The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
113364Visninger
AA

13. Skeletter i skabet?


Justins synsvinkel:

I en taxa, et sted i Los Angeles, Californien, lørdag d. 14 marts, 2015, kl 17:36

"Justin, vil du ikke godt forklare mig, hvad det her skal betyde?", spurgte hun endnu engang. Jeg sukkede svagt og vendte mig lettere med fronten til hende, hvad jeg nu kunne her på bagsædet, mens jeg bøjede mit venstre knæ hvilende oppe på sædet.

"Anji, du bliver nød til at høre på m...", begyndte jeg roligt, men stoppede mig selv, eftersom jeg følte, at der var en vis mandsperson, der sad og overbegloede os. Jeg så på taxachaufføren, der helt seriøst sad og så tilbage på os, mens han åbenbart holdte for rødt i et lyskryds. Jeg så dorsk på ham.

"Gider du lige?!", udbrød jeg lettere irriteret, så han smilede på en skummel måde.

"Er du ikke ham Justin Bieber?", spurgte han på en flabet facon. Jeg så målløs på ham.

"Og hvad så om jeg er? - Kender du til ordet privatliv? - Bare koncentrer dig om din kørsel, ikke!", svarede jeg måske lettere flabet, men helt seriøst, så var det vel ikke for meget at forlange, at man fik en anelse privatliv, selv om man kørte i en offentlig taxa. Jeg så atter hen på Anjelica, der mest af alt sad og så trist ud, mens hun stirrede tomt frem for sig.

Jeg tøvede ikke med at rykke mig tættere på hende og lagde armene om hende og trak hende ind i et knus fra siden af.

"Du gør det slet ikke nemt for mig...", snøftede hun lavt med ansigtet gemt, mens jeg lagde min hage oven på hendes hoved, mens jeg kærtegnede hende i blide lange strøg op og ned ad hendes ene arm længst væk fra mig. Jeg kyssede hende roligt i håret på hende.

"Jeg elsker dig jo...", hviskede jeg meget lavt og hun rykkede lidt på sig, så jeg trak mig en anelse tilbage og hun så op og jeg opdagede hendes tårer, der rendte langsomt ned ad hendes kinder. Hun rystede på hovedet.

"Alt, er ikke så ligetil Justin...", hikstede hun. Jeg sukkede svagt og tillod mig at tørre hendes våde kinder med begge mine tommelfingre. Jeg nikkede svagt og fjernede ikke mine hænder fra hendes brændende og fugtige kinder.

"Det ved jeg baby... Men jeg vil kæmpe for dig - koste hvad det vil...", svarede jeg nærmest hviskende. Det var udelukkende pga den lidt for nysgerrige taxachauffør, at jeg valgte at holde vores samtale på lav styrke. Anjelica sank en klump mens vi sad og så hinanden dybt i øjnene.

"Verden er måske klar til at til at tilgive dig Justin, men det er sværere for mig... Jeg behøver tid..", svarede hun lavt og snøftede svagt. Jeg sukkede tungt og nikkede, mens jeg fugtede mine læber.

"Alright.. som du ønsker..", sukkede jeg og trak hende ind i et knus igen.

"Mener du virkelig det?", spurgte hun lavt i knuset. Jeg sukkede yderligere, mens jeg i vores knus stirrede ud af sidevinduet ved Anjelicas side, hvor en masse biler kørte forbi her på den åbne vej.

"Ja..", hviskede jeg, selv om jeg slet ikke mente det. Jeg kunne dårligt holde ud, at jeg ikke kunne få hende, men allerede nu hvor hun havde givet udtryk for, at hun stadigt elskede mig, men bare ikke kunne tilgive mig endnu - ja, så måtte jeg jo bare holde ud.

Selv om det slet ikke gik lige nu, som jeg ønskede det, så kunne jeg mærke, at vi langsomt kom tættere på hinanden, og det måtte da ligesom betyde noget, ikke? Jeg nød det korte øjeblik, at vi bare kunne sidde her og holde om hinanden. Jeg lænede mig lettere tilbage i sædet og Anjelica valgte at følge med med, så hun puttede sig op ad min ene skulder, mens hun lagde sin venstre arm hen over maven på mig.

