The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
113102Visninger
AA

4. Cover model...


Jamies atelier, Hollywood, Los Angeles, mandag d. 9 marts, 2015, kl 14:51

"Så der er altså ikke en heldig fyr i øjeblikket?", spurgte Heather min makeup-artist, mens hun stod og rettede min makeup til. Jeg fnes lidt og rystede meget svagt på hovedet.

"Hvorfor spørger du altid om det samme spørgsmål, hver gang vi ses?", fnes jeg, mens jeg betragtede hende ud af øjenkrogen. Heather trak på skuldrene og pustede let.

"Jo, fordi jeg stadigt ikke kan forstå, at en smuk pige som dig, kan rende rundt og være single...", forklarede hun roligt, mens hun rakte ud efter pudderkvasten i blinder, som lå på makeupbordet foran mig. Jeg smilede svagt og trak på skuldrene og lukkede øjnene, blot, så jeg ikke fik pudder i øjnene, hvad der godt kunne irritere mine øjne til tider.

"Jeg er bare ikke interesseret i at date nogen Heather, og sådan er det bare..", sukkede jeg svagt, stadigt med øjnene lukkede, mens jeg kunne mærke pudderkvasten stryge blidt hen over mit ansigt.

"Aha! Så du har bare ikke plads til en kæreste - er det det du mener?", hørte jeg hende spørge om. Jeg sukkede og åbnede øjnene, da jeg kunne mærke, at hun var færdig med kvasten, så jeg så op på hende med et svagt smil.

"Jo, det ville jeg nok, men jeg magter ikke at date midt i min karriere, og desuden så...", forklarede jeg, men jeg stoppede mig selv i min sætning, eftersom jeg fortrød det jeg skulle til at sige. Heather gav mig et løftet øjenbryn.

"Så hvad?", spurgte hun med et lusket smil, så det var tydeligt, at hun var mere end bare almindeligt nysgerrig. Jeg rystede på hovedet i et svagt smil, da jeg alligevel satte mig for, at jeg ikke skulle blande Justin ind i samtalen, også selvom jeg ikke ville nævne hans fulde navn, for jeg hverken fortalte om min fortid med Justin og på den anden side, så mente jeg heller ikke, at det var godt for nogen, at jeg skulle sladre ud om min hemmelige affære med Justin tilbage i december. Nok var han et fjols, men jeg sank ikke så lavt, som visse andre piger, der havde været sammen med Justin i og uden for sengen, som bare skulle afsløre alt til mindste detalje om ham og om hvordan han var i sengen til pressen, når de dårligt nok havde forladt hans seng. Så lavt ville jeg aldrig synke, og hvad pokker fik jeg også ud af det? Jeg nægtede at få omtale som stuepigen, der havde en affære med Justin Bieber. Nope, skulle jeg have omtale, så skulle det være gennem min modelkarriere, for det var trods alt noget jeg ikke kunne undgå.

"Anji? Er du ved at være klar til sidste shoot?", råbte Jamie gennem atelieret. Jeg så afventende på Heather, der nikkede med et smil.

"Du er vidst klar igen, min pige...", forklarede hun roligt med et smil.

Jeg nikkede og rejste mig fra stolen og begav mig hen til det brede omklædningsrum, hvor jeg trak forhænget for og jeg derefter smed morgenkåben, for derefter at smide det røde bh-sæt, så jeg kunne skifte til et sort bh-sæt, som var ret enkelt i sin helhed. Ja, dette shoot var til et billigere lingeri-firma, til deres sæsonkatalog. Drømmen om at blive Victoria Secret model, havde helt sikkert strejfet mig et par gange, men jeg vidste ikke, det ville være en mulighed for mig engang i fremtiden, for jeg så stadigt min modelkarriere, som et løbende og flygtigt job og muligheden for at tjene gode penge til min designuddannelse.

Jeg trak atter forhænget fra og Heather stod klar med et par sorte stiletter med meget tynde remme, som jeg skulle hoppe i. Jeg satte mig hen på en lille sort puff og rakte hånden mod stiletterne, som Heather gav mig med et lille smil.

"Nu er de ikke for store eller for små, vel?", spurgte jeg med et svagt suk. Heather smilede svagt og trak på skuldrene.

"Prøv dem! Jamie sagde, at du altså skulle have dem på...", svarede hun roligt og hun forsvandt med retningen ud mod det lille te-køkken, for at hente forfriskninger velsagtens.

Ja, det kunne desværre ske, at Jamie bare købte løs af stiletter, hvor han slet ikke tog hensyn til om det nu vart min størrelse. Til tider ramte han forkert med størrelsen, selv om jeg tit havde mindet ham om, at jeg altså brugte størrelse 37 og 38, men det var han åbenbart ligeglad med til tider, for faldt han over nogle fancy stiletter i byen, så tog han sig ikke af, hvis det var en størrelse 36, 37, 38, 39 eller 40.

