In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20237Visninger
AA

33. Kapitel 33 - Listen

Resten af festen er fantastisk. Jeg får snakket med massere af nye mennesker og får hilst på Jim, Tanya, Niomi og Marcus. Jeg er ikke klar over om Caspar er her, hvis han er, så har jeg i hvert fald ikke set ham. Klokken er lidt over tolv, så det er tid til at tage hjem. Der er stadig mange mennesker, da jeg samler Mel's tegninger sammen, men klokken er langt over hendes sengetid, så vi er nødt til at gå. Joe kommer hen til mig og sætter hænderne i hans jakkelommer.

“Ready to go?” spørger han. Jeg får Mel på benene og nikker. Jeg ved ikke om Joe gerne ville blive, men jeg er glad for, at han gider at køre mig hjem.

“Okay, we just need to say goodbye to Zoe, and then we can leave.” siger han og smiler. Menneskemængden er blevet mindre, så det er lidt nærmere at gå rundt. Vi får hurtigt fat i Zoe og siger farvel. Hun giver os begge en gavepose, med hendes produkter i, og et farvel kram. Mel er virkelig træt og det ender med, at Joe tager hende op på ryggen.
_____________________________________________________________________

Turen hjem til hotellet virker længere end turen hen til festen. Måske er det fordi jeg er så træt? Vi får Mel ud af bilen og båret hende op til vores værelse. Jeg lader hende sove i hendes kjole, da det vil være en skam at vække hende.

“I really had a great time tonight.” siger jeg og går ind i stuen. Joe følger efter mig og lukker døren ind til soveværelset.

“Me too.” svarer han og sætter sine hænder ned i baglommerne på hans bukser. Jeg stiller min gavepose på gulvet og sætter mig på sofaen.

“Oh! I almost forgot!” siger Joe og tager noget op af hans lomme. Billedet. Han sætter sig ved siden af mig og giver mig billedet.

“Thanks,” siger jeg og kigger på de små billeder vi tog tidligere.

“That's my favorite.” siger jeg, og peger på det første af de fire billeder. Han griner.

“Yeah, I like that one too,” svarer han. Han rømmer sig og fortsætter: “I should probably get going.” Jeg nikker enigt. Klokken er ved at være ret mange, og jeg er utrolig træt. Han rejser sig og begynder at gå hen til døren.

“Joe?” siger jeg. Han stopper op og vender sig mod mig.

“Will you come to my mother's funeral tomorrow?” spørger jeg, og håber på et ja. Han smiler skævt og nikker.

“Of course.” svarer han, og går videre hen mod døren. Jeg rejser mig og løber hen til ham.

“Thanks. For everything.” siger jeg med mine arme låst omkring hans hals. Han smiler og hvisker ind i mit øre: “You're welcome.” Jeg fjerne mine arme fra hans skuldre og han forsvinder ud af døren.

Jeg går ind i soveværelset, tager min kjole af, hænger den op og gør mig klar til at gå i seng. Jeg har ikke sovet så godt mens jeg har været her, men i dag har jeg det fint. Jeg sover da i hvert fald hele natten.
_____________________________________________________________________

Jeg vågner tidligt næste morgen, for jeg er nødt til at planlægge, hvad der skal ske i dag. Jeg ved at Officer James vil komme med min tilladelse senere idag, så jeg ikke gør noget ulovligt, så det skal jeg ikke stresse over. Hvad skal jeg have på? Hvad har man overhovedet på til en begravelse? Jeg har ikke mistet nogen, udover min far, men jeg tog ikke til hans begravelse. Faktisk ved jeg ikke om min farfar og farmor er i live. Jeg har ikke snakket med dem siden min far stak af, men jeg ærligt så er jeg ligeglad. Jeg har aldrig kunnet lide min farfar og farmor. Bare deres måde at være på, har fået mig til at føle mig... Utilpas. De eneste jeg har tilbage nu er min mormor og morfar, også kendt som bedstemor og bedstefar. Gad vide hvor skal vi bo når vi kommer hjem? Jeg har ikke noget arbejde og jeg skal passe min skole. Det hele er så forvirrende og frustrerende! Jeg håber bare ikke, at vi ender på et børnehjem.

