In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
21583Visninger
AA

56. Kapitel 56 - Ham igen?

*Dette kapitel kan indeholde voldsomme scener eller anstødeligt sprogbrug*

“Dinner is here!” råber Caspar oppe fra hoveddøren. Jeg trækker mig væk fra Joe's læber og ruller over, på den anden side af ham. Vi ligger begge i sengen, kigger på hinanden og smiler. Da vi kom hjem fra Jim og Tanya, var Caspar ikke hjemme, og så førte det ene ligesom bare til det andet. Ikke noget seksuelt, men tæt på. Vi føler begge, at det stadig er for tidligt, men på de få dage, jeg har været her, har vi næsten haft sex to gange. Så om det kommer ske eller ej, har jeg ingen idé om. Jeg lægger mig om på siden. Joe ligger i bar overkrop, men jeg ved, at han har underbukser på. Selv har jeg både bh og trusser på. Det gik lidt hurtigt, da vi først begyndte at kysse, så tøjet røg af som noget af det første. Lige med undtagelse af undertøjet, selvfølgelig, men da vi kom ned til ‘det sidste lag’, slappede vi lidt mere af og fandt ud af, hvad det var, vi havde gang i.

 

“We should probably get going.” hvisker jeg og snor et tot af hans hår, om min pegefinger. Joe lægger sin hånd på min hofte og trækker mig ind til sig.

 

“I think the food can wait,” svarer han og kigger mig dybt ind i øjnene. Jeg bider mig i læben.

 

“Just a few more minutes.” hvisker han og kysser blidt mine læber.
___________________________________________________________________

“What's for dinner?” spørger Joe, da vi går ovenpå hånd i hånd. Caspar vender sig om og kigger på os, som var vi rumvæsener.

 

“Did you guess have sex while I was gone?” spørger Caspar, og kigger mistroisk på os. Jeg laver store øjne og prøver på, ikke at lave øjenkontakt med hverken Joe eller ham. En latter kommer ud af Joe's mund og hans hånd slipper min.

 

“No,” svarer han, og går hen til køkkenbordet, hvor vores mad står i en hvid pose.

 

“And even if we did, then I wouldn't tell you,” siger han og kigger i poserne. Han tager en æske op og kigger nøje på den. “Ah! Indian food... Nice.” Han går hen til spisebordet, med en hvid box i hænderne. Caspar flytter sit forbløffede blik fra Joe og over på mig. Jeg trækker på skuldrene, og går hen til posen med mad, hvor jeg tager en æske magen til Joe's. Jeg sætter mig ned overfor ham og kigger over på Caspar, der stadig står midt i rummet. Jeg vender blikket over mod Joe, som allerede er igang med at spise. Jeg laver et kast hovedet i Caspar's retning. Joe løfter øjenbrynene, kigger på Caspar og trækker på skuldrene, mens nogle nudler falder fra hans mund og ned i boxen igen. Få sekunder efter kommer Caspar hen til bordet, og spiser sammen med os.

 

“If you someday, in the near future, are going to do it, then please warn me, so that I can get out of here.” siger Caspar og tager en slurk vand. Joe nikker bekræftende og spiser videre. Er jeg den eneste, der synes det her er bare en lille smule underligt? Jeg kigger skiftevis på dem begge to, men det virker ikke som om, at de har tænkt sig at uddybe emnet. Jeg ruller med øjnene og spiser videre.

___________________________________________________________________

“You haven't really talked about your family…” påstår Joe, da vi sidder i sofaen senere på aftenen. Vi sendte Caspar ned i supermarkedet for at købe slik, for cirka tyve minutter siden, og han er stadig ikke kommet tilbage. Jeg trækker på skuldrene.

 

“No... I guess not... What do you want to know?” spørger jeg og kigger op på ham. Han har armen rundt om mig og nusser min skulder, ligesom han gjorde hjemme hos Tanya og Jim.

 

“You. I want to know you.” svarer han. Alle mulige minder kører i mit hoved, og jeg beslutter mig for at starte med det basale.

 

“Well, when I was around twelve, my father ran away with some slut. Two weeks later, my mother found out, that she was pregnant.” fortæller jeg og ånder tungt ud, med en anelse irritation i blikket. Joe løfter sine bryn.

 

“Wauw... That's harsh…” svarer han og kigger ligeud. Jeg nikker langsomt og fortæller videre: “Some weeks before my mother's dodate, we found out that my father died of an overdose,”Joe lægger hans hoved ovenpå mit, og jeg kan mærke hans medfølelse.

 

“And, as you know, my mother died last month. So now I only have Mel and my grandparents left.” siger jeg og rømmer mig. Vi sidder i tavshed, i lidt tid og jeg kan mærke, at Joe er rørt af min historie.

 

“You have me, too.” siger Joe og bryder dermed tavsheden. Jeg kigger op på ham igen.

 

“I know…” svarer jeg og læner mig frem mod Joe's ansigt. Hans læber møder mine og en følelse af glæde, løber igennem min krop.

“I'm back!” råber Caspar, da han kommer ind af hoveddøren og afbryder vores kys. Joe og jeg kigger begge op på ham. Han har en stor pose i hånden.

 

“Finally!" svarer Joe og rejser sig fra sofaen, for at se hvad han har købt. Jeg kommer med det samme i tanke om, at jeg lovede Mel, at jeg ville ringe til hende. Jeg rejser mig og går nedenunder. Jeg får hurtigt tastet nummeret ind og trykker på ‘ring op’.

