikke med blikket bestemt mod Justins retning, og Ryan rejste sig nu fra sofaen og gik samme vej som Jamie havde gjort. Flere sekunder efter, hørte jeg hoveddøren lukke sig efter dem og jeg så opgivende på Justin, hvor efter jeg satte mig i sofaen og så op på ham.

"Hvad fanden har du gang i Justin?", spurgte jeg frustreret og fandt desværre for sent ud af, at jeg bare ikke kunne være vred særligt længe, kun fordi hans konstante stalking af mig, gjorde mig vred og ked af det og særligt det sidstnævnte lykkedes. Jeg tog mig til ansigtet og mærkede den første tåre rende ned ad mine ene kind.

"Anji... Jeg kan ikke bare give slip på dig - bare sådan uden videre...", forklarede han roligt og jeg kunne mærke, at han havde sat sig ned ved siden af mig i sofaen, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at se på ham lige nu, fordi tårerne rendte én efter én.

"Jeg forstår ikke dit spil Justin.. Det føles som om du stalker mig og bare ikke kan erkende, at der ikke vil være noget os..", snøftede jeg i mine hænder. Jeg mærkede en varm hånd kærtegne mig på ryggen.

"Tro mig... Det kan godt virke som om jeg stalker dig, men det gør jeg ikke... Jeg ønsker bare at du skal lære at kunne stole på mig igen - Jeg elsker dig jo.."

Jeg så straks grædende op fra mine hænder og hen på ham.

"Kan du ikke forstå, at der er ikke noget os! - Fat det så Justin!", hulkede jeg frustreret og bed mærke i, at han langtfra smilede. Han så trist ud og så flygtigt ned i sofaen mellem os, men han stoppede slet ikke med at kærtegne mig på ryggen.

"Sådan ser jeg det jo ikke..", mumlede han og så op på mig med et bedrøvet blik, hvor det så meget ud til, at han var på randen af at græde selv, fordi hans øjne var så blanke.

"Anji, hvor mange gange skal jeg prøve at overbevise dig om, at du kan stole fuldt ud på mig nu? Der er ingen andre end dig.. Du er den eneste pige, som jeg føler så meget for..", forklarede han roligt men med et svagt knæk i hans stemme, hvor efter han lagde sin højre hånd oven på min venstre hånd, så jeg straks følte hans varme brede sig til min hånd. Han foldede blidt sin hånd om min og holdte fast, selv om jeg ikke holdte igen på nogen måde og bare lod min hånd i hans være fuldkommen slap.

Tårerne virkede ustandseligt, mens jeg sank mit grædende ansigt og klemte øjenlågene hårdt i.

"H..hvorf...", skælvede jeg i stemmen og følte ordene forsvinde fra min mund.

"Anji... Du bliver nød til at stole på mig... Jeg kan ikke undvære dig i mit liv.. Jeg elsker dig jo.."

Jeg så grædende op på ham og opdagede flere tårer ned ad hans kinder.

"H..hvorfor sk..", begyndte jeg, men mine ord forstummede fuldstændigt, fordi det pludseligt kom voldsomt bag på mig, at Justin tvang et krævende kys på mig. Jeg snøftede og kæmpede modstræbende i flere sekunder og prøvede at skubbe ham væk fra mig, men lige lidt lykkedes det. Og desværre for min svaghed for hans dejlige læber, lukkede jeg øjnene i mange sekunder og valgte at kysse med. Det kildede med blandede følelser i maven på mig, og jeg havde det som om, at jeg ikke havde et øjebliks kontrol over min skælvende krop.

Justin krævede endnu mere af mig og jeg smagte pludseligt hans tunge, og jeg vidste nu hvor svag jeg var. Fuck, hvor havde jeg savnet hans kys på mig. Jeg mærkede følelsen, at falde tilbage op ad sofaen og nød hans krævende tungekys, der blev blidere og blidere. Hans ene hånd fandt vej til min hofte og jeg følte pludseligt en varm hånd kærtegne mig på hoften lige under min bluse. Men det gik pludseligt op for mig, at jeg havde ladet ham køre rundt med mig.

"Mmfrr...", mumlede jeg frustreret mod hans læber og skubbede ham væk fra mig med begge mine hænder på brystet af ham.

"Justin, lad vær!", snøftede jeg grædende, så han endte med at sidde med et chokeret blik over mig i den anden ende af sofaen.

"Baby?", spurgte han med et frustreret blik på mig.

"Jeg kan ikke det her!", hulkede jeg nærmest afbrydende, og rejste mig straks fra sofaen og løb hen mod hoveddøren og rev døren op.

"Anji, vent lige lidt!", hørte jeg Justin kalde efter mig flygtigt, hvorefter jeg smækkede døren hårdt i efter mig.

- Lige nu, fortrød jeg næsten mit valg. Jeg troede, at jeg var kommet mig over ham, men jeg tog fejl...

