The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
113363Visninger
AA

19. Giv slip...


Anjelicas synsvinkel:

Udkigsbroen, Stranden Santa Monica, Californien, onsdag d. 18 marts, 2015, kl 12:05

Med blikket fremadrettet, hvor jeg så flere sejlskibe sejle forbi hinanden, den kølige brise, der kærtegnede mit løse hår i dag, og med et skulende blik lettere til højre for mig, hvor et typisk kærestepar i tyverne, stod klods op ad hinanden oppe ad rælingen, hvor de pjattede, grinede og kyssede på en fjollet måde med hinanden, mens de stak deres softices i ansigterne på hinanden, fik mig til at sukke lettere trist og opgivende.

Jeg jeg så ned til højre for mig og åbnede min lille brune skuldertaske, der lå ved siden af mig på den hvide bænk jeg sad på, hvor jeg trak min iPhone ud, for at se på klokken, der sagde 12:08. Hvorfor kom han ikke? Han havde lovet, at vi skulle mødes kl 12:00 præcist, og så dukkede han ikke engang op?

Jeg vendte mit blik bagover min højre skulder, for at se med retningen af broen, der førte ind mod fastlandet. Der var mange mennesker, hvor flere var par, der gik og sludrede, mens de spiste corndogs, is og hvad ved jeg. Der var hundeejere og lystfiskere, der stod på begge sider af broen, med deres korte fiskestænger, og de nød det tydeligvis, selvom de enten fangede en hundestejle eller en kæmpe klaptorsk. Ja begge dele var lige i vanviddet, men hvor jeg så børn og voksne i flere aldre, så så jeg ikke synet af Justin.

Jeg sukkede og vendte mit blik fra broen og så atter frem for mig og fokuserede ned på min iPhone, som jeg havde hvilende i mine hænder i skødet, hvor ved jeg trykkede på homeknappen på min iPhone og sukkede lidt igen over, at jeg ikke havde fået en eneste besked fra ham heller. Jeg satte mig for at ringe ham op og gik ind på hans kontakt.

"Duut.. duut.. duut.. duut.. Dut!", lød det, så jeg spærrede øjnene lettere op over, at han tydeligvis havde lagt på. Det gjorde virkelig ondt det her. Jeg ville prøve en sidste gang, så jeg trykkede på genkald og lagde min iPhone til øret.

"Duut.. Dut!", jeg gispede målløs over, at han bare lagde på igen.

"Synes du virkelig, at det er nødvendigt at ringe hele tiden, nu når jeg er her?"

Hans søde stemme med et lille efterfølgende grin et sted bag mig, fik mig til at spærre øjnene op og rejse mig op og vende mig omkring, hvor han stod et par meter tilbage med et smørret smil og øjnene gemt bag et par Ray Bans. Han havde en beigefarvet hat på og var helt i sort tøj med sorte løse baggyjeans i læderlook, en lang sort hoodie af den pænere slags og hvide sneakers, mens han stod og viftede med en brun pose med et gult M på - Ja, gad vide hvad det mon var? I hans anden arm, havde han den kæreste lille vovse, som jeg straks betænkte var Esther, som fik mig til at smile lettere forelsket over.

"Har jeg glemt noget?", spurgte han smørret, og jeg bed flygtigt mærke til, at flere mennesker åbenbart eller nej, jeg retter mit ordvalg; Selvfølgelig havde set ham og nu stod og tog billeder af ham, mens han vidst gjorde sit bedste for at ignorere dem. Tja, hvad kunne han ellers gøre? Jeg fnes med hænderne let til min mund.

"Du kommer for sent..", svarede jeg med et glædeligt fnis, så han nikkede med et stram mine.

"I know, det beklager jeg, men køen i Maccen var lidt for langsom, selv om vi tog Driven...", forklarede han roligt med et smørret smil og gik hen til mig og stoppede med en halv meters afstand foran mig og så med et skævt smil ned på mig. Ja, det var virkelig ned, fordi jeg havde flade sandaler på i dag, der matchede mine hvide skinny jeans og min afslappende råhvide oversize trøje i cashmereuld - virkelig lækkert, siger jeg dig. Jeg nikkede med et lille fnis og så ned på Esther, og kunne ikke du mig for at kærtegne hendes lille hoved, hvor der straks stak en lille lyserød tunge ud mellem al hendes lange pels og slikkede mig flygtigt på min hånd, så jeg ikke kunne lade være med at fnise lidt over det.

"Hun er virkelig kær..", smilede jeg, mens jeg småkløede hende i hendes hovedbund, så hendes lille tunge stak ud på den mest cute måde.

