The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
112974Visninger
AA

18. "Kvinder!"


Justins synsvinkel:

Justins hjem, Hill Drive 22031, Beverly Hills, LA, onsdag d. 18 marts, 2015, kl 7:52

Hele dagen i går, havde været som en følelsesmæssig rutschebanetur - op og ned hele tiden. Intet havde givet rigtigt mening, og jeg måtte nok erkende, at meget havde jeg valgt at holde en del af mine sårbare følelser på afstand. Specielt havde mit fremmøde hos Ellen i går været noget af en facade, som jeg havde brugt, blot for ikke at vise, at jeg i øjeblikket var mere ulykkelig end nogensinde.

Altså, jeg havde lige begyndt, at komme mere ovenpå, særligt efter min nærmest globale undskyldning ved mit Roast, og igen og igen havde jeg undskyldt for min ubehøvlede opførsel de seneste års tid. Nu var det bare Anjelica, der gjorde mig trist, eller nej, rettere virkelig ked af det og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om jeg overhovedet var købt eller solgt, for hun havde slet ikke ladet høre fra sig siden mandags, hvor jeg endte med at forlade hende på Il Pastaio. Hun havde slet ikke givet det mindste lyd fra sig og mest af alt håbede jeg bare på, at hun tænkte tingene igennem, nu hvor jeg følte at alt var stilhed før stormen.

Jeg havde virkelig gjort det bedste for at se glad og tilfreds ud under optagelserne i Ellen, men som jeg havde aftalt med Ellen inden showet var gået i gang, så ønskede jeg ikke på nogen måde, at Ellen begyndte at udspørge mig om Anjelica og generelt bare mit kærlighedsliv, som det var for tiden. Ellen havde heldigvis været forstående og jeg havde også kunne flygte lidt fra mine triste tanker for en stund, da jeg skulle lave en sjov omgang "Har jeg - Har jeg aldrig" sammen med Madonna i studiet hos Ellen. Ret så underholdende og det var jeg også sikker på at publikummerne havde syntes det var.

Nu i dag, var alle de triste tanker om Anjelica væltet tilbage og jeg havde dårligt lukket et øje i nat, kun fordi jeg havde tænkt så meget på hende - både gode minder om vores dejlige flirt tilbage i december måned sidste år. Særligt de dejlige minder om, da jeg var sammen med hende i smug. Tja, uanset hvor meget idiot jeg havde været, så havde det bestemt været sjovt, at vi skulle gå og skjule vores flirt og mere til sammen uden de andre omkring os opdagede det.

Jeg sukkede og vendte mig op på min venstre side i sengen og rakte ud efter min iPhone, der lå på sengebordet til venstre for mig. Jeg lagde mig igen på ryggen og trykkede på home-knappen, så skærmen straks lyste op og jeg tastede min kode ind, så jeg straks kom ind på menuen. Jeg bed mig spændt i underlæben, da jeg opdagede en besked fra et nummer, som jeg ikke kendte, og nu lå jeg faktisk og håbede på, at det var Anjelica, der måske havde skrevet.

Jeg lå bare og stirrede på den uåbnede besked, for jeg vidste ikke hvad jeg kunne forvente. Enten var beskeden fra Anjelica, eller også var der tale om en fan, der igen skulle have fundet frem til mit nummer, eller som det sidste var det fra en bekendt, som jeg ikke havde fået nummeret på. Jeg sank en svag klump, da jeg åbnede beskeden og lige med overblikket på den, kunne jeg fornemme, at den vidst nok var fra enten Anjelica eller en anden pige fra min vennekreds af:

"Justin - Jeg har først taget modet til at kontakte dig nu. Jeg er ked af så mange ting, og siden mandags, så har jeg tænkt så meget over det du sagde i restauranten, at..."