~


Justins synsvinkel:

I Justins SUV, udenfor Il Pastaio, West Hollywood, Los Angeles, mandag d. 16 marts, 2015, kl 17:06

"Er du helt sikker på, at dette her ikke er at stalke hende?"

Jeg fnøs svagt, mens jeg sad og stirrede ud af det skide vindue. I det mindste, havde folk ikke bemærket mig, at jeg sad her i bilen og vi faktisk havde holdt her i lidt over en time nu efterhånden, for hverken Kenny eller jeg havde steget ud af bilen.

"Nej, det mener jeg så ikke...", mumlede jeg med et svagt suk, mens jeg stirrede mod den skide restaurant.

"Hvorfor går vi ikke bare ind til Ryan og hende?"

Jeg så opgivende hen på Kenny, der sad med siden til på førersædet foran, hvor han så opmærksomt tilbage på mig.

"Fordi, jeg virkelig ikke vil lave en scene netop derinde Kenny - Er det svært at forstå?", forklarede jeg bestemt, så Kenny blot nikkede svagt med et stramt smil.

"Jeg mener nu stadigt, at du bare gjorde dig klog i at lade hende være Justin - Hun har tydeligvis brug for det.", forklarede han bestemt. Jeg så med et løftet øjenbryn hen på ham.

"Er der nogen, der har bedt om din mening Kenny?", spurgte jeg måske en anelse flabet, men helt ærligt, ikke? - Så var det ligesom mit liv, mit kærlighedsliv - mit valg! - Og ikke hans!

Kenny så bare tænkende på mig og trak svagt på skulderen og rystede svagt på hovedet.

"Nej, det er der vel ikke, men jeg fornemmer nu stadigvæk, at Anji forlanger lidt plads..", svarede han roligt, så jeg så sukkende væk fra ham og igen ud af sidevinduet mod restauranten.

"Du må lære, at forstå mig Kenny - Hvis jeg bare valgte at give op så let, så vil hun først tro, at jeg slet ikke vil kæmpe for hende... Jeg ønsker bare, at hun skal forstå, at hun faktisk godt kan stole på mig, og..."

"Og det er du helt sikker på, at hun kan?", afbrød han midt i min sætning, så jeg flygtigt så på ham med et løftet øjenbryn.

"Selvfølgelig kan hun da det!", svarede jeg bestemt og så atter ud af sidevinduet mod restauranten.

"Jeg har jo slet ikke været sammen med andre eller flirtet med andre, siden hun kom ind i mit liv igen Kenny...", mumlede jeg med et tungt suk og valgte at køre sidevinduet en anelse ned, bare for at få en smule luft ind. Havde det nu været i sommermånederne, så havde jeg med garanti ikke kunne holde ud, at sidde inde i bilen i så lang tid, mens vi bare parkerede.

Her sad jeg bare og håbede på, at Anjelica og Ryan snart ville dukke op, så jeg kunne samle hende op, for jeg blev sgu nød til at snakke med hende, uden hun bare skulle stikke halen mellem benene hver eneste gang. Ryan havde ligesom lovet, at snakke med hende og prøve at få hende til at forstå, at jeg altså bare ønskede, at snakke roligt med hende.

Han havde jo løbende holdt mig opdateret ved at sms'e og vi havde også flygtigt talt i telefonen sammen, mens Anjelica hovedsagligt havde været et smut på toilettet i restauranten.

"Justin, du kan jo ikke bare sidde og vente her på at hun kommer ud - Hvad hvis hun sætter sig imod?", kom det lidt efter fra Kenny, så jeg med et suk så hen på ham.

"Det er jo ligesom den risiko jeg må tage Kenny..", svarede jeg lavt med et suk og mærkede i næste sekund min iPhone brumme voldsomt i min bukselomme, så jeg ikke tøvede med at tage den op fra lommen. Jeg så straks Ryans nummer ringe, og jeg tøvede ikke med at tage den.

"Hvad så Butzy?", spurgte jeg med et spændt bid i underlæben.

"Hvornår har du tænkt dig at give op?"

Jeg sank en hård klump over netop ikke at høre Ryans stemme, men i stedet for havde hende i røret. Jeg sukkede og så ned i skødet på mig selv mens jeg gned mig let i tindingen med min pege og langefinger.

"Anji...", sukkede jeg stille og lukkede i sekunder øjnene.

"Bare svar mig Justin!"

Jeg fugtede mine læber og følte mig pludselig ret nervøs, hvorefter jeg så op og gispede svagt, da jeg nu kunne se Anjelica stående uden foran restauranten med mobilen for øret, hvor hun så lige hen mod mig. Ja, hun kunne vel næppe se mig på grund de tonede ruder, men alligevel var det som om hun havde et skarpt røntgensyn med blikket lige mod mig. Jeg sukkede tungt.

"Kan du virkelig se mig?", sukkede jeg lavt og så hen på hende, hvor hun bare stirrede mod min retning.