Jeg beslutter mig for bare at tage noget hurtigt tøj på, og derefter skrive ned alt det jeg skal huske, lave og tænke over. Jeg finder et stykke papir og skriver:

“Torsdag d. 25. september 2014

Ting jeg skal når jeg mens jeg er i England:
1. Få min tilladelse til mor’s askespredning.
2. Sprede mors aske.
3. Pakket vores ting.
4. Sagt farvel til Joe

Hvad skal jeg når jeg kommer hjem:
1. Snakke med bedstemor og bedstefar.
2. Finde ud af hvor vi skal bo.
3. Pakke mors ting sammen.
4. Finde et job.”

Jeg tror at det var det hele... Jeg kan altid skrive mere på, hvis jeg føler for det. Jeg tager papiret og hænger det op på køleskabet med en magnet. Jeg kigger hurtigt på uret på min mobil. Den er lidt over ni, men jeg er ikke sulten. Jeg lugter mig under armene. Jeg har virkelig brug for et bad. Jeg sætter mit hår op i en hurtig knold og tager et bad.
___________________________________________________________________

Efter mit bad, finder jeg det tøj, der passer bedst til en begravelse, som så i dette tilfælde er en askespredning. Jeg tager alt tøjet, der har hobet sig op på en af de bløde stole, og folder det sammen. Næsten alt mit tøj lå på stolen, men nu, cirka femten minutter senere, er det hele nede i kuffert igen. Jeg lagde alt beskidte nederst, så jeg ikke kommer til at tage det på igen. Mel vågnede mens jeg pakkede det sammen, og sidder nu ved siden af mig med sine dukker.

“Hvem kan du bedst lide?” spørger hun. “Apple eller Raven?” Hun holder to af hendes dukker op. Den ene, Apple, er klædt i noget rødt og hvidt tøj, og har blondt hår. Den anden, Raven, har meget mørkt tøj på i sorte og lilla farver. Hun har sort hår og ser meget ond ud.

“Apple. Hun minder mig om dig,” svarer jeg kort, og peger på den blonde dukke. Mel fniser og kigger ned på sine dukker.

“Hvad med dig? Hvem kan du bedst lide?” spørger jeg og lukker min kuffert. Hun tænker længe over mit spørgsmål og kigger skiftevis på dukkerne.

“Raven, tror jeg. Jeg kan godt lide, at hun er lidt anderledes.” svarer hun og smiler. Mel har næsten lige haft fødselsdag, og alle de dukker hun har med, fik hun i gave. Jeg er ret sikker på, at jeg gav hende Apple, Raven og en med noget blåt tøj. Jeg har ingen idé om hvad den hedder, men det tror jeg heller ikke gør så meget. Bare at Mel er glad for den.

“Skal jeg bestille noget morgenmad?” spørger jeg og hun nikker ivrigt.

Jeg ringer ned i receptionen, og kort tid efter, kommer de med vores mad. Mel får, som altid, vafler og i dag vælger jeg det samme. Det er jo vores sidste hele dag i London, for vi skal jo flyve i morgen klokken et. Vi sætter os ved bordet og starter begge med en plade vafler.
___________________________________________________________________

Jeg sætter mig ned på gulvet, og roder igennem Mel’s kuffert. Jeg skal finde noget tøj til hende, og også pakke hendes ting sammen. Klokken er ved at være halv et og jeg vil gerne snart høre fra Officer James. En banken afbryder mine tanker. Jeg går hen til døren og kigger gennem dørspionen.

“Når man taler om solen,” mumler jeg og åbner døren.