"Anji?! Kom så, vi har ikke hele dagen - der er en deadline for de billeder til kataloget ved du!", kaldte Jamie yderligere inde fra selve atelieret, så jeg sukkede tungt og himlede svagt irriteret med øjnene, og gispede irriteret, da det gik op for mig, at de stiletter her i alt fald ikke var en 37, for hold da magle, hvor de klemte godt til, og mine tæer tittede et lille stykke ud for neden. Virkelig belastende. Jeg rettede mig op med et suk, selv om jeg nu havde fået stiletterne på.

"Nu har du igen købt stiletter, der er for små Jamie!", råbte jeg opgivende igen.

"Kom nu bare Anji, jeg er træt og jeg er sulten. Vi har knoklet hele dagen på fuld drift!"

Jeg sukkede irriteret og rejste mig og svagt jamrende over ømheden der kom pga stiletterne når jeg gik, så måtte jeg desværre bide i det sure æble. Jeg smilede flabet til Jamie, der gav mig hans typiske "Nå-der-er-du-endelig-blik", da jeg kom svagt vraltende ind til opstillingen, kun fordi de belastende stiletter klemte voldsomt.

"Jeg elsker også dig - på plads!", kom det i en flabet tone fra ham, mens han hintede med hovedet til opstillingen. Jeg nikkede med et flabet smil.

"Og det kunne aldrig falde dig ind, at lære at købe de rigtige skostørrelser til mig frem over, vel?!", svarede jeg lige så flabet med et flabet smil, mens jeg vraltede hen til sengen, som han havde fået sin assistent til at hjælpe med at stille op.

"Hold nu op Anji - se du kan sagtens gå i dem!", smilede han kækt. Jeg nikkede flabet.

"Mmhmm, som en gås, der har ondt i røven! Sikke en fin måde at gå på Jamie!", svarede jeg med et sarkastisk smil og satte mig for fodenden i sengen, for at sætte mig på en bestemt position.

"Hold nu op Anji, du skal jo ikke rende rundt i dem til daglig, så her skal du nok klare den! - Smil så!", svarede han i en kølig tone og sarkastisk smil og satte hans kamera for hans ansigt.

Mens jeg måtte bide det i mig, at skoene klemte og gnavede, så jeg kunne være sikker på, at jeg nok skulle lide med vabler efterfølgende. Kort sagt; jeg bed det i mig og begyndte at posere på alle tænkelige og nogenlunde anstændige måder på sengen...


~


I Justins fly, et sted i luften over midten af USA, mandag d. 9 marts, 2015, kl 17;22

Alt virkede som en drøm her oppe over skyerne. Var jeg den eneste i verden, der tænkte sådan? Næppe.. Men her oppe, var jeg fri til at være mig selv, uden alt for nysgerrige fremmede mennesker, uden paparazzis hængende over hovedet på mig næsten 24/7. Ja, her i luften, kunne jeg slappe af og nyde, at jeg ikke blev forstyrret af alverdens mennesker, eller - sådan da..

"Hvad tænker du på?", spurgte hun roligt ved min venstre side.

Jeg sukkede tungt og lod bare mit blik følge de tykke skyer, hvor man i heldige øjeblikke kunne se landjorden, men sigtbarheden var ikke så meget til det i øjeblikket. Jeg mærkede et hoved lægge sig på min venstre skulder, men jeg lod blot mine tanker føre mig væk her oppe oven over landjorden.

"Justin? Du virker så langt væk?", spurgte hun yderligere, så jeg sukkede trist igen. Tomheden var til tider svært at få taklet. Ja, tro det eller lad være, men der var tidspunkter, hvor jeg følte mig frygtelig ensom, selv om jeg var omgivet af mennesker nærmest hele tiden.

Jeg følte mig slet ikke som et helt menneske. Udadtil viste jeg sjældent min sårbarhed, men når jeg var helt alene i min seng, så græd jeg - ikke bare en sjælden gang, men tit. Ja, jeg kæmpede stadigt meget, med at komme ud af mine svære depressioner. Jeg prøvede virkelig at spille stærk udadtil, men indeni var jeg bare skrøbelig for omverdenen og blev dømt for det ene og det andet. Der skulle ikke meget til, så dømte folk på mine gerninger, også selvom visse ting kunne være opdigtet eller rygter, der blev pyntet på.

"Justin? Kig nu på mig...", kom det roligt fra hende, så jeg langsomt så mod hende, uden så meget som at smile til hende, selv om hun rettede sig op i sædet og smilede svagt til mig. Jeg sad bare og betragtede hende afventende med et trist blik.

