The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
112047Visninger
AA

6. Forvirring...


Anjelicas synsvinkel:

Alrummet, La Quinta Resort and Club, La Quinta, Californien, tirsdag d. 10 marts, 2015, kl 12:47

Det var tydeligt, at Justin var målløs over at se mig her. Ja, jeg kunne i princippet nok have holdt mig væk fra ham og gemt mig, men på den anden side, ville det have set åndssvagt ud, hvis jeg gik og gjorde det, eftersom jeg var inviteret som én af vip gæsterne og et undertøjsfirma, som jeg havde lagt billeder til også var én af de sponsorer, der skulle donere til de cancerramte. Jeg var én af modellerne, som de havde udvalgt, som skulle med til matchen og jeg kunne bestemt ikke sige nej tak. Jeg var ikke kendt i hele landet, men det kom nok meget snart, men lokalt kendt var jeg og jeg ville da have været et skarn, hvis jeg havde takket nej til sådan en uselvisk gestus over for sygdomsramte. Det var kun en ære for mig, at jeg kunne få lov til at være en del af denne dag. Dog havde jeg takket nej til at deltage i tennismatchen eftersom jeg ikke duede til det med tennisbolde - nej så hellere fitness og løb i det fri. Det vidste jeg var hvad.

Jeg ville heller ikke som vip blandt ca halvtreds andre kendte og mindre kendte, opføre mig som en vanvittig med at luske mig væk fra Justin. havde jeg dog vidst, at han ville være én af dem der deltog i dag, så havde jeg nok overvejet igen om jeg skulle  dukke op, men ja, jeg blev overrasket!

Jeg kunne lige så godt opføre mig normalt og opføre mig høfligt og hilse på ham, nu hvor jeg ligesom opdagede ham midt i det hele. Det gjorde på sin vis ondt at stå ansigt til ansigt med ham, men jeg valgte at køre den kølige og venlige facade. Ja, der var ligesom ikke andre udveje, for uanset hvad, så ville vi nok bumpe ind i hinanden før eller senere på dagen i dag, som jeg vidste ville vare mange timer.

"Havde jeg dog læst programmet ordenligt igennem...", tænkte jeg med et nervøst bid i underlæben og valgte at smile det jeg kunne til ham, selv om meget af det var en facade, som jeg forsøgte at holde. Justin trådte et par skridt hen mod mig med et bredt og charmerende smil, der til stadighed formåede at give et sug i maven på mig.

"Hold op med at tænd på ham Anji!", skældte jeg i tankerne på mig selv.

"Wow! Det er jo helt mærkeligt, at rende ind i dig her? Hvorfor er du også her?", spurgte Justin, som uden tvivl så glædeligt overrasket ud. Jeg fnes nervøs og selv om det føltes vildt akavet, så var det alligevel rart et eller andet sted, da han lagde sin højre arm blidt om mig i et flygtigt og svagt kram. Ikke det store, men det viste tydeligvis, at han ikke havde noget imod mig. Han trak sig hurtigt fra mig og hans skønne duft, forsvandt med ham, da han rettede sig op, stående med en halv meters afstand fra mig og bare smilede, som om han havde fået limet mundvigene helt oppe til ørerne, eller ja, I ved hvad jeg mener? Jeg nikkede med et lille smil og så en servitrice komme hen til os, hvor jeg gav hende det øjebliks opmærksomhed med et gensidigt smil og greb et af de glas champagne, som hun havde på sin serveringsbakke, hvor efter hun vendte sig bort fra os, for at gå videre.

Jeg så atter på Justin med et lille smil og lod mig tage en god tår af min champagne i håb om, at det kunne få mig til at slappe lidt mere af. Jeg nikkede svagt med et smil og sukkede en anelse, mens jeg så ned på mit glas, blot som en undskyldning for ikke at se ham i øjnene hele tiden. ja, det var virkelig akavet!

"Jeg er med, som én af de modeller, for et undertøjsfirma, der også sponsorerer med et donerbeløb til dagen i dag...", forklarede jeg roligt, stadigt med blikket nede på det høje glas.

