In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
23851Visninger
AA

41. Kapitel 41 - IKEA

“Så er der kaffe!” hører jeg min bedstemors stemme sige over højtaleren. Jeg går hen til væg telefonen og siger, at jeg kommer lige om lidt. Huset har en indbygget væg telefon, som jeg kalder det, i hvert værelse. Det minder lidt om de der små telefoner, som sidder på et lejlighedskompleks, man bruger når man skal ringe på hos nogen. Det er virkelig smart. Så behøver bedstemor ikke gå herned, for at fortælle mig noget.

 

Jeg er igang med at offentliggøre min video, som jeg optog med Zoe, da jeg var i London. Ugen er bare gået så hurtigt! Med tre klik har jeg gjort det, som Zoe viste mig tidligere, og videoen er nu offentliggjort. Jeg sætter computeren ned på gulvet og går op i stuen. Mel, bedstefar og bedstemor sidder allerede ved bordet, og drikker deres kaffe. Mel får selvfølgelig ikke kaffe. Hun får vist nok noget ‘Mathilde Kakao’, men hun kan godt lide at lade som om, at det er kaffe. Jeg sætter mig ned, tager en kop og hælder forsigtigt noget kaffe op i den. Derefter tager jeg mælken og hælder en masse ned i koppen. Jeg kan godt lide kaffe, men der skal være ekstremt meget mælk i, før jeg kan drikke det.

 

“Vil du have en småkage?” spørger bedstemor, og rækker mig fadet med de mange kager på. Jeg tager kun et par stykker, da bedstemors småkager ikke altid smager særlig godt. Hun er ikke en af de bedstemødre, der er gode til at bage, og det ved hun godt selv. Men det stopper hende skam ikke fra at gøre det.

“Hvornår synes du, at vi skal tage i IKEA?” spørger min bedstemor mig, mens hun sætter sin kop fra sig. Jeg trækker på skuldrene. Det ville nok være smart at få det gjort, før jeg starter i skole senere på ugen, og tager over til Joe på fredag.

 

“Jeg har læst på deres hjemmeside, at de har længe åbent i denne weekend. Måske kan vi gøre det efter vi har fået kaffe? Eller er det bedre med imorgen?” spørger hun, før hun rejser sig, for at hente noget ude i køkkenet. Kort tid efter kommer hun tilbage med et katalog og et stykke papir. Hun tager hendes briller på, bladrer op på en bestemt side og viser mig forskellige møbler, som hun tror, jeg vil kunne lide. Mange af dem er ikke lige noget for mig, men der er en stol og en lampe, der ser ret seje ud.

 

“Hvad passer dig bedst?” spørger jeg bedstemor og tager en slurk af min kaffe. Hun tager sin briller af og smiler.

 

“Det er din dag, du bestemmer.” svarer hun og giver mit lår et klem. Jeg nikker langsomt, som om jeg tænker over det, og sætter min kaffekop fra mig.

 

“Hvad med i dag, så?” spørger jeg. Et begejstret smil breder sig på min bedstemors ansigt, hvilket betyder, at hun helt sikkert er glad for mit valg.

___________________________________________________________________


Efter vi har ryddet op, tager bedstemor og jeg i IKEA i Gentofte. Køreturen er ikke specielt lang, så der går ikke lang tid før, vi ankommer til den store blå og gule bygning.

 

“Nå, hvad skal vi lede efter først?” spørger min bedstemor, da vi er kommet indenfor. Hun har allerede taget en gul shoppingpose, en blyant, et stykke papir, til at skrive varer numrene ned på, og en papirs lineal.

 

“Altså, jeg har behov for et skab eller en kommode til mit tøj, et skrivebord, en skrivebordsstol, nogle hylder, en knagerække og noget nyt sengetøj. Og jeg var også ret vild med den der lampe, som du viste mig.” forklarer jeg, uden at lyde som en, der bare vil rage til sig. Min bedstemor nikker bekræftende og griner.

 

“Så er der da noget at tage fat på!” svarer hun og sammen går vi igennem butikken.