Jeg måtte ærligt indrømme, at bare det at vi kunne sidde sådan op ad hinanden, det sagde langt mere end bare ord. At sidde sådan med hende, gav mig håb, også selvom hun ikke mente, at hun kunne tilgive mig endnu. Jeg sukkede stille og nussede hende blidt på hendes ryg, så jeg skiftevis mærkede hendes blondekjole og nøgne hud oppe nær hendes nakke. Jeg tillod mig, at kysse hende blidt på panden, men hun afbrød vores dejlige knus ved at fjerne sig helt fra mig, hvor hun så trist på mig.

"Det går ikke det her...", mumlede hun trist, så jeg sukkede trist selv og betragtede hende sætte sig længst væk henne mod døren ved hendes side, mens hun pludseligt så stift ud af vinduet. Jeg sad blot og betragtede hende og tillod mig at røre hende på hendes højre lår, selv om hun stadigt sad og så stift ud af sidevinduet.

"Baby?", spurgte jeg lavt, men hun så slet ikke på mig.

"Lad nu være Justin... Det er rent tortur det her...", mumlede hun, mens hun stadigt bare så ud af sidevinduet. Jeg sukkede og så væk fra hende og jeg følte bare, at jeg sank længere ned i sædet, til jeg pludseligt opdagede taxaen stoppede et sted i byen, som jeg ikke havde været før, så jeg rettede mig undrende op og så høje bygninger på begge sider, men vi holdte op ad et fortorv til en ret pænt indgangsparti med lyse betonsøjler ude foran.

"Det bliver 31,32 dollars miss!", kom det pludseligt fra taxachaufføren og jeg så Anjelica fumlede med sin clutch.

Jeg stoppede hendes fumleri med clutchen så hun så målløs på mig.

"Tænk ikke på det baby... Jeg betaler...", sagde jeg bestemt, men lavt. Hun bed sig nervøst i underlæben og nikkede svagt.

"Tak...", mumlede hun og hun overraskede mig med et blidt og varmt kys på min kind, hvorefter hun steg ud af taxaen, men jeg møvede mig hurtigt hen til døren og nåede at gribe fat i det nederste af hendes blondekjole.

"Vent!", udbrød jeg og hun så mut ned på mig med et tungt suk.

"Hvad nu Justin?", spurgte hun lavt. Jeg sank en klump og så op på hende.

"Vil du med til min fødselsdagsfest i Vega..."

"Jeg kan ikke Justin...", afbrød hun mig med et tungt og trist suk ned på mig.

"Pas på dig selv og hav en god fødselsdag..", tilføjede hun roligt og jeg følte det bare som en klam klud i hovedet lige nu. Hun smækkede døren roligt i efter sig. Jeg sukkede med en tom følelse i hjertet, mens jeg med mit blik fulgte hende, hvor hun gik bag omkring taxaen og derefter med retningen ind i den høje hvide bygning, som vidst gik op for mig var her hun boede? Ja, det lignede i alt fald en bygning med lejligheder - luksuslejligheder.. Hvis hun boede her, så vidste jeg nu hvor hun boede.

"Og de skal?", blev mit blik på bygningen, hvor Anjelica var forsvundet ind i for længst afbrudt af taxachaufførens irriterende stemme, så jeg med et suk så tilbage på ham, der sad med sin ene arm lænet op ad passagersædet ved sin side, mens han sad og så med et smørret smil på mig.

"Pffr.. Bare tilbage til Sony Pictures Studios..", svarede jeg lettere opgivende, så han nikkede og så frem for sig og kørte nogle meter frem ud på vejbanen, hvorefter han lavede en kraftig u-vending. Han satte hurtigt farten op og jeg besluttede mig for at gribe ud efter min iPhone i guld i min inderlomme på min habitjakke og låste den op.

Jeg sukkede opgivende over at se tre ubesvarede opkald. To fra min mor og et fra Ryan, og oven i det havde jeg modtaget flere beskeder både fra Ryan, Hailey og Scooter. Ja, min mobil havde været på lydløs siden i morges, hvor jeg var stået op og selvfølgelig kunne jeg ikke forvente, at folk ikke ville undres over hvor pokker jeg blev af efter mit stunt her. Jeg besluttede mig for at ringe tilbage til min mor.

