Du kommer for sent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2016
  • Opdateret: 3 jan. 2016
  • Status: Færdig
Denne novelle har jeg skrevet som en skoleopgave i år 2013

0Likes
0Kommentarer
135Visninger
AA

1. Du kommer for sent

’’Tror du, det er en god ide?’’.

’’Der sker jo ikke noget Lasse, desuden er det bare Grise-Olsens æbler, jeg tror ikke, at han opdager os, i øvrigt er vi meget hurtigere end ham’’ svarede John.

     Noget bevægede sig inde i busken, Lasse og John stod med et bum stille. ’’Hvad var det?’’ hviskede Lasse. ’’Aner det ikke’’ svarede John. De stod helt stille, indtil en sort kat kom ud af buskene. Den løb over vejen.

’’Måske skal vi bare tage hjem nu’’.

’’Hvad snakker du om? Vi skal da pløkke de æbler ned’’ sagde John surt. ’’Kan du se det æble der? Det er stort. Det skulle ikke være noget problem at ramme’’

     Han tog pistolen op af lommen, men i det øjeblik han sigtede efter æblet, kom Grise-Olsen ud. John nåede ikke at stoppe skuddet, og med et faldt Grise-Olsen sammen på jorden.

John skyndte sig at ringe efter Grise-Olsens datter, mens Lasse løb alt hvad han kunne ind i haven, for at se om Grise-Olsen var kommet noget slemt til.

Da John kom ind i haven, kunne han se Lasse, som prøvede at vikle sin jakke om såret, mens Grise-Olsen lå på jorden foran æbletræet. Det blødte ret kraftigt fra hans mave. Hans bryst bevægede sig. Han levede. ’’Har I mistet forstanden? Er I fuldstændig sindssyge?!’’ Halvråbte Grise-Olsen. ’’Det er dødsensfarligt at skyde folks æbler ned, det håber jeg sandelig, at I har lært nu’’. Efter det faldt hans hoved tungt ned på jorden.

     ’’For fanden John hvad er det dog du har gjort?! Jeg sagde jo, at det ikke var nogen god idé!’’ hvæsede Lasse panisk. ’’Jeg skrider nu. Hvis nogle spørger, var det dig, der gjorde det!’’ og så var han væk.  

     ’’Hvad har jeg dog gjort, hvorfor?!’’ snøftede John. ’’Hvorfor skulle det her ske for lige præcis mig’’. Han gik ind i Grise-Olsens hus og ledte efter soveværelset, han måtte få fat i en dyne og en pude, det var trods alt meget koldt at ligge ude på den kolde efterårsjord. Han viklede dynen rundt om Grise-Olsen og lagde puden under hans hoved.

     Så var der bare tilbage at vente på Grise-Olsens datter. Mens han ventede overvejede han kraftigt, om selvmord var det rigtige at gøre lige nu. Han ville alligevel ryge i spjældet i mange år. Så var hans ungdom vist for alvor forsvundet. Han kunne sidde der i spjældet, og fortryde alt fra denne dag. Fortryde at han ikke bare havde lyttet til Lasse.

Var de for resten stadigvæk bedste venner, eller i det mindste venner? Han gik jo bare. Måske var det den dumme sorte kat, der bragte uheld. Tankerne kørte rundt i hovedet på John, og han var stensikker på, at hvis man åbnede hans hjerne, ville man kunne se en masse rod - hans tanker.

     Han sad længe og kiggede på pistolen, skal, skal ikke? Han overvejede mulighederne i at gøre det og mulighederne i ikke at gøre det. Han fandt på argumenter for at gøre det og argumenter imod at gøre det. Hans forældre ville blive rigtig skuffet over ham. Han kendte også en del mennesker, som ville blive rigtig kede af det. Men på den anden side ville han få fred. Fred for alt. Han ville heller ikke behøve, at skulle forklare episoden her i dag. Det kunne Lasse gøre, selvom det var lidt ondt mod Lasse, da det var ham selv og ikke Lasse, som ville pløkke de æbler ned. Lasse havde advaret ham.

 

John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den så fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op af markvejen. Den stoppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op. Du kommer for sent, sagde John og lukkede øjnene, men han troede nu ikke, at hun hørte ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...