Det gik op for mig på bare de enkle ord, at det faktisk var Anjelica, der havde skrevet til mig og jeg tøvede ikke med at læse videre;

"... du som det eneste bare ønskede min tilgivelse, som det første skridt. Måske, du har ret? - Trods vores mange uoverensstemmelser og evindelige misforståelser, så vælger jeg nu, at tage imod din undskyldning. Dog vil jeg gerne påpege, at vi tager den meget med ro, af hensyn til, at jeg ikke ønsker mediernes indblanding, hvis du forstår? Ja, jeg ved det virker kringlet det her, men alt i alt betyder det vidst nok, at jeg gerne vil se lidt mere til dig, så længe det ikke bliver pustet op i medierne - Kan du love mig det? Knus Anji - 555-310975.

Jeg følte mine mundvige endelig trak sig opad. Alt dette havde jeg gået og ønsket mig så brændende, at jeg næsten ikke kunne fatte, at hun endelig havde givet sig. Jeg valgte straks at svare hende:

"Så hvad betyder dette helt konkret? Mener du venskab eller mere, og det med medierne kan desværre ikke undgås, da de kan være ufattelige snedige, men jeg skal gøre mit bedste for, at intet bliver opdaget - Bare fortæl mig, hvad du havde i tankerne, og jeg skal gøre det bedste jeg kan - Justin."

Jeg sendte den straks og samtidigt gemte jeg Anjelicas nummer i min mobil, så jeg nu havde det for fremtiden. Jeg lå og stirrede på min mobil og håbede på, at hun ville svare, men det skete slet ikke. Jeg sukkede tungt og lagde min iPhone tilbage på sengebordet og fugtede mine læber i sekunder, men valgte at bevare glæden over, at hun endelig havde tilgivet mig og også gerne ville se mig. Om hun ville date eller kun ønskede venskab lige nu, var jeg slet ikke klar over, men bare det at hun endelig havde givet sig så meget, sagde en hel del.

"Duk duk duk!"

Jeg så hen mod min dør, der åbnede sig roligt, og Mary dukkede op i hendes stuepigeuniform. Ja, lige meget hvad, så havde min mor stået fast ved, at jeg altså skulle have en fast stuepige, lige efter Anjelica smuttede fra mig. Nu var Mary en anden sag, eftersom hun ikke boede hos mig og kun var her et par gange om ugen, som fast rengøring. Nok var hun en køn pige, men jeg kunne på ingen måder sammenligne Mary med Anjelica.

"Ja?", spurgte jeg lettere anstrengende, eftersom jeg næsten gabte kæberne af led, hvorved jeg rettede mig op at sidde i sengen op ad hovedgærdet.

"Der er besøg..", svarede Mary roligt, så jeg slog øjnene lettere overrasket op.

"Sikke dog et ukristeligt tidspunkt, at komme på - Hvem er det?", spurgte jeg undrende og gabte yderligere.

Jeg fandt det dog mere normalt, at Mary selv var her ret tidligt, eftersom hun gerne ville være hurtigere færdig med dagens sysler. Hun blev gerne lukket ind klokken syv om morgenen, så at Mary var her nu, kom ikke bag på mig, men at andre kom på dette tidspunkt, var n sjældenhed - Jo mindre man hed Scooter Braun? Ja, den mand kunne komme brasende, om det så var klokken to om natten.

Mary så flygtigt bag ud ad døren, hvorefter hun igen så hen på mig med et svagt nervøst bid i underlæben.

"Det er miss Baldwin.."

Jeg sukkede opgivende og nikkede og viftede med hånden hen mod Mary.

"Sig, at hun kan vente i den store stue - Jeg kommer lige om lidt..", svarede jeg opgivende, så Mary nikkede og lukkede derefter døren til igen, hvorefter døren klikkede i.

Jeg gned mig opgivende i ansigtet. Hailey var åbenbart ikke så sur på mig, som jeg ellers havde gået og troet hun var. Jeg lænede mig atter over mod sengebordet, for at gribe ud efter min iPhone, bare lige for at tjekke om Anjelica skulle have svaret mig imens uden jeg skulle have hørt det. Jeg kørte en finger over og smilede over at se en besked fra hende, som jeg straks åbnede;

"Jeg ved ikke helt hvad jeg præcist mener endnu Justin, så du må love mig ikke, at lægge et for tungt pres på mine skuldre. Men kan vi ses senere i dag? - Anji."

