The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
114032Visninger
AA

20. Reelle ord...


Justins synsvinkel:

I Justins sorte SUV, opad stranden Santa Monica, Californien, onsdag d. 18 marts, 2015, kl 14:11

Med hjertet lige i halsen, sad jeg og betragtede scenariet udenfor. Vi kunne ikke køre nogen steder i øjeblikket, eftersom en idiot havde spærret for min bil og der var stimlet mange mennesker til både fra tivoliet, andre pokkers nysgerrige mennesker, ja selv fans, og så ej at forglemme de paparazzis, som havde løbet efter os, som stod og tog billeder foran bilen, selv om jeg godt vidste, at de ikke ville få noget ud af de billeder pga mine tonede ruder, men de var sgu virkelig provokerende.

Dog kunne jeg intet gøre ved det og bare håbe at Kenny snart havde fået løst det problem med den spærrende idiots bil, så vi kunne komme væk herfra. Det var netop dette, som jeg havde frygtet skulle ske.

Jeg sukkede hårdt opgivende og gned mig lettere i panden, hvorpå jeg så til min venstre side og opdagede Anjelica, der sad med blikket i skødet. Hun så langtfra tilpas ud og jeg anede en tåre rende ned ad hendes højre kind. Jeg kærtegnede hende blidt på hendes foroverbøjet hoved.

"Er der noget galt?", spurgte jeg roligt, og et snøft lød fra hende, uden hun så meget som så op på mig. Jeg rystede lettere forvirret på hovedet og lagde min venstre arm om hendes venstre skulder bagfra, men hun rykkede hårdt væk fra min arm.

"Lad mig være...", mumlede hun med en vrissende stemme, så jeg så målløs på hende.

"Altså, ærlig talt.. Hva..."

"Du skal ikke sige noget!", afbrød hun mig hårdt og snøftede et kort øjeblik, hvor hun tog sin ene hånd op til sin mund, mens hun stadigt sad lettere foroverbøjet og græd stille med tårerne rendende ned ad hendes kinder. Jeg slappede lettere af i min krop, mens mine tanker var et omgang rod over, hvad pokker der nu foregik mellem os. Jeg sad bare og betragtede hende målløs.

"Jeg troede, at vi endelig havde fundet ud af det hele mellem os?", spurgte jeg roligt uden at vige mit blik væk fra hende. Hun rystede svagt på hovedet,  uden at vige hendes grædende blik fra sit skød.

"D.. du.. løj for mig..", svarede hun ret lavt med en snert af vrede i hendes stemme, hvorefter hun så grædende op på mig, så jeg rystede lettere forvirret på hovedet og anede faktisk ikke hvad pokker hun snakkede om?

"Hvad snakker du om?", spurgte jeg chokeret med et undrende løftet blik, så Anjelica blot sad og så på mig med afsky.

"At, du kan være så pokkers uskyldig at høre på?", svarede hun spydigt og det kom fuldstændigt bag på mig, at hun fløj over mig og satte sig med fronten til mig, men uden nogen former for seksuelle eller kærlige undertoner, for hun sad på knæ på hver side af mig og stirrede olmt lige i øjnene på mig, så jeg måtte læne mit hoved lettere bagover nakkestøtten, mens hun havde hårdt fat om min sorte hoodie med knyttede næver lige nede omkring mit kraveben.

"Du ved fandeme godt hvem jeg snakker om?", snerrede hun olmt med ansigtet tæt på mit og så langtfra afslappet ud med hendes sammenbidte tænder og stram om kæben, så jeg lænede hovedet mere bagover, så det resulterede i at min hat røg af bagover, så den endte ved bagruden. Jeg så målløs på hende og lagde mine hænder om hendes hofter og tvang hende roligt ned at sidde ved siden af mig, hvor hun hulkede lidt.

"Anji? Du bliver altså nød til at fortælle mig specifikt, hvad du mener jeg har gjort galt?", spurgte jeg lost, så hun snøftende så op på mig.

"Hvem er Chantel?", spurgte hun hårdt og bebrejdende og prøvede tydeligvis at være hård og principfast, selvom hun tydeligvis havde svært ved at holde tårerne tilbage, der rendte ustandseligt ned ad hendes kinder. Hendes spørgsmål kom helt bag på mig.

