Hvad nu hvis vi ikke er alene?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2016
  • Opdateret: 3 jan. 2016
  • Status: Igang
Tænk hvis der et eller andet sted langt borte, bor nogle andre end os. Mon de også tænker på, om der er andre end dem, ligesom vi gør? Er der overhovedet andre væsner ligesom os? Måske er de klogere eller måske dummere end os? Måske er de endda farlige? Det kan være de minder om dinosaurusser eller monstre? Mon vi overhovedet kommer til at se dem? Hvordan ser de mon ud? Ligner de os? Der findes ikke noget korrekt svar. Vi kan kun selv forestille os, hvordan de er. Måske er vi ikke alene? Det er meget underligt at forestille sig. Hvilket sprog snakker de? Snakker de overhovedet? Hvorfor ved vi intet?

1Likes
2Kommentarer
311Visninger
AA

1. Hvad nu hvis vi ikke er alene?

Tænk hvis der et eller andet sted langt borte, bor nogle andre end os. Mon de også tænker på, om der er andre end dem, ligesom vi gør? Er der overhovedet andre væsner ligesom os? Måske er de klogere eller måske dummere end os? Måske er de endda farlige? Det kan være de minder om dinosaurusser eller monstre?  Mon vi overhovedet kommer til at se dem? Hvordan ser de mon ud? Ligner de os? Der findes ikke noget korrekt svar. Vi kan kun selv forestille os, hvordan de er. Måske er vi ikke alene? Det er meget underligt at forestille sig. Hvilket sprog snakker de? Snakker de overhovedet? Hvorfor ved vi intet?

     Jeg kan huske, da jeg var mindre. Dengang ønskede jeg at vide, hvor de ’’andre’’ var. Jeg spekulerede tit på, hvordan de mon var. Der var mange tegnefilm, hvori der også var nogle overnaturlige væsner, dem anså jeg, som værende rumvæsner. Jeg troede, at de fandtes rigtigt, jeg vidste bare ikke hvor, det ville jeg gerne vide, men det kunne mine forældre ikke fortælle mig, da de ikke vidste det. Jeg var helt sikker på, at de var grønne, det var de nemlig i mange af de tegnefilm, jeg havde set. Jeg var også helt sikker på, at de havde ufoer. Jeg håbede tit på at kunne se en, når jeg kiggede ud ad vinduet. Det kom dog aldrig til at ske.

     Måske er der en planet et sted langt langt borte, hvor der bor væsner præcis ligesom os? Mon de også leder efter det samme svar som os, nemlig om der er andre end dem? Hvor langt er de mon i tiden? I 70’erne? 80’erne? Eller er de mon kommet ligeså langt som os? Mon de har noget, som minder om Facebook, Twitter og Instagram? Måske er de nået endnu længere end os? Måske har de opfundet noget mere moderne end vi har? Måske findes der slet ingen mobiltelefoner, computere og andre elektroniske apparater? Måske flyver de alle sammen rundt i flyvende biler? Går de mon i skole oppe i himlen eller måske oppe i rummet?  Hvordan mon deres huse ser ud? Har de overhovedet nogle? Har de også en tro ligesom os? Hvis der er andre end os, har de mon så set os? Mon de holder øje med os? Er de gode eller onde? Vil de beskytte os eller overtage vores planet? Mon de er ved at arrangere en erobring af Jorden? Tanken om alle de ting, gør mig mere og mere nysgerrig efter at vide sandheden. Den sandhed, som ingen kender.

     Hvor lang tid tager det mon at finde ’’dem’’? Hvorfor sender man ikke nogle mennesker ud i rummet, så langt de kan komme. De kan få nogle børn, og når de selv dør, kan børnene søge videre, og nå så langt de kan, indtil de selv dør. Sådan kan man fortsætte det, helt ind til man finder svaret om det uvisse. Problemet er måske at finde frivillige mennesker, som er villige til at bruge resten af deres liv i rummet på efterforskningen. De skal også være indstillede på, at deres generation er nogle, der skal være i rummet hele deres liv. Ingen ved, hvor mange generationer det bliver. Men hvert fald nok et par generationer og sikkert også mere. Det vil tage lang tid, men det vil måske også give os alle sammen et svar på vores underen, om der er mon andre end os? Hvordan ville det første møde med et fremmed væsen mon være? Ville vi blive bange for hinanden? Ville vi kunne kommunikere med hinanden på en eller anden måde? Hvad ville reaktionen fra Jordens befolkning mon være? Det kunne være, at nogle af Jordens befolkning, ville flytte hen til den fremmede planet. Eller måske ville de nogle af fremmede, flytte her hen på Jorden.

 

Jeg husker svagt engang for nogle år siden, hvor der var nogle der påstod, at de havde set en ufo, fra deres køkkenvindue, en aften. Det var dog kun et rygte. Men jeg kan huske, at der var mange i min klasse, der troede på det. Jeg troede også selv på det. Den følgende aften var jeg overbevist om, at man stadig kunne se ufoen. Jeg fik håbet igen om, at der fandtes rumvæsner. Derfor gik jeg udenfor for at kigge, om jeg kunne se nogle ufoer, men jeg så den aldrig. Det var ligesom derefter, at jeg begyndte at opgive at se en ufo.

 

Når jeg sidder her og tænker over emnet, vil mit svar være, at der er andre end os. Vi ved blot ikke hvor, men der er sikkert andre. Rummet er uendeligt stort, derfor burde der også være en planet, som minder om vores, det ville næsten være underligt, hvis der ikke var. De væsner der er, er måske ikke ligesom os, men deres kroppe har brug for den samme temperatur, som os for at kunne leve. Planeten har sikkert planter, som vores og have som vores. Måske ligner planterne ikke vores, men de har brug for de samme forhold for at kunne leve. De samme forhold som vores planter har. Måske er der ikke kun en planet, som minder om vores?

     Vi ved intet om dem, de ved intet om os. Det eneste vi kan gøre er at bruge vores fantasi, eller vente til vi måske opdager nogle andre væsner om 100- måske 1000 år eller måske mere. Vi kan ikke gøre så meget, vi bliver nødt til at være tålmodige, selvom det kan være svært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...