The Model - So Much To Show

**Dette er efterfølgeren til "The Maid - So Much Untold"**
Kærligheden kan ikke være let og det har både Anjelica Varja og sangeren Justin Bieber måtte sande. Anji måtte efter lidt over en uge allerede blive nød til at sige sit ellers godt betalte job, som fast stuepige op hos Justin Bieber i Beverly Hills, efter en heftig og stormende kærlighedsaffære med ham, som kun ganske få ud over Anji og Justin kendte til.
Anji prøver på bedste vis at komme videre med sit liv efter at have fået knust sit hjerte til Justin, der viste sig havde gang i et dobbeltspil mellem hende og Selena Gomez, og selv om Anji ikke har Justin Bieber, som sin arbejdsgiver længere, så gav Justin hende en hel månedsløn, trods hendes meget korte ophold hos ham. Visse ting havde sat sig fast i hovedet på hende, eftersom Justin havde troet stærkt på at hun faktisk havde mange fordele for at kunne blive model og trods det ikke var hendes reelle drøm, så valgte hun alligevel at tage skridtet den retning.

154Likes
188Kommentarer
114702Visninger
AA

5. 11th Annual Desert Smash...


Justins synsvinkel:

Parkeringspladsen lige ude for den røde løber, La Quinta Resort and Club, La Quinta, Californien, tirsdag d. 10 marts, 2015, kl 12:21

"Hvad så? Er du klar?", spurgte Scooter, mens han sad over for mig i bilen. Jeg nikkede med et svagt smil og greb ud efter min sandfarvede 30'er inspireret herrehat fra sædet ved min højre side og tog den på hovedet. Scooter smilede svagt med et nik.

"Det bliver en lang dag for dig...", forklarede han roligt. Jeg nikkede med et svagt smil.

"I know, men det er jo for en god sag...", svarede jeg med en dyb indånding og smilede, mens jeg greb ud efter mine raybans, som jeg havde siddende i kraven på min himmelblå t-shirt, hvorefter jeg satte dem i ansigtet. Scooter nikkede med et smil.

"Netop! Og du har ikke tømmermænd mere?", grinede han svagt. Jeg grinede selv svagt og rystede på hovedet.

"Ikke decideret, men lidt hovedpine, men jeg klarer den nok alligevel? Der venter jo en masse frisk luft?", svarede jeg en anelse sarkastisk med et svævende spørgsmål. Scooter nikkede med et  lille grin og tog selv hans solbriller i ansigtet, og steg som den første ud af bilen, hvor Sean havde åbnet døren for os. En masse råben og jublen fra alle mulige mennesker, fotografer og mennesker fra diverse medier, stod udenfor. Det var i hvert fald tydeligt at høre. Men på den anden side, havde det også undret mig, hvis der slet ikke havde været nogen mennesker på denne særlige dag med denne særlige begivenhed.

Trods, det var en stor dag i dag og meningen var, at jeg skulle være så frisk som muligt til denne særlige dag, så havde jeg alligevel formået at drikke rimelig tæt i aftes hos Sage - rettere Sage The Gemini, ham som hittede meget for tiden med Gas Pedal.

 

 

 

 

En sang jeg hørte meget for tiden og elskede at flippe ud til. Nå men, det havde været meningen med at jeg bare skulle på et lille visit hos ham, hvor vi spillede billard og pool hos ham, men ja, hyggen blev til mere end bare hygge - Hyggen blev til en mindre fest, og det havde særligt irriteret Hailey, at jeg ikke bare ville tage med hjem. Ja, det havde været sikkert, at hun ville hjem og være alene  sammen med mig efter flyveturen, men det hverken magtede jeg eller gad jeg, så jeg blev flere timer hos Sage og festede igennem, hvor imod Hailey var blevet fornærmet og taget helt hjem til sig selv. Kendall blev med jeg og de andre og det samme gjorde Ryan og Alfredo. De var som friske på fest nærmest hver gang, der spillede op til det.

