Unpredictable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2016
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Færdig
Lily Adams. En 20 årig pige med alt for mange fordomme i forhold til kendte.
"London har altid været min drømmedestination. Jeg havde dog aldrig forventet, at da jeg flyttede ind til Lucy, min barndomsveninde, ville jeg støde på One Direction. De personer, jeg havde allerflest fordomme imod. Men da jeg mødte ham, fandt jeg ud af, at fordomme er overvurderede."

33Likes
23Kommentarer
13927Visninger
AA

7. 5

Lily's synsvinkel​

 

  "Lily?" ​

En person rusker blidt i mig, men jeg er for træt til at reagere. Personen bliver ved, og jeg mumler noget usammenhængende, og trækker tæppet længere op over mig. "Lily," siger personen blidt. Jeg slår svagt ud efter personen og rynker min næse. "Lily, du skal op," siger en ny stemme.

Jeg åbner langsomt øjnene og ser, at fire øjne er rettet mod mig. Men jeg fokusere kun på to; de klare krystalblå øjne, som jeg kender alt for godt. Niall. ​​Et smil breder sig på hans læber og mit hjerte begynder at banke hurtigere.

 Orh hell no!

"Uhm.. Godmorgen?" kvækker jeg, og prøver at hoste min klamme morgenstemme væk. Jeg rejser mig op på albuerne, for at prøve at finde ud af, hvor fanden jeg er. ​"Godmorgen Tonerose," siger Harry med et stort smil. Så det var Harry, der hjalp Niall.  

Den forræder.

Jeg skuler halvhjertet til ham og konstaterer, at jeg befinder mig i en sofa i Nialls stue. Et suk forlader mine halvtørre læber, og jeg gnider mig i øjnene.

Niall kommer hoppende ind i stuen, og jeg hæver mine øjenbryn. "Hvorfor er du i så godt humør?" spørger jeg og kigger undrende på ham. "Der er mad," siger han med et stort smil, og undgår derfor også mit spørgsmål.

  Med et irriteret suk rejser jeg mig op, og følger med drengene ud i køkkenet, hvor Louis og Liam sidder og spiser røræg. "Uh, er der også noget til mig?" spørger jeg, og kigger søgende rundt i køkkenet og finder en tallerken, med røræg og bacon på. Jeg vågner straks op, og hopper glad hen til den. "I minder alt for meget om hinanden," mumler Liam til Niall. Jeg smiler lidt for mig selv.​  

"Hvor er Lucy egentlig?" spørger jeg og kigger undrende på dem. Harry rømmer sig lidt og klør sig akavet i nakken. Jeg løfter mit ene øjeblik. "Hun tog hjem, efter at du var faldet i søvn," forklarede Niall.

No way.

Hun forlod mig bare.

"Den forræder," mumler jeg og stikker til maden, der er på min tallerken. Stilheden sænker sig og jeg kigger hurtigt op på Niall, men kigger væk igen, da han opdager det. Jeg tager et stykke bacon, og begynder at gnaske lidt i det. "Hvad siger I til et spil FIFA?" udbryder Louis. ​ Kan den dreng tænke på andet end fodbold?​

Sikkert ikke.

Hans hjerne er sikkert på størrelse med en ærte, ligesom Nialls.

Egentlig har jeg ikke rigtig noget i mod dem, men jeg vil heller ikke just indrømme, at jeg er begyndt at holde af dem. Jeg ryster på hovedet. "Jeg skal på arbejde," undskylder jeg og modtager et skuffet blik fra Louis.

Jeg hjælper Niall med opvasken, efter de andre er gået ind for at spille FIFA. Liam insisterede ellers på at hjælpe, men Niall lod ham ikke gøre det. Hvorfor? Jaeh, det ved jeg ikke.​

"Hvor skal tallerknerne stå?" spørger jeg og ligner sikkert et spørgsmålstegn. Niall peger på et skab, og jeg åbner skabslågen, som får nærkontakt med mit ansigt.

Av.

Forbandede skabslåge.

Niall griner så meget, at han ikke kan trække vejret. Jeg ømmer mig og gnubber min pande, imens jeg hører løbende fodtrin. "Hvad fanden sker der?" spørger Liam og stopper op, da han ser mit onde blik og sikkert meget røde pande. "Hun.. Hun.. Fik skabslågen.. Hahahaha! Lige i.. Ansigtet!" hikster Niall imellem hans grin.

Et lille smil breder sig på Liams ansigt, men han griner ikke.

God dreng.

Han er helt klart min yndlings nu.

Jeg slår Niall med viskestykket og sender ham et sidste ondt blik, hvorefter jeg forsætter med at vaske op. Niall prøver at lade være med at grine, men hver gang han prøver at sige noget, begynder han at grine igen.