"Hvad er der?", spurgte jeg nærmest ligegyldigt. Hailey trak på skuldrene og sendte mig et lille bekymret smil, mens hun havde hovedet lidt på sned.

"Du virker så langt væk?", spurgte hun roligt med et meget svagt smil og lagde sin ene hånd oven på mit venstre lår. Jeg sukkede trist og trak svagt en ligegyldig mine, hvor efter jeg så væk fra hende igen, for atter at se ud af vinduet i flyet.

"Nå..", mumlede jeg trist.

"Justin, vil du ikke godt fortælle mig, hvis der er noget galt?"

Jeg lukkede øjnene for udsigten ude på skyerne og valgte at lukke mig selv inde lidt.

"Justin, svar mig nu?!", kom det i en frustreret tone fra hende, men jeg magtede intet af hende og hendes til tider alt for dybe samtaler omkring hende og jeg. Hailey levede i en drøm - en drøm, om at der var noget der hed hende og jeg - os! Men den drøm havde jeg ikke. Jeg flirtede ofte med hende og kyssede med hende nu og da, når offentligheden ikke så det, ja altså i privaten, men jeg følte ikke for hende så dybt, som hun formentligt gjorde for mig.

Jeg havde andet i hovedet - rettere Selena og Anjelica, men nok mest Anjelica, nu hvor Selena datede Zedd.

"Justin, er det noget med os at gøre?", kom det i en frustreret tone fra hende. Jeg åbnede øjnene og sukkede tungt, men lod mit blik hvile på udsigten udenfor.

"Hailey...", begyndte jeg sukkende, og mærkede at hun lagde sin hånd blidt på min skulder.

"Ja?", spurgte hun roligt.

"Vil du ikke godt lade mig være i fred lidt? Jeg har brug for noget ro...", mumlede jeg endnu mere sukkende og mærkede straks at hun fjernede sin hånd fra min skulder.

"Jo, som du ønsker!", kom det i en fornærmet tone fra hende. Jeg nægtede at give hende opmærksomhed og kunne dog også fornemme, at hun rejste sig ved min side og forsvandt andetsteds i flyet - sikkert søgende efter Kendall?

"Justin? Vil du tale om det?", hørte jeg pludseligt Ryan ved min side, så jeg satte mig sukkende tilbage i sædet og fjernede blikket fra udsigten, hvorefter jeg rettede min opmærksomhed til venstre for mig. Ryan havde sat sig på pladsen, som Hailey havde siddet på før. Måske ville folk nok føle dem som uværdsat af mig, når jeg ikke magtede at tale med dem, som for eksempel med Hailey i øjeblikket. Men Ryan var noget andet - Han var min tætteste ven af alle og nok den der var mest som en bror for mig. Det var sjældent, at jeg lukkede ham ude, for selv om vi til tider kunne være uenige eller blive rigtige uvenner, så var han og ville altid være den, som jeg havde det bedste tillidsforhold til. Jeg smilede meget svagt til ham og bankede mit baghoved op ad sædet og stirrede frem for mig, så blikket endte på den store fladskærm henne på væggen i flyet.

"Hailey blev temmelig oprevet over din opførsel før Justin...", forklarede han roligt. Jeg fugtede mine læber, mens mit blik var klistret til Mtv, der havde gang i en kavalkade af realityserier, der kørte i øjeblikket.

"Jeg har bare ikke behov for at tale med hende i øjeblikket...", forklarede jeg lavt og sukkede svagt.

"Hun forlanger nærmest, at jeg indlader mig på dybere og mere følelsesladet samtaleemner, men hun forstår ikke, at jeg bare ikke magter det overhovedet... Jeg er slet ikke der, som hun ønsker jeg skal være...", forklarede jeg yderligere og bemærkede pludseligt et FHM blad på skødet af mig, så jeg så undrende på Ryan.

"Hvorfor giver du mig det? Det er jo dit blad?", spurgte jeg med et svagt akavet grin. Ryan smilede skævt med armene over kors.

"Prøv at tjekke forsiden, og slå derefter op på side 32, så finder du ud af det...", svarede han med et smørret smil. Jeg gjorde store øjne over at se Anjelica på forsiden og siden jeg opdagede hende på forsiden og Ryan sagde jeg skulle bladre, så tøvede jeg ikke et millisekund og begyndte at bladre febrilsk i det. FHM, var et typisk mandeblad med artikler om motorsport, gears, artikler om lækre babes og læserbreve, der i hele taget var udelukkende for den mandlige generation. Jeg bed mig spændt i underlæben, mens jeg bladrede.

"Sagde du side 32?", spurgte jeg mumlende.

"Yup!", svarede han ved min side, uden jeg så meget som fjernede blikket fra bladet, som jeg bladrede i, til jeg nåede den pågældende side og mit hjerte stoppede i sekunder, da jeg så hende.

