The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
113315Visninger
AA

7. Matchen...


Anjelicas synsvinkel:

Stadionet, La Quinta Resort and Club, La Quinta, Californien, tirsdag d. 10 marts, 2015, kl 13:25

"Du er sikker på, at jeg ikke må interviewe dig lidt?"

Jeg så atter til venstre for mig og fik øjenkontakt med hans gråblå øjne og rystede svagt med et smil.

"Jeg er ikke interesseret mr Jens..."

"Bill! Det havde jeg jo ligesom sagt var okay du kaldte mig!", afbrød Bill Jensen, som var sportsreporter fra TMZ, Jeg nikkede med et svagt smil.

"Bill..", fortsatte jeg med et skævt smil og så bestemt på ham.

"Stadig, er jeg ikke interesseret - Du er jo også en sportsreporter, så eh...", forklarede jeg lettere tøvende og så atter væk fra ham og ud på tennisbanen, hvor nogle andre spillede tennis, eftersom de havde indledt matchen. Stemningen var i top og der var klappen og jubel fra tilskuerne. Jeg fandt frem til, at solen stod lige ned på mig, så jeg tøvede ikke med at åbne min clutch på skødet, for at fiske mine solbriller frem, som jeg straks satte foran øjnene på mig. Jeg havde også bidt mærke i, at jeg var én af de få tilskuere, der var pænere klædt på i forhold til de fleste tilskuere, men skidt pyt med det. Jeg var klædt sommerligt med min lårkorte kjole og stilen var stilrent og passede mig fint, eftersom jeg var model og ligesom var frontfigur for undertøjsfirmaet, hvor et par af dem fra firmaet sad ved min højre side.

"Det er vel underordnet om det er sport, fashion eller med andre kendte mennesker, for hovedsagen er, at du Anjelica Varja, faktisk sidder ved siden af mig, og det ville være et scoop for os begge...", fortsatte Bill ved min side, så jeg så med et lille opgivende suk på ham igen.

"Er det? Hvad får dig til at tro det?", spurgte jeg ærligt med et løftet øjenbryn, så Bill grinede svagt og trak på skuldrene og vendte sig kvart mod mig, ved at sidde lettere skævt på klapstolen.

"Ser du Anjelica; Det ville klart være til din fordel, at du åbenlyst fik mere professionel reklame for dig selv og yderligere, ville jeg kunne love dig en god sum penge, og! - Så ville det også klart være til min fordel, at jeg faktisk formåede, at få et interview af netop dig og min chef ville helt sikkert give mig en god bonus i min næste løn...", forklarede han roligt. Jeg grinede lettere akavet og nikkede.

"Sandt nok, Bill!", svarede jeg med tryk under hans navn.

"- Men det fjerner ikke det faktum, at jeg stadig ikke er interesseret i et tilfældigt interview lige nu... Jeg er kommet for velgørenhed og ikke for at give interviews...", forklarede jeg roligt og vendte mit blik frem for mig, hvor de tennisspillere, der var her før, var smuttet fra banen og hvor der nu stod én af de kvinder, der stod for denne særlige dag.

Ja, egentligt var det årligt og denne gang var det den 11'te match, men det var den første match, som jeg nogensinde var med til. For egentligt interesserede tennis mig ikke synderligt og jeg havde aldrig givet det en chance, men det undertøjsfirma, som jeg havde været frontfigur for, havde ligesom inviteret mig - og ligefrem som vip. Ja, så kunne jeg ikke sige nej tak, og efter at have siddet og overværet den første halve times tid af matchen, så måtte jeg indrømme, at tennis faktisk var ret underholdende i sig selv.

Nå men den pågældende dame på banen, stod og forklarede en masse om hvad denne særlige dag gik ud på og det handlede om at vi alle måtte gøre vores for at samle ind til forskningen og bekæmpelsen mod cancer i alle henseender og det kunne jeg ikke komme uden om, var en fantastisk hjertevarm tanke.

