The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
113166Visninger
AA

15. For meget af det gode...


Anjelicas synsvinkel:

Anjelicas lejlighed, Los Angeles, Californien, mandag d. 16 marts, 2015, kl 09:17

"Jamen, er du nu sikker på, at han ser en anden?"

Jeg sukkede tungt, mens jeg rensede min hud ekstra godt i ansigtet. Makeup-artisten skulle ligesom have fri lejlighed til at lægge en flot makeup på mig, når jeg nåede frem til studiet. Ja, mange piger kunne sikkert ikke få dem selv til, at rende naturlige rundt i offentligheden, men jeg havde ikke det mindste imod det. Min hud havde ligesom godt af at få "luft" ind imellem.

"Mama, hvorfor skulle jeg ikke være sikker? Det står jo rigtigt mange steder på de offentlige medier og hvad ved jeg - der.."

"Og du tror ikke, at han mente dig?", afbrød min mor mig i min iPhone, som var på medhør. Jeg sukkede tungt og smed den brugte vatrondelle i den lille skraldespand, som stod på gulvet her i badeværelset.

"Mama..", sukkede jeg lettere opgivende.

"Han påstod, at han kun ville mig, men hvordan kan jeg tro på ham? - Han har holdt hemmeligheder over for mig og løjet med visse ting op til flere gange.. Jeg kan jo ikke engang stole rigtigt på ham!", forklarede jeg med et hårdt suk og betragtede mig i spejlet over håndvasken.

"Og du mener virkelig, at du ikke kan stole på ham? - Tror du ikke, at medierne har det med at overfortolke ting og begivenheder og "pynter" på deres udtalelser omkring Justin Bieber? - Hvad hvis han virkelig ikke er så slem, som du tror min pige?"

Jeg sukkede og himlede med øjnene over min mamas udtalelse.

"Mama, du ke..."

"Drrriiiing!", blev jeg afbrudt min sætning og sukkede.

"Hvad min skat?", spurgte min mama interesseret - det lød i alt fald sådan. Jeg rystede på hovedet.

"Ikke noget mama - Jeg vil smutte, eftersom det ringede på døren.", svarede jeg med et svagt suk.

"Okay min pige - Hav en god fotosession."

"Tak mama, bye..", svarede jeg med et svagt smil og greb min iPhone og lagde på, mens jeg begav mig ud af badeværelset, videre gennem soveværelset og gennem den åbne stue og hen til hoveddøren, hvor jeg låste op og åbnede min dør.

"Hey..", smilede han, så jeg nikkede med et smil og åbnede døren for ham.

"Hey, kom indenfor - jeg er lige straks færdig..", forklarede jeg med et skævt smil og trådte til side, hvor efter Ryan gik indenfor og stoppede op nogle meter fra hoveddøren, som jeg lukkede i igen. Han så sig omkring med et smil.

"Her bor du da temmelig lækkert.", smilede han smørret, mens han havde sine hænder i forlommerne. Jeg nikkede med et smil.

"Tak.. Gør dig det behageligt i stuen, jeg skal lige have tøj på, så smutter vi bag efter..", forklarede jeg roligt, eftersom jeg stadigt var i min morgenkåbe. Ryan nikkede med et skævt smil og så med et løftet øjenbryn på mig.

"Skal du ikke også have makeup på?", spurgte han med et lille grin. Jeg rystede på hovedet med et lille fnis.

"Nej, det ordner makeup-artisten i studiet..", forklarede jeg med et roligt smil. Ryan nikkede og fugtede sine læber i et smil, der virkede.. nervøst? Jeg så med et undrende smil på ham.

"Er du okay Ryan?", spurgte jeg med et lille svagt fnis. Ryan nikkede kraftigt med et lille akavet grin.

"Eh ja.. Jeg er okay..", svarede han lettere tøvende, så jeg fnes svagt og nikkede.