"Mener du Chantel Jeffries?", tilføjede jeg med et spørgende løftet blik, så Anjelica så med et ligeså spørgende blik på mig.

"Er det da hendes efternavn?", snøftede hun lettere surt og bebrejdende, hvor ved jeg rakte ud efter kleenexboksen, der sad i den ene sidedør ved min højre side og lod hende tage nogle kleenex op fra boksen, som hun tørrede sine kinder og derefter pudsede næsen med. Jeg smilede svagt mod hende.

"Altså... lige hvad Chantel Jeffries angår, så kan du være ganske rolig... Der er intet mellem hende og jeg..", forklarede jeg roligt. Ja, jeg havde sgu intet at frygte, for jeg vidste, at jeg talte sandt. Anjelica så målløs på mig.

"Hvorfor nævner du overhovedet Chantel?", tilføjede jeg undrende, så Anjelica rystede frustreret på hovedet.

"Jamen hørte du ikke paparazzierne derude, at de råbte Chantel efter mig? Det er derfor jeg undrer mig over, at de kæder Chantel og dig sammen...", forklarede hun med et frustreret blik på mig, så jeg trak sarkastisk på smilebåndet i flygtige sekunder og så væk fra hende.

"Så tror jeg da pokker, at du anklager mig for den slags baby...", svarede jeg målløs mens jeg stirrede frem for mig i sekunder, inden jeg atter så på hende igen med et lille skævt smil. "Men, du kan altså stole på mig.. Chantel og jeg er altså kun venner, og det er noget tid siden jeg sidst sås sammen med hende - både hvad angår i fuld offentlighed og i privaten.. Det er jo dig, som jeg er så tosset med... Hvorfor skulle jeg være så dum, at ødelægge det for mig selv og ikke mindst for dig? - er du slet ikke klar over, at jeg er pokkers forgabt og forelsket i dig Anji? Bare tanken om, at jeg ikke kan være sammen med dig, gør virkelig ondt i hjertet på mig.. Jeg har fået så pokkers mange følelser for dig, og min kærlighed til dig, vokser mere og mere dag for dag..", forklarede jeg ærligt og greb ud efter hendes højre hånd med min venstre og gav hende et kærligt klem, så Anjelica så målløs på mig og så ud til at synke en klump.

"Er det sandt?", spurgte hun spagt, så jeg nikkede svagt med et kærligt smil.

"Du må tro mig baby... Der findes jo kun dig, og jeg taler af ærlighed...", svarede jeg roligt. Anjelica tog tydeligvis en dyb indånding, mens hun stirrede frem for sig, men så derefter på mig igen.

"Men hvad med Selena?", spurgte hun med et bekymret blik på mig, så jeg sukkede tungt og himlede i sekunder med øjnene, kun fordi det gik mig lettere på, at hun slet ikke virkede helt overbevist over mine ærlige ord endnu. Jeg rystede langsomt på hovedet og smilede svagt til hende og rykkede mig den lille tand tættere på hende, så jeg nu sad lige op ad hende. Jeg lagde min venstre arm over nakken på hende og så hende dybt i øjnene, hvorved jeg lod min højre hånd flette ind med hendes højre hånd uden på hendes håndryg.

"Anji...", hviskede jeg med et kærligt blik, til trods for hendes tårer stadigt rendte stille, men hun virkede heldigvis mere rolig nu, "..Hvorfor skal du hele tiden nævne enten Selena eller Hailey? Føler du dig virkelig så meget truet af dem? De er begge fortid for mig... ja, jeg ses stadigt med Hailey, men hvad der er mellem os er ren og skær venskab og ja.. Det kan godt være, at det vil tage tid for hende, at forstå, at jeg slet ikke vil have noget kørende med hende længere, men det bliver hun nød til at acceptere, ellers så er hun for mit vedkommende mere end velkommen til at forsvinde ud af mit liv, hvis hun ikke kan acceptere, at jeg er så pokkers forelsket i min dejlige Anji... Og hvad Selena angår... Jeg har for længst accepteret, at hun er et helt afsluttet kapitel og jeg tænker slet ikke på hende mere, for hvorfor skulle jeg? Baby.. Du må se at forstå, at der er kun dig, og jeg har sagt det før, men siger det gerne igen; Hvis du mener, at du har brug for, at vi tager den roligt, så venter jeg gerne, men jeg ønsker bare at du forstår, at jeg mener alt alvorligt med dig og hvis det er det der skulle til, så ville jeg med glæde stå frem i offentligheden med dig i dag, bare for at bevise, hvor seriøs jeg er med dig... Jeg elsker kun dig..."