Mine tanker på i går, blev brudt af Sean, der strakte sig ind i bilen og rakte ud efter min Louis Vuitton sports taske, hvor mit tøj til tennis og min ketcher lå i, mens han sendte mig et svagt smil.

"Kommer du Justin?", spurgte han flygtigt og trak sig bagud med tasken i hans hånd, så han hurtigt var ude af bilen igen. Jeg sukkede lettere opgivende og gned mig i sekunder i panden, for at tage mig sammen til at stige ud af bilen.

Jeg rejste mig og gik med bøjet ryg ud af min SUV og steg ud, og blev som forventet mødt at tusindvis af fremmødte mennesker, hvor fans, paparazzis, pressefotografer og diverse medier, var stimlet til.

"Justiiiin!"

"Justiiin, jeg elsker dig!"

"Oh my gooood Justiiiin!"

Alle vegne, var der skrig og hvin og højtråbende mennesker både fra medier, pressefolk og særligt mine fans overdøvede pænt med deres jublen og skrig, mens de masede dem over mod hinanden mod hegnet med arme, der strakte sig over hegnet, hvor de alle håbede, at de kunne få lov til at røre mig.

Jeg påklistrede mit store charmerende smil på og gik over mod Scooter, der stod og ventede mig på den brede røde løber, med et skævt smil mod mig. Jeg tøvede ikke sekundet, at gå hen mod mange af de fremmødte fans, der hvinede voldsommere for hvert skridt jeg tog imod dem.

"Justin, hvad foregår der mellem dig og Hailey?!"

"Justin, kan du uddybe dig, hvorfor du har sat dig for at blive ristet til årets Roast?!"

"Justin her over!"

"Justin, hvad mener du om Selenas forhold til Zedd?!"

"Justin, hvad mener du om Selenas hitsingle The heart wants what it wants?!"

"Justin, er det rigtigt at rygterne siger, at du har noget kørende med Hailey Baldwin?!"

"Justin, her ovre - Her!"

De skide belastende paparazzis med deres ustoppelige kameraer, der klikkede løs og deres råbende spørgsmål, rørte mig ikke en skid - eller, det gjorde de jo, men der var bare visse ting, som jeg ikke magtede at svare på og som heller ikke vedkom dem, så trods deres febrilske klikken med kameraer og deres til tider anmassende spørgsmål, så knækkede det mig ikke og jeg valgte koldt at ignorere dem alle, og satte mig bare for at gå direkte hen til mine fremmødte fans.

Glæden var enorm, da jeg kom hen og rørte ved en masse arme og hænder og yderligere blev trukket ind i halve og flygtige kram og kys på mine kinder, så jeg ikke kunne lade være med at more mig lidt over det, men klart, jeg elskede da mine beliebers, det var der ingen tvivl om og det skulle der absolut ikke herskes tvivl om heller.

"Justin, du er bare den dejligste!"

"Justin, jeg elsker dig!"

"Justin, tag et billede sammen med mig, please!"

Overalt var der jubel og jeg trådte et par meter tilbage på løberen og betragtede dem alle, eller dem jeg nu kunne se, mens jeg fugtede mine læber med et smørret smil.

"Skal nogen af jer ind og se matchen?!", råbte jeg lettere ivrigt med et stort smil og straks hvinede og skreg mine fans i jubel. Det var slet ikke til at holde styr på, hvem der skulle ind, og hvem der måtte nøjes med at være udenfor, kun fordi de ikke alle havde været heldige med at få fat i billetter. Jeg sendte luftkys mod dem alle ved at kysse mine fingerspidser og vifte hånden ud mod dem med et stort og glædeligt smil.

"JEG ELSKER JER!", råbte jeg og straks skreg de mere end før. Det var så ustyrligt, at jeg kunne blive chokeret over deres opførsel til tider og denne gang var ingen undtagelse, da jeg ud af øjenkrogen bemærkede flere fans, der besvimede og måtte hjælpes væk fra den voldsomme massemængde af vagterne her. 