"Okaaay, føl dig hjemme så længe..", svarede jeg med et lille smil. Ryan nikkede med et smil og vendte sig roligt omkring og begav sig helt ind i stuen. Jeg begav mig selv tilbage mod mit soveværelse, hvor jeg lukkede de franske døre til soveværelset på klem.

"Wow! Sikke en fed udsigt du har dig - Du kan jo se over det meste af LA!", hørte jeg Ryan udbryde højt inden fra stuen af. Jeg fnes og gik hen mod mit lille walk-in closet, som bestod af et åbent lille rum, der hørte til soveværelset. Jeg grinede svagt.

"Ja, den har jeg været heldig med!", svarede jeg lettere højt, så jeg næsten var sikker på, at han kunne høre det inde i stuen. Der blev stille i nogle minutter, mens jeg havde hængt min morgenkåbe på én af knagerne, der hang på den modsatte væg her i walk-in closettet, og jeg fandt et par skinny mørkeblå jeans, som jeg hoppede i eftersom jeg allerede havde undertøj på indenunder morgenkåben fra før.

"Er det okay, at jeg napper et glas juice?!", hørte jeg Ryan pludseligt spørge et sted fra i lejligheden. Ja, alt efter hans spørgsmål at bedømme, så var han garanteret i køkkenet med åbent køleskab, siden han kunne spørge om juice. Jeg grinede lidt og så hen mod de franske døre, der stod på klem.

"Ja, det er okay!", svarede jeg højt.

"Tak!"

Jeg fnes lidt og flyttede mit blik hen på mine hylder i walk-in closettet igen og greb ud efter en afslappende og casual grå bluse med dyb v-udskæring. Den var ikke de store dikkedarer, men den var lækker og måske også en smule sexet, hvis man kunne vove at påstå det?

Jeg trådte et par skridt længere ind i closettet og stod i nogle sekunder og fokuserede mit blik på mine 4 skohylder. Jeg havde en hel del stiletter og få par sneakers og flade sandaler, men ja, ellers var det mest stiletter i mange forskellige afskygninger. Jeg mente selv, at jeg havde mange par, men antallet var intet sammenlignet med alle de sko som Justin havde - Hmm, hvad der gjorde, at jeg tænkte på netop hans sko, var måske bare de minder fra dengang jeg arbejdede som stuepige for ham, og ja - nok også fordi jeg følte, at han begyndte at komme ind på livet af mig igen, og nu begyndte jeg at ses med Ryan igen. Ja, hvad pokker havde jeg regnet med? Jeg kunne åbenbart ikke slippe for, at Justin Bieber på én eller anden måde var at finde i mit liv.

- Kæft en redelighed!

Jeg besluttede mig for, at gribe ud efter mine sorte pumps fra Christian Louboutin, men hørte pludseligt noget mumlen inde fra stuen af, så jeg bar mine pumps i mine hænder og gik stille hen  mod mine næsten lukkede franske døre og kunne høre Ryan snakke.

"... del af aftalen.."

"Nej, hun har ikke..."

"Tag, det nu roligt, ikke? - Det skal nok gå.."

"Ja, jeg sender adressen - Promise.."

"Selvfølgelig svigter jeg dig ikke, vel? En aftale er en aftale.."

"Yup, ses..."

Jeg undrede mig lidt over Ryans samtale. Ja, selvfølgelig havde han vel talt i telefon, men med hvem? Det hele virkede så lusket.

Jeg tog en dyb indånding og åbnede den ene franske dør og opdagede Ryan stående henne ved balkondøren, som stod åben, hvor han stod med blikket ud over udsigten og et glas appelsinjuice i sin ene hånd, mens jeg gik hen og satte mig i min ene tomandssofa og tog mine pumps på på skift.

"Hvem snakkede du med?", spurgte jeg roligt og bemærkede, at Ryan gav i gib i kroppen, hvorefter han så sig over skulderen ind mod mig med et skævt smil.

