The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
114885Visninger
AA

2. Afslapning ved poolen...


Justins synsvinkel:

Ved poolen, Fountainbleu hotel, Miami Florida, fredag d. 6 marts, 2015, kl 15:37

Dette var kun lige til at holde ud. Særligt efter nogle hektiske måneder med en del rejser, fester og arbejde i studiet. Lige for i øjeblikket stod den på en del afslapning her i Florida, men jeg havde da en del planer, som skulle foregå her i Florida, som var arbejdsrelateret, men det var først senere på måneden, at det rigtigt ville gå i gang.

Meget var sket med og omkring mig. Jeg prøvede på at fokusere på andre ting og gerne det professionelle med hensyn til min karriere og jeg havde lige haft fødselsdag i søndags, men holdte den selvfølgelig om lørdagen, da hverken jeg eller andre gad fejre mig på en højhellig søndag. Det havde været en sjov og underholdende fødselsdag på en natklub med de nærmeste venner. Yovanna og Hailey havde været nogle af de nærmeste veninder, som jeg havde inviteret med.

Ja, lige her på det seneste var jeg nok omgivet af mange veninder og selvfølgelig også mine bro's, men ja - selv om det udadtil så ud som om jeg stortrivedes til daglig, så var det faktisk en hvid løgn, som jeg gemte på. Ja, end ikke Hailey kendte til mine sorger. Hun havde det sikkert fantastisk med, at jeg gad at være sammen med hende. Ergo sammen, så havde vi ikke været sammen sammen, som sådan. Det var nok kun sket maks et par gange siden december sidste år. Og de gange, havde jeg helt sikkert også været beruset og småliderlig - altså, bare for at være nogenlunde ærlig, ikke? Den eneste ud over mig, var nok Ryan, der havde kendskab til, at jeg gik og bar rundt på sorger, som var sorger over to piger.

For at være helt ærlig, så kunne jeg ikke glemme Selena, selv om jeg prøvede vitterligt. Tro det eller lade være, men hun havde helt seriøst fået en ny kæreste. En dj, som jeg havde kontakt med først, men ja, jeg følte mig ført temmelig meget ført bag lyset, da det pludseligt gik op for mig, at han og Selena begyndte at date og pludseligt blev det hele ret seriøst. Ja, jeg kunne dårligt bære det, men jeg blev nød til det. Jeg måtte selv rende rundt med en falsk facade foran mig, at;

"Ja-ja-jeg-morede-mig-og-var-lykkelig-single-med-en-masse-tøsebørn-omkring-mig!"

Ja, goddav do! Ikke en skid passede det. Alt det var blot en facade for at overbevise Selena og alle mulige andre om, at jeg sagtens kunne leve uden hende, men sådan var det bare ikke - men jeg kunne kun blive nød til det.

Den anden pige, som jeg gik og savnede var ingen ringere min hede flirt, som jeg havde lidt af i december sidste år - kort sagt min førtidige stuepige, Anjelica Varja. Vi havde slet ikke haft kontakt siden d. 15 december, hvor hun fortalte mig tydeligt i et ret sørgeligt og hjerteknusende øjeblik i lufthavnen på vej til Chris Browns fødselsdag, at hun hverken kunne arbejde for mig længere, eller være sammen med mig. Havde hun bare ikke set den lorteartikel der tilbage, så havde jeg måske været fast sammen med hende den dag i dag? Ja, det var ikke til at vide sig 110% sikker på.

Chris Browns fødselsdagsfest eller den var jo i det hele taget meget forsinket eftersom han havde fødselsdag i maj måned, men ja, på det tidspunkt sad han altså inde, og han havde så åbenbart insisteret på, at han skulle fejres med bravour, nu hvor han endelig var kommet ud igen. Fejret blev han.. og hold da kæft, hvor blev jeg stiv og skæv af alle de joints, som jeg måtte have røget i nattens løb, for jeg havde de sygeste tømmermænd dagen efter. Jeg havde med garanti drukket mig så meget for sans og samling fordi mit hjerte var blevet så knust af sådan en dejlig pige, som Anji var.

Ja - hun - var - ikke - glemt!

