In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20391Visninger
AA

40. Kapitel 40 - Sten, saks, papir!

Jeg stiger først ud af bilen halvanden time senere. Vi er i et stykke udenfor indre København, og vi står foran mine bedsteforældres, grå etplanshus. De har selv bygget det, for cirka ti år siden, men det ser stadig nyt ud. Deres grund er kæmpestor, så selvom huset er meget stort, er der stadig en stor have. De byggede faktisk et værelse til mig, men det er aldrig blevet indrettet. Jeg ved, at der er et badeværelse ved siden af hvert værelse, i den korridor hvor mit værelse er. Mon ikke også, at der er et værelse overfor mit, til Mel? Jeg er ikke sikker på, om de står tomme eller ej. Flyttevognen er allerede kommet, og flyttemændene er igang med at sætte vores ting indenfor.

“Amanda, gider du bærer dine og Melanie's kasser ned til jeres værelser? Flyttemændene har sat dem indenfor døren.” spørger min bedstemor og lukker bildøren i. Jeg nikker og går indenfor. Jeg tager en kasse i hånden, og går ned ad gangen. Solens lys skinner gennem vinduerne, og lyser de hvide vægge op. Jeg kommer hen til den korte trappe, der består af tre trin, som fører ned til korridoren med vores værelser. Jeg går sidelæns ned af de små trappetrin og stopper op. Jeg sætter kassen ned og går først ind på værelset til højre. Værelset har de samme hvide vægge, som resten af huset også har, det samme lyse trægulv, fire vinduer og en dør, der fører ind i til et badeværelse. Der sidder to vinduer for enden af rummet, og to på væggen til venstre. Fra begge vinduer er der en rimelig god udsigt ud over haven. Jeg går tilbage ud i gangen og over mod værelset overfor. Jeg åbner døren, tjekker udsigten og ser at det er den samme. Undtagen i de to vinduer for enden, hvor man kan se ud over en mark og længere nede er havet. Jeg hører trin, vender mig rundt og ser Mel komme ind i rummet.

“Hey! Ud af mit værelse!” siger hun og griner. Jeg går hen til hende, og sætter mig ned til hende.

“Vi slår sten, saks og papir om det, okay?" spørger jeg og holder en knyttet næve frem foran hende. Jeg vil med sikkerhed blive gladere  for udsigten, end hun nogensinde vil. Hun nikker og holder selv en næve frem mod min.

“Sten. Saks. Papir!” siger jeg og holder en flad hånd frem. Jeg kigger over på Mel's hånd og ser en knyttet næve.

“Jeg vandt,” siger jeg, og pakker hendes hånd ind med min. Hun ser trist ud, men trækker på skuldrene, som om det faktisk var lige meget.

“Skal jeg hjælpe dig med dine ting?” spørger jeg og hun nikker ivrigt. Jeg rejser mig op og sammen går vi ud i gangen igen. Mel løber over mod trappen og jeg får øje på kassen, som jeg satte ned tidligere.

“Mel, jeg sætter lige den her ind, du kan bare gå op til døren.” siger jeg og løfter kassen ind på mit nye værelse. Jeg vender ryggen til hende, og hører hendes små fødder løbe væk fra korridoren.

_____________________________________________________________________

“Det var den sidste kasse!” råber en flyttemand til hans kollegaer. En af flyttemændene, Jakob, hjalp mig tidligere med at samle min nye seng. En af hans kollegaer samlede Mel's seng, men var ikke lige den skarpeste ske i skuffen. Og jeg mener ske og ikke kniv. Jakob var nødt til at gå derind, efter han var færdig med at hjælpe mig, og samlede Mel's nye køjeseng hurtigere, end hans ‘ven’ kunne have gjort det.

Bedstemor tog Mel med i IKEA i torsdags, men tog ikke mig med. De var der i flere timer, for at kigge på ting til Mel's værelse, og kom hjem med en køjeseng til Mel, og en almindelig seng til mig. Jeg så den i et katalog tidligere på ugen, og bedstemor købte den med hjem, så jeg ikke behøver at ligge på gulvet. Bedstemor har også planlagt, at vi skal derind en dag, for at finde nye møbler til mig. Vi har jo efterladt de fleste af mine gamle ting på lossepladsen, så jeg har behov for en del nye ting. Jeg går over til vinduet ved siden af døren. Jakob står ovre ved flyttevognen og er på vej ind i den. Han er ret høj, har lyseblå øjne, er meget bleg, har brunligt hår og er omkring nitten. Meget charmerende, men ikke min type. Desuden har jeg Joe... Tror jeg... Jeg ved ikke helt hvad vi er... Venner? Kærester?

“Hvad er klokken?” spørger jeg min bedstemor, der går forbi mig. Hun kigger på sit ur.

“Den er omkring halv tre, så det er snart tid til eftermiddagskaffe.” svarer hun, og går ind i køkkenet. Jeg smiler skævt, og går ned på mit værelse. Der er kun fire flyttekasser tilbage; to med tøj, en med toilet ting og den sidste med ‘andre ting’. Jeg finder kassen, hvor jeg ved at min computer er i. Jeg tager den op, tænder for den og kommer med det samme i tanke om, hvor latterlig langsom den er. Jeg ruller med øjnene, sætter den på gulvet, tager en af kasserne og går over mod døren, der fører ind på mit badeværelse.

Badeværelset er dobbelt så stort, som vores gamle. Der er et badekar, med indbygget bruser, et toilet og en håndvask med skabe under. Det er meget stilet, nyt og er sikkert aldrig blevet brugt før. Der er et par hylder, overfor toilettet; en med håndklæder og resten er tomme. Op ad væggen, der fører ind til mit værelse, er der et skab, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal have derinde. Jeg sætter kassen ned og begynder at pakke ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...