I believe in love

Cara er 19 år, og bor i LA. Cara's far er dansker, og hendes mor er amerikaner. Cara er model, og Igennem model branchen møder Cara, Hailey Baldwin, som er gode venner med den verdens kendte Justin Bieber. Cara og Hailey bliver hurtigt tætte veninder, og til en aften i byen, møder Cara den kendte Justin Bieber. Der sker hurtigt noget helt specielt imellem dem, og der opstår hurtigt følelser imellem dem. De er sammen bag Haily's ryg, og da Haily finder ud af det, siger Cara fra, for Justin. Men de har stadig for mange følelser for hinanden, så de forbliver sammen i skjul. Men der opstår gnister imellem dem alle, og de alle bliver splittet. Men om de finder sammen igen, og Haily giver slip, ved ingen. __________________________________________________________________________________________________________________________________________________Ny novelle vil komme ud - Mandag, Onsdag & Fredag


55Likes
46Kommentarer
95966Visninger
AA

36. Kapitel 34.

 

*****

Jeg åbnede stille mine øjne, og jeg blev med det samme mødt af en sovende Justin. Han så virkelig sød ud, og den måde han bare lå helt stille på, gjorde mig glad. Jeg lå i Justin's kæmpe hoodie, og den var simpelthen så dejlig. Den holdte mig varm, og så var dem så dejlig blød. Jeg elskede den allerede, og det bedste var at jeg måtte beholde den. Jeg beundrede hans sovendene ansigt, og han åbnede stille munden let. "Hold op med at stirre på mig" mumlede han, og smilte svagt. Jeg fniste, og krammede mig ind ham. Jeg puttede mig ind til ham, og han holdte svagt om mig. "Jeg stirre kun på dig, fordi du er så fandens smuk" mumlede jeg ned på hans bare bryst. "Det man siger, er man selv" mumlede han, og fniste svagt. Jeg fniste, og kiggede op på ham. Han kiggede ned på mig med halvåbne øjne, og placerede sine læber stille oven på mine. Han trak sig stille ud igen, og lukkede igen øjnene. Det føltes lidt mærkeligt at vi bare var venner, og ikke kærester. Men alligevel var vi jo ikke bare venner, der var jo noget mere mellem os. Vi var jo forelskede i hinanden, men Hailey var jo det som stoppede os. Det gjorde ondt at det faktisk var mig der var problemet, og nogle gange ville jeg bare ønske at jeg aldrig var blevet forelsket i Justin. For det var jo det der var problemet nu. Men alligevel var der ikke andet jeg ønskede end at være forelskede i ham, og være sammen med ham hele tiden. Det var bare de der fucking 14 års hormoner, der var kommet tilbage til mig. 

*****

Vi var hoppet i poolen, og idag blev også bare en slap af dag. Vi skulle ud senere, og det glædede jeg mig meget til. Vi skulle bare i byen og morer os, og så ville nogle af vores venner komme. Det ville blive så hyggeligt. Jeg svømmede hen mod Justin, og tog fat om hans nakke. Han løftede mig op, og jeg krydsede mine ben rundt om hans hofter. Han kyssede mig, og jeg grinte. "Hvad er der?" grinte han. "Det kilder" grinte jeg svagt. "Kilder det?" grinte han, og begyndte at kilde mig. "Stop" grinte jeg, og prøvede at pressede mig væk. Han grinte, og blev ved. "Stop, Justin" grinte jeg, og fik presset mig væk. "Nej, kom her" grinte han, og fik fat i mit håndled. "Nej, stop. Det er ikke sjovt" sagde jeg med en uskyldig stemme, og halvt grinte. "Nej.. Undskyld" sagde han med en stemme som om han synes at det var synd for mig. Han pressede mig ind til sig, og løftede mig op. Jeg holdte om hans nakke, og krydsede mine ben rundt om hans hofter. Jeg lagde mit hovedet på hans skulder, og kyssede ham på halsen. Jeg tog min hånd op til hans kind, og kiggede ham kort ind i øjnene. Jeg placerede mine læber på hans, og han gik lidt frem og tilbage i poolen. Jeg rodede i hans let fugtige hår, og smilte svagt igennem kysset. Jeg trak mig ud af kysset, og kiggede på ham. Det var simpelthen så morsomt, og jeg begyndte at grinte. "Hold så op" grinte han, og kastede mig ud i vandet.