Jeg savnede hende ufatteligt meget. Jeg drømte om hende om natten, tænkte på hende de fleste af døgnets 24 timer. Jeg savnede hendes smil, hendes flirt, hendes smukke ydre og ja, jeg savnede hende bare i det hele taget. Vi havde slet ikke haft kontakt med hinanden siden vi var kommet tilbage til LA dagen efter med tømmermænd og dårlige samvittighedskvaler. Det var hårdt, at jeg skulle sidde på afstand og betragte hende i flyet på vejen hjem fra Washington, vel vidende, at hun kun magtede at snakke med Ryan og mine bodyguards. Hun havde ikke skænket mig et eneste blik og fra lufthavnen i LA, havde hun lånt penge af Ryan til en taxi til mit hjem, kun fordi hun ikke ønskede at køre med í samme bil som jeg. Jeg havde bevidst valgt at tage ud og shoppe efter noget tidsfordriv, som blev til en  nerf gun fra Target. Ja, det var lidt med vilje, at jeg var smuttet direkte på shopping fra lufthavnen af, så jeg ikke skulle komme direkte hjem med det samme og se Anjelica pakke sine ting.

Den dag i dag, fortrød jeg bitterligt, at jeg ikke fik sagt farvel rigtigt til hende og heller ikke fik talt med hende om, vi ikke kunne være venner til en vis del. Nej, da jeg kom hjem, var hun allerede smuttet. Hun havde været hurtig med at pakke sit tøj. Jeg havde efterfølgende fået snakket med min mor, om at Anjelica havde sagt op. Det var min mor selvfølgelig trist over, for hun havde åbenhjertigt fortalt mig, at hun virkelig godt kunne lide Anjelica. God main! Det gjorde bare det hele endnu mere værre. Min mor kunne virkelig godt lide Anjelica og havde det godt sammen med hende. Anjelica ville jo havde været perfekt for min mor at have som svigerdatter! Ja, jeg drømte... I know!

Jeg havde efterfølgende lavet en gensidig aftale med min mor, at Anjelica trods alt fortjente en fuld månedsløn på kontoen, trods det faktum, at Anjelica ikke havde arbejdet for mig i mere end lidt over en uges tid. Min mor stillede heldigvis ikke undrende spørgsmål om, hvorfor jeg ville lønne Anjelica med en fuld månedsløn. Om min mor ligefrem havde en fornemmelse af, at Anjelica og jeg havde haft en affære, eller om min mor nok bare antog mig for at være betænksom? Tja, de spørgsmål hang i det uvisse!

"Aaahh! Det var fandeme lækkert!", hørte jeg Alfredo stønne veltilfreds ved min venstre side, hvor han slog sig dryppende våd ned i hans liggestol ved siden af mig, så jeg så op fra min iPhone og hen på ham med et svagt skævt smil, hvorefter jeg atter så på min iPhone, eftersom jeg lige sad og surfede smukke tilfældige piger på instagram.

"Var der noget om, at vi skulle i byen i aften og feste lidt videre med din fødselsdag?", spurgte Alfredo videre til min venstre side, uden jeg så meget som værdigede ham et eneste blik, eftersom jeg havde fundet en okay køn brunette på instagram, hvor jeg lige tjekkede hendes instagrambilleder ud og kom kort efter frem til, at hende ville jeg sgu gerne følge, så jeg begyndte blot at følge hende. Jeg sukkede meget svagt, uden at se på Alfredo og opdagede i det næste en besked fra Kendall, som jeg satte mig for at åbne, så jeg kunne læse den. Jeg rystede lidt på hovedet og så alligevel hen på Alfredo gennem mine solbriller og fugtede mine læber i et lille kort grin:


"Du syntes ikke, at vi fik festet igennem sidste weekend eller hvad?", spurgte jeg med et flabet smil og fugtede igen mine læber, der havde en tendens til at blive hurtigt tørre her i varmen. Alfredo nikkede med et skævt og lusket smil til mig.

"Hey, du er lige blevet 21 main? Så er det sgu meningen, at du skal have det sjovt, ikke? 21 er den gyldne alder - det betyder, you know?!", forklarede Alfredo smørret og vippede frækt med øjenbrynene til mig, hvor efter han greb ud efter sine egne mørke ray bans, der på på liggestolen og tog dem for øjnene. Jeg grinede lettere indestængt og rystede svagt på hovedet.

"Vil du ind og se strip eller hvad? Er det det du hentyder til?", grinede jeg smørret. Alfredo lavede et lusket "Det-ved-jeg-intet-om-udtryk", så det var tydeligt, at han gjorde sit værste for at skjule hans bagtanker. Jeg grinede smørret og rystede igen på hovedet.

"Hahaha, og hvad så med pigerne? Jeg tvivler stærkt på, at de vil med sådan et sted hen?", grinede jeg skævt og greb ud efter min vandmelondrink, med en anelse vodka i, som stod placeret på det lille træbord til højre for mig, hvorefter jeg sugede en hurtig tår af drinken med sugerøret, der var i.