Kvinden lagde en 100 dollar seddel på banen og snakkede videre i mikrofonen, for at opfordre frivillige i at komme ned og lægge en 100 dollar hver, så denne bunke på banen kunne vokse, og straks var der mange, der gik ned og lagde deres penge i bunken. Jeg ville helt sikkert også have gjort det, hvis jeg havde kontanter på mig, men det havde jeg ikke. Det var udelukkende firmaet, der havde sørget for limousinekørsel til mig og jeg skulle selv med her senere på dagen efter matchen, for at overrække den store check til velgørenheden.

"Du er sikker på, at du ik..."

"Nej tak! Ikke i dag Bill!", afbrød jeg ham, ved at jeg atter så på ham igen med et smil. Han nikkede roligt med et svagt smil.

"Javel, det må jeg vel acceptere så...", svarede han lettere mumlende, så det var tydeligt at se, at jeg vidst nok skuffede ham til dels, men altså helt ærligt ikke? Jeg havde slet ikke haft nogle aftaler om interviews fra f.eks Bill Jensen fra TMZ Sport, så hvad var lige problemet? Jeg krævede aftaler på forhånd, og ikke bare impulsive møder med tilfældige reportere og hvad ved jeg, skulle få mig på andre tanker, bortset fra at der var de aftalte på den røde løber tidligere, som undertøjsfirmaet havde informeret mig om på forhånd, så jeg ikke ville blive helt chokeret over spørgsmålene. Og faktisk var de enkelte spørgsmål gået fint, for det virkede umiddelbart til, at ingen vidste, at jeg havde arbejdet for Justin Bieber, eller i det hele taget haft et forhold til ham. Ja, egentligt underligt, ikke? Eller jo, der havde været et øjeblik, hvor der var rejst forvirring om hvem denne pige var, der steg ind i hans sorte SUV engang tilbage i december. Ja, det var den dag hvor vi havde bumpet ind i hinanden på min fridag. Egentligt måtte folk have slået hen over hvem jeg var, eller også havde de reportere ikke bemærket at den mystiske pige fra dengang faktisk var mig? -  Nej, jeg var principfast! Jeg sukkede med et svagt smil mod ham.

"Måske en anden gang, men jeg havde ikke sat mig for tilfældige interviews i dag. Jeg agter, at holde til de interviews, som er pålagt mig for dagen...", forklarede jeg roligt. Bill nikkede med et smil.

"Så du skal altså interviewes i dag?", spurgte han yderligere. Jeg nikkede med et smil.

"Ja, men det er som sagt faste aftaler, så derfor har jeg ikke lyst til at skulle indgå personlige interviews med reportere, som jeg ikke har fået noget af vide omkring, forstår du?", forklarede jeg med et skævt smil, hvor ved Bill nikkede med et svagt undrende smil.

"Eeh jaeh? Det tror jeg da nok?", svarede han med et skævt smil, som jeg nikkede med et lille smil af og så atter mod banen, der atter var tom, bortset fra dommeren på den høje stol i midten og visse tilfældige mennesker på sidelinjen, der kunne ligne trænere og sådan.

Damen kom atter ud på banen igen og jeg blev pludseligt forstyrret af Bill, der rejste sig med sit håndkamera, hvor han ilede hen i hast mod trappen. Jeg undrede mig lidt, men da jeg flygtigt så længere op inden trappen, der fik jeg øje på ham - Justin!

Han gik med et smil på læben og flygtige sekunder inden han nåede hen til trappen, var det som om jeg fik øjenkontakt med ham, til trods for mine solbriller.

"Og lad os give en varm hånd til Justiiiin Biiiebeeer!", hørte jeg i næste sekund kvinden på banen præsentere, så alle piftede og klappede, da Justin lystigt og glad, kom løbende ned ad trappen i noget andet tøj. Hans opførsel var som om intet var hændt mellem os tidligere.

Jeg fulgte ham med blikket hele vejen til banen, hvor yderligere flere blev præsenteret. Jeg valgte bevidst at klappe med, mens jeg fulgte Justin med blikket på banen, hvor han i første omgang begav sig over på den anden side af tennisbanen og tydeligvis fik forfriskninger inden matchen.

- Jeg var klart spændt på, om han kunne finde ud af at spille tennis...