"Officer James, lovely to see you again! C’mon in!” siger jeg kækt. Han smiler venligt til mig, træder indenfor og rækker mig en konvolut. Jeg lægger mærke til en pakke, som han har under armen, men spørger ikke ind til den. Jeg åbner konvolutten og ser et langt brev. Jeg læser det hurtigt igennem og finder ud af, at det er min tilladelse.

“Thanks.” siger jeg og lægger brevet på spisebordet.

“I have some good news. I’ve talked to Mr. Brown and he says, that you’re going to live with your grandparents.” fortæller han og et smil breder sig på min læber.

“Really?” spørger jeg, bare for at være sikker på, at han mener det. Han nikker igen og jeg smiler taknemmeligt til ham.

“Thank you… For all you and Mr. Brown have done for us.” siger jeg og han smiler forlegent.

“You're welcome. If there's anything you need, then call me,” siger han og rækker mig et visitkort. Jeg kigger ned på det. Der er et billede af ham, en e-mailadresse og et telefonnummer.

“Do you want me to come with the ash later, or do you want it now?” spørger han. Jeg bider mig læben. Det havde jeg helt glemt at skrive på min liste.

“5. Modtage mors aske.”

“Now, please.” svarer jeg og tager en dyb indånding. Han rækker mig pakken, som han havde med. Den indeholder åbenbart min mors urne, men beder ham om at sætte den på bordet, da jeg ikke kan få mig selv til at holde den. Vi siger farvel til hinanden og han går igen. Jeg kigger anspændt på pakken og går væk fra den. Jeg finder min mobil og ringer til Joe.

“And what can I do for you, this lovely thursday, Bench-girl?” spørger Joe i den anden ende af røret. Bare hans stemme får mig til at slappe mere af.

“Why is it, that you never just answer with the word: ‘Hello’?” spørger jeg og han ler.

“Well, that wouldn’t be as fun as this, now would it?” spørger han og jeg ruller med øjnene. Han har ret. Det er en del sjovere at høre på alle hans kommentarer og spørgsmål, end et dumt ‘hello’.

“Can we meet at Tower Bridge in thirty minutes?” spørger jeg og går uroligt rundt i soveværelset. Han er stille, og det lyder som om, han leder efter et eller andet.

“Sure. Anything else I can help you with?” spørger han.

“Nope, that’s all.” svarer jeg og kigger frustreret på pakken med mors urne i.

“Okay then. See you in thirty minutes.” siger han og jeg bider mig i læben.

“See you, bye.” siger jeg og lægger på. Jeg går ud på badeværelset og kigger på mit outfit. Jeg har valgt en hvid top, en sort og hvid stribet nederdel og en turkis taske, bare for at peppe stemningen lidt op. Det hele behøver ikke være så trist. Jeg tager et par nylon strømpebukser på og de samme sko, som jeg havde på igår. Før vi går tager jeg min mobil, nøglekortet, en jakke til os hver, og beder Mel om at bærer mor. Jeg fortæller hende selvfølgelig ikke, at det er hende, da det sikkert ville skræmme hende fra vid og sans. Jeg låser døren til værelset og sammen går vi ned til udgangen.
___________________________________________________________________

Vi får hurtigt fat i en taxa og kører hen til Tower Bridge. Jeg synes ikke, at det skal være ved Tower Bridge at mor skal smides i, men et sted hvor der er mere fredfyldt. Jeg stiger ud af taxaen og kigger mig rundt. Der er en lang græsplæne længere henne og og jeg vælger at det er den retning, at vi skal gå i. Men før vi kan begynde at gå væk fra området, er vi nødt til at vente på Joe. Der er gået lidt over et kvarter før han møder op.

“Hey, sorry I'm late,” undskylder han og giver mig et kram. “How are you? Do you need anything?” Jeg ryster på hovedet og smiler.

“I just want this to be over.” siger jeg og prøver på at holde tårerne tilbage. Han smiler medfølende og vi begynder at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...