"Kan de ikke bare tøsehygge med dem selv for en god gangs skyld? Værre er det vel ikke?", forklarede Alfredo ved min side, mens jeg stillede min sommerdrink tilbage på det lille bord og lagde min opmærksomhed på min iPhone igen, for at læse Kendalls besked. Ja, hun og Hailey var lige inde i byen og shoppe vildt ind af tøj, makeup, besøge negletekniker og hvad ved jeg? Typisk tøseting, mens jeg og gutterne havde valgt at slappe af ved poolen i dag og bare nyde livet for en god gang skyld.

"Hey røvbanan! Hails og jeg har lige et en dygtig frisør her i byen - var det ikke på tide, at få ordnet den høstak du render rundt med? :P - Kendall."

Jeg grinede indestængt og rystede lettere på hovedet.

"Så du mener ikke, at vi og gutterne kunne trænge til at se på skønne tøsebørn, eller hva?", kom det yderligere fra Alfredo ved min venstre side, så jeg flygtigt så op til siden på ham med et skævt smil.

"Du tror ikke pigerne bliver skuffede over at vi bare lader dem i stikken?", grinede jeg lettere akavet og så igen væk fra ham og lagde min koncentration på min iPhone igen, for at svare Kendall:

"Du kan lige så godt opgive det smukke. Jeg har mine planer for mit hår - Take it or leave it ;) - Justin.", hvorefter jeg sendte beskeden afsted.

"Biebs...", lød det i en sukkende tone fra Alfredo, så jeg låste min iPhone og lagde den ned ved siden af min venstre side på liggestolen og så spørgende på Alfredo, der smilede skævt.

"Der er vel ingen, der sige, at vi skal være sammen med pigerne 24/7? Vi må sgu da også have en bytur med gutterne for en enkelt aften eller to i ny og næ - synes du ikke det er ret fair?", spurgte Alfredo med et smørret smil, så jeg dog ikke kunne holde mit lille grin tilbage og nikkede svagt med et let bid i underlæben.

"Alright, du har ret... Så fester vi lidt videre og forlænger min fødselsdag på den måde...", svarede jeg med et smørret smil og Alfredo lyste straks op med et bredt smil, hvor ved vi gav hinanden knohilsen på det.

"That's a deal!", grinede Alfredo og han langede ud efter sin sorte cap og tog på og lagde sig derefter ned og slappede af i solen. Jeg trak svagt på smilebåndet over det og så væk fra ham, for derefter at lange i blinde ud efter min drink på bordet, mens jeg med et skævt smil opdagede en flok bikiniklædte piger på en 8-10 stykker, komme fnisende og snakkende hen til Alfredo og mig. Flere af dem havde mobiler i deres hænder og jeg var mest tilbøjelig til at tro, at det var fans, og det fik jeg også straks bekræftet.

"Heeej Justin!", udbrød flere af pigerene i fnisende og fjantede humør- Jeg smilede bredt op mod dem.

"Hey piger - hvad så?!", spurgte jeg med et skævt smil. Ja, jeg kendte dem slet ikke - ikke en eneste af dem, så selvfølgelig var det fans. De stimlede dem alle omkring min liggestol og jeg lod ude af øjenkrogen mærke til Sean min bodyguard, der ikke stod mere end knap tre meter fra min cabanna og holdte et vågent øje mod mig. Ja, hvis jeg på nogen måde udviste eller forklarede fremmede mennesker, at jeg gerne ville være i fred, så var mine bodyguards ikke sene til at træde frem og bede dem om at gå, men lige i nuet, var jeg ganske okay med at skulle sludre lidt med en flok rimelige okay tøsebørn. Der var da et par temmelige kønne piger imellem dem. Det var tydeligt, at Alfredo vågnede hurtigt op og satte sig lidt op, for at betragte forestillingen mellem jeg og pigerne.

"Hygger du dig Justin?", spurgte en fnisende pige med langt karamelfarvet hår og solbrillerne oppe i hendes hår. Jeg trak med et lille grin på smilebåndet og nikkede svagt.

"Jo tak, jeg hygger mig stille og roligt og nyder bare livet... Hvad med jer piger?", svarede jeg med et spørgsmål, så flere at pigerne fnes videre.

"Ja, vi hygger os også!", svarede pigen med det karamelbrune hår.

"Hvornår kommer du med et nyt album Justin?", var der en blond pige med sidefletning og en bemærkelsesværdig zebrastribet bikini på. Jeg så med et skævt smil op på hende.

