I believe in love

Cara er 19 år, og bor i LA. Cara's far er dansker, og hendes mor er amerikaner. Cara er model, og Igennem model branchen møder Cara, Hailey Baldwin, som er gode venner med den verdens kendte Justin Bieber. Cara og Hailey bliver hurtigt tætte veninder, og til en aften i byen, møder Cara den kendte Justin Bieber. Der sker hurtigt noget helt specielt imellem dem, og der opstår hurtigt følelser imellem dem. De er sammen bag Haily's ryg, og da Haily finder ud af det, siger Cara fra, for Justin. Men de har stadig for mange følelser for hinanden, så de forbliver sammen i skjul. Men der opstår gnister imellem dem alle, og de alle bliver splittet. Men om de finder sammen igen, og Haily giver slip, ved ingen. __________________________________________________________________________________________________________________________________________________Ny novelle vil komme ud - Mandag, Onsdag & Fredag


56Likes
45Kommentarer
99207Visninger
AA

17. Kapitel 15.

 

*****

Det var blevet Lørdag. 2 uger efter, og idag skulle jeg til fødselsdag fest hos Hailey. Justin ville komme, og vi havde ikke snakket sammen i 3 uger snart. Altså han havde ringet, skrevet, og gjort alt for at jeg ville svarer tilbage. Men jeg havde ikke engang set en eneste besked. Jeg var stadig knust, og jeg vidste jo godt at jeg jo en eller anden dag skulle snakke med ham igen. Jeg ville enlig gerne, men han måtte lære af sine fejl. Jeg elskede ham jo stadig.. på en eller anden måde.  

Jeg fik glattet mit hår, og jeg lagde noget makeup. Jeg fandt en kjole, og fandt nogle stilletter frem. Jeg sprøjtede min chanel parfume på, og fandt en trenchcoat. Jeg var klar, og jeg låste og lukkede døren til min lejelighed. Jeg bevægede mig ned mod en taxa, og vi kørte ud mod Hailey's fest. 

*****

Jeg var ankommet til festen, og jeg gik ind mod den store mængde mennesker. "Heej Cara!" lyd det bag mig, og Hailey kom krammende hen mod mig. "Heej" smilte jeg, og hun kyssede mig på kinden. "Kom ind" sagde hun, og vi gik hen mod en mængde mennesker. Jeg hilste på mange af dem, men jeg kunne ikke nå at hilse på dem alle, før vi skulle sætte os til bords. Jeg så et skimt af ham, og han stod lige foran mig, bare over på den anden side af bordet. Det var Justin. Det var længe siden sidst jeg så ham, og ja, jeg havde savnet ham. Han så glad ud, og snakkede med dem som var rundt om ham. Han fik øje på mig, og han smilte let til mig. Jeg smilte svagt, og skyndte mig at kigge væk igen. 

*****

Der var gået nogle timer, og festen var godt igang. Musikken spillede, folk snakkede, og jeg ved bordet og slappede lidt af. Uheldigvis også, sad Justin også ved bordet, og snakkede med nogle fyrre. Jeg havde det enlig ret svært med at Justin var her, jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte mig bare så "Låst" fast. Jeg måtte komme lidt væk fra alle de mennesker. Jeg rejste mig, og kunne med det samme fornemme at Justins blik rettede hen på mig. Jeg bevægede mig ned af en gang, og ind på et stort toilet. Jeg ville lukkede døren, men noget pressede imod. Døren åbnede igen, og ind kom Justin. Jeg kiggede på ham, og gik langsomt længere ind mod væggen. Han låste døren, og stilte sig ved siden af mig. Vi begge kiggede ind i spejlet, og jeg ville ikke kigge på ham. "Kan du se den der smukke pige?" spurgte han, og pegede ind på spejlet. Jeg tøvede, og kiggede hen på ham i spejlet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og jeg havde bare lyst til at løbe ud af døren. "Nej.." tøvede jeg, og kiggede hen på ham. Vi stirrede bare hinanden i øjnene, og der blev ikke sagt et eneste ord. "Hvorfor?" spurgte han stille. Jeg tøvede igen, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle svarer. Jeg vendte igen hovedet, og kiggede ind i spejlet. Der gik nogle sekunder, og Justin kiggede hen på mig. "Er det fordi ham som du forelskede dig i, var en idiot?" spurgte han. Mit hjerte galoperede der ud af, og jeg havde bare lyst til at græde. Jeg vendte hovedet hen mod ham. og tøvede igen. "Behøver jeg at sige ja?" spurgte jeg stille. "Nej.." hviskede han, og gik helt hen til mig. "Det behøves du ikke" hviskede han, og kørte en hårtot bag mit øre. Jeg kiggede op i hans dejlige brune øjne, og havde bare lyst til at hoppe i hans arme. "Undskyld" sagde han, og jeg vidste ikke om jeg skulle tro det. Jeg kiggede ned i jorden, og kiggede igen op på ham efter nogle sekunder. "Jeg er så ked af det Cara" sagde han, og han virkede bare så oprigtigt. Mine tårer pressede på, og jeg nikkede let. Han kunne se min smerte i mine øjne, og pressede mig ind mod ham. Jeg holdte mig lidt tilbage, men der gik ikke længe før jeg føle mig "hjemme". Jeg græd let, og prøvede også på samme tid at holde det inde. Jeg ville jo nødig ødelægge min makeup. Jeg lagde mit hoved på skrå, og mine læber rørte hans kind. Jeg havde bare så fucking lyst til at kysse hans dejlige bløde læber. "Cara, du må godt" hviskede han, og han hentydede til at jeg godt måtte kysse ham. Men var det, det rigtige? Jeg måtte altså gøre det. Jeg løftede min hoved lidt, og pressede mine læber mod hans. Det var så fantastisk, og lige nu var jeg så ligeglad med alting. Jeg blev ved at kysse ham, og han holdte om mig. Der gik nogle sekunder, og jeg løftede stille mit læber væk fra hans. "Vi bliver altså nødt til at snakke om alt det her" sagde jeg stille. "Ja.. Vi finder en dag" sagde han. Jeg nikkede stille, og smilte svagt. "Jeg skriver til dig" sagde han, og agede min kind. Jeg nikkede svagt, og han kyssede min kind. Han gik stille væk, og døren blev lukket i... 

"Love me like you do, like you do. Hold me tight and dont let go" 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...