In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20404Visninger
AA

68. Kapitel 68 - BB = Bench Boy

Endnu engang sidder jeg i en bil på vej til lufthavnen. Jeg kigger ud af vinduet og ser på regnen, ligesom den første dag jeg var her, for snart fire uger siden. Jeg har det bedre, end jeg havde det igår, men stadig ikke helt godt. Jeg mærker Joe's hånd tage min og jeg vender mit blik mod ham. Han smiler skævt til mig, hvilket også får mig til at smile. Tænk at min efterårsferie allerede er gået. Det føles som om, at jeg ankom igår. Taxaen holder ind til siden, og jeg opdager, at vi allerede er nået frem. Jeg træder ud af bilen, mens Joe betaler for turen, og kigger på den høje mørke bygning. Regnen rammer min varme kind og triller ned, som var det en tårer. Joe hjælper mig med min kuffert, og vi skynder os indenfor. Vi finder hurtigt stedet, hvor man tjekker ind og går derefter lidt rundt i lufthavnen. Der er stadig tre kvarter til, at mit fly boarder, så vi har massere af tid. Lufthavnen er fyldt med butikker og caféer, men ingen af dem fanger min interesse. Selvom det er lidt trist, at jeg snart skal hjem, opfører Joe og jeg os som om, at vi har en evighed sammen. Samtalernes indhold er måske ikke det mest spændende, men bare det at være i hans selskab er fantastiskt. Vi kommer forbi en lille legetøjsbutik, og jeg kommer i tanke om, at jeg ikke har købt noget til Mel!

 

“Let's go in here,” siger jeg og tager Joe's hånd. Han rynker på næsen, og det virker ikke til, at han gider.

 

“C'mon, I need to buy something for Mel.” forklarer jeg, og han lader mig trække ham med ind i den lille butik. Den er meget mørkere, end jeg havde forventet, og legetøjet virker meget unikt. Jeg får øje på en lille ugle sparegris og tager den op i hånden. Den er lavet af gummi, og er virkelig underlig at holde ved. Jeg studerer den nærmere og lægger ikke mærke til, hvor Joe er. Jeg mærker nogen prikke mig på skulderen, og jeg vender mig.

 

“BOH!” er der en stemme, der råber. Personen har en ulækker grøn, monster maske på, hvilket forskrækker mig. Jeg skriger og taber den lille ugle. Masken bliver taget af, og Joe kommer til syne bag den, helt flad af grin.

 

“Not funny!” vrisser jeg, tager masken ud af hånden på ham og slår ham på overarmen med den. Jeg går videre rundt i butikken, og efter fem minutter, har jeg købt en fin lille Funko POP figur af Frost karakteren: Olaf.

 

“Isn't it cute?” spørger jeg og viser ham figuren. Han ruller med øjnene og sukker opgivende.

 

“I hate Frozen!” fortæller han og jeg pakker figuren væk.

 

“Me too, but Mel likes it.” forklarer jeg. Jeg ved at hun vil blive glad for den, og det er det vigtigste.

 

Jeg kigger på uret i min mobil. Femogtyve minutter til at jeg skal boarde. Joe og jeg går over mod Gate D, som er der, jeg skal hen. Jo tættere vi kommer på gaten, jo mere nervøs, ked af det og irriteret bliver jeg. Jeg er så træt af, at jeg endnu en gang skal sige farvel til den person, som jeg elsker allermest. Hvorfor kan jeg ikke bare blive her? Det vil jeg meget hellere! Men hvad så med skolen? Og Mel? Jeg er også nødt til at tænke på min familie. Joe hører til her, og jeg hører til hjemme i Danmark. I hvert fald for nu. Jeg ved, at det ikke er sidste gang, at jeg ser ham. Og jeg ved, at vores forhold kan holde, så hvorfor overhovedet være trist? Jeg prøver på at holde humøret højt, selvom jeg ved, at der ikke er længe til, at jeg sidder i et fly på vej hjem. Vi kommer hen til gaten, hvor jeg hurtigt ser, at køen er kort. Joe tager en dyb indånding, og kigger mig dybt i øjnene.

 

“Guess, it's time to say goodbye,” konstaterer han. Jeg nikker enigt og kigger ned i jorden. Jeg prøver at blinke tårerne væk, men en enkelt eller to, drypper ned på min trøje. Joe tager fat under min hage og skubber mit hoved op igen, så jeg kan se ham. Han træder et skridt frem og vores læber mødes i et kys. Noget som jeg vil savne mere end noget andet. Joe ender hurtigt kysset og trækker mig ind til sig i et kram.

 

“I'm going to miss you so much.” hvisker han og kysser mit hoved. Jeg er stille i et øjeblik, og et sørgmodigt smil breder sig på mine læber.

 

“I'm going to miss you, too.” hvisker jeg og ønsker inderligt, at han aldrig vil give slip.

 

“NEXT!” råber damen bag disken. Det er min tur. Joe giver slip, og lader mig gå hen til disken. Jeg afleverer mit pas og min billet, og vender mig om mod Joe. Vi kigger bare på hinanden, og jeg nyder hvert øjeblik. Dette kan være den sidste gang, at jeg ser ham, i virkeligheden, i lang tid. Jeg vil kun komme til at høre hans stemme gennem min telefon eller se ham på en skærm, når vi snakker på Skype.

 

“Here you go.” siger damen og rækker mig mine ting. Jeg bryder øjenkontakten med Joe og går ind i venteværelset. Jeg prøver hele tiden at holde øjenkontakt med ham, bare for hele tiden at have et billede af ham i mit hoved. Han smiler og løfter hans hånd op i et vink. Jeg ler og vinker tilbage. Jeg sætter mig det samme sted, som Mel og jeg sad, sidst jeg fløj hjem. Jeg prøver på at finde min mobil i min taske, da jeg hører en banken på ruden ved siden af mig. Jeg kigger forskrækket op og ser, til mine store glæde, Joe stå på den anden side. Han smiler og vinker igen. Jeg rejser mig fra stolen, så vi står overfor hinanden. Jeg smiler og holder min hånd op på glasset. Han gør det samme og i et øjeblik føles det som om, at glasset forsvinder og vores hænder mødes. Jeg tager min hånd ned og Joe gør det samme. Han begynder at ånde på glasset, og jeg ser, at han skriver noget.

 

“Attention, flight 720 is now boarding.” lyder en stemme over højtalerne. Jeg kigger væk fra glasset et øjeblik, og ser alle rejse sig. Jeg samler mine ting sammen, og skal lige til at gå, da jeg en sidste gang vender mig mod glasset.

Joe har skrevet sin besked færdig, og står bare og kigger på mig. Jeg smiler og læser hans besked: “BG, I <3 U”. Jeg tager hånden op til munden, og kan ikke holde tårerne tilbage. Jeg går hen til glasset, ånder på det og skriver: “BB, I <3 U 2”. Han smiler og holder sin hånd op på glasset. Jeg gør det samme og ler stille.

 

“Miss, you need to leave the waiting room.” forklarer damen, som jeg lod se mit pas. Jeg nikker og tager min hånd til mig.

 

“Bye.” siger Joe, men jeg kan ikke hører hans stemme.


“Bye.” hvisker jeg og går om bord på flyet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...