Unpredictable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2016
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Færdig
Lily Adams. En 20 årig pige med alt for mange fordomme i forhold til kendte.
"London har altid været min drømmedestination. Jeg havde dog aldrig forventet, at da jeg flyttede ind til Lucy, min barndomsveninde, ville jeg støde på One Direction. De personer, jeg havde allerflest fordomme imod. Men da jeg mødte ham, fandt jeg ud af, at fordomme er overvurderede."

33Likes
23Kommentarer
13977Visninger
AA

4. 2

Lily's synsvinkel​

 

  Jeg sukker tungt i det vi nærmer os dem. De står og griner højlydt, og jeg har mest lyst til at slå dem.

I ansigtet.​

Med en stol.

Okay, jeg tror at I har forstået det nu. Lucy retter lidt på sin blondekjole, og skubber derefter en hårtot om bag øret. På det punkt er vi meget forskellige. Hun går med kjoler, nederdele og højhælede sko. Jeg holder mig mere til jeans, t-shirts og sneakers. Jeg kommer til at gå ind i en person og kigger op med et højt suk. Foran mig står selveste Niall Horan. Ihh. ​

"Undskyld," mumler jeg og kigger hen på Lucy, der bogstaveligtalt står med hjerter i øjnene. Jeg skæver hen til Harry og kan se, at han er på vej hen til hende. Jeg kigger modvilligt op på Niall, som står og giver mig elevatorblikket. Ew.​

"Du stirrer," siger jeg og sender ham et flabet smil. Han får røde kinder, og jeg kan ligefrem mærke hvordan hans hjerne er på overarbejde efter et comeback. "Det gør du også," siger han efter noget tid. Jeg løfter mit ene øjenbryn. Vel gør jeg ej. Gør jeg? Han sender mig et stort smil og viser perfekte hvide tænder. Hans øjne lyser op og jeg har lyst til at slå ham. På samme måde som før. Bare hårdere. ​

Misforstå mig nu ikke. Jeg plejer ikke at være voldelig. Langt fra. Men der er noget ved de her drenge, der giver mig lysten til at være det. Jeg er normalt en meget tålmodig og høflig pige. Men de her drenge... Jeg kan ikke klare dem.

Niall lader sin hånd glide igennem hans hår, og jeg må indrømme, at han er ret charmerende. Jeg slår mig selv mentalt. En dreng ligger sin hånd på Nialls skulder, og jeg prøver virkelig at gætte hvem det er. Han rækker sin hånd ud.​

"Jeg er Liam," siger han og smiler høfligt. ​Jeg tager langsomt og modvilligt imod den. "Lily," siger jeg og smiler tilbage. Jeg skæver hen til Niall, som står og stirrer på mig. Igen. Han kigger hurtigt væk og rødmer. Aww. Det er sødt. Vent. Hvad? Nej.

"Hyggeligt at møde dig," siger Liam og jeg vender straks blikket over mod ham igen. "I lige måde," mumler jeg og trækker min hånd til mig. Jeg mumler en undskyldning og smutter hen til Lucy, der snakker sammen med Harry. Hun sender mig et hurtigt smil, og vender derefter opmærksomheden om mod Harry igen. Jeg kigger ud af vinduet, og kigger på alle de fans der har omringet butikken. ​

"Lucy, hvordan har du tænkt dig, at vi skal komme ud herfra?" spørger jeg hende halvt irriteret. Hun kigger på mig og sender mig et strengt blik, for at vise, at jeg skal snakke pænt. Jeg ruller med øjnene og retter blikket mod mine hvide addidas sko. Jeg tripper lidt og kigger igen op. Denne gang møder jeg et par grønne øjne. Jeg hæver mit ene øjenbryn og kigger væk.

"I kan vel tage bagdøren sammen med os?" lyder det fra min venstre side. Jeg kigger forskrækket hen på personen. Selvfølgelig. Niall. Jeg kigger på Lucy og sender hende "det siger du bare ikke ja til-blikket". Og forstår hun det? Nej. Hun kigger forvirret på mig, og kigger derefter på Niall.​  

"Det kan vi vel godt," siger hun og sender ham et stort smil. Jeg ser helt rolig ud udvendigt, men tro mig - i mine tanker er Lucy død for længst. Lucy prikker mig i siden. "Opfør dig ordenligt, Lily. Lær dem dog at kende, før du kan sige noget dårligt om dem," hvisker hun. Jeg tænker meget over det. Jeg har jo ikke lyst til at lære dem at kende?​ Men inderst inde ved jeg godt, at Lucy har ret. Lucy har altid ret. Jeg sukker lydløst og vender blikket over mod Niall.

