Unpredictable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2016
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Færdig
Lily Adams. En 20 årig pige med alt for mange fordomme i forhold til kendte.
"London har altid været min drømmedestination. Jeg havde dog aldrig forventet, at da jeg flyttede ind til Lucy, min barndomsveninde, ville jeg støde på One Direction. De personer, jeg havde allerflest fordomme imod. Men da jeg mødte ham, fandt jeg ud af, at fordomme er overvurderede."

33Likes
23Kommentarer
13973Visninger
AA

15. Epilog

År 2023

Niall's synsvinkel:​

 

Mit blik er fæstnet på kirkens gulv​, og nervøsiteten stiger for hvert sekund der går. Jeg tager en dyb indånding og prøver på, at få kontrol over min vejrtrækning. Greg lægger sin hånd på min skulder, hvilket resulterer i, at jeg kigger op på ham.

Han sender mig et beroligende smil, som jeg hurtigt gengælder. Kirkens klokker begynder at ringe, og jeg kigger spændt hen mod kirkens døre, der om under et minut åbner sig, og afslører den mest smukke kvinde, jeg nogensinde har set.​

Dørene åbner langsomt, og først kommer Lucy gående ind. Drengene følger trop, og jeg har lidt svært ved at lade være med at grine. Tro det eller ej, men de havde faktisk selv valgt, at være brudepiger. Dog går de ikke med kjole, heldigvis. ​

Harry sender mig et strålende smil, og får hurtigt plantet et kys på Lucys mund. Et smil breder sig på mit ansigt, og jeg kigger stolt på Harry, som for et par år siden, endelig fik mod til at fortælle Lucy om hans følelser for hende.​

Alle i kirken rejser sig op, og jeg ved hvad det betyder. Mit blik ryger hurtigt hen mod dørene igen, og dér står hun. Min smukke brud. ​

Hendes blå øjne stråler, og hendes lyse hår er samlet i en knold. En varm følelser skyder igennem min krop, da hun kigger på mig med det mest strålende smil, jeg nogensinde har set. ​

Hun nærmer sig langsomt med sin far ved sin side, og jeg bliver mere og mere nervøs. ​ Pludselig står hun foran mig, og jeg kan ikke dy mig for, at give hende et hurtigt kys på panden. Hun rødmer svagt og retter blikket mod præsten, der er begyndt at snakke.​

"Så vil du, Niall James Horan, tage Lily Adams til-" Mere når han ikke at sige, inden jeg har afbrudt ham.​

"Ja," svarer jeg hurtigt og smiler til Lily, der hurtigt gengælder det. Mit blik ryger hen på præsten igen, der ser lidt fornærmet ud, fordi at jeg afbrød ham.​

Ups.

"Så tilspørger jeg ligeledes dig, Lily Adams-"

"Ja!" svarer hun uden tøven, og igen ser præsten halvirriteret ud, og jeg kan høre Lily fnise lavt. "Så må du gerne kysse bruden," siger præsten blot, men han ser ikke ligefrem glad ud. ​  

Jeg tøver ikke ét sekund med at presse mine læber mod hendes. Hendes hænder finder vej til min nakke, og hun smiler stort igennem hele kysset. Hele kirken bryder ud i klapsalver, og jeg griner lavmælt, stadig med mine læber presset med Lilys.​  

"Jeg elsker dig så fandens højt," hvisker jeg i hendes øre, og straks bliver hendes kinder røde. Det har jeg efterhånden vænnet mig til, eftersom hun ret nemt rødmer, hvilket jeg finder ret sødt.​

"Jeg elsker dig højere end det, Niall."​

Lily Horan...​

Jep, det lyder ret godt.​  

✯​✯✯

"Niall, kan vi gå udenfor lidt? Jeg har noget vigtigt, jeg skal fortælle dig." Jeg kigger hen på Lily, der står og drejer sin ring nervøst om sin finger. "Selvfølgelig," mumler jeg, og følger efter hende ud i den park, der ligger ved siden af det selskabslokale, vi har lånt.

 Hun sætter sig hurtigt på en bænk foran en smuk, blank sø. Jeg smiler lidt og tager Lilys hånd. "Hvad ville du sige, love?" spørger jeg blidt, for at få hende til at slappe af, eftersom hun ryster ret meget. "​Jeg havde egentlig tænkt mig at sige det efter festen, men jeg kan ikke vente med at sige det mere," mumler hun, og stopper sin talestrøm, for at trække vejret dybt. Jeg kysser hende på kinden, så hun ved, at jeg er der for hende.

"Niall," begynder hun, og jeg kigger intenst på hende. "Jeg er gravid."​  

Og ligesom jeg troede, at jeg ikke kunne blive mere glad, formåede hun at gøre mig endnu mere glad.​

"Det er..." fremstammer jeg, og kigger hende dybt ind i øjnene. "Det er helt fantastisk," hvisker jeg og kysser hende intenst.

✯​✯✯

Her har I så epilogen. Den er ikke specielt lang, men jeg har simpelthen ikke kunnet finde inspiration. Jeg håber dog, at I har nydt at læse den her historie, ligeså meget som jeg har nydt at skrive den.​  

Jeg har sagt det før, men nu siger jeg det igen:

Tusind tak til jer, der har favoritiseret, kommenteret og liket den her historie, det betyder virkelig meget for mig!​

- Amalie xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...