"Arh, ikke nogen..", svarede han roligt, så jeg så hen på ham med et løftet øjenbryn og grinede svagt.

"Ej Ryan, jeg hørte ligesom godt, at du snakkede i telefon med én lige før..", svarede jeg lettere dorsk. Ryan smilede svagt og nikkede og kom ind i stuen igen.

"Det var bare et familiemedlem - Ikke noget særligt..", svarede han med et roligt smil og satte sig ned i min lænestol med albuerne hvilende på hans knæ mens han sad og drak af sin juice. Jeg grinede svagt undrende.

"Så det var ikke Justin, som du snakkede med?", spurgte jeg lettere sarkastisk, så Ryan pludseligt fremkom med et blik jeg ikke kunne tyde. Han trak på skuldrene og rystede svagt på hovedet.

"Nej.. Det var ikke ham - for så vidt jeg ved, så er Justin og jeg ikke i familie med hinanden, selv om vi er bro's for hinanden - you know?!"

"Nå, skal vi komme afsted?", tilføjede han hurtigt efter. Jeg nikkede med et svagt smil.

"Ja, lad os komme afsted..."

~


Justins synsvinkel:

Parkeringspladsen udenfor Jamies atelier, Hollywood, Los Angeles, mandag d. 16 marts, 2015, kl 11:42

Jeg fugtede mine læber, mens jeg sad og betragtede indgangen til opgangen, hvor denne såkaldte Jamie skulle have sit atelier. For pokker, hvor var jeg pissehamrende nervøs. Hvad hvis planen gav fuldstændig bagslag? Hvad hvis Anjelica blev sindssygt rasende på mig? - Ja, det var jo alt eller intet her?

"Er det den rigtige adresse?", blev jeg afbrudt min stirren på opgangen, så jeg så hen på Kenny, der sad foran ved rattet. Jeg nikkede med et suk.

"Ja, det skulle være her..", svarede jeg lavt, hvorefter jeg tog en dyb indånding og åbnede passagerdøren og steg ud på den ret nøgne parkeringsplads, der var afsides selve byen. Der var da biler, men ikke mange, eftersom det åbenbart var en privat parkeringsplads, så om Kenny og jeg måtte holde her, vidste jeg ikke? Men ja, kom parkeringsvagten, så måtte jeg tage mig af den bøde, der måske måtte komme.

Jeg smækkede døren efter mig og stod og spejdede lidt mod retningen mod Jamies atelier. Det var her det skulle ligge i alt fald efter hvad Ryan havde forklaret mig i en sms for en lille times tid siden. Alt efter at bedømme, så skulle Anjelica være i fuld vigør med at blive fotograferet. Han havde lovet ikke at røbe noget over for Anjelica, om at jeg ville dukke uanmeldt op, men ja jeg blev nød til det, for jeg helmede simpelthen ikke så let. Hvis hun troede, at jeg bare kastede håndklædet i ringen efter vores uheldige udfald efter i aftes uden for hendes lejlighed, så kunne hun godt tro om. Jeg havde så vidst jeg vidste ingen lig i lasten længere. Hailey havde budt sig til nogle gange, men jeg havde afvist hende pænt og forklaret, at det aldrig kunne blive til noget mellem hende og jeg ud over almindelige venskab.

Mit udsvævende liv, havde kostet for mange spildte tårer og kræfter. Selena mente jeg bestemt, at jeg var ovre, eftersom jeg endelig var sikker i mit hjerte.

- Jeg . var . drønforelsket . i . Angelica . og . sådan . var . det . bare!

Jeg så mig flygtigt omkring i området og om det betød held for mig lige i dag, vidste jeg ikke? Jeg kunne bare ingen fans eller paparazzis se, og det tog jeg bestemt for gode varer, at jeg kunne ankomme til den hemmelige destination, uden at skulle tænke på, at svare på alt for platte og grænseoverskridende spørgsmål, over for paparazzis. Mine fans havde jeg i princippet ikke noget imod - det var mere det, at de kunne opholde mig for længe ad gangen og særligt i dag havde jeg ikke brug for det, da jeg bare ville op til Anjelica.