"Ja, hun er også min lille prinsesse..", grinede Justin svagt, så jeg så op på ham med et smil og nikkede.

"Det kunne jeg sagtens forestille mig..", smilede jeg, så Justin nikkede og så derefter ned på bænken.

"Skal vi sætte os?" Jeg nikkede enigt, hvorefter vi begge satte os ned på bænken. Justin stillede den brune McDonaldspose på bænken mellem os.

"Du glemte vidst drikkevarerne?", tilføjede jeg spørgende, mens jeg skrabede noget af mit lange hår bag mit venstre øre, så Justin nikkede med et lille grin.

"Så er det godt, at Sean har dem..", svarede han og så tilbage mod broen og de mange mennesker, hvor jeg fulgte blikket selv og opdagede Sean komme hen til os med to store McDonaldskopper i en papholder, som han rakte med et smil til mig, så jeg nikkede med et smil.

"Tak..", sagde jeg roligt, hvorefter jeg lod mærke til, at Sean gik afsides hen mod to andre fyre, der uden tvivl var Justins livvagter, hvorefter jeg så med et svagt smil op på Justin.

"Ja, jeg havde på en måde håbet at det kun var os, som skulle være sammen, men på den anden side forstår jeg godt, at de er med dig..", forklarede jeg roligt med et smil.

"Det ville være en skøn drøm for mig, hvis det var tilfældet, men det går ikke rigtigt mere... Jeg kan komme ud for at møde både venligsindede mennesker men også mennesker, der ikke ligefrem sætter pris på mig, og derfor... Ja, så har jeg som regel mine bodyguards med mig - sådan er det bare...", forklarede Justin roligt med et lille smil, hvor efter han brød vores øjenkontakt i flere sekunder for at åbne posen, så duften af McDonalds-mad nærmest dansede op til mine næsebor.

Jeg nikkede og stillede holderen med sodavandene på bænken det lille mellemrum, der var mellem os, hvorefter jeg løsnede den ene kop og tog et nip af sugerøret, så en smag af cola bredte sig lettere brusende i munden på mig.

"Jeg håber det er okay, at jeg købte McDonalds til os, selv om du godt nok havde snakket om corndogs?", spurgte Justin roligt med et lille smil og stak mig tydeligvis en McBacon i hånden på mig. Jeg nikkede med et fnis og satte min cola på bænken ved siden af Justins urørte cola.

"Det er helt okay...", fnes jeg lidt og åbnede koncentreret burgeren, hvor jeg foldede noget af papiret om den ene halvdel af burgeren og tog derefter en bid. Justin smilede og åbnede selv en lille æske med hvad der vidst var McNuggets, hvor han tog en og brækkede en lille bid af, som han fodrede Esther med, så jeg ikke kunne lade være med at smile lidt over det. Justin så op, hvor vi fik dyb øjenkontakt med hinanden, så jeg følte mit hjerte gik lettere amok over hans dejlige varme og smilende brune øjne.

"Ja, Esther skal ikke snydes..", smilede han smørret, så jeg rystede svagt på hovedet med et lille fnis.

"Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har set sådan en side fra dig før, med at være så omsorgsfuld..", fnes jeg og tog endnu en bid af min burger, så Justin grinede svagt.

"Tro mig, dette er kun det mindste af hvor omsorgsfuld jeg kan være Anji... Det er ikke for at jeg skal lyde fuldkommen egocentreret, men min mor lærte mig fra barnsben af, at man skal være mod andre, som man selv ønsker at blive behandlet, men det er desværre ikke alle, der kan se den slags når det kommer til mig..", forklarede han med et smil, der blegnede lettere ved de sidste ord, så jeg nikkede og fik tygget mig om munden og lagde min hånd på hans venstre knæ og nussede blidt.

"Det er fordi de slet ikke kender dig end andet på det der foregår omkring dig.. De kender ikke det menneske, som du inderst inde er, som jeg mener jeg kender dig på..", forklarede jeg roligt, hvor der pludseligt opstod en dyb stilhed mellem os og vores intense øjenkontakt, hvor Justin hovedsagligt sad og madede Esther i blinde.

"Kan du ikke se det Anji?", brød han stilheden, så jeg så undrende og spørgende på ham.

"Se hvad Justin?", spurgte jeg med et alvorligt blik på ham. Han bed sig i underlæben i et lille sødt smil.

"Du og jeg... Behøver jeg at sige mere?", forklarede han stille med et kærligt smil, så jeg gispede svagt og fjernede forlegent min hånd fra hans ben og brød øjenkontakten, for at se ud på udsigten på vandet.