Anjelica sad tydeligvis og var ret målløs over mine ord. Jeg smilede forelsket og kyssede hende blidt lige ud for hendes højre mundvig og hvilede derefter min pande op ad hendes.

"Sig nu noget...", bad jeg lavt og blev glædeligt overrasket over hendes venstre hånd, der kærtegnede min kind, hvorved vi sad og så hinanden dybt i øjnene.

"Mener du virkelig alt det du siger?", spurgte hun lavt, så jeg nikkede svagt med et kærligt smil og slap hendes højre hånd hvorefter jeg lagde min hånd om hendes slanke hofter og prøvede ihærdigt, at trække hende tættere på mig, selvom jeg nok ikke kunne få hende tættere på mig end som nu.

"Jeg mener hvert et ord baby... Der er kun dig - ingen anden.. Og hvis du ønsker det, så kan jeg godt gå ud af bilen og bekræfte min kærlighed for off..."

"Nej!", afbrød hun mig bestemt og aede mig med iver på min kind og lod hendes fingre grave ind i mit lange tykke brune hår, hvor hun greb hårdt fat i det, uden det gjorde ondt overhovedet.

"Kan vi holde vores forhold hemmeligt, så meget som muligt - så foretrækker jeg det, for så kan jeg have dig for mig selv, så meget som muligt...", forklarede hun med et lille fnis, så jeg nikkede enigt med et kærligt smil og trak hende ind i et dejligt og intenst tungekys, som nok varede i en del minutter, men det gjorde mig slet ikke noget.

Jeg slap langsomt hendes bløde læber uden at fjerne mig fra hende, men så hende dybt i øjnene med et kærligt smil.

"Så eh... Har jeg dig nu?", spurgte jeg hviskende, så hun nikkede svagt med et bid i hendes underlæbe uden vi overhovedet brød øjenkontakten med hinanden.

"Hundrede procent... Må jeg komme med dig hjem?", fnes hun med et forelsket blik, så jeg lod som om jeg kun overvejede det med et tænkende blik og bed mig i underlæben.

"Er der en grund til, at du spørger?", drillede jeg med et skævt smil, så hun fnes og fjernede hendes hånd fra mit hår og lagde sin arm hen over min mave udenpå min sorte hoodie og krammede tydeligvis sin hånd om min hoodie, så hun kunne holde fast.

"Tosse... Du ved da godt hvorfor jeg spørger?", fnes hun med et bid i underlæben, så jeg grinede smørret og lod min hånd smutte let ind inder hendes råhvide cashmere trøje, så jeg straks kunne mærke hendes varme mave, der føltes dejlig at røre ved. Fuck, hvor havde jeg savnet at mærke hendes silkebløde hud. Jeg smilede forelsket og fugtede mine læber i sekunder uden så meget som at fjerne blikket fra hende.

"Er du sikker? For jeg er ikke sikker på, at ville kunne holde mine hænder fra dig... Jeg har savnet dig så meg..."

"Det er heller ikke meningen, at du skal holde dig tilbage Justin...", afbrød hun mig med et bid i sin underlæbe og så mig dybt i øjnene med det blik jeg havde savnet så længe at se fra hende. Hendes smukke øjne, der tydeligvis var fyldt med begær

~

Indkørslen udenfor Justins hjem, San Ysidro Canyon, Beverly Hills, Californien, onsdag d. 18 marts, 2015, kl 15;42

Anjelica sad med et målløst blik og lettere forbløffet åben mund, mens hun stirrede ud af vinduet ved min side.

"Er det her dit hjem? Hvad blev der af salatslyngen?!", udbrød hun måbende og så derefter spørgende på mig, så jeg grinede svagt hovedrystende.