"Duut... duu... Justin, hvor i alverden er du henne?!", fløj det tydeligvis ud i en bekymret og stresset tone fra min mor. Jeg sukkede roligt og gned mig opgivende i mine inderste øjenkroge.

"Rolig mor... Jeg er på vej tilbage til jer alle...", svarede jeg lavt med et suk.

"Jamen Justin? Du forsvandt sporløs, hvad foregår der i dit hoved? Du smuttede bare uden vagter og uden at sige noget som h..."

"Mor!", afbrød jeg bestemt.

"Jeg har det fint, okay! Jeg er tilbage om lidt, okay - Vi ses!", svarede jeg roligt og hørte et hårdt suk fra min mor i en anden ende.

"Okay skat... Kom nu sikkert tilbage - vi venter stadigt uden for studiet på dig...", svarede min mor med et tungt suk. Jeg nikkede svagt.

"Okay mor - Bye..", svarede jeg og lagde på igen og opdagede chaufførens pokkers nysgerrige blik på mig i bakspejlet. Jeg så svagt fnysende væk fra hans irriterende blik og valgte i stedet at se ud af sidevinduet.

"Er det rigtigt, at du har pisset i en gulvspand?"

Hans pludselige spørgsmål, fik mig til at se chokeret hen på ham. Hvad fucked havde han lige gang i?

"Pffr..", fnøs jeg hovedrystende og så væk fra ham igen og tog en dyb indånding og lagde mine arme over kors og så ud af sidevinduet igen.

"Hvem var hende pigen, som jeg satte af før?"

Kæft! Hvor var han dog bare belastende! Kunne den narrøv ikke forstå budskabet i at have et privatliv?

"Jeg vil bare lige sige, at j..."

"Sig mig burde du ikke bare passe din kørsel i stedet?", afbrød jeg ham olmt, så han atter så væk fra bakspejlet og klappede endelig i som en østers...

~

Penthouselejlighed nr 5 på Ceasars Palace, Las Vegas, lørdag d. 14 marts, 2015, kl 21:13

Jeg følte bare, at jeg slet ikke havde noget at fejre lige nu - Alt jeg gjorde, var bare at sidde og stirre ind i den modsatte væg væk fra sengen her i soveværelset. Jeg gned mig opgivende i ansigtet og hadede det faktum lige nu, at jeg slet ikke havde lyst til at feste på noget tidspunkt i dag, men alt var planlagt til det yderste. Gæster ventede, ejeren af Omnia nightclub ventede og ikke mindst, så var der masser af fans, der ventede tålmodigt på, at jeg skulle dukke op, når som helst det kunne være.

"Hvorfor sidder du her?", hørte jeg Alfredo spørge om, men jeg så slet ikke hen på ham og stirrede blot videre hen på den modsatte væg. Jeg sukkede tungt og kunne fornemme, at han lukkede de franske døre i, så der blev lidt privat i soveværelset eftersom de andre gutter opholdte dem inde i selve stuen i penthouselejligheden. Alfredo satte sig tydeligvis ned ved siden af mig på sengekanten til venstre for mig. Jeg sukkede tungt og så nu ned på gulvet hvor jeg betragtede mine hvide og sort-ternede sneakers.

"Kender du den følelse, når man bare slet ikke kan føle hverken lykke eller glæde?", spurgte jeg mumlende, mens jeg stadigt havde blikket ned på mine sko, hvor jeg bevægede fødderne lidt mod det temmelige moderne gulvtæppe, der lå her. Alfredo rømmede sig en anelse, uden jeg overhovedet så op på ham eller noget andet end mine skide sneakers og det moderne gulvtæppe.

"Den sætning synes jeg, at jeg har hørt dig sige før for lang tid siden...", svarede han, så jeg endelig så med et undrende blik op på ham, trods det jeg havde følelsen af tomrum inden i hjertet på mig selv. Han smilede skævt.

"Dengang med Selena?", hintede han med et skævt smil og så indgående på mig. Jeg pustede hårdt ud og brød øjenkontakten med ham igen, for atter at se ned på mine fødder.

"Det er jo slet ikke hende jeg snakker om...", mumlede jeg stille.

"Det ved jeg, men er det ikke det samme princip? Du forelsker dig hovedkuls i en pige - Dernæst svigter du på én eller anden måde pigen - Hun dukker atter op i dit liv, men du føler at du skal kæmpe så meget for at få hende igen, og det får dig til sidst til at føle et tomrum i dig selv.."