"Så sjovt er det heller ikke. Hvad med at spørge, om jeg er okay?" surmuler jeg og fokuserer på tallerknen, jeg er ved at vaske. Han stopper straks med at grine, og jeg kigger forvirret hen på ham. Med et alvorligt blik, går han tættere på mig og planter et kys på min pande.

Altså.. Undskyld mit sprog, men...

HVAD FANDEN?!

En varm følelse breder sig i min krop, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mit ansigt er lige så rødt som en tomat. Mit blik limer sig fast til gulvet, og jeg vender mig om, for at forsætte med at opvasken.

 Jeg tager en dyb indånding og prøver at overbevise mig selv om, at jeg hader ham.  Jeg mener...​

Han er møg irriterende.

Han griner af mig, når jeg slår mig.

Altså, jeg mener... Har den dreng ingen situationsfornemmelse?!

"Jeg må hellere komme på arbejde," mumler jeg og sender ham et svagt smil. Han nikker og følger efter mig ud i gangen. Jeg får mine hvide addidas sko på, og skal til at tage min jakke fra knagen, da Harry kommer løbende ud. "Lilyyyy!" råber han og krammer mig hårdt. Jeg griner og krammer igen, hvorefter jeg trækker mig væk og vinker til de andre. ​ Jeg åbner døren, og det sidste jeg hører inden døren lukker er Niall der råber: "Kommer du efter arbejdet?"​

Med et stort smil begiver jeg mig hen på arbejdet, i mens jeg ryster på hovedet af Niall. Jeg bliver nærmest nødt til at tage derhen, siden de forventer det, og jeg er sindssygt dårlig til at sige nej.

Ergo; jeg skal hen til drengene efter arbejdet.

✯​✯✯

Jeg sidder og skriver ord ned, i mens jeg venter på, at der kommer kunder. Jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til at skrive skråskrift. Jeg får skrevet et nyt ord: kærlighed. Hvorfor? Det ved jeg heller ikke. Jeg føler lidt, at der er mange ting, som jeg ikke ved.

Mine tanker bliver afbrudt af den fandens klokke, der hænger over døren. Jeg får klistret et stort smil på læben, og det bliver endnu større, da det er Niall der træder ind af døren.

Vent.. Hvad? Et suk forlader mine læber, og Niall kommer gående hen til mig med et stort smil. "Hvad laver du her?" spørger jeg og smiler stort. Jeg bider mig i læben, for at få smilet væk, men det mislykkes ret meget. "Ville bare hente dig, når du nu alligevel snart har fri," siger han og sender mig et charmerende smil.

Mit blik finder uret, der hænger i caféen. 15:56. Jeg har fri om 4 minutter, og jeg kigger hen på ham og smiler taknemmeligt til ham.

Jeg vil egentlig også helst slippe for, at gå hele vejen derhen.

Min kondition er ikke ligefrem den bedste, hæh...

Langt fra faktisk...

"Jeg er klar om lidt, skal bare lige hente mine ting," forklarer jeg ham og trasker ud i baglokalet, hvor min kollega Ella står. Jeg tager min taske og jakke ned fra knagen, og vinker hurtigt farvel til Ella, der står og smiler venligt til mig.

"Så er jeg klar!" siger jeg glad og smiler stort. Niall tager fat i min hånd, men jeg trækker den hurtigt tilbage. Han sukker og åbner døren for mig. Jeg går ud og sender ham et genert smil, men han kigger bare ned i jorden.

Vi har lige sat os ind i bilen, og jeg hopper lidt i sædet, som en eller anden hyper unge. Niall har ikke så meget som skænket mig et blik, siden jeg trak min hånd til mig. "Hvorfor kan du ikke lide mig?" mumler Niall lavt. Jeg kigger overrasket hen på ham, og ligner en idiot med åben mund og det hele. Jeg prøver desperat at få ordene ud af min mund, men de sidder fast. Niall løfter blikket og kigger opgivende hen på mig. "Jeg har prøvet ALT. Dine humørsvingninger forvirrer mig," siger han og da jeg åbner munden for at snakke, holder han fraværende sin hånd op, som et signal på, at jeg skal holde mund og lade ham snakke færdig.

Så det gør jeg.

Han sukker højlydt og kigger hen på mig. "Det ene øjeblik, opfører du dig som om, at vi er venner og det andet øjeblik, opfører du dig som om, at vi er fremmede," forsætter han, og da jeg skal til at forsvare mig selv, holder han sin hånd op igen med et strengt blik.

"Og jeg er træt af det, Lily. Fordi sandheden er, at jeg rigtig godt kan lide dig. Men du gør det ikke nemt at-" siger han, men bliver afbrudt af mine læber, der trykker sig mod hans. Jeg trækker mig hurtigt væk, og kigger overrasket ud i luften.

Wow.

Jeg kyssede lige en af de personer, jeg havde flest fordomme i mod.

Og jeg nød det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...