Jeg begyndte at gå roligt baglæns på løberen mod indgangen til stadionet, mens jeg vinkede ihærdigt mod mine fans.

"Jeg elsker jer - Glem ikke det!", sagde jeg endnu engang højt og vendte mig omkring mod indgangen, hvor Scooter meget tålmodigt ventede mig med et skævt smil og tog glædeligt imod mig, mens han klappede mig et par gange på min højre skulder væk fra ham.

"Godt min dreng!", sagde han lettere højt med et bredt smil, kun fordi mine fans lige udenfor overdøvede en del. Jeg nikkede med et smil, mens jeg havde mine hænder afslappet placeret i mine forlommer på mine stramme jeans.

Scooter skubbede blidt på ryggen af mig en bestemt retning ned ad den lange røde løber, der ikke så ud til at stoppe på forhånd. Jeg smilede skævt til ham.

"Hvad er så det næste?", spurgte jeg lettere interesseret, mens vi gik et stykke bag en masse andre "gæster" til denne event. Scooter smilede skævt og nikkede.

"Du skal lige ind og svare lidt på nogle spørgsmål, som pressen har og få taget billeder på løberen, inden nu kan gå ind og sondere lidt den næste halve times tid, hvor du så ved, at tennismatchen begynder, og der kan du smutte til omklædningsrummet og skifte til dit tennistøj Justin!", forklarede Scooter bestemt. Jeg nikkede med et svagt smil og så med et løftet øjenbryn på ham ved min venstre side.

"Der var vel mere senere, ikke?", spurgte jeg med et skævt smil. Scooter nikkede med et smil.

"Der er en optræden fra din side af, donationen og præmieudgivelsen, du ved?", forklarede han bestemt, mens jeg nikkede indforstået.

"Men det snakker vi nærmere om senere efter din match, okay?", tilføjede Scooter med et bestemt smil, mens han klappede mig på skulderen. Jeg nikkede med et smil og så væk fra ham og frem for mig på løberen og opdagede, at vi nåede frem til de pressefolk, som havde tilladelse til at være indenfor og få de enkelte interviews og billeder af mig og flere andre kendte og mindre kendte fremmødte vip gæster. Dog var der også dukket tusindvis af publikummer op til matchen, men de var lukket direkte ind på stadionet og sad parate og ventede på at eventet skulle påbegynde og så var de selvfølgelig lukket ind af en anden indgang end den, som Scooter, jeg, mine sikkerhedsfolk og alle de andre betydningsfulde gæster var kommet ind ad.

"Jeg går i forvejen, så kan du lige stille dig op til lidt billeder og spørgsmål så længe, okay?", forklarede Scooter ved min side, mens han klappede mig flygtigt på min venstre skulder og gik i forvejen væk fra mig. Ja, jeg så ikke engang på ham - i alt fald ikke før han blokerede min synsvinkel for et kort øjeblik, hvor han forsvandt mellem massen af mennesker længere fremme.

Jeg tog en dyb indånding og trak på skuldrene og drejede lidt på hovedet for at give det enkle lille knæk i nakken, hvor efter jeg begav mig fremad, hvor de havde linet væggen op med bannere omkring sponsorerne her på den røde løber og straks fornemmede jeg en sværm af blitzer fra alle mulige pressefolk her inde til højre for mig og jeg standsede midtvejs løberen og vendte mig mod de mange fremmødte pressefolk, der ivrigt tog billeder af mig. Jeg prøvede at smile, men det var svært, eftersom der var så mange, der krævede min opmærksomhed og samtidig havde jeg stadig den anelse hovedpine grundet druk i går aftes.


"Justin? Er der hold i rygterne om at du og Hailey Baldwin dater?", fik en pressefotograf min opmærksomhed. Jeg grinede svagt sarkastisk og valgte at tage det så køligt som muligt.

"Ingen kommentarer!", svarede jeg køligt og så væk fra den pågældende fotograf og skiftede en anelse vinkel, hvor jeg smilede svagt et par gange.