"Sagde jeg noget forkert?"

Jeg rystede svagt på hovedet med et svagt smil, uden at se væk fra et stort sejlskib, som jeg havde fået øje på.

"Nej men...", begyndte jeg stille, hvor ved jeg bed mig nervøst i underlæben.

"Men hvad?", spurgte han ved min side, hvor ved en dejlig fryd bredte sig på min ryg, eftersom han åbenbart kærtegnede mig blidt på ryggen uden på min cashmeretrøje. Jeg sukkede tungt og vendte mit blik mod ham og mit hjerte skippede flere oktaver, eftersom han åbenbart pludseligt havde sat sig ret tæt op ad mig, så vi fik meget tæt øjenkontakt. Jeg kunne mærke hans øjne, der betragtede hele mit ansigt og særligt søgte ned mod min mund, så jeg ikke kunne lade være med at se ned på hans fyldige og perfekte læber. Dem jeg vidste, der smagte så dejligt, men jeg havde valgt bevidst, at alt ikke skulle gå for stærkt. I så fald fordi jeg ønskede og vide, om jeg kunne stole på ham.

"Hvorfor giver du ikke bare slip baby?", spurgte han nærmest hviskende, så hans ånde kærtegnede mine læber, så jeg straks så ham i øjnene.

"Justin..", gispede jeg og vendte mit ansigt væk fra ham, så jeg mærkede hans arm glid væk fra min ryg og han fjernede sig med et tungt suk.

"Jeg ønsker at kunne stole 100% på dig igen må du forstå..", forklarede jeg stille med et suk og så atter ud mod vandet og opdagede en speedbåd med en mand hængende bag på, der stod på vandski.

"Jeg ønsker slet ikke at presse dig på nogen måde Anji, men din tilstedeværelse virker som et drug for mig, og j...", forklarede han stille, hvor jeg straks så på ham, så han forstummede.

"Og du hvad?", spurgte jeg med et alvorligt blik. Justin nikkede svagt med et lille smil.

"Jeg har bare svært ved ikke at holde mig fra dig.. Jeg elsker dig jo...", forklarede han lavt med et alvorligt blik. Jeg så væk fra hans dejlige alvorlige blik på mig, der mest af alt virkede bedende. Jeg vidste ærligt talt ikke hvad jeg skulle sige. Jeg ville virkelig inderligt fortælle ham, at jeg også elskede ham, men jeg ville heller ikke gå hen og få knust mit hjerte igen. Eftersom jeg ikke kunne finde nogle af de rigtige ord at svare ham, forblev jeg tavs og spiste videre af min burger, som om hans sætning fra før, var som forduftet i den blå luft.

"Jeg må vel bare væbne mig med tålmodighed...", mumlede han ved min side, så jeg sukkende så på ham.

"Justin..", sukkede jeg hovedrystende.

"Vi er venner... Ikke?", svarede jeg stille og sendte ham et lille smil, så han smilede svagt og nikkede.

"Jo selvfølgelig... Smager maden godt?", svarede han med et skævt smil, så jeg grinede lidt.

"Tja, det smager som McDonalds skal smage..", grinede jeg og greb ud efter min cola for at tage et sug af sugerøret. Justin smilede og satte Esther ned på broen ved hans fødder, hvor hun pænt lagde sig i skyggen under bænken. Hun var i en rød snor, så hun ikke kunne stikke af.

"Jeg må også hellere få noget at spise..", mumlede han med et smil og stak hånden ned i posen, hvor han fandt en Cheeseburger frem. Jeg nikkede med et smil.

"Hvad med dine livvagter - Skal de ikke have noget?", spurgte jeg med et lille smil og så flygtigt fra hans varme brune øjne og tilbage mod de andre, hvor jeg opdagede, at de selv stod og spiste noget.

"Heh.. Som du kan se, så har de selv..", grinede Justin svagt, så jeg igen så på ham med et smil og nikkede.

"Ja..", svarede jeg ret enkelt og tog endnu en bid af min burger og lod mærke til, at Justin så ud mod vandet.

"Det er da faktisk et ret skønt sted, som du har fundet til os, trods alle de mennesker...", smilede han charmerende til mig, så jeg nikkede med et smil og så flygtigt bagud mod broen, der førte ind mod land.

"Ja, men de lader dig i det mindste være nu...", svarede jeg med et smil og så atter på ham, så han flygtigt så bagud mod broen, hvorefter han igen så på mig med et smil.

"Du har ret.. De lader os være...", smilede han kærligt, så jeg nikkede med et smil.