"Kunne I måske tænke jer, at komme med hjem?" spørger jeg modvilligt. Niall ser overrasket ud, og jeg er selv ret overrasket. Jeg bider mig hårdt i læben, og afholder mig selv fra, at sige noget dumt. Jeg gider virkelig ikke at Lucy leger mor, når jeg opfører mig 'dårligt'. Måske er jeg ikke ligefrem sød mod dem, men de er jo ligesom heller ikke skræmt væk, vel? Niall står stadig og stirrer på mig med en overrasket mine. Jeg løfter mine øjenbryn og kigger afventende på ham. Harry hoster, og jeg vender blikket over mod ham. "Det vil vi meget gerne," siger han med et stort smil. Mit falske smil falmer lidt, men jeg skynder mig at smile endnu større. Stadig et falsk smil. Åh Gud, jeg hader mit liv.​

✯✯

Jeg står ude i køkkenet og spiser Nutella. Jeg spiser Nutella når jeg er irriteret. Ikke døm mig. Jeg tager en kæmpe teske Nutella op ad glasset og putter det ind i munden. Uden tøven. "Så du kan godt lide Nutella?" spørger en. Jeg skriger og vender mig om mod personen, med skeen hen mod ham som et våben. Jeg sukker lettet, da jeg ser, at det bare er Niall. "Rettelse: Jeg kan godt lide mad," siger jeg og smiler flabet. Han smiler stort og roder rundt i vores skuffer. ​Jeg kigger forvirret på ham, da han endelig finder det, som han leder efter: En teske. Han tager en teske Nutella, og spiser den på samme måde som jeg gjorde.

"Stjæler du nu min mad?" spørger jeg dramatisk. Han kigger op på mig med Nutella rundt om munden. Charmerende. Han nikker ivrigt og tager endnu en teskefuld Nutella. Jeg tager min hånd op for min mund og gisper dramatisk. Han griner og smider teskeen ned i håndvasken. Jeg kigger utilfredst hen på ham, med armene over kors. Han rækker ud efter teskeen igen uden at slippe mit blik, og smider den så ned i opvaskemaskinen. Jeg smiler tilfredst.​

"LILY OG NIALL, KOM HERIND!" råber Lucy. Jeg kigger forvirret over på Niall, som kigger mindst ligeså forvirret tilbage på mig. Jeg går ud af køkkenet og kigger på Lucy, Harry, Louis og Liam, som ligger henslængt rundt omkring i stuen. "Hvad er der?" spørger jeg og kigger forvirret rundt på dem. Niall dukker op ved min side, og jeg kigger hen på ham med et lille smil. "Vi skal se en film," siger Harry med det største smil, jeg nogensinde har set. Et par smilehuller titter frem og jeg bander indvendigt. Jeg elsker smilehuller. Hvorfor er de drenge så forbandet charmerende? ​

"Jeg vil se The Notebook," siger Lucy og kigger strengt på os andre. Når hun har bestemt sig for noget, har man intet at skulle have sagt. Jeg sukker højtlydt og kigger på de andre drenge, som ser skræmt ud. Jeg griner indvendigt og kan ikke lade være med at smile. Niall ser forundret på mig og jeg bider mig selv i læben. "Jeg skal nok finde den," mumler jeg og går ind på Lucys værelse, hvor alle dvd'erne er. Jeg kigger ind i skabet, og ser til min rædsel, at filmene står oppe på den øverste hylde. Lucy er et godt stykke højere end mig, så jeg bliver nødt til at hoppe. Jeg sukker højlydt og prøver ivrigt at få fat i den. "Brug for hjælp?" lyder det henne fra døren. Og gæt hvem? Niall fucking Horan. "Jeg kan ikke nå filmen," mumler jeg, og han går hen og får den ned med lethed. "Værsgo," siger han med et grin. Jeg ruller med øjnene og et smil planter sig på mine læber.

Pokkers.

✯​✯✯

Filmen slutter og jeg strækker mig. De andre er faldet i søvn, og Niall ligger og sover opad mig. Han laver et par smaskelyde i søvne og jeg kigger på ham. Jeg nænner virkelig ikke at vække dem. De ser alle så fredfyldte ud. Så får jeg en idé. "Niall?" hvisker jeg og rusker lidt i ham. Han siger et par utilfredse lyde i søvne og jeg beder til, at de andre ikke vågner. Jeg prikker til hans næse og han glipper lidt med øjnene. "Kom, jeg har en idé," hvisker jeg og trækker ham med ud i køkkenet.

"Og hvad er din idé så?" siger han med en hæs stemme. Jeg smiler lusket og hvisker planen i hans øre. Han lyser op i ét stort smil og nikker. "Du finder kludene og jeg gør dem våde," hvisker han. Jeg nikker og går på jagt efter kludene. Jeg kan mærke hans blik på mig. Et lille smil breder sig på mit ansigt. Måske kunne vi alligevel ende med at blive partners in crime. Jeg finder endelig kludene og smiler tilfredst og svinger lidt med dem. Et lavt grin undslipper Nialls mund. Med et enkelt dårligt kast, ligger alle kludene på gulvet. Jeg kigger ondt ned på dem. Niall samler dem op og gør dem våde.