"Jeg måtte have mig noget andet - det andet blev raseret af nogle bøller under en fest, som én af mine venner holdte mens jeg slet ikke var hjemme...", forklarede jeg med et skævt smil, så hun så med et undrende og usikkert smil på mig.

"Er det sådan nogle venner du har? Slap du virkelig godt fra det?", spurgte hun målløs, så jeg grinede svagt og trak på skuldrene.

"Tja, jeg har nok ikke været så heldig med lige alle mine venner, men sket er sket og jeg har til dels tilgivet ham for det, selv om det nok til dels stadigt nager mig et eller andet sted, men på den anden side; Hvor meget lort har jeg ikke selv lavet? - Kom..", forklarede jeg og åbnede bildøren ved min side og steg ud af bilen og så i flygtige sekunder, at vi desværre ikke havde rystet paparazzierne af os, for det var tydeligt at se på en sort varevogn parkerede et stykke væk fra mit hus ude på vejen, uden nogen overhovedet steg ud og selv om de gjorde det bedste for at skjule det, så kunne jeg godt ane deres store kameralinse mod min retning.

Jeg så sukkende væk fra varevognen og rykkede mig lidt til siden og betragtede Anjelica stige ud af min SUV, hvor jeg greb fat om hendes højre hånd og hjalp hende op at stå men slap hurtigt hendes hånd med et lille smil.

"Du skal ikke se mod vejen.. Vi har selskab af nogle plageånder, der ikke kan få nok billeder af os, så bare lad som ingenting..", forklarede jeg roligt. Anjelica nikkede med et svagt smil.

"Okay.. Vi er slet ikke noget ud over venner lige her i din indkørsel..", pointerede hun med et lille uskyldigt smil, så jeg grinede svagt og nikkede.

"Nope, ikke hvis vi to stadigt skal holde alt hemmeligt, så nej.. Her er vi bare venner lige indtil vi kommer indenfor...", svarede jeg med et smørret smil, så Anjelica fnes med svagt blussende kinder og nikkede, hvorefter hun gik forbi mig med retningen mod hoveddøren, der også var en glasdør som mit forrige hjem, men bare på en anden måde. Jeg smækkede bildøren i og så hen på Sean, eftersom Kenny og Hugo gik bag Anjelica mod hoveddøren.

"Sean, sørger du for at Anji og jeg kan være alene? Hvis der kommer gæster, så bed dem om at blive i den nederste del af huset, tak!", forklarede jeg bestemt, så Sean nikkede med et smil.

"Selvfølgelig Justin! Jeg parkerer lige bilen ordenligt!", svarede han med et skævt smil, så jeg nikkede med et smil og betragtede ham sætte sig ind bag rattet i min SUV igen, hvorefter jeg småløb op mod den åbnede hoveddør, hvor Hugo stod og pulsede en smøg. Jeg nikkede med et skævt smil til ham.

"Gider du bringe et par glas, en flaske champagne og lidt snacks op til mit soveværelse, så er du en knag?", spurgte jeg med et skævt smil, så Hugo nikkede med et skævt smil.

"Skal ske Biebs..", svarede han mens han lige pustede noget røg ud til siden. Jeg nikkede med et skævt smil og gik ned ad min lange lyse gang, der var domineret af store vægmalerier på begge sider, blot for at give et abstrakt præg af mit ellers ret lyse og hvide hjem. Anjelica havde sat sig på én af de hvide bænke nede for enden af hallen og så afventende mod mig med et lille fnis, til jeg kom helt hen til hende og stoppede op ved at stå og se ned på hende.

"Du er altså velkommen til at tjekke huset ud...", forklarede jeg roligt, så hun rejste sig med et svagt genert smil.

".. men jeg ville vente på dig...", svarede hun roligt, så jeg nikkede med et lille smil og lagde min hånd om hoften på hende og skubbede blidt på hende.

"Alright... Følg mig...", svarede jeg med et smørret smil og kyssede hende flygtigt på hendes venstre tinding, hvorefter vi begav os mod trappen til overetagen...

~

Ja, det blev lidt kort sorry, men følte for at stoppe her, men den er ikke heeelt færdig endnu ;) Ses!

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...