In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
21485Visninger
AA

32. Kapitel 32 - The Photobooth

“Hi! I'm Dan, nice to meet you!” siger en høj brunhåret fyr. Han rækker hånden frem mod mig, og jeg trykker hans hånd. Jeg er ikke hundrede procent sikker på, at jeg ved hvem han er, men Joe kender ham. Han har også en ven, Phil, som jeg hilste på tidligere. Jeg har mødt omkring fem andre mennesker, som enten er venner eller i familie med Joe. De er alle sammen meget flinke, det er slet ikke det, men det er lidt mærkeligt. Mel sidder henne ved sofaen og tegner. Jeg kigger af og til over til hende, bare for at være sikker på, at hun er okay. Jeg har bedt hende om at blive ved bordet lige meget hvad. Hun må ikke gå med nogen medmindre det er mig, Zoe eller Joe. De er de eneste jeg stoler på. Men hun sidder bare og koncentrerer sig om sin tegning.

“So are you a YouTuber?" spørger Dan mig, og jeg nikker. Måske er YouTuber ikke det rigtige ord at bruge... Jeg er på YouTube og har lagt én video ud. Hvornår var det nu lige at jeg skulle lægge den med Zoe ud? I næste uge? Det må jeg lige få spurgt hende om. Men jeg ville ikke kalde mig selv for en YouTuber. Han smiler.

“Oh, cool. I haven’t seen you before. Are you new?” spørger han og jeg nikker igen.

“Uploaded my first video this week.” svarer jeg og han kigger overrasket på mig.

“Wow! Well, welcome to the community.” siger han og jeg smiler venligt til ham, som et ‘tak’.  

“So did you guys meet through YouTube?” spørger han, og kigger skiftevis på mig og Joe. Joe ryster på hovedet og forklarer, at vi ikke er kærester eller noget. Han fortæller ham også historien om hvordan vi mødtes.

“So, you literally just went on a date with a stranger?” spørger Dan og griner. Vi griner med, selvom det ikke er særlig sjovt.

“Yeah.” siger jeg kort. Dan er sikkert meget venlig, men det virker som om, at han ikke har særlig meget situationsfornemmelse.

“I should probably go over and check on Mel. It was nice meeting you.” siger jeg, som en undskyldning for at gå. Joe nikker bekræftende. Jeg smiler en sidste gang til Dan og går min vej. __________________________________________________________________

Jeg sidder med Mel i cirka to minutter, før Joe kommer.

“Hey,” siger han kort. Jeg ser op på ham og nede fra gulvet, virker han enormt høj. Han rækker hånden frem, og hjælper mig op på benene igen. Han trækker mig ind til sig, så han kan snakke i stedet for at råbe til mig.

“Wanna get some fresh air?” spørger han. Jeg trækker mig væk, så han kan se, at jeg nikker. Mel er stadig travlt optaget af sin tegning, så jeg lader hende sidde. Jeg følger efter Joe og forsøger, så godt som jeg kan, ikke at gå ind i nogen.

Det er allerede ved at blive mørkt, selvom klokken kun er lidt i otte. Det er jo heller ikke sommer længere. September er den måned, hvor man ikke kan finde ud af, om man skal tage kortærmede eller langærmede trøjer på. Gad vide om drenge har det problem? Jeg har da set mange fyrer i kortærmede, når det har sneet i Danmark. Måske er det forskelligt? Hvorfor er det lige, at jeg spekulerer på det her? Jeg får en kuldegysning, da en kold brise rammer min hud.

“Chilly, ha'?” konstaterer Joe og kigger op på himlen. Jeg nikker og får presset et smil frem. Joe står et par meter fra mig, men han begynder at gå hen imod mig. Han tager sin jakke af og giver mig den på. Den er lidt for stor, så det er kun mine fingerspidser man kan se forenden af hvert ærme.

“I didn't know, that you were a gentleman.” siger jeg og optager alt varmen fra Joe's jakke. Han begynder at grine.

“There's a lot of things, that you don't know about me.” siger han med et smil og lægger armen om mig.

“Like what?” spørger jeg nysgerrigt. Han trækker på skuldrene, og jeg skubber let til ham.

“C'mon, tell me!” Han smiler, ryster på hovedet og vi går videre ned af vejen foran bygningen, hvor Zoe's fest bliver holdt. Kun en lygtepæl, og lyset der stråler gennem vinduerne, lyser gaden op. Der er ingen biler. Kun os.

“I'll tell you one day.” siger han efter noget tid. Ingen af os siger noget, og den kolde luft er begyndt at trække igennem Joe's jakke.

“Will you promise me something?” spørger jeg og bryder tavsheden. Vi er kommet ned for enden af vejen, og er stoppet op.

“Betting on what it is.” svarer han og kigger ned på mig. Jeg kigger op. Månen er lige over os, med massere af stjerner rundt om. Jeg holder en pause og kigger op på ham.

“That we will stay in contact. Also after I get home.” siger jeg og kigger over på ham. Han nikker.

“Of course,” svarer han og kærtegner min kind. Jeg lægger mit hoved på hans skulder. Det er dejligt at få bekræftet ens følelser, uden det bliver for meget.

“We should get back to the party.” siger han og jeg kan mærke at jakken ikke længere hjælper, så jeg nikker kort.
___________________________________________________________________

“Thanks,” siger jeg, da jeg rækker Joe hans jakke. Vi kommer ind lige i tide til Zoe's tale. I talen takker hun hendes familie, venner og mange andre. Resten af aftenen går rimelig godt, og jeg får da også snakket med Zoe.

“Oh my God! We need to take a picture in the photo booth!” siger jeg, da vi går forbi fotomaskinen. Joe virker lidt afvisende.

“Please…” siger jeg lokkende og laver hundehvalpe øjne. Han sætter sin hånd om i nakken og ånder rundt ud.

“Fine.” svarer han. Jeg tager hans hånd og trækker ham med ind i maskinen.

“Ready?” spørger jeg og holder min hånd på knappen.

“Ready.” svarer han og jeg trykker på knappen. 3. 2. 1. Vi laver begge to et skørt ansigt og maskinen tager et billede. 3. 2. 1. Denne gang smiler vi normalt. 3. 2. 1. Jeg gør mig skeløjet, så jeg kan ikke se hvad Joe laver, men jeg går udfra, at det også er et skørt ansigtsudtryk. 3. Jeg laver trutmund til kameraet. 2. Det samme gør Joe. 1. Lige før billedet bliver taget, vender han sit hoved og presser hans læber ind mod min kind. ‘ENJOY YOUR PICTURES!’ Står der på skærmen. Joe kravler ud og det samme gør jeg. Udenfor er der en skærm, hvor vi kan skifte vores billeder ud med billeder af de andre gæster, der har taget billeder i maskinen. Vi vælger at beholde de billeder, som vi selv tog, og printer to eksemplarer ud.

“Aw... Cute!” siger Joe og peger på det billede hvor vi smiler normalt. Jeg griner og kigger ned på mine eget eksemplar. Jeg rører ved min kind, der hvor Joe kyssede mig, og kigger på billederne. Jeg smiler og jeg må indrømme, at jeg ikke har noget imod det.

“I don't have a bag, can you carry this for me?” spørger jeg og rækker Joe mit billede af os.

“Sure,” siger han og tager billederne ud af min hånd. Han putter det forsigtigt ned i hans baglomme, og sammen går vi ind for at få os nogle snacks...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...