Jeg så trist på ham og følte dårlig jeg kunne tilføje noget, for han havde sådan set ret.

"Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg føler, at jeg ikke bestiller andet end at kæmpe for hende og når jeg så endelig er så tæt på målet, så går alt alligevel galt..", forklarede jeg med et trist suk og lod mig dejse om på ryggen i sengen, så jeg så op i loftet.

"Lyder det ikke nøjagtigt som den samme onde cirkel du havde med Selena?"

Jeg så undrende op på ham, hvor han stadigt sad men så ned på mig. Jeg rettede mig op at ligge med albuerne ned i madrassen.

"Jo eh... du har vidst ret, men...", forklarede jeg tøvende og følte bare tankerne raserede det meste af min hjerne, hvor ved jeg stirrede i flere sekunder hen på endevæggen igen, inden jeg så op på Alfredo igen.

"Men jeg ønsker ikke, at det skal blive sådan... Jeg savner hende virkelig og elsker hende så kvalmende meget - ja altså, jeg mener ikke, at hun ligefrem giver mig kvalme, men jeg mener, at jeg er klar til at være fast sammen men Anji - forstår du?", forklarede jeg med et tungt suk og dumpede atter ned i sengen.

"Argh, jeg bliver jo vanvittig af det her!", vrissede jeg irriteret over mig selv, mens jeg lagde min underarm dækkende for mine øjne.

"Hvad siger Anji selv?"

Hans spørgsmål kom virkelig ikke bag på mig. Jeg fjernede min arm fra mine øjne og lod mine arme dumpe træt ned på sengen oven over mit hoved, mens jeg bare gloede op i det ret dekorative loft i hvidt og guld. Det var virkelig smukt at betragte.

"Hun behøver tid, påstår hun...", mumlede jeg med et suk og lukkede øjnene.

"Så må du jo bare lære at give hende lidt tid, ikke?"

Jeg spærrede øjnene op med et opgivende suk og vendte mit blik hen mod ham, hvor han stadigt sad på sengen.

"Det er jo lettere sagt end gjort Fredo..", sukkede jeg og satte mig op i sengen.

"Jeg var så tæt på, at vinde hende tilbage i dag, men hun skubbede mig bare væk igen...", tilføjede jeg med et suk og lænede mig forover så jeg så ned i gulvet igen, mens jeg hvilede mine albuer på mine lår, og mærkede sekunder efter en hånd der ruskede svagt i nakken på mig.

"Så hun leger med dig, ligesom Selena gjorde?"

Hans spørgsmål fik mig til at puste tungt ud og jeg gned mig i ansigtet.

"Tss.. Det håber jeg da ikke? Jeg mener... Hun er da svær at greje lige for tiden må jeg ærligt indrømme...", svarede jeg med et svagt suk.

"Kunne du komme med nogle moments omkring hendes opførsel?"

Han slap min nakke og jeg fjernede mine hænder fra mit ansigt og så lettere op på ham.

"Altså... Der var jo ligesom vores første møde i tirsdags ved tennismatchen - Der skete så meget forvirring mellem os..", forklarede jeg og stoppede mig selv i sekunder og rettede mig helt op at sidde, mens jeg så på ham.

"Jeg mener - først troede jeg der virkelig var noget mellem os, for hun så mig først og søgte kontakt.. Vi snakkede lidt om vind og vejr og vi krammede og fortalte hinanden, hvor meget vi savnede hinanden...", forklarede jeg yderligere.

"Hun sagde, at hun savnede dig i tirsdags?", brød Alfredo ind et øjeblik. Jeg så med et opgivende blik på ham og nikkede.

"Ja, det gjorde hun da, eller -", forklarede jeg noget usikkert.

" - Altså, det mener jeg da?", svarede jeg yderligere, så Alfredo så med et løftet øjenbryn.

"Gjorde hun, eller gjorde hun ikke?", gentog han spørgsmålet. Jeg himlede med øjnene og sukkede og kørte begge mine hænder gennem mit tykke lange hår.

"Arg, er det ikke underordnet? - Hovedsagen er, at hun gav udtryk for at hun savnede mig der i tirsdags og det gjorde hun også i dag!", slog jeg fast, så han blot nikkede svagt.