"Okay, så forstår jeg bedre...", svarede han roligt foran mig og jeg valgte at se op på ham igen med et lille smil og nik.

"Det virker til, at din modelkarrierer kører temmelig godt - Er det noget du kan lide, at arbejde med?", spurgte han yderligere med et varmt smil. Jo mere jeg så i hans øjne, jo mere funklede de.

"Wow!", stirrede jeg målløs med ordet i mine tanker.

"Anjelica, tag dig sammen for pokker!", tænkte jeg hovedrystende og brød hans øjenkontakt ved at se ned på mit glas igen.

"Det er det måske ikke?"

Hans ord fik mig til at se op på ham igen med svagt forvirring, mens jeg rystede svagt på hovedet.

"Undskyld, hvad?", spurgte jeg lidt lost, så Justin begyndte at grine smørret.

"Er dine tanker et andet sted eller hvad?", grinede han med et løftet øjenbryn, så jeg straks følte mine kinder rødme svagt forlegne.

"Fuck, hvor er du dygtig til at gøre dig selv pinlig Anji - Det klarer du jo fantastisk!", skældte jeg i tankerne på mig selv.

Jeg smilede svagt nervøst og nikkede.

"Det er bare alt det her omkring mig...", sukkede jeg svagt med et nervøst smil på ham. Justin grinede svagt og fugtede sine fantastiske læber.

"Hvad er det med alt dette omkring dig?", spurgte han yderligere og tog en tår af hans drink, som jeg ikke vidste hvad var, men det var vel også ligegyldigt, ikke? Jeg fnes lettere forlegent og så flygtigt ned på mit champagneglas inden jeg så op på ham igen og pustede tungt ud.

"Det er så nyt for mig det her - og stort...", forklarede jeg med et flygtigt læbebid og så mig hurtigt omkring på alle vip gæsterne og pegede svagt med en flad hånd, eftersom det var uhøfligt at pege på mennesker.

"Alle de betydningsfulde mennesker, samlet et sted på én gang! Det er det jeg mener? Jeg er ikke vant til det!", forklarede jeg med et fnis til Justin, mens jeg trak hurtigt på skuldrene, Justin nikkede med et lille charmerende grin.

"Sådan er det i kendislivet! Du vænner dig til det før eller siden. Jeg rystede fnisende på hovedet og sendte ham et lille smil.

"Jeg tror aldrig jeg kommer til at vænne mig til det?", fnes jeg svagt forlegent. Justin smilede varmt og nikkede.

"Det kommer nok lige pludseligt... Du ved jo ligesom hvordan det er at bo under samme tag med en kendis jo?", forklarede han med et smørret grin. Jeg nikkede med et lille fnis.

"Ja, det ved jeg, men jeg fik jo ikke alverdens indblik i det, andet end de paparazzis, der gemte sig uden for dit hus og sådan? Og når ja, med dine vagter, der konstant var omkring dig!", forklarede jeg med et skævt smil og tog endelig endnu en tår af min champagne. Justin nikkede med et lille smil, der pludseligt blev alvorligt, så jeg sank en svag klump over det. Særligt, da han med et blidt fingerstrøg, gav mig en kortvarig kuldegysning i min krop, selv om han kun rørte min venstre overarm flygtigt.

"Jeg savner dig Anji...", mumlede han alvorligt. Jeg sukkede trist og så væk fra ham.

"Justin, lad være...", mumlede jeg og begav mig væk fra ham og valgte retningen mod dametoilettet.

"Anji vent?!", kunne jeg høre ham kalde på mig, men jeg var godt på vej ned ad gangen mod toiletterne. Jeg nægtede at standse, for bare hans ord før, de sad som klistret fast til mig med det samme.

Åh gud altså, jeg prøvede jo at komme over ham, men så kom han med de skide tre ord; "Jeg savner dig" Altså, kunne han ikke selv godt se, at det var at gnide salt i det åbne sår, som der havde så svært ved at hele?

"Anji, undskyld! Det var ikke min mening, at ødelægge det hele på den måde - Please, tilgiv mit øjebliks dumme træk!"

