En falden stjerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2016
  • Opdateret: 20 feb. 2016
  • Status: Igang
Claire, en stille og normalt ubemærket pige, bliver pludselig bemærket af Ethan. Ethan er ny på skolen, og lægger hurtigt al sin interesse i en pige, Claire. Claire er ikke vant til opmærksomheden, og hun ved ikke hvordan, hun skal reagere på det. Ethans interesse for Claire vokser hurtigt, men Claire er stadig ikke vant til det. Claires opførsel, efter den uvante opmærksomhed, virker afvisende, men heldigvis, er Ethan ikke typen, der giver op. *Coveret er lavet af Tøsen_03*

5Likes
3Kommentarer
535Visninger
AA

3. Kapitel 3

I dag ville jeg gøre det, om hun var forberedt eller ej. Vi havde matematik i sidste lektion, og denne gang ville jeg ikke lade hende storme ud, som hun plejede, jeg ville gøre et forsøg, og hvis ikke hun sagde ja, ville hun forhåbentlig indse, at jeg bemærkede hende, og at det var på grund af hendes skønhed. Hun virkede som typen, der ikke havde den fjerneste idé om, hvilken skønhed hun havde over sig.

Men før jeg ville udføre min plan, ville jeg selvfølgelig dele den med Marcus, han plejede altid at være nyttig, men siden jeg ikke ville se Marcus før frokost, havde jeg selv god tid til at tænke min plan igennem og fin justere den for Marcus kritiske blik.

Hvis jeg mente, at en plan var skudsikker, ville Marcus altid komme med de der ”men hvad nu hvis..” og ”jamen tror du ikke..”, han ville på den ene eller den anden måde altid få skudt min plan ned, men lige meget hvilke argumenter han ville benytte sig af denne gang, ville jeg gøre det alligevel. Jeg ville invitere hende ud.

Klokken 9:30 havde jeg engelsk, og min engelsklærer fik sig noget af en overraskelse, da han troede jeg tog noter til undervisningen, da jeg indtil nu, ikke havde lavet andet end at kigge ud af vinduet i hans undervisning, men hvis det gjorde ham gladere, ville jeg ikke ødelægge det billede for ham. Han sendte mig en masse glade blikke og smil engang imellem, jeg returnerede blot hans smil, hvilket på en måde fik ham til at se endnu gladere ud, hvis det altså var muligt.

Det blev frokost, hvilket jeg var virkelig taknemmelig for, eftersom min mave krævede noget mad lige nu. Marcus havde ikke sat sig ved vores bord endnu, men det standsede mig ikke fra, at begynde på den ene af mine to sandwiches med kalkun. Der gik dog ikke længe, før Marcus viste sig med sin sædvanlige brune papirspose med hans mors berømte sandwich, hvad hans sandwich indeholdte, vidste jeg ikke, men hans mor lavede altid de bedste sandwiches, så den var helt sikkert god.

”’Sup dude?” startede han, en lam imitation af sportsidioterne, jeg undlod dog at kommentere på det.

”Jeg skal faktisk bruge din mening om noget,”

Han nikkede og tog en bid af sin sandwich, ”Lad mig høre,”

”Jeg har tænkt mig at invitere Claire ud,”

”Claire?”

”Når ja, ’Clarissas’ navn er rent faktisk Claire,”

”Arh, nu er jeg med. Men kender du hende overhovedet?” Og som forudset kom der et af de spørgsmål.

”Nej ... Men det er jo derfor, at jeg vil invitere hende ud,”

”Men hvad nu hvis hun siger nej?”

Endnu et spørgsmål.

”Så spørger jeg hende bare igen, jeg har ikke tænkt mig at give op så let,”

”Men..”

”Ikke flere men’er, jeg har tænkt mig at gøre det her, om du synes det er en god idé eller ej. Jeg ville bare høre, hvad du synes om min fremgangsmetode, jeg har skrevet det hele ned, her, læs.”

Jeg rakte ham det hæfte jeg havde skrevet i hele dagen, og begyndte så at spise af min anden kalkunsandwich, da jeg var færdig med den første. Marcus læste alt det, jeg havde skrevet, jeg synes selv, at jeg havde skrevet hver lille detalje ned, men jeg kunne sagtens have overset noget.

”Det ser lovende ud, jeg har kun én ting at sige: Go for it!”

Så det gjorde jeg.

 

Det blev sidst på dagen, og jeg skulle have Matematik med Claire, som sædvanlig sad hun og skrev i sin notesbog. Der var endnu ikke nogen i klassen ud over hende, så jeg satte mig bag ved hende, og betragtede hendes baghoved. Klassen blev hurtigt fyldt op, og kort efter kom Mr. Crowly.

”Godeftermiddag, i dag skal vi snakke lidt om Pythagoras sætning, om nogle uger bliver i sat i nogle grupper, og så skal i forsøge at bevise hans sætning. Denne opgave tæller for en stor del af jeres årskarakter så jeg foreslår, at i følger nøje med de næste par uger,”

Så det gjorde jeg.

Jeg skrev noter som aldrig før, selvfølgelig gik jeg op i mine karaktere, så jeg ville gøre alt for at lave en opgave til et 12-tal. Jeg var så opsat på mine notater, at jeg knap nok opdagede, at klokken ringede, og at Claire allerede var på vej ud af klassen.

”CLAIRE!” Jeg rejste mig straks fra min plads, samlede mine ting sammen, og spænede efter hende.

”CLAIRE, VENT!” Råbte jeg efter hende, hun sænkede tøvende farten, og vendte sig om.

Jeg løb hen til hende, og hun kiggede ikke engang op på mig, men ned på vores fødder i stedet. Jeg snakkede alligevel til hende.

”Jeg tænkte på, om du måske ville gå på en date… med mig,” overraskende nok, var jeg ikke spor nervøs. Hun kiggede op på mig med rynkede øjenbryn, ”Men jeg kender dig jo ikke.” mumlede hun. Jeg trak på skuldrene, ”Det kan du jo komme til,”

Hun trak på skuldrene, og så tøvende på mig igen. ”Ellers tak..”

Jeg trak på skuldrene, ”Så må jeg prøve igen en anden gang,”

Hun gav mig et genert smil.

”Vi ses, Claire.”

Hun vendte sig langsomt om på hælen, og gik den komplet modsatte vej, end den jeg skulle, jeg trak på skuldrene, og gik selv imod parkeringspladsen, hvor Marcus ventede på mig.

Marcus stod lænet op af min bil, da jeg skulle køre ham hjem, og så afventende på mig, jeg ventede med at sige noget, indtil vi var steget ind i bilen.

”Så?” spurgte han, jeg trak på skuldrene, ”Hun sagde nej,”

Marcus bed sig i læben, og skævede over til mig, ”Er du OK?”

Jeg nikkede og grinte svagt for mig selv, ”Selvfølgelig, jeg skal nok få hende overtalt på et eller andet tidspunkt,” Marcus begyndte selv at grine og ryste på hovedet, ”Hvis du siger det,”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...