 

 

~


Justins synsvinkel:

Stadionet, La Quinta Resort and Club, La Quinta, Californien, tirsdag d. 10 marts, 2015, kl 14:42


Efter en god og ret underholdende match, stillede jeg op til gruppefotograferingen sammen med Kevin, Eugenie og Will, er selve matchen. Det havde helt klart været sjovt, også selvom jeg fik tæsk af Kevin, men jeg kunne selvfølgelig godt tage det, eftersom det havde været en venskabsmatch og tilskuerne havde med garanti været top underholdt. Til trods for en sjov match, hvor jeg havde koncentreret mig udelukkende om kampen, så havde mine tanker godt nok været tæt på at løbe fra mig, lige da jeg opdagede Anjelica blandt tilskuerne, men jeg havde valgt at koncentrere mig så meget som muligt om kampen. Hun havde siddet godt og vel tre rækker tilbage fra selve tennisbanen, så hun burde have haft en god udsigt til det hele. Det havde været for mit eget bedste, at jeg havde valgt at se bort fra hende, mens jeg spillede, for jeg vidste godt på forhånd, at det ville have endt i kaos for mig, hvis jeg havde ladet mig distrahere af hende i løbet af kampen.

- Og nu hvor matchen for mit og Kevins vedkommende var slut og hvor andre deltagere spillede for i øjeblikket, så var det som om at tankerne med Anjelica vældede op i mig igen. Til trods for jeg havde svedt og kokset rundt på banen i tør og varm californisk luft, så kunne jeg ikke slå duften af hendes gode parfume ud af mine minder, da vi for nogle få timer forinden, havde stået i hinandens arme, og jeg indrømmede ærligt for mig selv, at jeg virkelig savnede hende. Jeg havde sagt det åbenlyst til hende, hvor hendes reaktion havde været modsat det jeg havde ønsket. Hun kunne virkelig ikke lægge mine fejltagelser på hylden med det samme, men jeg havde så vidt ikke tænkt mig at give op allerede.

Nej, nu hvor jeg langt om længe var rendt ind i hende siden hun flyttede fra mit hjem, så følte jeg, at det var på tide at kridte skoene og satse på endnu en chance. Til trods for mine forvirrende og frustrerede tanker, så gav jeg ikke så let op. Nej, kampen var kun lige begyndt!

Jeg lod mit blik hvile på Anjelica, der stadigt sad henne på sin plads blandt tilskuerne, men det var også kun en anelse, når man tænkte på, at jeg ikke stod inde på selve banen længere.

"Hey Justin? Prøv at fokuser her lidt i stedet for at flakke med blikket andre steder!", fik Kevins stemme tydeligvis min opmærksomhed væk fra Anjelica, der vidst nok havde bemærket mit stirrende blik mod hende, selv om hun ikke havde smilet eller vinket mod min retning. Jeg vidste det godt - Hun prøvede med garanti at ignorere mig og til dels jeg forstod jeg det da godt. Hun kunne åbenbart ikke glemme min flirt med Selena tilbage i december. Anjelica havde vel sin gode ret til at være sur på mig, men på den anden side, så syntes jeg også bare, at hun burde give mig en chance for at bevise, at Selena ikke hvilede i mine tanker længere - Eller, sådan da? Selena havde lagt mig meget på sinde, særligt i den tid nu hun var sammen med Zedd. Jeg gjorde alt for at rette op på det hele igen og forbedre mig både for hendes skyld og for omverdenen, men nu jeg var rendt ind i Anjelica, så var jeg slet ikke sikker på mig selv længere om min forandring virkelig var til for Selenas skyld? Jeg var forvirret og  mine følelser og minder om Anjelica vældede op i mig som en stormflod.

Jeg . havde . sgu . også . været . så . dum . main!

Jeg nikkede med et falsk klistret smil hen mod Kevin, der blinkede med det ene øje i et smørret smil, så jeg grinede svagt over det og lod endelig mit blik hvile hen mod de flere fotografer, som stod i en mindre bunke og knipsede løs af billeder mod os.

Mens fotograferne gik amok med deres billedtagning, opdagede jeg Ryan komme gående hen mod mig og de andre med at smil. Ja, jeg vidste jo godt, at han ville dukke op til matchen, men han havde haft en aftale forinden, så derfor havde han ikke fulgtes med mig herhen. Dog blev jeg glad for, at han faktisk nåede det i sidste øjeblik.

