Op og ned

Han sad bare der, og så ud på den plisk, plask, regnvejrsvåde lille verden vi lever i. Jeg kiggede på ham, i mens 1 uges efterårsferie forsvandt på 2 sekunder.
HEJ ALLE, der har gidet tage sig tid til, at læse min movella! Jeg tager gladeligt mod konstruktiv kritik og andet respons ;)

5Likes
10Kommentarer
356Visninger
AA

3. Askepot i Asien

Tirsdag. Anden dag i ugen. Meget lig mandag bortset fra, at der er en dag mindre indtil weekenden. Min tirsdag gik meget lig med mandagen. Bortset fra at jeg brugt hver en pause på, at høre om Matildes problemer med, at finde ud af hvad hun dog skulle have på, og hvornår vi skulle gøre os klar. Hun havde planlagt at vi onsdag skulle tage til et kæmpe shopping center, hvor vi skulle finde ”det perfekte outfit og makeup”. Jeg havde brugt meget af tiden på, at tænke over hvorvidt jeg rent faktisk skulle tage med til den fest eller om jeg hellere skulle blive hjemme. Den sidste var meget tiltrækkende, men jeg havde jo lovet Matilde det, og selvom jeg ikke var typen, der havde hundredetusinde venner og veninder, var jeg ikke en af dem, der ikke holdt hvad jeg lovede… Også selvom mit løfte gik ud på, at være sammen med alt for mange mennesker samtidig og, at spille fuld en hel aften og sandsynligvis også nat.

Det var tirsdag.

 

Onsdag morgen vågnede jeg op, tog et bad, tog tøj på, spiste morgenmad, pakkede min taske og tog af sted i skole. I skolen var alt som det plejede, jeg sad alene og lyttede til musik imens alle andre sladrede, sludrede og kaglede som høns, der aldrig havde gjort andet. Efter skoletid mødtes jeg med Matilde udenfor og sammen kørte vi med hendes mor til shopping centeret. Hvad med min cykel tænker du måske - og bare rolig, min far havde lovet at hente den på gymnasiet i løbet af dagen, hvilket han nok allerede havde gjort, før jeg sad i Sanne(Matildes mor)’s bil.

Shopping centeret var gigantisk, og propfyldt af mennesker i alle aldre. Børn der blev forkælet af bedsteforældrene i legetøjs- og slikbutikkerne, teenagepiger der tulrede rundt med hinanden i armene og snakkede om ham den lækre fra niende, unge fyre i sportsbutikkerne, mødre i Fakta for at købe ind, fædre i Elgiganten for at købe en ny barbermaskine og ja, bedsteforældre i legetøjs- og slikbutikker med børnebørnene. Der var en hyggelig stemning. Selvom jeg nok aldrig blev den største elsker af, at være sammen med så mange mennesker på et sted ad gangen, var der en god stemning. Alle var glade og gik rundt med smil på læben, der spredtes mindst lige så effektivt som pest.

Vi startede i VILA… eller var det Vero Moda. Det var også lige meget, men der fandt Matilde et par nye nylonstrømper og en lille sort skuldertaske. Jeg havde haft kig på et par overalls, jeg godt kunne lide, men Matilde havde stoppet mig. ”Nana. Dresscoden er formel. Overalls er alt andet end formelt, medmindre man vil ligne en kongelig bondekone!”, havde hun sagt med et undskyldende blik. Hvad vidste jeg også om formelt tøj? Sidste skoleår, i 1.g altså, var der blevet afholdt et skolebal, hvor alle pigerne skulle bruge flere tusinde kroner på kjoler, sko, tasker, makeup og frisørtider. Matilde havde gjort alt for meget ud af det, men var så også blevet kronet som ballets dronning. Hun havde en overdådig rød kjole på, der passede til hendes smukke brune lokker og flotte solbrune hud. Matildes far kom fra Spanien. Det var derfra hun havde den smukke hudfarve og sikkert også det mørke hår. Efter det bal gik hun alt for meget op i tøj generelt, men specielt det såkaldte: formelle tøj.

”Hvad er en formel dresscode, når festen foregår i et sommerhus?”, spurgte jeg lidt dumt. ”Sødeste skattemus, har jeg ikke fortalt dig at det er en gallafest? Man har smukke kjoler på til gallafester!”, svarede hun mig. Jeg havde ikke helt fanget hele gallafest informationen før nu. Det var derfor hun var sådan oppe at køre over det. Jeg nikkede bare til hende, og lod hende trække rundt med mig. Vi nåede til en butik, der hed Findsens Gallakjoler. Den så både dyr og umådeligt fornem ud. Jeg sendte Matilde et nervøst blik, mens hun bare sendte et kækt smil tilbage og ellers trak mig ind i butikken.