*****

Han låste døren, og vi gik ud mod bilen som skulle hente os. Vi der efter 10 minutter, og vi steg ud. Vi skulle gå nogle sekunder for komme derind, og der kom med det samme en pige løbende hen til os. "Hej" sagde hun forpustet, og nervøs på samme tid. "Hej" smilte Justin, og jeg holdte mig lidt tilbage. "Omg jeg elsker dig helt vildt. Må jeg få et billede?" spurgte hun sødt. "Ja da" svarede han, og de tog et billede. Jeg smilte, og hun var bare så sød. "Må jeg godt få et billede af jer to?" smilte hun genert. "Os?" fniste jeg. Like, wait, what. Haha. "Ja?" smilte hun. "Ehm jo" fniste jeg, og kiggede han på Justin. Han smilte, og det betød vel nok bare ja. Jeg stilte mig ved siden af ham, og han lagde sin arm over min skulder. Jeg smilte akavet, og hun fik taget billedet. "Tusind tak" smilte hun, og gav os begge en krammer. Vi smilte, og hun forsvandt. Jeg grinte svagt, og kiggede hen på Justin. "Ej, hun var da sød" grinte jeg, og vi gik ind på klubben. Musikken var høj, og vi ville finde et bord. Jeg fik øje på kendall, og jeg skulle bare hen til hende med det samme. "Kendall!" råbte jeg. Hun vendte sig om, og fik et bredt smil på læben. Jeg sprang ind i hendes arme, og krammede hende så hårdt jeg kunne. "Hej!" sagde jeg, og vi kiggede på hinanden. "Hej!" smilte hun, og kyssede mig på kinden, og gav mig igen et kram. "Fuck jeg har savnet dig" grinte jeg. "Jeg har god nok også savnet dig" grinte hun, og en hånd placerede sig på min ryg. Jeg pressede mig let ud fra krammet, og vendte mig om. "Hej Justin" sagde hun begejstret, og jeg smilte let til ham. Han halv krammede mig, og kyssede mig i håret. "Nå" grinte hun, og han gik hen og krammede hende. "Der er vidst nogle som er lidt glade for hinanden" grinte hun, og hentydede til os. Vi sagde intet, men fniste bare. "Jeg har fået et bord, vil i med?" spurgte hun. "Jae.. Selvfølgelig" svarede jeg, og vi fulgte med hendes. Vi fik lagt vores ting, hentet nogle drinks, og ellers så var festen godt i gang.

*****

Justin var taget op til dj'en, og de stillede nogle remixes af hans sange. Folk var ellevilde, og mig og Kendall stod bare og dansede. Vi havde det pisse grineren, og jeg elskede bare at være i hendes selskab. Et velkendt ansigt kom til syne i menneskeflokken, og jeg blev både glad og trist. Hun svingede med hendes lyse hår, og fik øje på os. Hun smilte svagt til os, eller i hvert fald til mig. Det gjorde ondt at hun stadig var lidt sur på mig, og jeg vidste jo godt at jeg ikke havde gjort det bedre, ved at blive ved Justin. Hun krammede Kendall, og virkede rimelig glad. "Hej" sagde hun svagt, og krammede mig svagt. "Hej" smilte jeg svagt, og havde aller mest bare lyst til at gå. En hånd placerede sig igen på min ryg, og jeg vendte svagt hovedet til siden. "Jeg går lige ud" sagde han. "Okay" sagde jeg svagt, og han kyssede mig i håret. Han fik øje på Hailey, og smilte svagt til hende, før han gik videre. Det var virkeligt akavet, og det var bare det her som ikke skulle ske. De begge kiggede på mig. Kendall som var ellevild over at Justin og jeg havde noget. Og Hailey som rent faktisk lignede en der lige skulle til at slå mig ihjel. "Nå, jeg må heller finde de andre" smilte hun til kendall, og gik. Kendall vendte hovedet hen mod mig, og lavede "Hvad sker" blik. "Don't know. Hun virker lidt mærkelig her for tiden" sagde jeg, og var enlig ret træt af det. Hun skulle altid ødelægge det, og jeg var så ked af at hun var blevet sådan. "Ja.. Hun virkede lidt ude af den?" sagde hun, og vi begge virkede lidt forvirret. 