"Yup, det må vidst være fint!", kom det tydeligvis fra Kevin. Jeg vendte mig mod ham og gav ham knohilsen, inden han og de andre fortrak dem hen mod vip-området, der var herudenfor. Jeg vendte mig straks mod Ryan og gav ham et rigtigt mandekram med rygklap og lagde derefter min venstre arm over skuldrene på ham og smilede stort til ham.

"Hvad så? - Så nåede du det alligevel?", spurgte jeg så glad, som jeg kunne være udenpå i forhold til min tanker, der var mindre kaotiske i øjeblikket, kun pga en vis pige. Ryan nikkede med et skævt smil og blev hurtigt alvorlig igen og trak sig lidt fra mig og stilte sig foran mig med en halv meters mellemrum. Han stak sine hænder i sine bukselommer.

"Du eh.. ved godt, at Anji også er her, ikke?", spurgte han ligeud og så med et løftet øjenbryn på mig. Jeg pustede tungt ud og nikkede, mens jeg lod min tunge køre lettere rundt inde i munden på mig.

"I know... Jeg har også snakket lidt med hende ude i opholdsrummet nær løberen...", forklarede jeg med et svagt bid i underlæben. Ryan så med opspærrede øjne på mig.

"Wow! Hvordan gik det så?", spurgte han med et svagt akavet smil. Jeg sukkede tungt og rystede svagt opgivende på hovedet.

"Det gik vidst nok lidt skævt? Tja, jeg aner faktisk ikke hvor jeg har hende henne?", forklerede jeg med et suk på Ryan der nikkede en anelse.

"Hvis du da overhovedet har hende?", forklarede Ryan med et svævende spørgsmål og smilede skævt. Jeg tog mig til panden og kørte min hånd gennem mit tykke viltre hår og så med et tungt suk på ham og nikkede.

"Jeg ved det, men jeg ville nu ønske, at hun gav mig en chance til?", forklarede jeg mens Ryan og jeg begav os roligt hen mod vip-området.

"Måske, det er der problemet ligger Justin?"

Jeg så undrende på ham til højre for mig og standsede lettere op og så spørgende på ham.

"Hvad mener du med det?", spurgte jeg uforstående. Ryan tog en dyb indånding kunne jeg fornemme, hvor ved han atter stillede sig med fronten lettere mod mig. Han så flygtigt væk fra mig og hen mod vip-området, som jeg fulgte blikket med og opdagede, at Anjelica stod og snakkede med en random fyr, som hun virkede ret optaget af efter hendes grin at bedømme.

"Måske, er hun ikke typen som Selena, der giver flere og nye chancer?", fik Ryan min opmærksomhed, så jeg flyttede mit blik fra Anjelica og den randomme fyr, som hun stod og talte med ovre i nærheden af den udendørs bar. Jeg så med et undrende blik på Ryan og nikkede svagt.

"Jeg kunne vel håbe?", svarede jeg med et svævende spørgsmål og klappede ham på skulderen.

"Vi mødes der ovre bro´... Der er lige én jeg skal tale lidt med...", forklarede jeg roligt med et svagt smil og hintede med hovedet til siden i retningen mod Anjelica stod. Ryan så med et løftet øjenbryn på mig.

"Tror du overhovedet det er en god idé?", spurgte han lettere målløst. Jeg smilede skævt og rystede svagt på hovedet.

"Hvor intet vover, intet vinder!", svarede jeg bestemt, så mit svar fik Ryan til at udstøde et kort målløs grin mod mig. Jeg fugtede mine læber med et skævt smil.

"Be right back...", svarede jeg roligt og gik i forvejen med velovervejede skridt i retningen af Anjelica, der hovedsagligt ikke så mod min retning, men om hun vidste, at jeg var på vej over til hende? Tja, det stoppede mig i alt fald ikke. Jeg havde ligesom taget min beslutning...

~

Ja, det blev lidt kort, sorry :P

Nå, er det nu klogt med den beslutning, som Justin har taget?

Vi bliver nok lidt klogere næste gang ;)

Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...