Jeg standsede op med et tungt suk og tog mig let til hovedet i panden, uden at vende mig omkring eller fortsætte hen til døren til dametoilettet. Jeg mærkede en hånd lægge sig på min venstre skulder bagfra.

"Undskyld... Jeg må bare lære, at forstå, at du virkelig har taget din beslutning... Søde lille Anji, vil du ikke nok tilgive mit dumme fejltrin?"

Jeg fugtede mine læber på en opgivende og anstrengende måde, mens jeg sukkede og så længere frem for mig på gulvet, som om jeg ikke kunne lægge mit fokus på noget som helst. Jeg mærkede hans tommelfinger nusse mig flygtigt på min skulder, inden han fjernede sin hånd sekunder efter. Jeg pustede tungt ud og vendte mig langsomt omkring og betragtede ham med et trist lille smil og nikkede.

"Du er tilgivet Justin, men efter det du sagde før, så tror jeg bare det er bedst, at vi holder afstand fra hinanden frem over - for vo...."

"Hvorfor det?", afbrød han mig midt i min sætning, så jeg så målløs op på ham og bed mig svagt nervøs i underlæben med et lille smil.

"Fordi... det er bedst for dig, at det er sådan - generelt for os begge to...", forklarede jeg på en undskyldende facon. Ja, jeg nægtede at begynde med noget med ham igen, bare fordi han ikke kunne komme sig over Selena, som han måske så noget til i det skjulte, selv om jeg havde bemærket visse artikler med hende og en anden fyr, men man vidste jo aldrig, når det galt Justin og Selena.

Et . typiske . on-off . Hollywood . par!

Justin så på mig med et uforstående blik og valgte pludseligt at læne sig op ad væggen her ude, ved at støtte sin højre håndflade op ad væggen i strakt arm. Ja, drinken havde han afskaffet, kunne jeg se.Det måtte have været i farten.

"Hvad med venner?", spurgte han roligt, men dog stadigt med sit undrende blik. Jeg sukkede tungt og himlede i sekunder med øjnene og tog en tår af min champagne.

"Venner? Plejer der ikke, at være mere end bare venskab, når det kommer til dig, at du skal være venner med piger?", svarede jeg lettere sarkastisk, så Justin rettede sig væk fra væggen og´g rømmede sig godt, for derefter at stikke sine hænder ned i hans forlommer på hans halvstramme jeans. Han fugtede læberne og så i flygtige sekunder i gulvet inden han så op igen og fandt mit blik på ham, hvor han smilede lettere undskyldende og kløede sig hurtigt i nakken, hvor efter han begyndte at grine lidt.

"Altså, ja!", udbrød han med sit undskyldende grin og fjernede sin hånd fra nakken. Jeg så med et hårdt og opgivende suk på ham.

"Jeg har ret, ikke Justin?", spurgte jeg indgående. Justin grinede svagt afværgerende og fugtede sine læber og rystede på hovedet.

"Nej! Du har ikke ret! Jeg har skam veninder, som jeg ikke har noget ekstravagant med..."

"Intimt!", afbrød jeg ham, hvor ved han nikkede alvorligt.

"Intimt, what ever! Men nej, jeg kan sagtens have veninder uden, der skal være noget mellem dem og jeg på den... måde...", afsluttede han lettere mumlende, så jeg så med et skeptisk skævt smil på ham.

"Javel? Hvad med Hailey? Jeg husker stadigt, som var det i går at du og hende var i s.... mmmfr...", mumlede jeg det sidste ud, eftersom Justin havde lagt en fast hånd om munden på mig, mens han holdte mig fast med den anden hånd om baghovedet.

Puuh, hvor stod han tæt på og mit blik var som stivnet til hans opspærrede øjne blot få cm fra mit ansigt.

"Var din mund, tak... Væggene her har ører og der vrimler med pressefotografer og reportere... Det sidste jeg ønsker, er at de kommer til at kende alt for meget til mit intime privatliv - forstået?", hviskede han lettere olmt tæt ved mit ansigt. Jeg sank en klump, mens han stadigt holdte mig for munden. Han så stadigt med et skræmmende blik på mig.

