In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20385Visninger
AA

38. Kapitel 38 - Skype

“Lad det ske, lad dem se!” synger Elsa inde i fjernsynet. Vi er kun cirka tyve minutter inde i filmen og jeg keder mig allerede.

“Mel, jeg henter lige min computer, jeg skal lige lave nogle lektier, okay?” lyver jeg, som en undskyldning for at hente min computer, og lave noget andet end at se ‘Frost’. Uden så meget som overhovedet flytte øjnene fra fjernsynet siger hun: “Okay.”

Jeg rejser mig fra sofaen, og går ind på mit værelse. Heldigvis er computeren stadig tændt, så jeg behøver ikke vente en evighed på, at den skal tænde. Jeg finder min computer pude i skabet, sætter min computer på den og tager det med ind i stuen igen.

“Skal jeg lave nogle popcorn?” spørger jeg Mel, mens jeg sætter computer puden på sofaen. Heller ikke denne gang kigger hun væk fra skærmen, men nikker bare. Jeg ryster på hovedet, ler og bevæger mig ud mod køkkenet. Popcorns pakken står, som sædvanlig, lige ved siden af mikrobølgeovnen, så de er ikke svære at finde. Jeg tager en pose ud af pakken, smider den ind i mikroovnen og giver den to minutter. Mens den popper finder jeg en skål i køkkenskabet.

“PLING!” Lyder det fra mikroovnen kort tid efter. Jeg fisker forsigtigt posen ud, og hælder de varme popcorn over i skålen. Jeg lader den tomme pose ligge, da den lige skal køle af før jeg smider den ud, og går tilbage ind i stuen. Jeg stiller skålen foran Mel, og hun begynder med det samme at spise fra den. Jeg griner af hende, og løfter computer puden, så jeg kan komme til at sidde der, hvor den står. Jeg starter med bare at surfe lidt rundt på nettet, og spille ligegyldige spil. Måske var det en god idé at bestille en mikrofon? Jeg søger på amazon, men finder ikke rigtig noget. Hvad var det nu for et mærke Joe's mikrofon var fra? Lige pludselig popper, der noget op på min skærm, og den velkendte Skype ringetone kører ud af højtalerne.

“Joe_S ønsker at videochatte.”

Skal jeg tage den eller lade være? Jeg rejser mig fra sofaen, løber med computeren ind på mit værelse og lukker døren. Forhåbentlig vil Mel ikke blive sur på mig. Jeg sætter mig ned, og klikker på accepter knappen. Der er stille et øjeblik og skærmen er sort.

“Hello? Someone there?” spørger en stemme i dårlig kvalitet, og Joe's ansigt popper op på skærmen.

“Joe?” spørger jeg og mærker et smile brede sig på mit ansigt.

“Hi.” svarer han lettet, og hans stemme er i bedre kvalitet nu. Jeg kan se at han også smiler, hvilket får mig til at smile endnu mere.

“Hi.” svarer jeg genert. Bare at se ham på en skærm, får mig til at føle mig tryg.

“It's so great to hear your voice again…” siger han og retter på sit hår. Jeg ler og prøver på at tage mig sammen. Det kan godt være, at det kun er en dags tid siden, at vi sidst så hinanden, men det føles som forevigt siden.

“How's it going in Denmark?” spørger han. Jeg trækker på skuldrene, alt er vel som det plejer.

“Well, I'm moving house, so we need to pack all our stuff down.” svarer jeg og ånder tungt ud. Han er stille, og jeg tror ikke, at han ved hvad han skal sige.

“That sucks... But you can always come back to England, if you want to.” siger han. Var det en invitation eller bare en hentydning?

“Was that an invitation?” spørger jeg nysgerrigt. Hvad koster det overhovedet at komme til England? Joe trækker på skuldrene.

“Sure,” svarer han og tjekker et eller andet på hans telefon. Jeg kan ikke tage til England. Kan jeg? Jeg har jo lige været der, og ville det ikke være dumt at tage afsted igen? Og så endda med så kort varsel...

“Are you serious?” spørger jeg begejstret, og kigger overrasket på ham. Han kigger op på mig og nikker.

“Why not? You can sleep here, I don't think that Caspar has anything against that.” svarer han. En dør bliver åbnet hos Joe og en velkendt, sydafrikansk accent kommer over højtalerne. Det er Caspar. Joe vender sig over mod ham, og begynder at snakke med ham.

“Why did you say my name?” spørger han Joe. Joe laver en bevægelse over mod computeren, og forklarer at han snakker med ‘en’ på Skype.

“Hi, Caspar,” siger jeg, og Caspar kommer til syne på skærmen. Jeg vinker til ham og han smiler.

“Hi, Amanda,” svarer han, vinker tilbage og vender sig om mod Joe.

“So this is who you’ve been so heartbroken over,” siger Caspar med en drillende stemme. Han vender sig over mod computeren igen.

“He has been talking about you none stop, since he came home last night.” forklarer han og bliver skubbet væk af Joe.

“Goodbye, Caspar,” siger Joe og følger Caspar over til døren, der bliver lukket i igen.

“Sorry about that,” siger Joe og sætter sig ned på sin stol igen. Jeg rømmer mig og kører min stol en tak ned.

“So when do you wanna come over?” spørger han og kigger lokkende på mig. Jeg trækker på skuldrene og fortæller lidt mere om, hvad mine bedsteforældre har planlagt. Han nikker og prøver at finde en god dato.

“What about on October 11?” spørger han, og kigger i kalenderen på sin mobil. Jeg rejser mig, går hen til en af flyttekasserne og finder min egen kalender, der tidligere har hængt på min væg. Den 11. oktober... Det er dagen efter vi har fået efterårsferie. Jeg tager kalenderen med hen til skrivebordet og sætter mig ned.

“October 11... Yeah, I can't see why I couldn't come that day.” svarer jeg og et smil breder sig på Joe's ansigt. Han nikker og skriver noget ned på hans mobil.

“Great!” siger han begejstret. En tavshed bryder ud, men den er ikke spor akavet. Det er skønt endelig at kunne snakke med ham igen, i stedet for at skrive.

“How did you even find me here on Skype?” spørger jeg nysgerrigt, for hvordan kunne han dog vide, hvad jeg hedder på Skype, og at jeg overhovedet har en profil?

“I just… Well, I found you on facebook, began to search one here, and I found you.” siger han og smiler genert til mig. Jeg griner for det er kun sådan nogle som Joe, der kunne finde på.

“Well, that isn’t creepy at all,” joker jeg og griner.

“I have something to show you!” siger jeg, og kommer i tanke om mit kamera. Jeg finder flyttekasser, og tager forsigtigt kameraet op. Jeg tager det med hen til computeren, og holder det op foran webkameraet. Joe ser imponeret ud og læner sig frem for bedre at se skærmen.

“I found it in an old drawer,” fortæller jeg, og sætter kameraet ned ved siden af mig.

“Now I only need a microphone, lights and a tripod.” forklarer jeg. Han nikker og forklarer, til min fordel, hvor man kan købe de bedste ting, der skal bruges, når man skal filme. Joe flytter fokus et øjeblik, og kigger tilbage på mig.

“I need to go now, dinner is ready.” siger han med en anelse skuffelse i stemmen. Jeg smiler til ham, for at få ham i bedre humør, men jeg er mindst lige så nedtrykt som ham.

“I'll see you soon, and maybe we can talk tomorrow?” spørger jeg. Han nikker og i et kort øjeblik er der igen stille. Joe bryder tavsheden ved at tage en dyb indånding.

“Bye.” siger han og jeg smiler.

“Bye.” gentager jeg og lægger på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...