Kenny kom hen ved min side og sammen begav vi os retningen hen mod målet.

"Hvordan tror du hun reagerer, når hun ser dig? - Tror du ikke hun vil lave en scene, specielt efter hvad der skete i går?", spurgte Kenny roligt ved min side, mens vi nærmede os hastigt den dør til den opgang, hvor Jamies atelier i givet fald skulle ligge i. Jeg så flygtigt på ham med et tungt pust og nej, det var ikke fordi jeg var forpustet, men fordi jeg følte mig langtfra afslappet i hele min krop. Jeg havde svedige håndflader og jeg følte at mit hjerte snart slog ud af brystet på mig - så nervøs var jeg.

"Jeg håber det da ikke, men jeg ønsker bare, at hun skal vide, at jeg slet ikke har tænkt mig at give op - Jeg ønsker, at få hende til at forstå, at der kun findes hende for mig..", svarede jeg med en dyb indånding, mens jeg greb fat i døren til selve opgangen.

"Hvad med Selena?", spurgte Kenny yderligere, mens jeg så på ham. Jeg smilede svagt og trak på skuldrene.

"Måske, det er på tide, at jeg lærer at give slip på hende, for i sidste ende virker det som om, at hun sætter mig på den ene prøvelse efter den anden - for når vi endelig er sammen, så afviser hun mig ret hurtigt igen, og det er vidst endelig gået op for mig, at jeg ikke kan leve med det længere. Derfor mener jeg også, at der er håb for Anji og jeg.. Såeh simpelt..", forklarede jeg roligt, hvorefter vi kom ordenligt ind i opgangen og nærmede os den ene elevator her var.

Bygningen var ikke én af de højeste i LA og var vidst også én af de ældre bygninger. Der var i alt fald ikke mere end 10 etager i denne bygning. Der var et skilt på væggen, hvor der stod forskellige firmanavne ud for de forskellige etager, og jeg kunne hurtigt se, at Jamie havde sit atelier på 7 sal.

Elevatoren åbnede sig med det samme, så den var åbenbart her nede i stueetagen. Både Kenny og jeg gik ind, og jeg var hurtig til at trykke på knappen til syvende sal. Dørene lukkede og jeg tog en dyb indånding. Yup, der var stadigt min klaus over for små rum, så jeg valgte at fokuserer på displayet over dørene, som talte op ad med store røde digitaltal.

"Pling!", lød det fra elevatoren, hvor dørene skød til siden, så jeg altid som den første gik ud og orienterede mig hurtigt, at der kun var to døre på etagen. Døren til venstre var ind til autoriserende kiropraktor, mens døren til højre ikke havde noget stående ud over, der bare stod privat på døren.

"Tror du vi er på rette etage?", spurgte Kenny ved min venstre side, så jeg så hen på ham med et svagt smil.

"I følge skiltet i stueetagen, skulle det være her, så lad os prøve den private dør..", smilede jeg svagt. Kenny nikkede, og jeg begav mig over mod døren med Kenny lige bag mig. Jeg skulle til at tage fat i håndtaget.

"Var det ikke en idé at ringe på, nu hvor der står privat?"

Jeg sukkede tøvende over Kennys spørgsmål bag mig og nikkede svagt uden at tage blikket væk fra døren.

"Jo, du har vel ret..", svarede jeg lavt og jeg trykkede på den lille sorte dørklokke, så man svagt kunne høre den ringe en melodi på den anden side afd døren, der til en forveksling lød som nationalmelodien, hvis jeg ikke tog meget fejl.

Jeg tog en dyb indånding, og i flere minutter skete der ikke noget, så jeg tillod mig at ringe på igen. Hvad var det lige med, at jeg for tiden skulle stemme dørklokker mere end én gang?

