In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20234Visninger
AA

34. Kapitel 34 - Skænderiet

Vi vælger at stoppe op, et godt stykke væk fra den nærmeste vej. Mel rækker mig pakken og jeg tager urnen op. Den er lettere end forventet, men der er selvfølgelig også kun ‘sand’ i. Der er stille i et øjeblik og jeg tænker på en god oplevelse, jeg har haft sammen med mor. Jeg kommer i tanke om dengang jeg var cirka fem og hun tog mig med i Tivoli. Det var før vi flyttede væk fra København og Mel blev født. Det var en af de bedste dage, jeg har haft med hende, og nu kan vi aldrig få flere. En tårer triller ned af min kind, og jeg snøfter stille.

 

Jeg skruer låget af urnen, træder hen mod vandkanten og kaster asken ud over vandet. Der går ikke lang tid før urnen er tom, og vandet bliver helt grumset. Jeg sætter urnen på jorden og kigger ud på vandet.

“Farvel, mor.” hvisker jeg stille og lukker øjnene. Jeg mærker Joe's arm lægge sig over min skulder. Jeg lukke forsigtigt øjnene op og kigger om på ham. Han smiler skævt til mig, og jeg kan se hans medfølelse. Han kysser blidt min kind og hviler sit hoved på min skulder. Mel tager min hånd og giver den et klem.

Vi står længe i stilhed. Kigger bare på vandet og udsigten. Jeg ser op på Joe og han fjerner sine arme. Jeg vender mig om og sammen går vi alle tre tilbage mod Tower Bridge igen. ___________________________________________________________________

“How are you feeling?” spørger Joe, efter vi er kommet hen, til der hvor vi mødtes tidligere. Jeg trækker på skuldrene og kigger ned i jorden.

“I'm fine,” svarer jeg kort. “I’m glad, that she can find peace now,” Jeg kigger op og ser at han nikker.

“We should probably get back to the hotel. There's still a lot that we need to pack,” siger jeg og kigger ned på Mel. Hun siger ingenting. Hun kigger bare udtryksløst ligeud.

“Pack?” spørger han uforstående. Jeg rynker brynene og ser forvirret op på ham.

“Yes, pack. We're leaving tomorrow.” svarer jeg. Han virker en anelse fornærmet og er på grænsen til at blive sur.

“What are you talking about?” spørger han og kigger frustreret på mig. Jeg løfter øjenbrynene. Hvad er det han ikke forstår?

“I’m going home tomorrow. What’s not to understand?” spørger jeg irriteret og kigger træt på ham.

“You can't go home. You don't have a home! You're all alone! The only home you have is here!” siger han vredt og jeg fnyser.

“What the hell are you talking about? I need to go home! I have a home! I don't belong here, I belong in Denmark, and so does my sister!” svarer jeg irriteret i det samme tonefald som ham.

“You can’t take care of her, you’re only seventeen!” konstaterer han frustreret og peger ned på Mel. Jeg kigger forbavset på ham. Det sagde han bare ikke!

“When did this become a argue about her? She my responsibility! I can take care of her! You’re not her dad! And you’re not my boyfriend!” siger jeg lidt lavere end før, så vi kan komme tilbage til at snakke.

“Can't you see it? I want you to stay. Here. With me. Amanda, I'm in love with you, and I don't want you to leave me.” siger han og tager min hånd. Jeg kigger ned på vores flettede fingre og derefter op på ham.

“Joe, I... I can't stay here. Even if I wanted to. Mel needs to go home, and so do I. I need to talk to my grandparents, about everything that has happened here. And I need you to let me go. Set me free. I don’t know what this ‘thing’, that we have, is, but maybe one day we could make it work. But right now…” siger jeg, snøfter og tager en dyb indånding, men før jeg når at sige mere har Joe allerede færdiggjort min sætning.

“Right now you need to go home…” siger han, slipper min hånd og kigger ned i jorden. Jeg nikker og går tættere på ham.