Jeg smilede svagt og bed mig let i underlæben og satte mig for at svare hende:

"Jo selvfølgelig. Vi tager det i et roligt tempo, så hvor skal vi mødes? - Justin."

Jeg sendte beskeden og lagde min iPhone fra mig på min seng, hvorefter jeg skubbede mit sovelagen til siden, og jeg rejste mig fra sengen og begav mig med retningen mod badeværelset, blot for at hente min hvide morgenkåbe. Mere gad jeg ikke tage på lige her fra morgenstunden af.

Da jeg stod ude på badeværelset og greb ud efter min morgenkåbe fra knagen, kunne jeg godt svagt høre Mary snakke med Hailey. Det var dog ikke til at høre hvad de snakkede om, men stemmerne tog jeg aldrig fejl af. Jeg fugtede mine læber, mens jeg bandt min morgenkåbe om livet, hvorefter jeg begav mig ind i soveværelset igen og satte mig på sengekanten og greb ud efter min iPhone, hvor jeg kørte en finger over skærmen og smilede endnu engang over et svar fra Anjelica, som jeg åbnede;

"Ja, altså vi skulle nødigt vække nogen form for opmærksomhed. Vi kan jo dårligt mødes offentligt nogen steder, uden at blive opdaget af alt for nysgerrige mennesker - Hvad med vi mødes på molen i Santa Monica - evt tæt på tivoliet? - Anji."

Jeg smilede smørret og fandt det faktisk som en fed idé.

"Det kunne jeg da sagtens lokkes til - Hvad så med, at vi tog en hyggelig tur i tivoliet, nu vi er så godt i gang? :) - Justin."

Jeg valgte bevidst, at vente på med at gå ind til Hailey i tilfældet af, at Anjelica måske ville svare. Flere minutter gik, hvor jeg bare sad og stirrede på min iPhone, til der endelig dukkede et svar op fra Anjelica.

"Hehe, ja hvorfor ikke? ;) - Hvad tid skal vi mødes på molen så? Vil kl. 12 passe dig fint, for så kunne vi evt tage en os en corndog, eller noget til en lille frokost på molen - Var det noget? - Anji."

Jeg sad og grinede lidt over hvor dejligt befriende hendes tilbud lød. Der var intet fancy eller noget over det. Det var bare.. naturligt! Jeg fugtede mine læber i et smil og svarede;

"Det lyder som en knald god idé. :) Jamen, så ses vi smukke - Skal jeg tage lidt frokost med til os på vejen? - Justin."

Jeg skulle blot vente et lille minuts tid, så svarede hun;

"Det kan vi også sige :) Jeg vil vente ude for enden af molen og så vil jeg glæde mig til at se dig igen - Anji."

Mit smil sad helt oppe til ørerne - Ja, det føltes i alt fald sådan.

"Jeg glæder mig også :) Vi ses helt sikkert! - Justin."

Jeg sukkede med et lille lettet smil og følte endelig den skønne følelse i min mave over hvor rigtigt dette føltes. Nu håbede jeg inderligt, at intet ville gå galt igen. Jeg ønskede at vinde Anjelica tilbage, mere end noget andet, men hun ønskede, at vi tog den med ro, så det ville jeg selvfølgelig give hende.

Jeg lagde min iPhone tilbage på sengebordet til opladning, hvorefter jeg rejse mig fra sengen og begav mig ud af soveværelset. Jeg undlod at lukke døren til soveværelset og begav mig ned ad den lille gang, til jeg kom frem til den lange balkon, der flugtede over det store åbne rum. Som en ren refleks, kunne jeg ikke lade være med at kigge til højre for mig ikke langt fra trappen, hvor mit blik mødte det berømte værelse, som Anjelica havde "boet" meget kortvarigt i før, da hun var min stuepige for måneder siden. Det var stadigt lige mærkeligt, at betragte det og jeg havde tit gået ind på det værelse, når jeg havde det mest skidt, men nu var sagen en anden - Anjelica og jeg kunne endelig lidt sammen, og jeg var ikke i tvivl om, at vores fortabte venskab skulle bygges op.