"Nej Justin, men jeg går stærkt ud fra, at du sidder og gemmer dig på bagsædet af den sorte dyre SUV, der holder nogle meter fra restauranten. Jeg er ligesom ikke født i går - og på den anden side, så indrømmede Ryan endelig, at du faktisk parkerede ude foran, men Justin - Det er ikke lige det jeg vil diskutere - Alt jeg forlanger nu, er svar, okay?" Jeg sukkede lavt og så drømmende hen på hende, mens jeg blidt kærtegnede vinduet ved min side, så det fra min synsvinkel så ud som om jeg rørte på en lille Anjelica, der ikke var større end en hånds størrelse.

"Kommer du ikke herind baby?", spurgte jeg lavt og skruede virkelig den flirtende, lokkende og charmerende stemme på, så jeg kunne se, at hun nærmest skulede mod min retning og det var tydeligt at høre et fnys fra hende i røret.

"Justin, drop det der sukkersøde fis - Jeg hopper ikke på den." Jeg fugtede nervøst mine læber.

"Hvordan skal jeg ellers lokke dig baby? - Du betyder så meget for mig, ja nok mere end du overhovedet er klar over..", forklarede jeg lavt med et bid i underlæben og et flirtende smil mod hende, selv om hun slet ikke kunne se mig. Det var tydeligt, at se på hendes kropssprog, at hun vidst langt om længe slappede mere af. Hun sukkede i den anden ende og så flygtigt ned i jorden på hendes sorte sexede pumps velsagtens, inden hun så op igen og lagde den frie arm under hendes barm i et halvt kryds.

"Jeg har jo ingen tillid til dig Justin.. Du løj for mig dengang i december, og..."

"Det var dengang baby, og jeg er stadig ikke stolt af det - Jeg traf nogle forkerte valg dengang, og jeg vil angre det for altid hvis det skulle være, bare du vil lære at tro på mine ord fremover, for alt hvad jeg prøver at sige til dig er rene sandheder.. Jeg har ingen skjulte bagtanker, det må du slet ikke tro baby..", afbrød jeg hende roligt. Hun tog sig tydeligvis til panden og gravede sine fingre ind i toppen af hendes lange smukke brune hår.

Jamen, du er så svær at tro på Justin.. Jeg har set ret mange artikler af dig i medierne, hvor du bliver set sammen med andre piger, eller rettere modeller og de bliver ved med at påstå, at der er noget mellem Hailey og dig - og hvad med Selena? Hva?!"

Det var tydeligt, at høre, at hun var ret frustreret lige nu, så jeg sukkede tungt og rystede svagt på hovedet.

"Forstår du ikke, at medierne har det med at spinde halve sandheder sammen, så det bliver fyldt til randen af løgn og latin - Baby..", sukkede jeg tungt og tog en dyb indånding.

"Medierne tager alle de beskidte kneb i brug for at skabe salgsbare historier og rygter, der for det meste ikke passer overhovedet! - Du skal sle..."

"Det er jo virkelig svært at tro dig Justin - særligt med alle de modeller du omgiver dig med - særligt hende Yovanna, eller hvad hun hedder og flere andre jeg ikke husker navnene på - og nå ja! Hvad med Kendall? Hun virker meget meget interessant for dig - har jeg ikke ret?"

Jeg blev fuldkommen lamslået.

"Hvorfor fanden blander du nu Kendall ind i det her?!", røg det måske lettere spydigt ud af mig, selv om det langtfra var min hensigt, men pludseligt følte jeg bare, at Anjelica slog alle parader op imod mig, som slet ikke havde det mindste hold i sig.

"Så jeg ramte plet?!", lød det spydigt igen fra hende. Jeg fnøs vredt, for dette hun ragede uklar i, havde slet intet på sig.

"Jeg aner ikke hvad pokker du snakker om Anji! Nu må du fandeme stoppe!", vrissede jeg med tænderne sammenbidte.

"Godt! Jeg stopper, for du kan sejle i din egen sø med Kendall - Tænk, at jeg fandt hende sød! Føj, hvor skulle du skamme dig Justin! Klik!"

Jeg så målløs på min iPhone, hvor hun havde lagt rasende på, og jeg så hende vende om og gå indenfor i restauranten.

"No way.. Så let slipper du ikke..", mumlede jeg godt opkørt og åbnede straks passagerdøren.

"Justin, er du fuldkommen sindssyg? - Du skaber optøjer!", hørte jeg Kenny kalde efter mig i bilen, men jeg var fucked ligeglad og smækkede døren i efter mig og gik med hastige skridt mod indgangen til Il Pastaio.

"Justin! Stop dog!", kaldte Kenny efter mig, men jeg helmede ikke det mindste.

- Det var fandeme på tide, at Anji skulle have det skåret ud i pap, at hun slet ikke havde ret i nogen af de beskyldninger hun kom med over for mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...