Unpredictable

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2016
  • Opdateret: 31 jan. 2016
  • Status: Færdig
Lily Adams. En 20 årig pige med alt for mange fordomme i forhold til kendte.
"London har altid været min drømmedestination. Jeg havde dog aldrig forventet, at da jeg flyttede ind til Lucy, min barndomsveninde, ville jeg støde på One Direction. De personer, jeg havde allerflest fordomme imod. Men da jeg mødte ham, fandt jeg ud af, at fordomme er overvurderede."

33Likes
23Kommentarer
13839Visninger
AA

13. 11

Lilys synsvinkel​

 

"Niall, vi skal nå at komme derhen, inden hun får fri!" råber jeg og farer rundt som en eller anden kat, der er blevet trukket i halen. Jeg kigger panisk på klokken og bliver ved med at råbe af Niall, som bare står og griner. "Vi skal nok nå det, love," siger han og jeg tror, det er meningen, at det skal lyde beroligende.​

 Men det gør det ikke.​

Det lyder virkelig irriterende.

"Niall, let så din dovne numse og kom ud af den skide hoveddør!" hvæser jeg og kigger intenst på væggen. Jeg havde ikke ligefrem regnet med, han er så​ langsom, i går. Min geniale idé havde lydt perfekt i mine øre, og så nu...​​

Der har han fucket hele min geniale idé op.

Tsk.

"Jeg er på vej, Lily!" han lyder en anelse irriteret, men det er hans egen skyld. Min stirre konkurrence med væggen bliver ved, og jeg nægter at se på ham lige nu. "Niall, hun kan være hjemme når som helst, og der er 20 minutter hen til lejligheden!" hvæser jeg og flytter endelig mit blik hen på Niall, som står og ser helt opgivende ud. ​

Han kommer helt hen til mig og ligger sine hænder på mine skuldre. "Nu siger jeg det igen: Vi skal nok nå det," han kigger dybt ind i mine øjne, og jeg sukker lydløst. "Kan vi ikke bare komme af sted?" halvhvisker jeg og lukker mine øjne i, for at få styr på min vejrtrækning.

Den dreng kan virkelig gøre mig irriteret.  

 Han nikker, og for første gang i dag, er han hurtig til at få sko og jakke på. Jeg kysser hans kind og går lettet ud mod min virkelig gamle, grimme bil. Niall griner og jeg ignorerer det, det kan godt være, at den er gammel og grim, men det er min elskede bil. ​

"Ikke grin af min bil," mumler jeg og glor olmt på ham, i mens jeg sætter mig ind i bilen. Mine fingre trommer på rattet i mens jeg venter på, han planter sin bagdel i sædet. Han rækker tunge af mig, men sætter sig dog ind, så vi kan komme videre.​

Yay.

"Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt-" begynder jeg at synge, og har et moment, men selvfølgelig ødelægger Niall det. "Stop, please," griner han og ligger sin hånd på mit lår. Jeg skuler til hans hånd og laver nogle underlige bevægelser med mit lår, sådan at han flytter den. ​​

Jeg smiler tilfredst, men savner dog allerede følelsen af hans hånd.

Nej.

Niks.

No.

Nein.

Nul putte.

Med en let hovedrysten af mig selv, fokuserer jeg på vejen og bider mig i læben, da en fugl kommer flyvende foran vinduet, og giver mig det sygeste chok. Tak for ingenting, hr. Fugl.​

Hr. Fugl?

Åh Gud, jeg ender med at blive sindssyg.​

"Så er vi her." Jeg kigger op på lejlighedskomplekset, og jeg kan først nu mærke, hvor meget jeg har savnet det. Med et stort smil hopper jeg ud af bilen, og svinger min taske over min skulder. Niall tager fat i min hånd, og sammen går vi ind af døren til Lucys lejlighedskompleks. ​

✯​✯✯

"Så I er kærester?" ​

Lucy gør præcis som Harry gjorde. Hendes blik flakker mellem mig og Niall, og hendes ene øjenbryn er løftet. Jeg sukker lydløst og nikker, med et stort smil på mine læber. Niall har igen taget min ene hånd, og han leger med mine fingre, og kigger på dem, som om de er det mest interessante i hele verden.​

Jeg forstår egentlig godt, at han synes det er akavet. Først den ene reaktion fra Harry og nu fra Lucy. Hans hånd er varm mod min, og jeg nyder varmen, som strømmer igennem min krop. Ud af det blå får jeg den største trang, til at kysse ham, så det gør jeg.

 Et falskt host får mig tilbage til virkeligheden. ​  

Jeg skæver hen til Lucy, som sidder med et drillende smil på læben.​

Ups.

Jeg kyssede lige Niall.

Foran Lucy.

Den person, jeg har brokket mig allermest overfor, når det gjaldt de drenge.

Uuuuups...

"Niall, du skal bare lige vide en ting," begynder Lucy og kigger på ham med et strengt blik, og jeg ruller med øjnene. "Hvis du så meget som tænker på, at såre Lily, så er du en ret død mand," afslutter hun og smiler uskyldigt til ham, som om, at hun slet ikke har truet ham. ​ Niall hæver sine øjenbryn, men nikker dog en anelse skræmt. Jeg kan ikke lade være med at blive lidt stolt over Lucy.​

Hun har formået at skræmme min kæreste, før jeg selv har skræmt ham.

 Jeg krammer hende med et stort smil og skæver hen til Niall, som hurtigt kigger væk, da han opdager, at jeg har fanget ham i at kigge på mig. Med et stort smil betragter jeg Niall, som sidder og smårødmer. ​

Jeg elsker virkelig den dreng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...