Det raslede bag døren, som en dørkæde og straks blev døren åbnet af  okay høj fyr med løst brunt pagehår med krøl i. Han grinede lettere akavet og så ned på mig kløede sig hurtigt i hans hår.

"Eh, er du ikke Justin Bieber?", spurgte han i målløs tone. Jeg smilede skævt og nikkede.

"Er du.. Jamie?", spurgte jeg med et spørgende blik. Han nikkede med et svagt grin og vi gav hinanden hånden.

"Så eh.. Hvad bringer sådan én som dig her?", spurgte Jamie og jeg lod mærke til, at han flygtigt så til min side, som helt sikkert var Kenny, som han nikkede med et hurtigt smil til. Jeg smilede skævt.

"Jeg har hørt, at du er fotograf - Så jeg blev temmelig interesseret i at se dit arbejde, da eh..", forklarede jeg og stoppede i tøvende sekunder.

"Jeg tænkte, om du ikke kunne være interesseret i at tage nogle billeder af mig på et tidspunkt - Jeg skal med glæde give dig en fed løn...", løj jeg lidt mit ærinde, men tja, hvorfor ikke? Jamie smilede overrasket.

"Hold da op, jeg anede ikke, at jeg faktisk var nået ud til de vildt kendte kredse?", udbrød han med et målløst grin og nikkede.

"Det skal da være mig en ære, men jeg kan desværre ikke i dag, da jeg lige i øjeblikket er ved at tage billeder af én af mine faste modeller - så vi må aftale en anden dag, hvis det har interesse?", forklarede han med et stort smil. Jeg grinede svagt, men langtfra helhjertet, mens jeg stod pisse nervøs med mine hænder i mine bukselommer.

"Det kan vi sagtens, men nu hvor du ikke har tid i dag og du åbenbart har en model der inde, kunne det så tænkes, at jeg må se dig arbejde lidt - bare en tyve minutter, halv time eller noget?", spurgte jeg lettere undskyldende og prøvede at spejde forbi ham, for at se om jeg kunne se Anjelica eller Ryan derinde, men nej desværre ikke herfra. Dog kunne jeg høre svage stemmer, der lød som Ryan og hende blandet sammen med musik, hvad jeg kunne høre af.

"Jamie smilede svagt, jeg skal først forhøre mig min model ad om det er okay, for..."

"Det behøver du ikke - Jeg giver dig med glæde et par hundrede dollars for besværet, hvis du lade jeg og min livvagt Kenny komme indenfor og se med. Jeg lover, at jeg ikke stiller mig i vejen.", afbrød jeg ham med et bestemt smil, mens jeg fiskede min smalle sorte pung op ad min baglomme og åbnede den, så Jamie helt sikkert så som paralyseret på min pung, som jeg rodede ved. Han så sig flygtigt over skulderen og så igen på mig, mens han smilede og nikkede kraftigt,

"Alright, aftale!", svarede han og jeg fiskede to hundrede dollarsedler frem og rakte ham dem, som han hurtigt tog imod, og trådte til side ved døren og viste med den frie hånd ind mod atelier med et venligt smil.

"Vær så god og træde nærmere..", sagde han med et smørret smil og lukkede døren efter os. Utroligt hvad pengeafpresning kunne gøre ved folk, men ja ja, jeg kunne jo slet ikke mærke, at jeg forærede et par hundrede dollars på den måde. Jamie smilede og gik foran, så jeg troligt fulgte efter ham med Kenny ved min side.

Kort efter kom vi ind i et stort fotostudie, og alt så ret professionelt ud, så det var tydeligt, at der var tale om, at dette var en fotograf, der tog sit arbejde seriøst. Dog skuffede det mig, at Anjelica slet ikke var at se, men jeg genkendte dog straks en vis person henne i en afsides sofagruppe ikke langt fra selve atelieret. Ryan smilede stort og rejste sig, hvor jeg gik hen og gav ham vores typiske håndhilsen med rygklap.

