In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20391Visninger
AA

70. Kapitel 70 - En tidlig julegave

“Endelig hjemme!” siger jeg for mig selv, da jeg træder ind på mit værelse i mine bedsteforældres hus. Jeg sætter min kuffert på gulvet, tager min taske af, sætter den ved siden af kufferten, og lader mig derefter falde bagover ned i min seng. Den er dejlig blød, ligesom jeg husker den, men det er som om, at der mangler noget. Mangler nogen. Jeg kigger op i loftet, og tænker på alt det, jeg har oplevet den sidste uge. Jeg hører Mel's små fodtrin løbe hen over gulvet, og før jeg får sagt noget, ligger hun oven på mig.

 

“Hejsa!” siger hun og griner. Jeg ler og svarer: “Hej!” Hun glider ned ved siden af mig og vi kigger på hinanden. Hendes selskab, erstatter mit savn til Joe, og det faktum, at han ikke skal sove ved siden af mig i nat. Måske kunne Mel sover herinde i nat?

 

“Ved du hvad?” spørger jeg, og hun kigger spændt på mig.

 

“Jeg har købt en gave til dig,” fortæller jeg og hun farer op i spænding. Jeg sætter mig op og går hen til min taske, hvor jeg lagde gaven i.

 

“Jeg nåede desværre ikke at pakke den ind,” undskylder jeg og rækker hende den pose, hvor hendes Olaf figur er i. Hun hiver posen af, og hendes skrig giver genlyd i hele huset.

 

“Kan du lide den?” spørger jeg og hun nikker bestemt. Hun sætter den på gulvet og krammer min mave. Jeg griner og stryger hende over håret.

 

“Det er jeg glad for,” siger jeg og smiler. Hun giver slip fra mig og samler kassen op, hvor figuren er i. “Skal vi gå ind og finde en plads til den?”

Hun nikker og fører mig ind til hendes værelse, selvom jeg godt kan vejen. Mel's værelse er på størrelse med mit, og er malet i en fin, lyseblå farve. Hun har en køjeseng, hvor hendes skrivebord er nedenunder, en sækkestol, en reol med kasser til alle hendes dukker, bamser og andet skrammel. Lampen i loftet har en skærm med billeder af karaktererne fra ‘Frost’ på, og på gulvet har hun et mørkeblåt tæppe, med snefnug på. Få steder hænger der plakater, også med ‘Frost’-karakterer på, og gardinerne, der indrammer hendes vinduer, matcher fint resten af værelset, med sin lyseblå farve.

 

“Lad os sætte den her,” siger hun, og sætter pakken på hendes skrivebord. Jeg nikker og hun åbner pakken, så hun kan få den lille figur ud. Hun stiller den på bordet og ser meget tilfreds ud.

 

“Perfekt!” siger hun og griner.

“Jeg går lige ind og pakker lidt ud, okay?” spørger jeg og hun nikker. Jeg går tilbage til mit værelse, og prøver på at dele mit tøj op efter, hvad der skal til vask og hvad jeg godt kan bruge en dag mere. Jeg bærer alt det beskidte tøj ud på badeværelset, og smider det i min vasketøjskurv. Måske ville det være en god idé at tage et bad nu? Jeg går hen til væg-telefonen og ringer op til stuen, hvor bedstemor sikkert sidder og strikker.

 

“Bedstemor? Hvor længe er der til, at vi skal spise?” spørger jeg. Der går lidt tid før der kommer et svar, men da der gør, er det ikke min bedstemor som svarer, men bedstefar.

 

“Hun siger, at der er cirka en halv time.” svarer bedstefar og jeg afslutter opkaldet med et simpelt: “Okay, tak.”

 

Kan jeg nå at tage et bad på en halv time? Sikkert ikke. Jeg vælger at blive ved med at pakke ud. Jeg mærker en brummen i min lomme, tager min mobil, hvor jeg ser, at der er en besked fra Zoe.

Zoe: “Hi, Amanda. Remember, that it is today, that we upload our video xxx. Zoe.”


“SHIT!” udbryder jeg og styrter over til min taske, hvor jeg meget gerne skulle have mit SD-kort og min computer. Har jeg overhovedet redigeret den video?! Og er min computer ikke også død?!

 

“Fuck!” råber jeg, og får fat i min SD-kort. Hvad gør jeg så?! Jeg løber op i stuen og ser bedstefar sidde stille og roligt med en kop kaffe i hånden.

 

“Hvorfor så urolig, Amanda?” spørger han og virker alt for rolig end jeg kan håndterer lige nu. Jeg skal bruge en computer NU!

 

“Jeg har behov for en tjeneste,” siger jeg og forklarer om min situation. Han ser med det samme mit problem og tilbyder, at jeg kan låne deres gamle stationær, hvis den kan være til nogen nytte.

 

“Den er altså ikke helt god nok, bedstefar.” siger jeg og prøver på ikke at virke utaknemmelig.

 

“Okay,” siger han og mumler et eller andet, som jeg ikke får fat i. “Kom med mig,” han rejser sig og jeg følger efter ham ned til deres soveværelse. Han åbner døren på deres skab, og tager en indpakket gave ud.