*****

Jeg stod lidt i baggrunden, og Hailey kom stille gående hen mod mig. "Hej" sagde hun stille, og virkede både vred, og alligevel rimelig okay. "Hej" sagde jeg, og kiggede ned i gulvet. "Du snakker stadig med Justin.." sagde hun. Jeg kiggede op på hende, og bed mig i læben. "Jae.." svarede jeg afklaret. "Du ved jo..v.." fik hun sagt, før jeg afbrød hende. "Hailey, vi er bare venner! Det kan godt være at vi er lidt mere end venner, men vi er ikke sammen! Og efter det som du sagde, er det også helt okay! Du sagde at du ikke kunne acceptere at vi var sammen som KÆRESTER, men vi er VENNER!" sagde jeg hårdt, og var virkelig irriteret. "Ja! Men det sårer mig stadig at i er sammen som venner!" sagde hun hårdt. "Det er jo ikke mit problem! Så må du få fikset din jalousi eller hvad du vil kalde det! Jeg elsker ham, og det skal du overhovedet ikke blande dig i !" sagde jeg hårdt, og koldt. "Og ved du hvad. Hvis du virkelig var min bedste veninde, ville du støtte mig i det her.." sagde jeg. Hun rystede på hovedet, og hun havde bare lyst til flå hovedet af mig. "Og Cara ved du hvad. Hvis du var min bedste veninde havde du fortalt mig det. Så havde vi overhovedet ikke stået her i dag!" sagde hun hårdt, og kynisk. "Ja! Men nu var jeg jo din bedste veninde, og fortalte det ikke fordi jeg ikke ville sårer dig!" sagde jeg hårdt igen. "Du gjorde det ikke engang bedre!" råbte hun. "Nej! Men jeg elsker ham, og det skal du acceptere!" råbte jeg, og var så splittet. "HVORDAN SKULLE JEG KUN..." råbte hun før hun blev afbrudt. "Hey.. Hvad sker der?" råbte Justin igennem musikken. Han skilte os ad, og stilte sig ved siden af Hailey. "Hvad sker der?" spurgte han igen. Mine tårer trillede stille ned af min kind, og jeg kunne ikke kigge nogle af dem i øjnene. Han kiggede spørgende på os begge, men ikke et eneste ord kom ud af vores mund. Hailey kiggede surt på mig, og skulle lige til at sige noget. "Din klamme kæreste er.." sagde hun hårdt, men Justin afbrød hende. "Hey snak ordentligt! Hvad fanden sker der?!" råbte han igennem musikken. Mine tårer gled ned af mine kinder, og jeg havde det bare så elendigt. "Hvorfor skændes i?" spurgte han. "Fordi Cara blev så dybt forelskede, at hun glemte hvor meget hun sårede din bedste veninde. Hun lod en dreng komme imellem os.." sagde Hailey såret, og en tårer gled ned af hendes kind. "Jeg elsker dig, det skal du vide" sagde hun lavt. Hun kiggede hurtigt ned i jorden, og gik langsomt væk. Mine tårer strømmede ned af mine kinder, og jeg vidste at jeg virkelig havde såret hende. Hun elskede mig stadig, og jeg elskede også hende stadig. Men jeg tror vi havde brug for en pause fra hinanden, og tænke over det her. "Cara" sagde Justin, og ville holde om mig. "Nej Justin, ikke nu" græd jeg, og afviste hans hånd. Han virkede forvirret, og det eneste han havde lyst til, var at kramme mig. "Jeg ved ikke om jeg kan mere" græd jeg. Han virkede såret på mine vegne, og ville bare gerne trøste mig. "Jeg tror vi har brug for en pause.." græd jeg. "Jeg har brug for at tænke" fortsatte jeg. Han var helt stum for ord, og jeg kunne se at han var såret. "Jeg holder virkelig af dig, men jeg har brug for en pause" græd jeg, og det var så hårdt at sige. Jeg tog hans hånd, og holdte den i få sekunder. "Vi ses Justin" græd jeg, og kiggede ham i øjnene for sidste gang. Jeg slap hans hånd, og gik langsomt forbi ham, og ud mod udgangen. Jeg tørrede mine tårer væk, og prøvede at gøre sådan at det lignede at der ikke var sket noget. For så ville paparazzierne ikke opfatte mistanke. For det var det sidste jeg havde brug for lige nu..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...