Kjolerne var overdådige og i alle farver jeg nogensinde havde set. De var ufatteligt smukke, men også meget dyre. Matilde styrtede rundt i hele butikken og havde taget billeder af mere end 10 kjoler på 2 minutter. Hun viste mig billederne af dem og sagde at jeg skulle vælge de tre flotteste. Jeg så på billederne og prøvede at forestille mig kjolerne på Matilde. Jeg valgte en sort med nitter, en natteblå og en anden sort med perlebroderet top. Jeg fulgte med hende ind i prøverummet, hvor hun havde taget de tre kjoler med ind. Hun prøvede først den sorte med nitterne, der ikke sad specielt godt. Den sad alt for stramt til hendes smukke former, og hun kunne nærmest ikke bevæge sig i den. Næst prøvede hun den anden sort, med den perlebroderede top. Den sad ret flot på hende, men hun syntes selv at hendes røv forsvandt i den. Til sidste prøvede hun den natteblå. Jeg kunne ikke sige andet en: ”wow”, da jeg så hende med den på. Den var som skræddersyet til hende. Kjolen var stropløs og simpel i toppen. Lige over taljen sad et perlebroderet bælte, der matchede kjolen perfekt, og gav en yndefuld og flyvende effekt til det nederste af kjolen, der var af noget let stof, man kunne se lidt igennem. Under den lette underdel, var en ”ekstra underdel”, der havde samme farve som toppen og ikke kunne ses igennem.

Sanne blev helt rørt, og sagde til sin datter: ”Du har fundet din kjole”.

Jeg begyndte, at tænke over om jeg egentligt burde tage til den fest. Der var trods alt en grund til, at jeg ikke var kommet til skoleballet i 1.g, dette var jo nærmest den fest over igen. Jeg fortalte Matilde min tanker, imens hun klædte om til hendes eget tøj igen. Hun trak fornærmet forhænget fra, og sagde at jeg blev nødt til, at opleve en rigtig gallafest i år. ”Selvom du måske ikke vil synes, at det er den fedeste ting du nogensinde har gjort, bliver du nødt til at opleve det, Nana.” Jeg sukkede, for jeg vidste at hun havde ret. ”Og måske er den endda ikke så slemt, som du går rundt at tænker. Din mor ville også have ønsket det for dig.”, sagde hun mens hun rakte sin hånd frem mod mig, og sendte mig et smil jeg ikke havde set længe. Hun havde helt ret. Min mor ville have ønsket for mig, at jeg gjorde almindelige gymnasieting. Jeg tog hendes hånd og svarede hende bestemt. ”Jeg er på.” Hun hvinede og bad sin mor, holde den smukke natteblå kjole, imens hun trak mig hen til et stativ, hvorpå en masse lyserøde kjoler hang. Jeg så på hende med et bebrejdende, og meget utilfreds blik. ”Hvis jeg skal have en kjole på, skal den IKKE være lyserød, okay?”, konstaterede jeg. Hun fniste og svarede: provokerende ”Det er da ellers lige dig, er det ikke?” Jeg gav hendes skulder et dask, mens hun hev en champagne farvet kjole frem. Den var virkeligt smuk, og da jeg så den, vidste jeg at det var kærlighed ved første blik.

Da jeg prøvede den, sad den helt perfekt over min spinkle krop. Toppen var egentligt stropløs og broderet med perler i samme farve som kjolen: let lyserød blandet med champagne, men noget nærmest gennemsigtigt stof, agerede stropper og resten af kjolens top. Omkring den sad et yndigt bælte af silke i samme farve, og underdelen var af noget let og levende stof. Den kostede normalt 2.500 kr. men i denne uge, var der 20% på alle gallakjoler. Derfor kom jeg kun af med 2.000 kr., hvoraf Sanne gav halvdelen. Selvom jeg kun havde kendt Matilde i næsten 1,5 år, føltes det som om vi havde kendt hinanden for evigt. Hun var som den tvillingesøster jeg aldrig havde, og hendes familie var min bonusfamilie og det samme var min familie for hende.

 

Efter kjolekøbet gik turen hjemad. Vi kørte hen til Matilde, hvor jeg skulle låne et par stiletter, hun havde overtalt mig til, at have på. Det var nogle elegante guldfarvede sandaler med en tynd men meget høj hæl på. Efter det gik jeg hjem med min nye kjole og de lånte sko. Det føltes så forkert og underligt, og samtidig så rigtigt.

Da jeg kom ind ad døren derhjemme, lugtede det kraftigt af karry. Så jeg skyndte mig op på mit værelse og hang kjolen ind i mit skab, så den ikke skulle optage noget af karrylugten. Efter jeg havde lukket skabet, fik jeg en underlig trang til, at tage kjolen på. Den sad mindst lige så yndigt som den havde gjort i butikken. Jeg tog skoene på til. De var lidt svære at holde balancen i, men jeg gjorde mit bedste for ikke at falde. Det kræver vidst lidt træning, tænkte jeg. Spejlet på min skabslåge viste mig en pige, der bar en smuk kjole og et par smukke sko. Hun var som taget ud af et eventyr. Jeg kunne slet ikke tro, at pigen i spejlet var mig.