"Er det forstået Anji?", tilføjede han spidst, men stadigt med en anstrengende hvisken. Jeg nikkede med hans hånd for min mund, uden at fjerne mine intense øjenkontakt med ham.

"Mmh...", mumlede jeg mod hans hånd, der fjernede sig igen, hvor ved han sukkede tungt og trådte roligt et lille skridt tilbage. Jeg følte bare at jeg ikke kunne slappe af lige nu og på flere måder fortrød jeg min emsige handling fra før. Selvfølgelig ønskede jeg ikke at ødelægge den smule privatliv, som han havde. Han så sukkende bagud væk fra mig et øjeblik, inden han atter så opgivende på mig.

"Jeg bliver nød til at gå nu Anji - Jeg skal skifte tøj, eftersom jeg skal være med til tennismatchen...", forklarede han lavt med et trist blik på mig, som beviste, at jeg havde været tæt på at gå over stregen overfor ham før. Jeg følte en knude i brystet og bukkede mig flygtigt i knæ, for at stille mit næsten drukket champagneglas på gulvet, hvorefter jeg rejste mig igen og trådte et skridt nærmere Justin og lagde min højre hånd om hans venstre overarm uden på hans t-shirt og fik hans opmærksomhed.

"Undskyld Justin... Jeg havde ikke nogen intensioner om at afsløre visse ting omkring dig... Kan du tilgive mig?", spurgte jeg med et trist blik på ham. Justin sukkede svagt og fugtede sine læber og nikkede roligt.

"Selvfølgelig søde...", svarede han roligt igen, hvor ved jeg følte det som min pligt, at trække ham ind i et inderligt knus, som han heldigvis tog glædeligt imod, men kunne jeg i hele taget forvente mig andet, eftersom han havde indrømmet foran mig, at han savnede mig?

Jeg nød hans arme kramme mig hårdt omkring mig, selv om det slet ikke gjorde ondt. Det var nok mere trygheden i hans arme, som jeg havde savnet så inderligt. Jeg valgte at nyde det korte øjeblik med hans arme om mig, så jeg lukkede øjnene med et lille sagligt smil og puttede mig med ansigtet væk fra ham på hans skulder. Normalt prøvede jeg virkelig at tage afstand til det her, men jeg havde bare savnet ham så inderligt. Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville indrømme direkte til ham, at jeg faktisk savnede ham, som han havde sagt til mig. Jeg ønskede ikke at sætte tankerne i gang på ham. Det var ham, der skulle lære at få styr på sit liv og jeg kunne bare ikke være sammen med ham, når han gik og længtes efter en anden og elskede hende betingelsesløst.

Det . var . hårdt - Virkelig . hårdt!

Det kildede på en saglig og skøn måde, da jeg mærkede hans fingre massere mig blidt i nakken i mit fyldige hår og jeg kunne ikke finde ud af, om han puttede sig ned i hovedet på mig eller om han rent faktisk stod og småkyssede mig i hovedbunden. Det var både ubehageligt og dejligt på én gang og jeg kunne ikke rigtigt gøre op med mig selv hvad jeg egentligt ville, så jeg skubbede mig blidt væk fra ham, så jeg bemærkede, at han stod og så noget forvirret ud og det samme kunne jeg spørge mig selv. Hvorfor føltes det pludseligt så pokkers intimt mellem os? Det var jo ligesom ikke meningen!

Justin stod og så på mig med et blik, som jeg havde svært ved at læse.

"Kunne du også mærke det?", spurgte han med et lille nervøst smil. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg aner ikke hvad du snakker om? Vi ses...", mumlede jeg irriteret på mig selv over mine oprørske følelser i kroppen. Jeg valgte bevidst at gå væk fra Justin i en rasende fart og denne gang fulgte han ikke efter.

"Anji?!", kaldte han en enkelt gang efter mig, men jeg valgte at gå videre og ignorere det. Jeg havde brug for luft og til at klare mine ustyrlige følelser. Følelser, som der var blusset op igen, og det var det jeg ville have prøvet for alt i verden at undgå.

"Damn, for en forvirrende dag...", mumlede jeg for mig selv og valgte bevidst at gå i retningen mod de mennesker, som havde med undertøjsfirmaet at gøre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...