"Det er faktisk rart for en gang skyld..", svarede jeg lavt. Ja, der var ligesom en grund til, at hverken Justin eller jeg talte for højt, da folk omkring i så fald ville kunne høre os, og ærligt talt, så vedrørte det slet ikke dem, hvad Justin og jeg havde på hjertet over for hinanden...

~

I en gondol i pariserhjulet, Tæt på stranden Santa Monica, Californien, onsdag d. 18 marts, 2015, kl 13:42

Udsigten over vandet var mere end fantastisk, hver gang vi nåede toppen. Følelsen af Justin ved min side, var mere end skøn, og eftersom jeg følte så meget for ham, så kunne jeg ikke lade være med, at vikle min højre arm ind i hans venstre arm, mens jeg puttede blidt op ad hans skulder. Jeg så slet ikke på ham, ikke andet end at nyde suset i maven, som pariserhjulet bragte og ikke mindst mine stærke følelser for ham. Jeg vidste ikke om jeg overhovedet havde ret lige nu, men mens jeg puttede op ad hans skulder og bare nød turen, så føltes det som om, at han sad og så ned på mig.

"Jeg har virkelig nydt vores date baby..."

Hans stemme fik en million sommerfugle til at brede sig i maven på mig og jeg bed mig svagt i underlæben med et lille smil.

"Du kan bare ikke lade være med at kalde mig baby?", fnes jeg svagt og løftede mit hoved op og fik straks hans intense øjenkontakt, hvor han smilede kærligt, og en elektrisk strøm gik gennem mig, da han lagde sin højre hånd om min venstre hind og så mig dybt i øjnene.

"Det er svært at lade være... Jeg er så håbløs forelsket i dig og jeg drømmer slet ikke om andre end dig Anji...", hviskede han, så jeg sank en nervøs klump.

"Hvor længe skal jeg vente på dig?", tilføjede han lavt,  og straks følte jeg en tåre rende langsomt ned ad min kind, uden at vige min dybe øjenkontakt med ham.

"Hvorfor gør du det så svært for mig, at stå imod?", svarede jeg med et hård klump i halsen, som jeg dårligt kunne synke. Justin lænede sin pande op ad min, hvor ved han lukkede øjnene og jeg følte straks for at gøre det samme.

"Ved du slet ikke, at jeg vil gøre alt for at vinde dig tilbage? Trods vores kortvarige affære, så er det virkelig os jeg tror på... Jeg ønsker ingen anden end dig Anji... Du kom ind i mit liv, hvor jeg havde det allerværst og hvor jeg ikke havde troen på, at kærligheden eksisterede andre steder end hos Selena, men du beviste det... Den kærlighed jeg føler for dig, er tusinde gange stærkere end det forhold jeg havde med Selena... Please Anji - Jeg beder dig... Giv mig den ene chance for at bevise, at jeg godt kan... Jeg savner dig..", forklarede han næsten hviskende.

Uden at slå øjnene op og med følelsen af hans varme hånd om min kind, lagde jeg mine hænder om nakken på ham og langsomt nærmede jeg mine læber til jeg mærkede hans med blide strøg.

"Jeg elsker dig..", fik han hvisket, så hans bløde læber strejfede mine, og nu kunne jeg slet ikke holde mig tilbage. Jeg trykkede mig mod hans mund i et hårdt og krævende kys, som han straks gengældte med iver. Han fjernede sin hånd fra min kind og lagde hånden om min talje lige under min cashmeretrøje, så jeg mærkede hans varme hånd mod min hud. Følelsen var savnet - virkelig savnet!

"Mmh... Jaa...", fik jeg stønnet svagt mellem vores tungekys, der blev blidere, mens følelsen af hans hånd, der krammede godt om min hofte uden det gjorde ondt føltes dejligt. Vi slappede lettere af, og vores intense tungekys blev blidere sekund for sekund, til jeg mærkede hans varme og våde læber blidt og langsomt slap mine, så jeg åbnede mine øjne og så lige ind i hans kærlige blik, hvor et stort smil voksede på hans læber.

"Wow... Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dine læber baby...", sagde han lavt, mens han gav min hofte et lille klem med hans hånd, så jeg fnes forelsket og nikkede svagt.

"Ja, det var langtfra det samme, som mit fødselsdagskys til dig..", fnes jeg lavt, så Justin nikkede svagt med et dejligt smil, mens han bed sig svagt i læben og så pludseligt væk fra mig, og rettede sig op at sidde normalt, eftersom vi begyndte at køre meget langsomt ned, eftersom gondolerne tydeligvis blev tømt for passagerer, for at nye passagerer kunne komme med pariserhjulet. Jeg så fnisende på ham og flettede min hånd ind i hans, så han smilede skævt.