“Yes. I need to go home.” svarer jeg, og endnu en tårer triller ned ad min kind. Han kigger op, men uden at se på mig. Han tager en dyb indånding og ingen af os siger noget i lang tid. Jeg prøver at få øjenkontakt med ham, men han bliver ved med at kigge ned.

“Sorry for freaking out I just… ” siger han og kigger endelig op. Jeg smiler og tysser på ham.

“I know. But right now we’re going back to the hotel... I'll talk to you later, okay?” siger jeg. Han nikker og bider sig i læben. Jeg giver ham et kram og begynder at gå hen til den metro nedgang, vi brugte for et par dage siden, og tager metroen tilbage til hotellet.
___________________________________________________________________

Klokken er ved at være mange, da vi kommer hjem, så jeg beslutter at finde en pizzabar. Dem må da der være nogle af her i området. Mel er ved at være sig selv igen, men snakker stadig ikke særlig meget. Vi finder en pizzabar tæt ved hotellet og vi venter i cirka tyve minutter, før vi får vores pizzaer. Vi tager den med hjem til værelset og spiser den der. Har kun et par pengesedler og meget få mønter tilbage, men vi skal selvfølgelig heller ikke købe særlig meget mere. Faktisk skal vi kun betale for frokost imorgen og ikke andet.

“Smager det godt?” spørger jeg, og tager en bid af et pizza slice. Hun nikker og lægger sit stykke pepperoni pizza fra sig. Vi spiser færdigt, tager af bordet og gemmer vores rester til i morgen.

“Så slipper vi for at bruge penge på mad i morgen,” siger jeg, folder noget sølvpapir om resterne og lægger det i køleskabet. Bare for at huske, at det ligger derinde skriver jeg en seddel til mig selv, som jeg sætter op ved siden af min liste med ting, jeg skal huske. Jeg kigger på den og ser at jeg kan krydse tre ting af:

2. Få min tilladelse til mor’s askespredning.
3. Sprede mors aske.

 

“Skal vi spille et spil?” spørger Mel, og trækker mig væk fra mine tanker. Jeg nikker og går væk fra listen, før jeg når at krydse noget af.

“Jeg tror at kortene ligger ovre på bordet,” siger jeg og peger på bordet, der står ved sofaen. Hun går hen til det, finder kortene og begynder at blande dem.

“Hvad vil du gerne spille?” spørger jeg. Hun trækker på skuldrene.

“Det må du bestemme.” svarer hun og sætter sig ned på gulvet. Jeg tager en klud, skyller den, vrider den op og tørrer bordet af.

“Skal vi spille fisk?” spørger jeg og skylder kluden igen. Hun nikker og begynder at dele kortene. Jeg vrider kluden, smider den ned i vasken og sætter mig tilbage til bordet. Vi spiller to spil og jeg lader hende vinde hver gang.

“Hvor er du god!" lyver jeg, og samler alle vores kort sammen i en bunke.

“Skal vi spille et sidste spil, før vi skal i seng, eller skal vi gå i seng nu?” spørger jeg. Hun tænker lidt over det, men svarer et kort tid: “Et spil mere.” Hun smiler og jeg blander kortene.
___________________________________________________________________

Jeg slukker lyset i lejligheden, og gør mig klar til at gå i seng. Mel er ude på badeværelset og børster sine tænder. Jeg går ud til hende og skifter mit tøj, børster tænder, tager makeup af og til sidst tager jeg mine kontaktlinser ud. Vi venter på hinanden, og går sammen i seng. Vi tager hver vores seng, da vi begge to har det med at bevæge os meget, mens vi sover. Mel tager fat i hendes bamse, Benjamin, og krammer den. Jeg kigger over på hende og smiler. Hendes vejrtrækning er allerede ved at blive tungere, hvilket betyder, at hun er ved at falde i søvn. Jeg slukker natlampen, mumler et ‘godnat’ og falder i søvn...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...