"Hun er lige inde og skifte...", sagde han lavt, så jeg nikkede og satte mig ned ved siden af ham, mens Kenny satte sig i lænestolen.

Jamie stod og rodede med et af hans kameraer og så flygtigt hen mod os med et smil.

"I skal være velkommen til at tage lidt kaffe der på bordet - der er også te.", forklarede han med et smil. Jeg nikkede med et nervøst smil, hvor Jamie atter så væk. Jeg pustede tungt ud og så på Ryan til højre for mig.

"Ved hun, at jeg ville komme forbi?", spurgte jeg meget lavt, hvorefter han rystede på hovedet.

"Nej..", svarede han lavt.

"Jamie - Er det meningen, at jeg kun skal have de smækbukser på og ikke andet?!", hørte jeg pludseligt Anjelica råbe inde fra omklædningsrummet af, så jeg sank en nervøs klump over hendes stemme.

"Ja Anji! Jeg er klar nu, så kommer du ud?!", svarede Jamie højt og jeg pustede tungt ud, mens jeg sad med foldede hænder ved min mund, mens jeg stirrede afventende hen mod omklædningsrummet og mit hjerte slog seriøst et slag over, da jeg så hende, selv om hun ikke bemærkede mig med det samme. Det ville være en direkte løgn, at sige, at hun var anstændig klædt, for nej - Hun havde kun nogle moderne smækbukser i denim på, hvor klappen foroven lige dækkede over hendes nøgne perfekte bryster, så man ikke kunne se hendes brystvorter, men fuck, hvor så hun fræk ud.

"Og jeg skal slet ikke have noget indenunder her?", spurgte hun i lav tone til Jamie, som rystede på hovedet, hvorefter hun nikkede og så endelig over mod os med et smil, men det blegnede hurtigt på hende, da hun så mig.

"Dig?!", fløj det i en chokeret tone ud af hende, hvorefter hun så skulende mod Ryan.

"Du løj jo Ryan - Tusind tak!", fløj det spidst ud af hende, hvorefter hun så væk fra os og gik hen til atelieret og smilede stramt mod Jamie.

"Er der noget galt Anji?", spurgte Jamie med ryggen til, mens han stod stadigt og fumlede med sit kamera. Hun smilede stramt, som for mig tydeligt at se ikke var ægte.

"Ja! Alt i orden!", svarede hun i en fornærmet tone.

"Skal vi komme i gang?!", spurgte hun i en fornærmet tone og så flygtigt hen mod os og jeg følte i dette sekund, at hendes øjne kunne dræbe, hvor efter hun afbrød vores øjenkontakt og begyndte at posere over for Jamie. Om hun poserede så frækt over for ham med vilje, for at gøre mig sur eller om det var en del af hendes aftale med Jamie, vidste jeg ikke?

"Wow Anji, det bliver jo fantastiske de  her billeder - Ja, sådan!", lød det tydeligvis i en begejstret tone fra Jamie, mens han nærmest var ustoppelig med at springe rundt for at tage billeder af hende fra flere vinkler af, og jeg stirrede som i en trance med åben mund, da hun hun pludseligt åbnede sin smækbukser, så smækken foran røg ned, så hendes bryster var til stor skue.

"Hold da helt kæft main...", mumlede Ryan, som paralyseret ved min side, så jeg lettere irriteret puffede til ham.

"Styr dig..", hviskede jeg olmt og så hurtigt hen mod Anjelica, der virkede uberørt over at posere halvnøgen foran kameraet med alverdens frække og sexede positioner - ikke ligefrem vulgære, men nok til at få min pik til at rejse sig i bukserne på mig.

- At se hende næsten  afklædt, mens kameraet klikkede løs, gav et sug i maven på mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...