Jeg smilede med et spændt bid i underlæben og så igen væk fra værelset og småløb ned ad trappen, vel vidende, at jeg ikke trådte forkert. Jeg kunne allerede høre tv'et kørte i tv-stuen, så jeg gik ud fra, at Hailey opholdte sig derinde.

Jeg nåede frem til indhakket og smilede overrasket over at se, at hun ikke sad alene, men at Lil Za' faktisk også sad her.

"What? Er du her også?", udbrød jeg med et smørret smil og gik hen og gav ham vores typiske håndhilsen, efterfulgt af et rygklap.

"Selvfølgelig Biebs! Havde du glemt vores hike i dag?", grinede Lil Za' smørret, så jeg rettede mig lettere op og så overrasket ned på ham med en lille klump i halsen.

"Damn, det havde jeg faktisk..", svarede jeg irriteret over mig selv, at jeg havde formået at lave en aftale med Lil Za' for derefter at glemme alt om den, kun fordi jeg havde Anjelica på hjernen for tiden. Lil Za' smilede smørret og viftede afværgende med begge hænder.

"Det går sgu nok Biebs, for jeg venter gerne..", svarede han roligt og rejste sig fra den store sofa, som Hailey også sad i. Jeg så lettere målløs på ham, hvor han smilede skævt.

"Jeg tjekker lige køleskabet ud imens..", tilføjede han yderligere. Jeps, så kendte jeg ham nok engang. Mine "gæster" boede her nærmest, og de spurgte meget sjældent om lov, eftersom de gik ud fra, at de bare skulle tage dem for sig, når det nærmest passede dem, men ja, jeg havde vel heller ikke så meget at indvende, for jeg havde ligesom sagt mange gange før, at de bare skulle føle dem hjemme, når de var hos mig.

Lil Za' forsvandt fra indhakket, og jeg så ned på Hailey, der sad og så afventende op på mig med et svagt smil.

"Sætter du dig ikke ned Justin?", spurgte hun roligt. Jeg sukkede tungt og nikkede og smed mig nærmest ned i sofaen i midten og så opmærksomt på hende.

"Hvad så?", spurgte jeg roligt. Hailey nikkede med et svagt smil og vendte sig med fronten lettere mod mig, eftersom hun hvilede hendes højre ben op i sofaen og stadigt havde det venstre stødt og fast i gulvet.

Jeg lod mig bemærke af hendes flotte og ret feminine sorte stiletter, som matchede unægteligt godt til hendes sorte og beige skin slacks, hvor hun havde en sort stram mavebluse på og en løs stor sort åbenstående skjorte, der havde oprullede ærmer. Det kunne til en forveksling ligne én af mine skjorter, som hun nok skulle have "lånt" engang, men det sked jeg lidt på. Hendes blonde hår var sat op i en stor løs knold i nakken og sorte solbriller oppe i håret. Alt i alt, så hun ganske lækker ud i mine øjne, men mere tænkte jeg ikke, eftersom det ikke var hende jeg drømte om at være sammen med.

"Går det godt?", spurgte hun roligt, så jeg nikkede med et lille smil.

"Jo.. Alt går fint..", svarede jeg roligt og valgte bevidst ikke at blande Anjelica ind i samtalen, eftersom hun faktisk var den hovedsaglige del, der gjorde mig glad. Hailey nikkede med et smil.

"Du virker også mere glad - Er der en årsag til, at du er så glad?", spurgte hun med et lille smil, mens hun bed sig i underlæben. Jeg grinede svagt og rystede på hovedet.

"Nej, jeg har det bare godt for tiden - er det da ikke også det bedste?", smilede jeg skævt, så Hailey nikkede med et smil.

"Det klæder dig i alt fald...", svarede hun roligt med et lille smil, så jeg nikkede med et lille smil. Hailey grinede lettere akavet, mens hun sad og så opmærksomt på mig.

"Kunne du have lyst til at ses noget mere?", spurgte hun roligt, så jeg grinede lettere akavet og smilede svagt.