"Hvad så?", spurgte han lavt. Jeg fnes og nikkede.

"Skal vi ikke bare smutte?", spurgte jeg med et lille smil, så han løftede det ene øjenbryn i et lille grin.

"Så, hvor ville du have, at vi skulle tage hen?", spurgte han slap min hånd hvorefter vi blev afledt af at gondolen stoppede og nu blev åbnet ved den lille luge af manden, der styrede pariserhjulet, så Justin hoppede ud først og klappede manden flygtigt på hans skulder.

"Tak for turen..", udbrød Justin overgearet, som slet ikke kom bag på mig, om hvorfor han var blevet så pokkers glad. Manden nikkede blot med et svagt smil, hvorefter Justin rakte sin hånd mod mig, mens jeg steg ud af gondolen og tog imod Justins varme hånd.

Bare mødet med hans smilende brune øjne, fik sommerfuglene til at gå amok i min mave. Han slap igen min hånd og vi valgte bevidst at gå side om side uden at røre ved hinanden. Det var bestemt ikke fordi jeg ikke havde lyst til at holde ham i hånden, men vi var vidst begge enige i, at omverdenen ikke behøvede at vide alt for meget om os. Og med tanken om, at vi havde kysset oppe i pariserhjulet, så håbede jeg ikke, at der var nogle der havde bemærket det, for sket var sket og jeg ville sådan set heller ikke tage det tilbage, for jeg vidste nu, at jeg måtte lære at give slip på fortidens dårlige øjeblikke. Justin havde ligesom kæmpet i flere dage for at overbevise mig om, at jeg godt kunne stole på ham.

Jeg følte, at folk gloede på os, da vi gik retningen ud af tivoliet, men kunne jeg forvente andet? Folk tog billeder af os med deres telefoner og få mennesker havde deres rigtige kameraer med her i tivoliet. Heldigt for deres eget bedste, så var det ikke paparazzis. Ja, det glædede i alt fald mig, men hvordan Justin havde det med det, vidste jeg ikke helt? Jeg vidste kun, at han hadede at blive forfulgt af paparazzis.

Sean gik foran os, mens de to andre livvagter gik lige bag os, hvor den ene bar på Esther, som han flygtigt rakte til Justin, der med et skævt smil tog imod hende. Jeg kendte slet ikke de to livvagter bag os, men Justin fik vel også nye livvagter ansat nu og da.

"Så hvor skal vi smutte hen?", spurgte Justin ved min venstre side, så jeg så med et fnis på ham i flygtige sekunder, mens vi gik.

"Kan vi ikke snakke om det, når vi når bilen?", svarede jeg med et lille grin, så Justin så flygtigt på mig med et smørret smil. Han så atter frem for sig, mens jeg stadigt så lettere på ham.

"Jo, det lyder som en aftale."

Jeg fnes og så væk fra igen og sank en hård klump, da jeg lettere forude opdagede et par paparazzis, som kom løbende mod os alle fem. Sean så sig flygtigt over skulderen mod Justin.

"Så tak, vi får travlt nu Biebs!", sagde han med et alvorligt blik og Justin nikkede og så på mig og rakte sin hånd mod mig.

"Er du klar på at spæne mod bilen baby?", spurgte han bestemt, så jeg nikkede og tog imod hans hånd, hvor efter vi ændrede retningen en anelse, så vi pludseligt løb bag om nogle boder og tombolaer, i stedet for at befinde os på "gågaden" i tivoliet.

"Er.. du med?!", råbte Justin svagt stakåndet uden at slippe min hånd, mens vi løb lettere i zig zag, som Sean lagde vejen for os.

"Ja!", svarede jeg svagt forpustet og priste mig ærligt talt lettet over, at jeg havde flade sandaler på i dag, ellers havde jeg ikke kunne løbe særligt stærkt.

"Hey Justin?!"

"Chantel?!", kunne jeg høre nogle mandestemmer råbe efter os et stykke væk bag os, så jeg gispede og hev undrende efter vejret. Hvorfor fanden råbte de Chantel?

"H.. hvorfor.. rå..råber de... Chan..tel?", udbrød jeg gispende efter Justin, mens vi stadigt løb og jeg kunne nu se Justins sorte SUV forude, godt og vel halvtreds meter væk.

"Ikk' nu!", gispede han, hvor jeg bevidst lod spørgsmålet ligge lidt endnu.

"Justin og Chantel, vent?!"

"Er I blevet kærester?"

Spørgsmålene blev ved med at komme et stykke bag fra, og stemmerne lød til at komme tættere på.

Fuck!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...