"Justin, du påstår helt inddirekte, at der faktisk skulle være noget mellem Hailey Baldwin og dig?", kom det yderligere fra den samme fotograf fra før, så jeg vendte mig en anelse mod hans retning igen og bed mig kort i underlæben uden at smile.

"Hailey og jeg er almindelige venner, ligesom vi altid har været!", påstod jeg bestemt med et flygtigt skævt smil og så væk fra ham mod de andre fotografer.

"Justin, er du single, eller ser du en pige for tiden?!",  spurgte en kvindelig reporter, hvor hun stod med en blåpelset og overdimensioneret mikrofon i strakt arm frem mod min retning. Jeg fugtede mine læber og grinede svagt. Jeg rystede på hovedet med et skævt smil, så det var som om at kameraerne gik endnu mere amok det øjeblik jeg smilede.

"Jeg er single!", svarede jeg og skiftede stilling, så jeg holdte på min hat på en poserende måde.

"Har du en pige i kikkerten?!", kom det yderligere fra den kvindelige reporter og straks blev fotografernes mumlen forstummet i stilhed, så man kun kunne høre de andre gæster det stykke væk fra. Jeg smilede skævt og fugtede mine læber og nikkede.

"Ja, der er en pige, som jeg er ret interesseret i!", slog jeg fast med tanken om Anjelica, men valgte for alt at lukke den i her, men det havde pressen tydeligvis ikke tænkt dem.

"Hvem er hun Justin?!", kom det febrilsk fra en anden pressefotograf, hvor jeg registrerede hans smørrede smil, trods blitzene, der blændede mig for et godt ord. Jeg grinede svagt og sendte et lusket smil.

"Det nævner jeg da ikke noget om!", påstod jeg bestemt og fugtede mine læber.

"Ved hun, at du har hende i kikkerten?!", kom det igen fra den kvindelige reporter, mens jeg lagde mine arme afslappet med foldede hænder foran mig og rystede på hovedet.

"Jeg har ingen kommentarer omkring dette!", svarede jeg bestemt.

"Justin, hvad kan vi forvente at der vil ske ved dit Roast?!", kom det fra en mandlig reporter, der ivrigt strakte sin sorte mikrofon mod min retning. Jeg fugtede endnu engang mine læber i et smørret smil.

"I kan helt sikkert forvente en masse underholdning!", grinede jeg svagt.

"Men Kevin Hart og en del andre, har vidst ikke tænkt dem at lade det gå roligt til - Hvad mener du om, at du kan risikerer, at de vil rode slemt op i alle de dumme fejltagelser du har taget i dit liv og nu hentyder jeg meget til sidste år, hvor du kørte for stærkt i beruset tilstand, din fængselsdom og æggekastning på din gamle nabos hus og alt muligt andet? Vil det ikke gøre temmelig ondt på dig Justin?", kom det i en malstrøm fra den kvindelige reporter. Jeg smilede skævt af det og rystede på hovedet.

"Jeg er blot et menneske, som alle andre og jeg har mine fejl ja. Det er på tide, at jeg tager mit liv op til revurdering og det er min måde at vise folk udefra, at jeg indser mine fejl og beder allernådigst om min forbeholdende undskyldning!", forklarede jeg bestemt.

"Men Justin, det er jo ikke sikkert, at en Roast for åben tv-skærm er nok? Du har lavet så meget, der har været utåleligt for de fleste i USA. Fortryder du ikke dit valg om at skulle blive blottet med dit liv på den måde?", kom det yderligere fra den kvindelige reporter. Jeg pustede hårdt og opgivende ud og rystede på hovedet.

"Jeg vil ikke påstå, at det har været let at skulle komme med min forbeholdne undskyldning, men jeg bliver nød til at møde folk på halvvejen og ja, jeg ved godt, at jeg har taget forkerte beslutninger nu og da, som jeg ikke er stolt over, men jeg har været inde i perioder, hvor jeg har haft det rigtigt slemt!", forklarede jeg med et svagt smil og den kvindelige reporter nikkede bekræftende.

