In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20218Visninger
AA

60. Kapitel 60 - Brighton

“Morning,” siger jeg, da Zoe træder ind i rummet. Hun ser undrende på mig, mens hun gnider sig i øjet. Hendes hår er sat op i en løs knold, som er ved at falde ud, og hun har en stor t-shirt på, med et par løse joggingbukser.

 

“I've made breakfast.” fortæller jeg, mens jeg går over til spisebordet, med en karton juice i min ene hånd. Zoe kigger interesseret på spisebordet, som jeg dækkede for kort tid siden.

 

“Wauw... Amanda, you shouldn't…” siger hun, men jeg stopper hende. At lave morgenmad er da det mindste jeg kan gøre. Hun har hjulpet mig så meget, med YouTube og alt det. Hun fortjener lidt hjemmelavet morgenmad.

 

“Sit down and relax!” beordrer jeg, og hun gør som jeg beder om. Hun tager et spejlæg, lidt bacon og et par cocktailpølser over på hendes tallerken, hvorefter hun presser lidt ketchup ud på kanten. Jeg venter spændt på, at hun tager den første bid, og håber på, at hun kan lide det.

 

“Mmm... This is amazing!” konstaterer hun og spiser videre. Et smil breder sig på mine læber, og jeg tager selv et spejlæg over på min tallerken.

 

“So, are you going back to London today?” spørger Zoe med munden fuld af mad. Jeg nikker og kigger ned på min tallerken. På en eller anden måde er det lidt trist at skulle forlade Zoe. Det føles som om, at jeg lige er kommet, men jeg ved også, at Joe venter på mig hjemme i London.

 

“Maybe we could go for a walk? So that you can see more of Brighton?” foreslår Zoe. Jeg kigger op og smiler.

 

“That would be lovely.”  svarer jeg og tager en tår juice.
___________________________________________________________________

Klokken seks sidder jeg i toget på vej hjem, efter en lang dag med Zoe. Efter vi fik morgenmad gik vi tur på stranden, hvor Zoe viste mig Brighton Pier, som er en mole med en masse spillemaskinen på. Senere på dagen gik vi rundt i Brighton's midtby, mens vi snakkede og kiggede på byens smukke bygninger.

 

“Next station: London Bridge.” siger en stemme over højtalerne. Min mave rumler og jeg leder i min taske efter en müslibar. Ingenting, typisk. Forhåbentlig har Joe lavet aftensmad... Eller i det mindste bestilt noget.

 

Kort tid efter er jeg på stationen, og prøver på at finde ud af, hvordan jeg kommer hjem til Joe og Caspar igen. Jeg mærker en finger, der prikker mig på skulderen og vender mig forskrækket rundt, hvor et kendt ansigt møder mig.

 

“Joe!” udbryder jeg og kysser hans bløde læber, uden at tænke videre over det, men trækker mig hurtigt væk.

 

“And hello to you too.” siger han og ler. Jeg smiler forlegent og Joe følger mig ud til bilen.


Han beder mig om at sætte mig ind i bilen, mens han lægger min taske om i bagagerummet. Jeg ser ingen grund til det, men han insisterede. Jeg gør som han beder mig om, og sætter mig på forsædet. Det er lidt underligt at køre bil i England. De kører jo i den forkerte side, og følelsen af at sætte sig ind på førersædet, rammer mig altid, når jeg åbner den højre dør. Joe sætter sig ind ved siden af mig, og starter bilen.
_________________________________________________________________

Turen hjem til Joe tager længere tid, end den plejer. Jeg er faktisk ikke engang sikker på, at vi kører den rigtige vej.

 

“Joe, where are we going?” spørger jeg usikkert, mens jeg kigger ud af vinduet. Han svarer mig ikke, hvilket gør mig lidt utryg. Jeg kigger over på ham, hvor han sidder uden at fortrække en mine.

 

“Joe?” spørger jeg igen, og det giver et sæt i ham.

 

“Hm… What? Did you say anything?” spørger han og kigger hurtigt over på mig, for så at se ud på vejen igen.

 

“Where are we going?” spørger jeg med irritation i stemmen. Han trækker på skuldrene.

 

“Wait and see.” svarer han. Hvorfor er han pludselig blevet så mystisk? Er der noget han skjuler for mig? Noget han ikke fortæller mig? Kan han ikke lide mig mere? Vil han smide mig ud af lejligheden? Måske kører han mig hen på et hotel, hvor jeg kan bo indtil jeg skal hjem? Amanda tag sig sammen! Tænk positive tanker... Positive tanker…
___________________________________________________________________

 

Cirka ti minutter senere ankommer vi til London Eye. Stedet som jeg forbinder med min mors død... Et sted jeg aldrig har besøgt, kun gået forbi... Jeg kigger opad. Der er godt nok langt derop. Altså til toppen af hjulet.

 

“Are you okay?” spørger Joe, og kigger usikkert på mig. Jeg nikker og smiler anstrengt. Det er ikke helt rigtigt, da stedet får mig til at føle mig en lille smule utilpas, men det fortæller jeg ham ikke.

 

“Come,” siger han og tager min hånd. Foran hjulet er der en kæmpe kø af mennesker, men Joe springer over den. Mange af folkene råber af ham, men det tager han sig ikke af. Vi kommer op til informationen og billetsalget, hvor Joe beder mig om at vente, mens han ordner noget. Han går hen til informationen, og snakker med damen bag disken. Efter kort tid kommer han tilbage til mig og smiler. Jeg har ingen idé om, hvad han tænker på eller hvad det er vi laver her.

 

“So…” starter jeg, men Joe stopper mig.

 

“Wait.” siger han og jeg holder min mund. Vi står i stilhed i noget tid, og jeg ser køen blive mindre og mindre. Hvad laver vi her? Jeg kan mærke sulten melde sig og ville ønske, at jeg kunne få noget mad. Men det kan jeg ikke. Jeg skal stå her i kulden, sammen med Joe og vente på... Ja, hvem ved?!

 

“Sorry, but this one is booked.” hører jeg en sikkerhedsvagt sige. Hvad mener han med det? Der er ingen i vognen.

 

“This way.” siger Joe og tager min hånd. Han går hen til den bookede vogn og går ind i den.

 

“Enjoy your dinner.” siger sikkerhedsvagten og lukker døren bag os. Middag? Hvilken middag? Jeg kigger lige ud og ser Joe stå foran et rødt tæppe, med en flettet picnickurv på.

 

“Surprise!” siger Joe ydmygt og smiler.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...