"Jeg arbejder på sagen, men jeg afslører ikke noget endnu!", smilede jeg smørret og greb i blinde ud efter et stykke honningmelon på det lille bord, hvor jeg også havde min melondrink stående på bordet.

"Ej kom nu? Kan du slet ikke afsløre noget? Vi har ventet så tålmodigt på det kommende album, som du ikke har udgivet endnu?", kom det pleasende fra en brunette med små krøller. Ja, hun havde en form for etnisk afstamning, men ikke afroamerikaner - nok rettere indisk, eller noget? Ja, jeg anede det sådan set ikke? Jeg grinede hemmelighedsfuldt og så opmærksomt op på hende, selv om hun nok ikke lige kunne se mit direkte blik op på hende, eftersom mine øjne var afskærmet fra solbrillerne.

"Soon!", svarede jeg med et drillende grin, så jeg hørte Alfredos typiske grin ved min venstre side, som jeg så i flygtige sekunder på, mens jeg selv grinede over svaret.

"Ej Justin! Kan du slet ikke afsløre noget om vi skal vente en måned eller flere?"

"Eller år?", var der flere der spurgte pleasende på skift. Jeg grinede frækt og vippede med vilje med øjenbrynene.

"Jeg nævner ikke noget, men det bliver godt!", svarede jeg med et drillende grin. Flere af pigerne fnes og så ret utålmodige ud i deres ansigter.

"Eeeej, det kan du ikke være bekendt!"

"Kom nuuu - Kan du ikke bare sige hvornår vi ca kan forvente et nyt album fra dig?"

"Bliver det akustisk?!", spurgte flere af pigerne på skift, så både Alfredo og jeg grinede smørret over det.

"Ej piger! Helt seriøst!", begyndte jeg med lettere alvor i stemmen og så smilende på skift på alle pigerne.

"Jeg lover jer, at det nok skal blive godt, men jeg nævner intet lige nu, okay?!", svarede jeg med et svævende spørgsmål, så flere af pigerne nikkede med små grin.

"Okay!", svarede flere i mundene på hinanden. Jeg så smilende på skift op på pigerne.

"Skal nogen af jer så med og se mig blive ristet her den 14 marts?", spurgte jeg med et skævt smil til pigerne. Et par af dem nikkede.

"Kun Anjelica og jeg, de andre nåede ikke at få billetter!", svarede en anden blondine fnisende, mens denne Anjelica ved blondinens højre side, fnes. Jeg sank en klump pga det skide navn blev nævnt, men selvfølgelig var denne pige med navnet Anjelica ikke Anji, som jeg prøvede så ihærdigt, at glemme, men ja, den tanke røg fuldkommen på gulvet nu og alt jeg mærkede i hjertet nu, var den knugende smerte og straks poppede hendes kønne ansigt op på min nethinde. Jeg sukkede tungt og mærkede et par flygtige klap på min venstre skulder, som med garanti stammede fra Alfredo, eftersom han godt kendte denne Anjelica, som jeg havde haft en affære med. Dog havde han kun været i samme rum med hende en gang eller to, dengang hun arbejdede for mig. Jeg valgte at skjule min sorg med et overfladisk smil og nik til blondinen med hendes veninde Anjelica ved hendes side. Jeg så derefter på de andre piger med et skævt smil.

"Vil i stadig gerne med til mit roast, hvis i havde biletter til det?", spurgte jeg med et lille grin og bid i underlæben og straks småhvinede og fnes pigerne nærmest ekstatiske.

"Oh my gard! Yes!"

"Det ville være for vildt!"

"Det ville være total fedt!", udbrød de alle på skift, så jeg grinede svagt med et lille nik.

"Alright! Jeg hitter på noget, så i alle får muligheden for at komme med!", forklarede jeg med et lille smørret grin, så pigerne straks jublede vildt over det...

~

Så kom første kapitel ud. Beklager det var så kort, men det skulle lige startes op.

Der kommer mere snart.

Yderligere vil jeg beklage, at der skulle gå så lang tid, før det første kapitel kom ud, men jeg har haft nogle ret søvnløse nætter på det seneste, fordi jeg har af uforklarlige årsager ikke kunne sove ordentlig. Tror lidt, at det har noget med min gigtsygdom at gøre. Tja? Så i går, hvor det var meningen, at jeg ville få skrevet det første kapitel færdigt - Ja, det magtede jeg ikke, fordi jeg mildest talt var som en zombie og valgte derefter at gå i seng ved en 19:30 tiden i aftes. Så eh, ja! 

Nu har jeg dog fået en bedre søvn i nat og kan nok magte at skrive lidt igen.

More to come - SOON!

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...