Lugten af karry blev lige så stille kraftigere på værelset, og jeg tænkte for mig selv: Askepot i Asien, det er mig.

Jeg glemte alt der hed tid og sted, mens jeg stod der, og betragtede pigen i spejlet. Hende den moderløse introvert, der kun havde en rigtig ven. En ven der var rigtig god.

”En bedsteveninde er en, der kender dig bedre, end du selv gør.” Det var et citat, jeg havde læst på internettet engang. Hvordan kunne det være sandt, at en anden kender en, når man ikke engang ved hvem man selv er? Kunne det være sandt?

Døren gik op med et skrald, og jeg var nær faldet af ren forskrækkelse (og fordi skoene var svære, at balancere på). Det var min far, der var mindst lige så forskrækket som jeg. Han var nok bare forskrækket over, at se mig i en kjole. Det havde jeg ikke haft siden min konfirmation for 3 år siden. Han fik tårer i øjnene, mens han gik hen i mod mig med forsigtige skridt. Da han var tæt nok på til, at jeg kunne nå ham, gav jeg ham det største knus (også selvom han stank af karry). Jeg kom i tanke om kjolen og børstede ham ad mig, og hviskede til ham: ”Kjolen, den kommer til at stinke af karry.” Han tørrede en trillende tåre af med håndryggen. ”Hvor du dog ligner din mor, skat.” Tårende pressede på i mine øjenkroge, mens jeg holdt dem tilbage så godt jeg kunne. Han tog min hånd og gav den et kys. ”Vi skal spise.”

Jeg betragtede ham forlade mit værelse og lyttede til hans fødder ramme hvert enkelt trappetrin. Jeg skiftede hurtigt til joggingbukser og en stor t-shirt, og hang forsigtigt kjolen ind i mit skab igen. Da jeg gik ned ad trappetrinene, gjorde mine nu bare fødder ondt som aldrig før. Pokkers sko, tænkte jeg, mens jeg gik karrylugten, der blev kragtigere og kraftigere for hvert skridt, i møde.

Da jeg satte mig ved bordet, var Nikoline og far allerede begyndt at spise. Jeg øsede noget karryret op på min tallerken, og begyndte at spise. Det smagte himmelsk.

”Jeg hører fra far, at du har købt din første gallakjole”, sagde min søster. Jeg mødte hendes nedgørende blik, og sendte hende et sukkersødt smil. ”Ja, jeg var i et stort shopping center med Matti i dag.” Svarede jeg, mens jeg tænkte over hvad hun havde sagt. Din første gallakjole. Hun havde ret, det var min første, men hvad skete der for den nedgørende tone? ”Utroligt du køber din første gallakjole i 2.g.” Jeg kiggede bare på hende, og vendte min opmærksomhed mod maden, der lå på min tallerken.  Resten af spisningen foregik under akavet stilhed fra alle.

Vi ryddede i fælleskab op, satte i opvaskemaskinen og gjorde køkkenet rent, hvor vi herefter gik hver til sit. Min søster snakkede i telefon med en veninde, min far sad i stuen foran fjernsynet og så en film og jeg sad på mit værelse, hvor jeg skrev med Matilde.

 

Hvem har du tænkt dig, at invitere?, skrev hun.

What? Skal man nu også invitere nogen?, svarede jeg.

Ja, selvfølgelig skal man da det! Det er jo ligesom en rigtig gallafest, det har jeg jo sagt til dig.

Men hvad skal det betyde, at ”Det er ligesom en rigtig gallafest”?

Altså, drengene skal jo egentligt invitere pigerne, men det gør de nærmest aldrig. Det ender rigtig tit med, at pigerne inviterer drengene i stedet.

Men jeg kender jo ikke rigtigt nogen drenge?

Nej… I know.

Kan man ikke bare komme alene?

I guess so? Ville jo gerne komme med dig, men kan ikke for har allerede en date. Cecilie.

Ja, jeg ved det, søde. Kommer bare alene - no problem.

Okay, love you <3

Elsker også dig, Matti.

Jeg satte min telefon til ladning, og børstede derefter tænder. Jeg stank virkeligt af karry, men det kunne ordnes af et bad i morgen tidlig. Med den tanke i baghovedet, lagde jeg mig ellers i mine skønne seng, og kom dynen over mig. Der gik ikke længe før, jeg sov og drømte om festen på fredag som en vaskeægte teenagetøs. Det var dog ikke en god drøm med en slutning hvor, ”de levede lykkeligt til deres dages ende.” tværtimod var det et mareridt. Og ikke et kønt et af slagsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...