"Heh, hvad mener du præcist? - Du er måske ikke sur på mig mere?", svarede jeg med et spørgsmål. Hailey knejsede med hovedet en anelse med et lille smil og lænede sig op ad hendes svagt knyttet hånd, hvor hun hvilede sin albue op ad sofaryggen.

"Justin.. Det er måske lidt forkert, at kalde mig sur, men jeg mente bare, at du havde taget et lidt forkert valg, så hvis jeg virkede sur, så var det absolut ikke min mening..", forklarede hun med et lille smil, så jeg grinede svagt overrasket.

"Såeh... Du er altså ikke sur på mig?", spurgte jeg eftertrykkeligt, så Hailey smilede med et lille fnis og rystede langsomt på hovedet.

"Nej da, hvad skulle jeg dog være sur over?", spurgte hun med et lille fnis og rykkede sig tættere på mit ansigt, så vi endte med at se hinanden dybt i øjnene. Jeg smilede smørret og vendte mit ansigt væk fra hende, mens jeg fugtede mine læber.

"Jeg troede bare, at du blev sur på mig, bare fordi jeg render efter Anji..", forklarede jeg lavt, mens jeg stirrede lettere frem for mig og hørte pludseligt et tungt suk fra min side af, så jeg så på hende igen. Hailey så langtfra tilfreds ud i ansigtet.

"Hvornår lærer du at fatte det Justin?" Jeg rystede lettere forvirret på hovedet.

"Lærer hvad?", spurgte jeg lost. Hailey himlede med øjnene og så væk fra mig, hvor efter hun ændrede sin siddestilling ved at lægge hendes ene ben over det andet mens hun lagde armene over kors.

"Hun leger kraftedeme med dig Justin, og hun er slet ikke til at stole på!", brummede hun i en frustreret tone, så jeg så målløs på Hailey.

"Hvordan kan du få dig selv til at sidde og sige de...."

"VÅGN OP JUSTIN!", afbrød hun mig, så jeg så chokeret på hende.

"Jeg er sgu da vågen Hailey! Hvis du vidste hvor glad Anji hu..."

"DU ER SÅ FUCKING BLIND! DU SER SLET IKKE HVAD DER ER LIGE FORAN DIG, VEL?!", skældte Hailey frustreret, og jeg så hendes øjne var blev en del fugtige, hvorefter hun rejste sig fra sofaen og styrtede ud af stuen.

Jeg rejste mig hurtigt og løb efter hende, men hørte hoveddøren gå i, hvorefter jeg løb ud til den og åbnede den og kunne se Hailey på ved ind i sin bil nede ved indkørslen.

"HAILEY FOR POKKER!", råbte jeg efter hende, men valgte vidst bevidst, at hun ikke ville høre efter, for med hjulspin kørte hun hurtigt ud af indkørslen, hvor jeg bemærkede nogle paparazzis tage billeder efter hendes bil, hvorefter den ene opdagede mig på lang afstand.

"Ikke på vilkår fister..", mumlede jeg irriteret og frustreret og smækkede døren i igen og traskede mod køkkenet.

- Fucking lortemorgen..

~

Runyon Canyon Park, Hollywood, LA, onsdag d. 18 marts, 2015, kl 10:21

"Tror du, at hun... overhovedet bliver god.. igen?!", lød det lettere stakåndet fra Lil Za'. Jeg så flygtigt på ham, mens vi bevægede os med raske og hurtige skridt op ad den lange skråning med næserne mod retningen op til den højeste tinde. Jeg rystede svagt på hovedet og satte mig for at sætte travet op til en luntetur op ad skråningen, blot for at presse mig yderligere, så Lil Za' gjorde sit allerbedste i at følge med ved min side, mens Kenny og Bryan prøvede deres bedste ved at følge med flere meter bag os.

"Jeg ved sgu ikke Za'?... Jeg synes bare aldrig, at jeg kan... blive klog på piger... sådan rigtigt, og når... det især kommer til Hailey, så bliver hun så pok...kers fornærmet over nærmest ingenting!", forklarede jeg lettere stakåndet og prustende, mens vi løb op ad skråningen forbi en masse randomme mennesker. 