"Okay, vi tager dem fra en ende af," siger jeg og opremser de navne, som han skal smide klude i hovedet på. Jeg går hen mod Lucy, med et lusket smil og kaster en ned på hende, og derefter en ned på Harry. Lucy sætter sig hurtigt og desorienteret op og Harry er allerede på benene. Jeg hviner da han tager fat om mine hofter, og smider mig op på hans skulder. Jeg slår på hans ryg og prøver at komme ned. "NIALL!" skriger jeg og Niall kigger sært hen på mig, og bryder så ud i latter. Jeg sender ham et fornærmet blik, men smiler da han løber hen og tager fat i mine arme, får mig revet ud af Harrys greb og så jeg derefter ender i Nialls favn. Der lyder et pift fra Harry, men jeg kan kun koncentrere mig om sommerfuglene, der flyver rundt i min mave. Niall løsner sit greb om mig, og jeg sætter mine fødder på gulvet igen. Jeg kigger rundt på dem alle sammen, og går derefter ind på mit værelse.

✯​✯✯

Med høj musik i ørene, ligger jeg på sengen og kigger op i loftet. Svagt hører jeg, at døren bliver åbnet. Jeg kigger derhen og Lucy sætter sig på sengekanten. Jeg tager mine høretelefoner ud og kigger afventende på hende. "Hvad skete der tidligere?" spørger hun med et hævet øjenbryn. Jeg trækker på skuldrene. Jeg vil faktisk også gerne selv vide, hvad der skete. Jeg sukker højt og sætter mig halvt op.

"Er de her stadig?" spørger jeg og kigger på døren. Hun ryster på hovedet og jeg sukker lettet. Jeg ligger mig ned og igen er mine øjne limet fast til loftet. "Hvad er klokken?" mumler jeg. Jeg kan svagt se, at hun tager sin mobil op af lommen. "22:09," svarer hun og kigger drillende på mig. "Er du allerede træt?" spørger hun flabet. Jeg sender hende dræberblikket og prøver at finde på et godt comeback. "Jeg skal tidligt på arbejde i morgen," siger jeg halvt irriteret. Hun mumler "mhh-hhm", og smutter ud af værelset.

Jeg går med tunge skridt ud på badeværelset og børster tænder. Jeg kigger lidt på mig selv i spejlet, imens jeg børster tænder. Gud, hvor ser man egentlig klam ud, når man børster tænder. Jeg rynker lidt på næsen, hvilket får mig til at se endnu mere klam ud. Et grin undslipper min mund, og der ryger noget tandpasta ud af min mund. Okay, nu er det ikke sjovt mere. Jeg skynder mig at spytte tandpastaen ud, og kigger derefter på spejlet, hvor der er små hvide pletter på. Ew. Jeg finder et håndklæde og fjerner det. Med et tilfredst smil går jeg ind på værelset.

Jeg tager en oversized bluse og et par shorts ud af skabet. For en sikkerheds skyld, vælger jeg at trække mit gardin fra. Man ved aldrig hvilken type mennesker, der går rundt udenfor, er. Jeg trækker min bluse op over hovedet og vælter ind i stolen, der står ved mit make up bord. En pive lyd undslipper min mund og Lucy kommer løbende ind på værelset. "Hvad skete der?" spørger hun med panik i stemmen. Jeg peger på stolen og hun bryder ud i latter. Jeg kigger fornærmet på hende og sætter mig på min seng. Lucy griner endnu mere. Den idiot. Jeg kigger nærmere på min tå, og må konstatere, at der ikke er sket noget slemt. Jeg sukker lydløst og bander indvendigt. Jeg kan jo ikke engang brokke mig nu. Lucy sidder og kigger på mig med et drillende smil.

"Smut ud af mit værelse," siger jeg, og prøver at holde masken. Hun rejser sig og går ud af værelset. Jeg rejser mig igen op, for at få fat i min oversized bluse som ligger på gulvet. Med vilje går jeg en stor bue udenom stolen. Et suk forlader mine læber, og jeg får blusen på. Jeg sender stolen et dræberblik, og får shortsene på. Med elegante bevægelser snubler jeg ned i sengen. Jeg sukker højlydt og jamre lidt. Jeg føler mig virkelig ynkelig lige nu.

Måske bør jeg bare sove.

Yup, det lyder som en god idé.

Jeg trækker dynen over mig og sukker. Varmen fra dynen breder sig langsomt, og jeg vender mig om på siden.

Og falder ned af sengen. For fanden da også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...