“Hey Mel, hvad så?” spørger jeg Mel, da hun får røret fra bedstemor. Hun griner og fortæller om hendes dag. Hun har været i skøjtehal, sammen med en af hendes veninder fra skolen.

 

“Det lyder sjovt.” svarer jeg og prøver på at finde på noget, som jeg kan snakke med hende om. Det hele er lidt underligt. Altså det her med at snakke med hende igennem en telefon, og ikke ansigt-til-ansigt. Efter vi har snakket sammen i omkring fem minutter, bliver hun nødt til at gå.

 

“Jeg skal til te-selskab.” forklarer hun. Jeg smiler ved tanken og vi siger farvel til hinanden, før jeg lægger på. Jeg lægger telefonen fra mig og går ovenpå igen.

“What are we watching?” spørger jeg, da jeg sætter mig ned ved siden af Joe. Han sidder med en skål ostepops, som jeg tager en håndfuld af. På bordet står der en skål med popcorn og en med kartoffelchips. Hvor meget har Caspar lige købt?

 

“Taken 2, can you pass me the popcorn?” spørger Caspar, som virker enormt optaget af filmen. Joe læner sig ind over bordet og rækker ham skålen med popcorn, uden at tage øjnene fra skærmen.
___________________________________________________________________

Efter at have set en halv time af filmen, vælger jeg at gå en tur, bare for at få lidt frisk luft og lidt alene tid. Jeg går den samme tur gennem parken, som Joe og jeg gik den anden dag. I dag er her ingen guitar fyr, der spiller en sød kærlighedssang, men en gammel mand med en harmonika. Jeg går forbi ham og leder i min lomme efter en mønt, men den er tom. Han virker ikke overrasket over, at han ikke får nogle penge, hvilket giver mig en lille smule skyldfølelse. Jeg går videre og sætter mig på en bænk, som står ved siden af en lygtepæl. Solen er næsten gået ned og den smukke orange malede himmel, lyser parken op. En kold vind rammer min hud, og får mit hår til flyve rundt.

 

“Amanda?” spørger en stemme, som jeg genkender. Hvem den tilhører, kan jeg ikke huske. Jeg kigger rundt, men kan ikke få øje på nogen. Ikke før jeg kigger lige ud. En skikkelse er på vej mod mig, men kan ikke se hvem det er. Han begynder at løbe og lige pludselig, kan jeg genkende ham. Det er Finn!

“Oh my God, hi!” svarer jeg, begejstret og giver ham et kram, da han kommer tæt nok på mig.

 

“Hey, what's up? What are you doing here?” spørger han overrasket. Jeg trækker på skuldrene og vi sætter os ned på bænken.

 

“I needed some air.” svarer jeg og smiler. Han ryster på hovedet og griner.

 

“I meant here in London.” forklarer han og jeg ler af min egen dumhed.

 

“Oh, right! I’m visiting a… Friend, I guess.” fortæller jeg og han nikker interesseret.

 

“Cool.” svarer han kort og kigger ud i den, næsten helt mørke park.

 

“What about you?” spørger jeg og sætter en tot hår om bag mit øre.

 

“Just like you, I wanted some fresh air,” svarer han, og tager et par vanter op af lommen, som han tager på. Han ånder ind i sine dækkede håndflader, og gnider hænderne op ad hinanden .

 

“I missed you at the photoshoot.” siger han og kigger på mig. Nårh ja! Sidst vi snakkede sammen var på toget, hvor han spurgte om jeg ville være model for ham.

 

“I'm sorry, but I…” siger jeg, men han afbryder mig. “I know... It's fine. But maybe, someday, we could figure something out?” spørger han og jeg nikker ivrigt. Det kunne være vildt fedt, at være model. Om så det bare var for én enkelt dag.

 

“I would love to work with you, but I can't promise you, that I'm a good model.” svarer jeg og smiler genert. Det sidste orange lys forsvinder på himlen, og månen dukker op over os. Han ler og gnider igen sine hænder mod hinanden.

 

“Practice makes perfect,” siger han og smiler. Jeg nikker enigt og kigger ned på mine fødder.

 

“I should probably get going. It was so nice to talk to you again,” siger jeg og vi rejser os på samme tid. Han smiler og tager et eller andet op fra hans inderlomme.

 

“Here,” siger han og rækker mig et lille stykke pap. “Now you have my number and email. Let me know next time you're in London, 'kay?” spørger han. Jeg nikker og kigger ned på kortet.

 

“Sounds great.” svarer jeg og lægger kortet ned i min lomme. Jeg giver ham et hurtigt farvel kram og går hjemad igen.
___________________________________________________________________

“Hey.” siger jeg, da jeg kommer ind af døren. Joe kigger op og smiler, da han ser mig. Jeg lægger min jakke på en af stolene, og går over til sofaen. Da jeg går forbi Joe, læner jeg mig frem og giver mig et hurtigt kys på kinden. Jeg ved stadig ikke om vi er kærester eller ej, men jeg vil gerne vise ham, at jeg gerne vil være sammen med ham.

 

“What did I miss?” spørger jeg og tager en håndfuld popcorn, som nu er hos Joe. Han rømmer sig og rynker på næsen.

 

“Not much.” svarer han og vender igen sit fokus mod skærmen. Jeg nikker langsomt og spiser lidt flere popcorn.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...