Men okay, det var ikke fordi her var så mange her lige nu. De fleste var selv motionselskende mennesker, der enten løb eller gik kapgang, eller hvad de ellers gjorde. Mange havde set mig her før op til flere gange. Selvfølgelig fik jeg altid blikke med på vejen og folk, der hilste nu og da, men for det meste lod de mig være her ude. Det var sådan set paparazzis, der gik mig mest på, når de var til stede. det var de dog heldigvis ikke i dag og det passede mig ganske glimrende.

"Hun er... vent!", lød det stakåndet fra Lil Za' og jeg stoppede brat op, da han greb fat om min arm, så jeg vendte mig halvt mod ham og så forpustet på ham.

"Hvad?", spurgte jeg og spyttede en gang mod siden, kun fordi jeg var blevet temmelig tør i halsen. Lil Za' stod og støttede sig til knæene, mens han stod lettere foroverbøjet og hev lidt efter vejret.

"Helt seriøst...", fortsatte han hivende efter vejret og rettede sig lettere op og så hen på mig.

"Hailey er så forelsket i dig..", fortsatte han stakåndet og sank en klump for derefter at hive efter vejret igen. Jeg nikkede blot uden så meget som at smile.

"I know, men jeg har ligesom prøvet at sige til hende, at jeg ikke føler sådan for hende. Jeg elsker hende ja, men...", forklarede jeg og lagde mine hænder foldet i nakken, mens jeg så hen på Lil Za'.

"Jeg elsker hende ikke på den måde, som hun ønsker jeg skal elske hende... Jeg elsker jo ligesom..", forklarede jeg og stoppede mig selv, da flere tilfældige folk lige i dette øjeblik gik forbi os, mens de hilste og nikkede og gloede på os som nysgerrige. Ja, jeg agtede ikke at skulle afsløre foran alt for nysgerrige mennesker, hvem jeg faktisk gik og var håbløst forelsket i. Det vedkom slet ikke dem!

"Heeej!"

"Hej Justin!", var der flere det hilste, da de gik ned ad skråningen forbi os. Det var jo en hel flok?! Om der var tale om en motionerende klub eller forening eller noget, kunne jeg kun gisne om. Hovedsagen var bare, at der lige netop kom mange mennesker forbi os ned ad bakken på én gang. Jeg nikkede med et svagt smil mod de mange hilsende mennesker.

"Du sagde hvad?", afbrød Lil Za' min forvirring med de mange mennesker, så jeg så lettere dorsk på ham, som et hint for, at jeg ikke ville tale videre, før de alle var meget længere væk, så de ikke skulle høre alt! De endte dog heldigvis et godt stykke væk ned ad skråningen, hvorefter jeg så på Lil Za' igen med et skævt smil.

"Jeg er ligesom hamrende forelsket i en vis anden pige ved du..", forklarede jeg yderligere med et smil, hvor Lil Za' nikkede og jeg i næste sekund blev afbrudt min øjenkontakt med Lil Za' af min vibrerende iPhone 6 s plus i guld i min venstre forlomme på mine grå Nike bukser.

"Øjeblik..", mumlede jeg med blikket nede på min stadigt vibrerende iPhone, hvor jeg med et smil opdagede Anjelicas nummer ringe. Jeg så hurtigt op på Lil Za' med et smørret smil.

"Undskyld mig lige, det er du ved..", smilede jeg smørret, så Lil Za' grinede på en drillende måde og vippede med øjenbrynene på en fræk facon.

"Ja ja, tag dig endelig ikke af mig Biebs.. Jeg gå lidt i forvejen så..", svarede han med et blink med øjet, så jeg grinede smørret og betragtede ham gå lettere i forvejen foran mig, mens jeg valgte at gå roligt, velvidende at Kenny og Bryan var et par meter bag mig.

Desværre nåede Anjelica at ringe ud, så jeg med et svagt suk, så valgte at ringe hende op med det sammen.

"Duut.. duu... Heeey!", lød det i et sødt lille grin fra hende, så jeg følte varmen stige i mine kinder og mine mundvige bare trak sig mere og mere op mod ørerne på mig.