"Tja, kvinder er bare ikke altid til at blive kloge på, men hvis du føler dig sikker på hende, så kan du prøve at give hende lidt tid til at tænke over tingene, og hvis du så synes at ventetiden bliver for meget og kommer til at minde alt for meget om dit og Selenas gamle forhold - så må du love mig, at du ikke lader Anji køre rundt med dig hele tiden. Så må du bare lægge alle kortene på bordet for hende og forklare ærligt og tydeligt, at hun må tage et konkret valg om hun vil dig eller ej! - Så enkelt er det Justin...", forklarede han med et svagt smil og klappede mig et par gange på min skulder hvor ved han rejste fra sengen og gik hen og åbnede den ene af de franske døre ind til stuen, så jeg straks kunne høre de andre derinde, hvor de snakkede og morede sig. Ja, de var helt sikkert i gang med at varme op til festen.

Jeg lagde mig besluttet ned på ryggen i sengen igen og lukkede øjnene lidt. Jeg havde bare lige brug for at få bare en smule styr på mine tanker, inden jeg ville gå ind og joine de andre.

- Dog tvivlede jeg på, at det ville blive en vildt fantastisk aften og nat, når jeg ikke havde andet end Anjelica i tankerne...

~


Anjelicas synsvinkel:

Anjelicas lejlighed, Los Angeles, Californien, søndag d. 15 marts, 2015, kl 08:12

Jeg havde været tidligere oppe end planen var, men jeg kunne simpelthen ikke sove længe i dag, og i realiteten havde jeg godt vidst hvorfor? Tankerne havde jo kørt på højtryk siden i går efter der var sket mellem Justin og jeg ved og efter Bieber Roastet. Jeg trængte helt sikkert til at tænke en del ting igennem, men i dag, ville jeg bare have lov til at være søndagsgrim med rodet løs knold i nakken, grå afslappende natbukser, som nåede så meget til gulvet, at jeg ofte trådte på buksekanterne, men det gad jeg ikke bruge unødige tanker på og sidst men ikke mindst, havde jeg en stram hvid stroptop på og ja, så bare fødder.

Siden jeg havde flyttet til min lækre lejlighed her i centrum, så havde jeg nydt den mere end nogen anden kunne finde på - mente jeg da?

Jeg sukkede og gik hen til min kaffemaskine i mit charmerende køkken, der ikke var så stort, men det var lyst og i åbent rum sammen med stuen, så jeg kunne betragte køkken og stuen i et. Det var faktisk lækkert, og yderligere kunne jeg faktisk her fra køkkenet se den lækre udsigt over nogle af LA's skyliners og et godt stykke ud i horisonten, så jeg kunne ane bjergene langt langt væk. Ja, sådan var det at bo på 17'ende sal og der var så meget åbent omkring i lejligheden med de store vinduer, der næsten flugtede overalt i lejligheden. Det var faktisk ikke så værst endda og mine naboer var noget helt andet i forhold til dengang min mama og jeg havde boet i det snuskede lejlighedskompleks med beskidt fælles pool, en nærig pedel og ikke mindst nærgående Juan Ramones. Ja, ham havde jeg heldigvis ikke hørt til, siden både min mama og jeg flyttede.

Min mama boede ikke så langt fra mig i en lejlighed jeg havde fundet til hende efter pengene begyndte at vælte ind på min modelkarriere, og vi havde faktisk kun et par gaders gåafstand til hinanden, så det kunne jeg bestemt ikke brokke mig over.

Kaffen var langt om længe løbet igennem og jeg tøvede ikke med at åbne skabet oven over, for at gribe ud efter et dejligt stort kaffekrus. Ja, jeg elskede de solide krus, for så kunne der være mere kaffe i, så jeg ikke skulle vende tilbage til kaffemaskinen for mange gange, i forhold til hvis der havde været tale om en sølle lille kaffekop. Ja, den slags gad jeg ikke, og yderligere, elskede jeg følelsen, at kunne putte mine kolde fingre varme omkring det varme kaffekrus. Det var bestemt en hyggefølelse, som ingen kunne tage fra mig.