"Wow!", fløj det overrasket ud af mig, men absolut ikke på den negative måde. Nok vidste jeg, at hun var blevet lokalt kendt model, men hun var jo kommet i et af de førende magasiner og fuck, hvor så hun bare brandhot ud. Så hot, at jeg vidst nok var lovligt undskyldt for min lille voksende følelse i bukserne. Jeg kunne dårligt få øjnene fra hende.


"Er hun ikke lækker?", spurgte Ryan ved min side, uden jeg så meget som værdigede ham et eneste blik, kun fordi mine øjne hvilede som i en trance over billederne af hende. Han greb fat i bladet og skulle til at tage det igen, men jeg holdte godt fast i det.

"Nej, vent lige lidt!", protesterede jeg med et lille grin, så Ryan tydeligvis også grinede ved min side. Jeg fugtede mine læber med en tændt følelse i bukserne. Ja, jeg var vel lovligt undskyldt, ikke? Jeg tændte jo sygt på hende og jeg savnede hende, som besat, selv om jeg godt vidste, at jeg nok ikke kunne få hende igen. Jeg nikkede med et smørret smil og så flygtigt op på Ryan.

"Hun er altså nået langt, hun er...", konstaterede jeg med et smørret smil og fik et lille grin fra ham, mens han nikkede. Jeg så hurtigt ned på billederne igen med et skævt smil.

"Må jeg ikke godt få det blad?", spurgte jeg i et lille grin.

"NUL, det er mit blad! Du kan købe dit eget!", grinede Ryan ved min side og flåede bladet ud af mine hænder, så jeg dog ikke kunne lade være med at grine over det og så op på ham.

"Kæft, hvor er du tarvelig!", grinede jeg smørret, mens Ryan bare gav mig et smørret smil og træk på skuldrene.

"Ærgerligt bro´!", svarede han på en flabet måde, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt over det. Ryan grinede lidt selv, men blev hurtigt alvorlig.

"Jeg savner hende altså...", forklarede han lavt. Jeg nikkede enigt og fugtede mine læber.

"Det er du ikke ene om...", mumlede jeg og så væk fra ham igen, for at glo hen på tv'et.

"Tror du, at vi nogensinde kommer til at se hende igen?", spurgte han ved min side. Jeg trak opgivende på skuldrene o9g lagde mine arme over kors og sank en anelse i sædet.

"Jeg ved det ikke? Vi bor jo i samme by, men alligevel, er det som om, at jeg aldrig har haft muligheden for at se hende eller bumpe ind i hende overhovedet... Hun er som sunket i jorden...", sukkede jeg tungt og valgte bare at stirre ud i det ingenting.

"Jeg forstår hvad du mener, men for at være ærlig, så har jeg faktisk set hende flere gange i byen, mens jeg har været alene eller sammen med de andre...", forklarede Ryan ved min side, så jeg straks så undrende på ham.

"Hvorfor har du ikke fortalt mig det før?", spurgte jeg svagt irriteret. Ryan trak på skuldrene med et vagt smil.

"Fordi jeg ligesom er klar over, at du har svært ved at komme over hende... Det har været af hensigtsmæssige årsager, at jeg intet har nævnt til dig...", forklarede han roligt. Ja, jeg kunne vælge at blive sur og fornærmet over konstateringen eller vælge at tage det som noget positivt, kun fordi Ryan tog hensyn til mine følelser. Jeg så sukkende på ham og nikkede.

"Okay, det må jeg vel leve med...", mumlede jeg og så væk fra ham igen.

"Tja, jeg ved ikke ligefrem om det er noget som du SKAL leve med Justin?"

Jeg så straks undrende på Ryan, der sendte mig et svagt smil.

"Hvad mener du med det?", spurgte jeg med et løftet øjenbryn. Ryan fugtede sine læber i et smil og så flygtigt mod de andre i flyet inden han så på mig igen.

"Jo altså, du er jo selv model nu og da - mon ikke du kunne trylle lidt selv ved at få arrangeret noget med en vis models manager?", forklarede Ryan med et skævt smil. Jeg så undrende på ham og i det første øjeblik forstod jeg ikke hans hentydning, men lidt efter lidt gik det op for mig, hvad det var han mente. Jeg trak mundvigene mere og mere op i et smørret smil og nikkede.

"Du har måske fat i noget der?", svarede jeg med et lille smørret grin, som Ryan også smilede og nikkede sig enig i og klappede mig et par gange på min skulder.

"Du er jo trods alt Justin Bieber!", slog han fast med et smørret grin. Jeg nikkede enigt i et grin og gav ham kno på det.

"Du har ret!", svarede jeg med et smørret smil.

Ryan havde helt sikkert givet mig nogle idéer for hvad mit næste træk kunne være...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...