Op og ned

Han sad bare der, og så ud på den plisk, plask, regnvejrsvåde lille verden vi lever i. Jeg kiggede på ham, i mens 1 uges efterårsferie forsvandt på 2 sekunder.
HEJ ALLE, der har gidet tage sig tid til, at læse min movella! Jeg tager gladeligt mod konstruktiv kritik og andet respons ;)

5Likes
10Kommentarer
378Visninger
AA

1. Øjenkontakt

Jeg husker det så tydeligt, at jeg så ham. Ham fra caféen. Han sad ved vinduet helt alene med en kop i hånden, og kiggede ud på den plisk plaskede regnvejrsvåde oktober torsdag. Matilde og jeg var på café sammen, hvilket ellers skete sjældent, fordi Matilde ikke var den store kaffeelsker som jeg. Vi havde lige bestilt en kop varm kakao med softice og en cappuccino. Vi sad bare og snakkede, om os selv, skolen og verden. Det var det vi gjorde - Mathilde og jeg. Snakkede.
Ja, om nærmest alting. Hun plaprede for tiden om en eller anden fra skolen ved navn Cecilie hun godt kunne lide. Ja, du hørte rigtigt - Cecilie, hun er bi… Matilde altså - eller hun er biseksuel eller både til drenge og piger eller hvad du nu vil kalde det… Men hun var også min bedste veninde, og jeg holdt uendeligt meget af hende.

Nåh, men ham fyren havde Matilde så fået øje på, og havde derfor prikket til mig, fordi jeg har brugt de sidste 16 år af mit liv som single, hvilket åbenbart er lidt af en katastrofe i Matildes verden. Jeg så ikke helt problemet i det, men for hende... Puhaa. Hun er kun 1 år ældre end mig, og mistede sin mødom til en fyr for 3 år siden, der var dobbelt så gammel som hende. Jep, hun var hurtigt på banen og totalt omvendt af mig, der har det aller bedst med bare at blive hvor jeg var, som den uinteressante, paranoide, kedelige tørre kiks der var total uinteresseret i alt der hed drenge, og som udover det var en 16årig jomfru. Altså, jeg havde selvfølgelig haft mit første kys... I børnehaven... Men det talte vel også, selvom man var fire? Det gjorde det i hvert fald hos mig.

 ”Kan du se ham ovre ved vinduet? Han har ikke lavet andet de sidste par minutter end at kigge over på dig!” Jeg rystede på hovedet. Det var et af hendes tricks til, at gøre mig drengeinteresseret, hun havde forsøgt i snart 1,5 år, og hun havde ikke engang rykket mig en tiendedel af en millimeter til, at blive mere interesseret.
Hun sendte mig et frækt blik og lavede små ryk med sit hoved, der pegede i retning af ham fyren. Jeg sukkede og fniste på samme tid, og kiggede så derover og fik øjenkontakt med en komplet fremmed, men ufattelig flot ung fyr. Hans mørkebrune hår sad pjusket men godt, hans tøjstil var... Spændende? Hans look var lidt en blanding af en rocker, og en der lige havde været til begravelse. Det var råt men formelt samtidig. Efter hvad jeg kunne vurdere var han  okay muskuløs, jeg havde ihvertfald ikke lyst til at komme op at slås med ham...
Det var ikke en behagelig øjenkontakt med ham. Han virkede bestemt og ikke specielt glad. Det var ikke sådan en rar øjenkontakt du har med en ven eller kassedamen i Fakta... Altså han var jo øjenguf, men han smilede ikke med øjnene, det var mere som et halvhjertet stir, der borede sig ind i mine øjne.
Jeg vendte derfor øjeblikkeligt mit ansigt mod Matilde, der sad og fniste ad mig. Jeg puffede til hendes fod under bordet, fordi hun fniste alt for højt, men også fordi servitricen kom med vores varme drikke, og jeg vidste at jeg ville blive blodrød i fjæset hvis hun ikke stoppede. Vi takkede 
servitricen, der rødmede en smule da hun så os. Måske hun går på skolen? I don't know, jeg er ikke en af dem der kender alle på skolen, eller halvdelen, eller særligt mange. Min rolle på skolen, var som hende ingen egentligt vidste eksisterede, hvilket jeg holdt af. Måske endda mere end jeg burde, men det med en masse mennesker sammen og alle de navne man skal huske, og DRAMAET der opstår - ikke min kop te, eller kaffe eller kakao eller noget som helst. Psykologerne kalder det med et fint ord, at være introvert, hvilket på normalt dansk kan siges som en indelukket person, der har ingen interesse i at associere med andre mennesker, de ikke rigtigt kender.

Jeg omsluttede den varme kop med mine små-forfrosne halvtynde fingre. Jeg havde virkeligt glædet mig til den her kop kaffe. Min krop trængte til lidt ekstra energi, så jeg tog forsigtigt koppen helt op i mine hænder og førte den op til mine læber. Den brune væske brændte min tunge let, men hvor var den dog dejlig varm og så smagte den jo bare - himmelsk. Jeg satte koppen igen, dog stadig med mine hænder omkring den, og skævede forsigtigt hen mod hvor ham fyren havde siddet. Bare fordi jeg ville forkæle mine øjne lidt, men til min forbavselse var han der ikke. Det var 30 sekunder siden jeg så ham derovre sidst. Hvordan kan nogen både betale og forlade en café på 30 sekunder? Det var lidt underligt, tænkte jeg. Jeg turde ikke spørge Matilde, der bare ville tro jeg var interesseret eller meget værre… Jeg har ikke engang lyst til at vide, hvilke tanker der kunne dukke op i hendes hoved, hvis jeg spurgte.

Jeg undrede mig ikke yderligere over det, da jeg kom i tanke om, at der kun var 4 dage tilbage af efterårsferien, og derfor begyndte at tænke på, hvad jeg dog skulle finde på. Læse en bog? Lukke mig selv inde i et lillebitte mørkt rum, hvor ingen menneskelig substans eller andre organismer vil kunne kontakte mig... Altså være meget introvertisk, hvis det kan lade sig gøre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...