"Prring!", lød det i et meget kort ringelyd ovre fra min toastrister, hvor ved jeg stillede mit kaffekrus på bordet ved siden af kaffemaskinen og jeg vendte mig omkring og gik hen til den aflange kogeø, hvor min toastrister stod og havde skudt to veltilberedte lysebrune toastskiver op, som jeg med det samme lagde på tallerkenen, som jeg allerede tidligere havde anrettet med en lille skål skyr med hindbær i, en lille skål med solbær og vindruer, og yderligere havde jeg skåret lidt ost ud i stænger. Den slags kunne jeg godt lide. Jeg greb smørret og smurte lidt smør på det ene toastbrød og derefter greb jeg ud efter glasset med nutella og smurte et tyndt men godt lag på det andet toastbrød.

Derefter satte jeg alt tilbage på plads i skab og køleskab, og jeg smuttede lige en lille sjat mælk i min kaffe, hvorefter jeg satte mælken tilbage i køleskabet og lukkede det i.

Jeg greb fat om mit kaffekrus og min morgenmadstallerken og begav mig lettere trissende ind i den store åbne stue og satte tallerken og kaffekruset ned på glassofabordet, hvorefter jeg nærmest kastede mig ned i min råhvide 3-personers flyder sofa i robust stofbeklædning, hvorefter jeg lige smuttede mit sorte fleece tæppe over mine ben, hvor jeg havde valgt at sidde i skrædderstilling i sofaen.

Jeg så med et svagt smil ud over skylinen, der lige nu så ret fredfyldt og smuk ud med morgenrødet, der beviste, at solen ikke var stået ordenligt op endnu. Solen var da oppe, men den stod lavt på himlen og efterlod de smukke orange og sart pink farver, og udsigten var for mig så perfekt lige nu. Noget, som virkede forløsende og afstressende og fik mig på øjebliks andre tanker end de små problemer, der var mellem Justin og jeg.

- Ergo Justin..

Jeg vidste jo, at han skulle fejre sin fødselsdag i Las Vegas i nat, så hvis jeg kendte hans fans ret godt, så var der helt sikkert nogen, der havde filmet ham og efter vores forvirrende farvel i går, så nagede tanken mig lidt om han overhovedet kunne more sig efterfølgende i går og i nat?

"Pff... Hvad er det dog jeg tænker?", mumlede jeg opgivende for mig selv og valgte at gribe ud efter min laptop på sofabordet, som jeg havde åbnet og startet op, før jeg var begyndt at diske morgenmad op til mig selv. Jeg valgte bevidst, at gå ind på youtube.com for at søge efter Justin Biebers 21 års fødselsdag, og straks poppede en masse blandede videoer op. Et par privatoptagelser, der tydeligvis var hentet fra Instagram eller noget, som skulle være optaget d. 1 marts, og så var der adskillelige videoer, der alle sammen var optaget i og omkring Omnia Nightclub i Las Vegas, Nevada d 15 marts.

Jeg smilede svagt og klikkede på en tilfældig video, som straks omdirigerede mig til den pågældende video, mens jeg i blinde rakte ud efter min tallerken og med øjnene på stilke på min laptopskærm, betragtede jeg videoen, mens jeg spiste roligt af min ene toast:

 

 

 

 

 

 

Jeg sukkede over, at have betragtet videoklippet, og jeg besluttede mig for at tjekke flere af dem ud. De fleste videoer havde vist en Justin, der så trist ud, men selvfølgelig kunne jeg også tage fejl, for hvem sagde ikke, at han havde været træt? Det skulle slet ikke komme bag på mig, hvis han havde været det efter sådan en lang dag i går med Roast og derefter afsted til Las Vegas, for derefter at fejre fødselsdag på en natklub. Han måtte da helt sikkert være kvæstet - Ja, det ville jeg da have været. Men alligevel kunne tankerne om han og jeg ikke lade være med at trænge sig på.

Jeg var ikke det mindste i tvivl om, at han savnede og elskede mig, men problemet var, at jeg havde svært ved at stole for meget på ham, eftersom han havde opbygget sådan nogle skidte rygter om sig selv efterhånden med alt den ballade, som han havde lavet eller hans såkaldte venner og bekendte havde fået ham rodet ud i de seneste par år.