"Hey sweetie.. Du ringede?", spurgte jeg roligt og stadigt en smule stakåndet, kun fordi jeg gik roligt op ad bakkeskråningen.

"Ja, jeg tænkte på, om vi ville kunne mødes noget før, for jeg glæder mig faktisk til at grine sammen med dig igen..", grinede hun i den anden ende, så jeg selv grinede svagt.

"Det ville sgu være nice, men jeg er lige ude og trave bakkerne tynde med Lil Za', så eh, hvis du forstår? Og jeg skulle også gerne nå hjem i bad og få noget andet tøj på..", forklarede jeg med et smørret smil og standsede pludseligt op for at holde min iPhone med skulderen, mens jeg skruede låget af min kildevand, for derefter at tage en god tår.

"Er det hiking?", spurgte hun med overrasket stemme, så jeg grinede svagt.

"Ja, vi er ude på vores sædvanlige travetur opg sammen med Kenny og Bryan selvfølgelig..", grinede jeg lidt og så mig lettere bagud og opdagede Kenny og Bryan stod og snakkede lidt, mens de betragtede den fantastiske udsigt ned over byen herfra. Ja, de stoppede jo op, kun fordi jeg stoppede op.

"Ej, hvor henne?", lød det interesseret fra Anjelica i røret. Jeg smilede smørret og fugtede mine læber, mens jeg lettere akavet skruede låget på min kildevand igen, mens min iPhone hvilede stødt mod min strammende skulder mod mit hoved.

"Jamen, vi er oppe i Runyon Canyon..", forklarede jeg med et smil. Jeg hørte hendes søde fnis i telefonen.

"Ih, hvor dejligt - Sender du ikke et billede til mig, please?"

Jeg smilede smørret.

"Sure smukke - Skal jeg snappe det til dig?", grinede jeg.

"Ja, det må du da godt - Jeg sender lige min snap til d..."

"Det behøver du ikke Anji, for ja.. jeg har den altså i forvejen..", svarede jeg med endnu mere blussende kinder over at skulle indrømme, at jeg havde fulgt hende længe fra sidelinjen, før vi overhovedet var begyndt at se til hinanden igen. Hun grinede med sit skønne grin i den anden ende.

"Nå nå, så jeg har en stalker? - Jamen, så send mig en snap Justin.. Så vil jeg smutte igen og bare glæde mig til senere i stedet - Fortsat god travetur, eller hvad man nu siger?, haha!" Jeg smilede smørret over hendes dejlige glade stemme og nikkede svagt, mens jeg så mod jorden under mine grå Nike-sko og sparkede lige til et par småsten.

"Okay, det siger vi bare smukke... Vi ses..", svarede jeg lavt med et spændt bid i underlæben og et forelsket smil. Ja, jeg følte sommerfuglene gå amok i min mave.

"Vi ses... Hej hej..", svarede  hun nærmest på en sukkersød facon, men jeg kunne lide det, eller nej; Jeg elskede det!

"Det gør vi smukke, bye...", svarede jeg med et forelsket smil og hørte hende lægge på.

- Nu glædede jeg mig bare endnu mere til senere...



~

Hey alle sammen!

Jeg er skide ked af, at jeg slet ikke kan levere kapitler til tiden overhovedet. Jeg kan ikke love faste dage med faste kapitler længere, særligt ikke hvad angår denne. Tro mig, jeg ELSKER at skrive på den, men jeg er ved at være løbet tør for idéer, så dette kapitel har taget mig over en uge, hvis ikke en lille måned at stykke sammen. Det er svært - ja virkelig svært! Jeg er ked af det, fordi det går så træls og noget siger mig, at vi nærmer os enden af historien her, for jeg kan ikke strække den meget længere. Det tror jeg desværre er sandheden.

I skal vide, at jeg har elsket alle jeres søde kommentarer og det er kun pga jer, at jeg bliver ved med at skrive. Jeg håber ikke, at dette kapitel skuffede alt for meget og jeg skal gøre mit bedste for, at der ikke går tre måneder igen før det næste kapitel kommer her. Det er i alt fald ikke mit mål for denne historie.

Elsker jer, og fortsat god fredag aften.

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...