"Hvornår kan vi forvente det nye album på trapperne? Vi havde jo regnet med din fødselsdag, men intet er sket?",  kom det fra en anden pressefotograf. Jeg pustede svagt ud med et lille smil og bed mig svagt i underlæben.

"Ja, jeg ved, at det var mit valg, at albummet skulle udkomme den første marts, men der er sket en del forandringer i mit liv på det seneste, der gør, at den musik jeg havde gjort færdigt på albummet, nu ikke tilpasser sig det liv jeg har den dag i dag, så jeg har kort sagt droppet det album og jeg er stærkt i gang med det nye musik, der virkelig betyder noget for mig og det er langtfra hvad mine fans verden over kan forvente af mig, men jeg lover, at det bliver så godt!", forklarede jeg med et bredt og smørret smil.

"Så det album du havde klart til din fødselsdag, er altså bare smidt ud i skraldespanden, er det det du hårnakket påstår?", kom det atter fra den kvindelige reporter. Jeg nikkede ivrigt med et skævt smil.

"Ja! Det kan man godt sige! Jeg ønsker, at mine fans får noget musik fra mig, som betyder stærkt for mig og jeg kan garantere, at det nye musik er al ventetiden værd - Det bliver godt!", pointerede jeg med et skævt smil, så flere af pressefolkene nikkede med smil og mange flere billeder blev taget.

"Justin , hvad er dine forventninger til dagen i dag?",  kom det kort fra den mandlige reporter. Jeg vendte min opmærksomhed hen mod ham med et smil.

"At denne dag, kan sætte et godt indblik på, hvor vigtigt det er, at vi støtter om samarbejdet, udviklingen og forskningen om at kunne sætte en stopper for cancerramte børn, unge mennesker og lige så vel alle aldre! Dette årlige event har stor betydning for stort set alle og det er mig en stor ære og glæde, at kunne komme med min egen donation her senere og sætte et fingerprint på denne særlige dag!", forklarede jeg med et smil.

"Et sidste spørgsmål: Deltager du i matchen her i dag?",  kom spørgsmålet fra den mandlige reporter. Jeg nikkede med et smil.

"Jeg garanterer jer, at I vil se mig i en match eller flere - Det kommer som sagt an på om jeg vinder en eller flere af dem?!", forklarede jeg med et skævt smil og tog mine raybans af ansigtet og sendte dem et blink med øjet, så blitzene atter gik pænt amok.

"Tak for at du gav dig lidt tid Justin!"

Jeg nikkede med et smil, mens jeg placerede mine raybans i kraven på min t-shirt.

"Selv tak!", svarede jeg og drejede om på hælen og begav mig mod alrummet, hvor Scooter og en masse andre gæster opholdte dem, inden vi alle skulle begive os til selve stadionet og overvære matchen.

Jeg begav mig hen mod én af servitricerne, der gik omkring med drinks på bakkerne og standsede den pågældende servitrice for at få mig en drink, der kunne ligne gin og tonic eller noget i den dur. Jeg nikkede med et venligt smil, mens jeg fik min drink, hvorefter servitricen begav sig videre i alrummet blandt alle gæsterne. Jeg betragtede dem alle rundt omkring, hvor jeg opdagede flere, som jeg kendte mere eller mindre. Jeg tog mig en god tår og fandt straks ud af at det var gin og tonic - ganske forfriskende.

"Tænk, at du også er her?!"

Stemmen bag mig, troede jeg virkelig ikke, at jeg skulle høre nogensinde igen. Det var så det gav en skøn kuldegysning ned ad rygraden og jeg vendte mig målløs omkring og så hende smile svagt til mig. Hun var smuk med løse krøller og en kort sandfarvet florlet kjole med kig til mave og hofter og med en matchende sandfarvet clutch i hænderne.

"Hej Justin!", sagde hun med et lille smil, der virkede svagt forlegent.

Jeg . var . mundlam!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...