 

“Det var egentlig meningen, at du skulle have haft den, en uges tid før dine terminsprøver, men jeg kan se, at du har brug for den nu.” siger han og rækker mig gaven. Jeg kigger undrende på ham, og sætter mig på sengen, med gaven på mit skød.

 

“Mine terminsprøver? De er da ikke før til jul.” siger jeg. Han ler, men siger ikke noget. Jeg åbner forsigtigt gaven og forstår ingenting. Jeg får tapen af i begge ender, og kan skubbe den rektangulære kasse ud. Kassen er hvid og jeg får med det samme en mistanke om, hvad det er. Jeg måber og kigger op på bedstefar, da jeg opdager, at jeg sidder med en MacBook Air i mine hænder! Han ler og jeg kigger forbløffet ned på kassen.

 

“Ja, altså du skal jo kunne klarer dig i skolen, så det her er en ting, der kan hjælpe dig.” forklarer han. Jeg sætter kassen fra mig og giver ham et kæmpe kram.

 

“Tusind tak, bedstefar.” siger jeg taknemmeligt og kigger igen på kassen. Wauw... Jeg har en MacBook!


Jeg tager kassen med ind på mit eget værelse og får tændt computeren. Jeg svarer på alle dens spørgsmål, og kommer hurtigt igang med at få installeret mit redigeringsprogram. Jeg finder hurtigt ud af hvordan man bruger computeren, og går ellers igang med at redigere videoen. Jeg glemmer fuldstændigt at svare på Zoe’s besked, men lige nu er det her det eneste, jeg kan tænke på. Det skal bare gøres, og så skal den uploades, hvilket ikke kan gå hurtigt nok.

“Amanda, der er aftensmad.” lyder det over højtalerne. Jeg gemmer det, som jeg har redigeret, og går op til aftensmad. Forhåbentlig er det ikke noget, der kommer til at tage lang tid. Jeg sætter mig ned ved bordet, ved siden af Mel, som jeg plejer, og ser, at vi skal have laks.

 

“Min livret.” siger jeg forundret og bedstemor nikker.

 

“Mel, synes at det ville være en god idé.” svarer hun og jeg kigger ned på Mel. Hun virker genert, hvilket er lidt underligt. Jeg tænker ikke videre over det og begynder at spise.
___________________________________________________________________


Jeg spiser den sidste pastaskrue, der ligger på min tallerken, og rejser mig fra bordet.

 

“Tak for mad.” siger jeg og går over til vasken, hvor jeg stiller mine ting. Jeg skynder mig tilbage til mit værelse, så jeg kan få redigeret færdig. Jeg ved, at det er ret uhøfligt at forlade bordet før alle andre, men lige nu er det her vigtigere, end hvad min familie tænker.
___________________________________________________________________

Jeg bruger en times tid på færdiggøre videoen, og uploader den med det samme. En følelse af sejr flyder i mit blod, og jeg føler, at jeg kan gøre alt.


“Bad tid?” spørger jeg mig selv og nikker bekræftende. Jeg smider mit tøj til vask, tænder for vandet og føler endelig, at jeg kan slappe hundrede procent af.

Mens jeg er ved at skylle min shampoo ud, hører jeg min telefon sige noget. Sikkert bare endnu en besked, men jeg bliver ved med at minde mig selv om, at jeg skal huske at tjekke den. Jeg har det med at glemme ting ret hurtigt efter, jeg har sagt, at jeg vil gøre det.

Det første, jeg gør efter mit bad, udover at tørre mig, er at tjekke min telefon. Det er en besked fra Joe.

Joe: “Hey, Bench-Girl, hope you had a great trip home. I had a really great week with you, hopefully, we can do that again someday. Sweet dreams xxx. Joe.”

Jeg smiler og kan mærke et stort savn allerede. Jeg begynder med det samme at besvare beskeden.

 

Mig: “My trip was great! I talked with a guy called Luke most of the time, really cool guy. I already miss you so much... Skype tomorrow? xxx. BG”

Jeg lægger telefonen ved siden af vasken, og starter på at børste mine tænder. Kort tid efter kommer der et svar fra ham:

Joe: “Looking forward to it, and should I be worried about that Luke guy?”

Et smil breder sig på mine læber, og jeg ikke lade være med at le, da jeg svarer på beskeden.

Mig: “No, nothing to worry about. He has a girlfriend, and I have you.”


Jeg spytter ud, skylder tandbørsten og min mund, slukker lyset og går ind på mit værelse. Min video er blevet uploadet, så jeg lukker computeren ned. Jeg kan stadig ikke forstå, at jeg lige har fået en freaking MACBOOK AIR! Jeg slukker lyset i loftet, og lægger mig ned i min seng. Det er dejligt endelig at være hjemme, men ærligt ville jeg hellere ligge ved siden af Joe, end en væg. Min mobil brummer og jeg det skarpe lys blænder mig.


Joe: “Thank God! I just got you, and I’m not going to let you go anytime soon. Sleep tight xxx. Joe.”

Jeg svarer ikke på beskeden, da Joe har afrundet samtalen. Jeg lægger mobilen fra mig, efter jeg har sat en alarm til, og lægger mig derefter til at sove. Jeg har en lang dag foran mig imorgen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...