___________________________________________________________________


Jeg tror vi kommer hjem med mindst en halv butik. Jeg fik alt det, jeg havde behov for... Og mere til! Udover det, jeg sagde at jeg havde behov for, fik jeg også; En reol til DVD'er og CD'er, gardiner, billedrammer, et par bløde stole, et lille bord og et spejl.

 

“Jeg håber, at du er god til at samle IKEA-møbler, for det er jeg ikke!” konstaterer bedstemor. Jeg griner af hende og lægger de sidste kasser ind i bilen. Klokken er omkring seks, så det er også på tide at komme hjem.
___________________________________________________________________

Jeg åbner hoveddøren og en duft af lasagne fylder mine næsebor. Bedstefars lasagne er den bedste i hele verden og det er så lang tid siden, at jeg sidst har spist noget af den. Bedstemor og jeg hjælper hinanden med at bærer alle kasserne ned på mit værelse. Vi finder ud af, at der er et stykke tid til, at vi skal spise, så vi begynder med det samme at samle mine møbler. Vi starter med skrivebordet, da det nok er den ting, jeg kommer til at bruge allermest, det næste stykke tid.

___________________________________________________________________

 

Det kan godt være at IKEA er gode til at lave brugsanvisninger, men det er meget sværere i virkeligheden, end det ser ud til på tegningerne. Det tager os det meste af aftenen at samle skrivebordet og skrivebordsstolen, men vi holdte også en pause, da vi skulle spise. Efter to timers hårdt arbejde er skrivebordet og den matchende stol, endelig færdigt og jeg kan tage en velfortjent pause.

___________________________________________________________________


Klokken er omkring halv ni, da mit Skype ikon igen siger at jeg har en venneanmodning. Jeg klikker på den, og ser med det samme, at det er Zoe. Jeg accepterer hendes anmodning og kort tid efter hører jeg ringetonen. Nogen vil snakke med mig. Jeg klikker på den grønne accepter knap, og Zoe's ansigt popper op på skærmen.

 

“Heeeey guuuuuuuurl!” siger jeg og griner. Hun smiler og sidder med et eller andet i hånden.

 

“Hello! It's so good to see you again! How are you?” spørger hun venligt. Jeg trækker let på skuldrene, og forklarer hende, at jeg er flyttet ud til mine bedsteforældre.

 

“I hear that you're going to London next Saturday?” fortæller hun og jeg nikker ivrigt. Hun smiler og tager et eller andet ind i munden. Jeg tror, at hun sidder og spiser slik eller sådan noget.

 

“So are you going to school tomorrow, or are you saying home?” spørger Zoe. Jeg skal faktisk ikke starte i min nye klasse før på tirsdag. Min bedstemor aftalte med rektoren på min nye skole, at jeg kunne få en dag til at pakke det sidste ud, før jeg skal starte. Så jeg har imorgen til at få det sidste samlet, men det får jeg næppe gjort.


“No, I'm having a day off tomorrow, so that I can gather myself and relax.” forklarer jeg og gaber. Hun kigger på mig, og efter få sekunder gaber hun også. Vi bryder ud i grin, selvom det faktisk ikke er særlig sjovt.

 

“Did you upload the video today?” spørger jeg. Hun nikker og fortæller, at folk virker meget positive over for mig, hvilket kun er godt. Jeg går på Youtube, bare for at tjekke hvor mange, der har set videoen.

 

“301+ views?!” siger jeg chokeret, og kigger en ekstra gang, bare for at være sikker. Zoe nikker og forklarer, at plusset står for at Youtube ikke har et nøjagtigt tal for, hvor mange der har set videoen.

 

“How many subscribers do you have? Maybe some of my viewers have subscribed to you?” spørger Zoe ivrigt. Jeg trækker på skuldrene og kigger på tallet nær mit billede.

 

“1.203?!” svarer jeg endnu mere chokeret. Zoe griner og lykønsker mig. Tænk at efter at have lagt to videoer ud, har jeg allerede over 1.200 følgere... Det er jo sindssygt...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...