In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20341Visninger
AA

46. Kapitel 46 - Tilbage i UK

Jeg venter. Og venter. Og venter, men min kuffert kommer ikke ud på rullebåndet. Jeg tror, jeg har ventet i omkring ti minutter nu, men kufferten er ikke til at se. Joe er allerede kommet, eller det tror jeg da. Han skrev til mig, et par minutter efter jeg landede, at han var på vej. Jeg vil nødig lade ham vente. Åh, endelig! Min kuffert kommer til syne for enden af rullebåndet, og jeg går hen til den, tager den ned på gulvet og trækker den hen til udgangen, som fører ind til velkomst hallen. Her er kun meget få mennesker, men jeg kan ikke få øje på Joe nogen steder. Måske er han ikke kommet endnu? Jeg kigger både til højre og til venstre, men han er her ikke. En følelse af tomhed kører igennem min krop, og jeg begynder at trække min kuffert, hen imod udgangen, da jeg hører en velkendt stemme sige: “Hey, Bench-girl! Wait up!”. Jeg vender mig om, og længere nede er gangen står han. Joe Sugg, også kendt som ‘bænkefyren’. Et smil breder sig på mine læber. Jeg giver slip fra min kuffert, lader min rygsæk glide ned fra min ryg, så den lander på gulvet, og løber hen imod Joe, som var jeg i en film. Han begynder også at løbe og efter kort tid, er mine arme omkring hans hals. Jeg kan ikke lade være med at smile, og jeg føler at jeg kan gøre hvad som helst.

 

“Hi…” siger han langsomt, uden at give slip. Jeg ler stille.

 

“Hi…” svarer jeg. Vi trækker os fra hinanden og for første gang i lang tid, ser jeg dybt ind i hans øjne. Joe læner sig fremad og kysser mig blidt på munden. Det er fantastisk endelig at være sammen med ham igen. Bare at mærke hans krop mod min. Mærke hans læber kysse mine. Alt sammen noget der bare er… Fantastisk. Han trækker sig fra kysset og smiler til mig. Jeg smiler tilbage og kan ikke lade være med bare at kigge på ham.

 

“Where's your suitcase?” spørger Joe og kigger rundt i rummet. Jeg blinker et par gange og griner let.

 

“I kinda just left it over here.” forklarer jeg og klør mig i nakken, mens jeg viser vej tilbage mod min kuffert og min taske.

 

“There's no butlers here. You know that, right?” spørger Joe drillende og smiler. Jeg ruller med øjnene, ryster på hovedet og griner. Jeg samler min taske op fra gulvet og skal lige til at tage min kuffert, da Joe tilbyder at trække den for mig.

 

“I think that there are butlers here.” svarer jeg og griner. Joe går med vilje ind i mig, og sammen går vi ud på parkeringspladsen, for at finde en taxa.

Vi snakker hele vejen hjem til Joe, om alt og ingenting. Lige fra venner, youtube og film til bøger, slik og planer for fremtiden.

 

“So, this is where I live,” siger Joe, da vi træder ind i hans og Caspar's lejlighed. Han sætter min kuffert ned og går hen til køkkenet. Lejligheden ligner sig selv må jeg sige. Samme bord, stole, køkken, stue, alt. Selv rodet er det samme.

 

“But, you knew that, right?” spørger han og vender sig mod mig. Jeg nikker og smiler genert. Han ler og åbner et skab, for at få et glas ud.

 

“What should I do with this?” spørger jeg og antager, at han ved, at jeg taler om mine ting. Han kigger rundt og svarer ikke helt, på mit spørgsmål.

 

“Uhm... Just... Just take it downstairs.” svarer han og fylder et glas med vand. Jeg tager kuffertens håndtag i hånden, og trækker den hen over gulvet, indtil jeg kommer til trappen. Jeg bliver vel nødt til at bærer den, hvis jeg skal have den derned. I én bevægelse får jeg trukket kufferten op, så det ligner, at jeg krammer den. Jeg fortryder med det samme, at jeg tog så mange ting med, men heldigvis er det ikke flere kilometer, at jeg skal bære den. Kort tid efter er jeg for enden af trappen, hvor jeg sætter kufferten ned, og prøver på at få pusten igen.

 

“Kæft jeg er i dårlig kondi.”  siger jeg for mig selv, mens jeg tager min rygsæk af. En dør bliver åbnet bag mig og Caspar kommer til syne.

 

“I knew that I had heard that voice before.” siger han og træder ud af døren.

 

“Hi!” siger jeg og giver ham et kærligt kram. Selvom jeg ikke har snakket særlig meget med Caspar, er vi på en måde allerede venner.

 

“Did you just land or..?” spørger han og jeg nikker. Jeg fortæller kort om turen, hvilket han virker meget interesseret i. Jeg hører en anden dør gå op bag mig, og vender mig om får at se, hvem det dog kunne være. En høj skikkelse iklædt klovnedragt, og en uhyggelig klovnemaske, kommer løbende over mod mig. Jeg får et kæmpe chok og et skingert skrig, kommer ud af min mund. Jeg tager mig for øjnene, som om det ville få klovnen til at gå væk. Latter breder sig i rummet, men jeg synes ikke, at det er spor sjovt. Jeg vender mig over mod trappen og ser Joe stå og grine, med et kamera i hånden. Jeg går over mod ham og begynder at slå ham på overarmen.

 

“How could you do this to me?! That's not funny!” siger jeg, og prøver på at virke seriøs. Joe er ved at falde om af grin, hvilket gør det meget sværere at være seriøs.

 

“You should have seen your face!” siger han, og læner sig op ad gelænderet, så han ikke falder.

 

“And you were in this, too?!” spørger jeg Caspar, der har sat sig på gulvet med et smil plantet på hans ansigt. Jeg tager mig til panden, mens jeg stadig prøver at holde masken. Joe rejser sig op, mens han bliver ved med at filme.

 

“Amanda, this is Oli. One of our friends.” forklarer han og peger mod klovnen, der har taget sin maske af. Oli går over mod mig og rækker hånden frem.

 

“Hi, sorry for scaring you, but they made me do it!” siger han og peger på Joe og Caspar. Han er højere end mig, har brunt hår, brune øjne og er kraftig bygget. Jeg kan se, at han har et kamera i hånden, som han sikkert har filmet mig med. Jeg trykker hans hånd, mens jeg smiler venligt til ham.

 

“I'm Amanda, but you probably knew that, right?” spørger jeg, og prøver på at virke frisk. Han griner og nikker bekræftende. Oli og Caspar går ovenpå, mens Joe venter på mig. Jeg lægger min jakke over min kuffert og går over mod Joe. Lige da jeg går forbi ham, prøver han at holde et grin inde.

 

“It's not funny!” siger jeg og går forbi ham.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...