Godt nok, havde han vidst ikke rodet sig ud i problemer lige for tiden - ikke hvad jeg vidste af, for ellers havde de paparazzis og medier da været mere efter ham. Han havde givet til udtryk, at han nu gjorde alt for at komme p bedre tanker og veje og jeg ville da helst også godt kunne tro på ham og ikke mindst kunne stole på ham - men ja.. Der var stadigt Hailey! Og selv om han havde påstået, at der ikke var noget mellem dem, så fik Hailey mig på andre tanker. Og Selena Gomez var jeg usikker stadigt usikker på, eftersom jeg vidste, at han og hende havde været on off sammen i nogle år efterhånden. Hvem sagde ikke, at hvis hun valgte at tage ham tilbage, så kom han kravlende til hende på alle fire?

Jeg pustede tungt ud og stillede min tallerken tilbage på sofabordet og rakte ud efter min kaffe, der var nået at blive en anelse lunken, men jeg drak alligevel af den og satte den derefter tilbage på bordet igen.

Jeg valgte dernæst at google billeder fra Justins nat og der poppede temmelig mange op, hvor han mest af alt så trist og træt ud, så jeg næsten sad og havde ondt af ham. Det var efterhånden gået op for mig, at han havde et meget krævende og stressende liv for det meste. Han var stærk på sin egen måde - Ja tænk, det kunne jeg sidde og konstatere selv.

Wow faktisk!

Jeg klikkede på et af billederne og valgte at klikke en gang videre, så der blev åbnet et nyt vindue og straks faldt jeg over en kort artikel fra hans nat på Omnia, som jeg med interesse læste:


Omnia Nightclub på Caesars Palace

Blev natten d. 15 marts indtaget af ingen ringere pop-prinsen Justin Bieber 21, som havde valgt at fejre den helt store fødselsdag endnu engang, sammen med hans nærmeste venner og bekendte, til trods for han allerede fyldte år d. 1 marts.

Justin fik rigtigt festet igennem til stor glæde for en masse fans, som havde fået adgang til den celebre natklub for at få lov til at se og opleve den store canadiske stjerne på nært hold.

Justin, der blev ristet godt igennem ved sit Bieber Roast i Los Angeles dagen før lørdag d. 14 marts, virkede ret ligeglad, da vi spurgte ind til ham omkring det ømtålelige emne vedrørende den dårlige joke med Selena og ham ved roastet. Pop-prinsen var efter udsagnet: "Jeg er da ligeglad!" - Ja, altså åbenbart uberørt over den platte joke.

Om han virkelig var ligeglad, var jo lige spørgsmålet, for da han ankom på den røde løber ved entreen til natklubben, så var det ikke ligefrem lutter smil og lykke, der udstrålede i Biebers ansigt - og det kunne man jo sådan set undre sig over, eftersom han var på vej til sin egen fødselsdag.

- Yderligere, havde en anonym kilde kommet med et ret så delikat rygte om, at pop-prinsen deler lagner med en ukendt brunette, som åbenbart ikke er Selena Gomez.

Oh oh, så Biebs har åbenbart skjulte skeletter i skabet?

Hvad mon Selena Gomez vil sige til den sag, nu hvor vi alle ved, at hun havde givet Justin et ultimatum om at holde sig på stien, hvis han virkelig skulle gøre sig nogle forhåbninger om en fremtid med hende?

- Og hvad med Hailey Baldwin og ham? - Er der noget mellem dem?

Det er tydeligt, at trods Justin Bieber havde kommet med en forbeholden undskyldning ved årets Roast, så har han tydeligvis ikke forstået budskabet ved troskab endnu.

- Kender nogen til denne delikate sag, så hører vi gerne fra jer hvem mon denne hemmelige skønhed er?

Jeg tog mig gispende til munden over den lille artikel her.

Enten var der tale om endnu en brunette, som Justin åbenbart havde gang i, som jeg slet ikke kendte til, eller også var det mig, der blev omtalt, men jeg tvivlede så meget over det, eftersom denne kilde påstod, at Justin gik i seng med denne brunette, så det kunne umuligt være mig, eftersom Justin og jeg kun havde været seksuelt sammen sidste år i december. Selv om jeg nægtede at lade mig gå på det, så kunne jeg ikke holde tårerne tilbage.

- Det her gjorde simpelthen for ondt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...