In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20227Visninger
AA

39. Kapitel 39 - Et tomt hus

Jeg sidder et øjeblik i stilheden. Sidder bare og kigger skærmen. Tænk at jeg lige har snakket med Joe... Fyren jeg sagde farvel til, fyren der kyssede mig før jeg tog afsted, fyren jeg glæder mig til at se igen. Jeg lukker Skype ned, og går på nettet for at finde den hjemmeside, som Joe henviste mig til. Der er en masse forskellige ting, som man kan bruge, når man skal filme videoer. Alt fra kameraer og mikrofoner, til tripods og lys. Jeg starter med at kigge på mikrofoner, og finder mærket RØDE, som Joe sagde var det bedste. Det kan godt være, at de er gode, men de er godt nok også dyre! 1200 kroner, bare for en mikrofon?! Jeg finder min sparegris og pung frem, og begynder at tælle sammen hvor mange penge jeg har... 864 kroner og halvtreds øre. Det er ikke engang tæt på... Jeg går på eBay, og leder efter en der er lidt billigere. Jeg finder en til 560 kroner og beslutter mig for at købe den. Jeg kan jo altid sælge den videre, hvis den nu skulle være i dårlig stand. Jeg tjekker lige oplysningerne, så jeg ved hvor den kommer fra. Hmm... Den kommer vist nok fra Italien, men jeg er ikke sikker på hvor i landet. Så burde der ikke gå lang tid før den kommer! Jeg taster mit kortnummer ind, betaler og lukker computeren ned, så jeg kan komme tilbage til Mel. Jeg har ingen idé om hvor meget af filmen jeg er gået glip af, men jeg håber at det er meget, så jeg kan komme i seng. Jeg er fuldstændig smadret efter at have pakket hele dagen, så hvis der kun er ti minutter tilbage, gør det mig ikke noget.

Jeg går ind i stuen og ser med det samme, at der kun er gået cirka femogtredive minutter, så der er stadig lang tid til at den er slut.

“Hej.” siger jeg og sætter mig ned til Mel, på gulvet. Hun er stadig meget optaget af filmen, men jeg kan se, at hun er ved at være ret træt, ligesom mig.

“Hej.” svarer hun og rækker mig skålen med popcorn. Først tror jeg, at hun rækker mig den, fordi den er tom, men den er faktisk halv fuld. Jeg løfter øjenbrynene, tager en håndfuld og propper det ind i munden. Vi ser filmen færdig og for første gang falder Mel ikke i søvn, og jeg får set slutningen. Vi følges ud på badeværelset og gør os klar til at gå i seng igen.

~~~~~~~~~~~~~~1 uge senere - Søndag den 5. oktober 2014 ~~~~~~~~~~~~~

“Her er godt nok tomt hva', Mel?” spørger jeg, og kigger ned på hende. Vi har brugt hele ugen på at pakke ned, og nu er det endelig tid til at køre til København. Jeg fortalte bedstemor om min plan, om at tage til London i efterårsferien, i onsdags. Hun virkede til at have det fint med det, og ændrede planerne, så vi kunne tage afsted i dag.

“Er der flere ting, der skal ud i flyttebilen? For ellers så kan vi godt sende den afsted nu.” siger min bedstefar og stiller sig bag ved os. Vi er midt i stuen og kigger ud i det tomme rum.

“Vi kan lige gå en runde og tjekke.” siger jeg og tager Mel i hånden. Stuen er i hvert fald helt tom, så her kan vi godt lukke af. Der har allerede været en del folk, der har kigget på huset, men vi ved ikke om der er en køber endnu.

Vi går ud i køkkenet og kigger i alle skabene, men de er også alle sammen tomme. Næste rum er Mel's værelse, også dette rum er, ligesom alle de andre rum, helt tomt. Jeg ved med sikkerhed at mit værelse er tomt, men vi tjekker alligevel. Inde på mors værelse er der faktisk noget vi har efterladt, men det er med vilje. Vi skal ikke bruge hendes seng og skab til noget, så vi lader det stå til de næste købere, der så kan bestemme, hvad der skal ske med det. Der er også en del af mine gamle ting, som vi selv har smidt ud. Mange af dem røg ud på grund af, at de ikke vil passe ind på mit nye værelse, eller fordi jeg er vokset fra dem. På badeværelset er der kun de ting, som skal være der, så døren til rummet bliver hurtigt lukket igen. Vi går ud i gangen, hvor bedstefar står klar til at tage os med ud i bilen.

“Klar til at køre?” spørger han og vi nikker. Vi går forbi ham og han låser døren. Min bedstemor sidder allerede i bilen, og strikker et eller andet. Det er altid bedstefar, der kører, så hun kan lige så godt bruge tiden på at strikke. Jeg tager selen på lige, da bedstefar sætter sig ind i bilen. Han sætter nøglen i, bakker ud af indkørslen og kører væk fra vores gamle hjem.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...