In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
21572Visninger
AA

30. Kapitel 30 - En dag med Mel

Jeg vågner tidligt næste morgen, sætter mig op og kigger til venstre. Ikke engang Mel er vågnet, og hun plejer at være oppe før klokken halv ni. Jeg gnider mig i øjnene, så alting ikke er så utydeligt, og opdager at jeg glemte at tage mine kontaktlinser ud i går. Jeg plejer aldrig at sove med dem, men nogle gange glemmer jeg det. Jeg skubber dynen væk, og sætter mine fødder ned i mine Totoro-futsko. Jeg går ud på badeværelset, men støder ind i en lampe og en af de bløde stole, hvor mit tøj er ved at hobe sig op, på vej derud. Vejen til badeværelset er længere end jeg troede, men i sidste ende kommer jeg derud. Jeg tager linserne ud og leder i min makeuptaske efter min boks med linser, uden held. Jeg må have glemt den derhjemme!

“Typisk,” mumler jeg og beslutter at børste mine tænder. Hvor er det lige at man kan finde et par linser? Det er ikke bare noget man kan købe i et supermarked... Eller kan man? Hvad ved jeg, det kan man måske her? Jeg spytter ud og skylder min mund i det mundskyl, som hotellet har sat frem for flere dage siden. Det smager forfærdeligt, så det ryger også ned i vasken. Måske har mor taget nogle med? Jeg finder hendes toilettaske, der har fået plads på gulvet, og leder den igennem. Ingenting.

“Fucking BULLSHIT!” bander jeg for mig selv. Jeg er ikke typen, der bander, men nogle gange ryger det bare ud af mig.

“Så går vi over til plan B,” siger jeg stille og går ud af rummet. Jeg ved at der er et par nød briller i min kuffert, hvis nu noget som det her, skulle ske.

Efter at have stødt ind i utallige ting, ender jeg på gulvet foran min kuffert. Der er ikke specielt meget tilbage i den, da alt mit tøj ligger i en stor bunke på stolen. Det tager mig kun få sekunder, før jeg sidder med mit brilleetui i hånden. Jeg tager dem op og kigger igennem dem. Glasset er lidt fedtet, men der ligger en pudseklud i etuiet. Jeg tager dem på og kan endelig se noget igen. Jeg roder bunken med tøj igennem, for at finde et sæt tøj, og vælger det tøj, jeg havde på den dag vi ankom. Jeg sætter mit hår op i en hestehale og begynder at dække op til morgenmad. Mel vågner ved lyden af mig, der sætter tallerkener på bordet, og jeg beder hende om at tage noget tøj på. Jeg ringer ned til receptionen og beder om at få vores morgenmad leveret. Kort tid efter ankommer vores mad, og vi kan begynde at spise.

“Skal vi til fest i dag?” spørger Mel, med munden fuld af vafler. Jeg nikker og tager en bid af den halvspiste bolle, der ligger på min tallerken. Mel smiler spændt og spiser videre.
___________________________________________________________________

Klokken ti minutter over tre banker det på døren. Jeg rejser mig for at åbne den og ser, til min store overraskelse, en tjener stå med to bøjler. Han rækker mig dem og jeg tager imod dem med et forbløffet ansigtsudtryk. Før jeg lukker døren giver han mig et lille smil. Jeg smiler tilbage og skubber døren i.

“Hvem var det?” spørger Mel, og ser interesseret på de to bøjler. De har et eller andet stof, der dækker dem, så vi kan ikke se hvad det er. Jeg trækker på skuldrene og lægger dem forsigtigt på sofaen. Jeg åbner kortet og begynder at læse:

“For my date; Bench-Girl and her little sister, Melanie.

Just a little something for tonight. See you at six!

xxx Joe”

Jeg åbner forsigtigt den første, og største, bøjle pose og ser den smukkeste kjole, jeg nogensinde har set. Den er i en mørkere beige farve, med et sort bælte og sorte blonder i kanten.

“Wauw…” er det eneste jeg kan sige. Jeg er mundlam, målløs og overrasket. Mel kommer løbende og ser på kjolen.

“Wauw! Skal du have den på i aften?” spørger hun og jeg nikker uden at sige noget. Tænk at Joe bare har købt mig en kjole! Og så endda en rigtig smuk en. Ikke at han ikke har god smag, men det kan være svært for nogle drenge at købe tøj til piger. Jeg tager kjolen med ind i soveværelset, hvor der er et skab ingen af os har haft brug for, før nu. Jeg hænger den derind, for at den ikke skal blive krøllet. Jeg går tilbage ind i stuen, hvor Mel venter i spænding på, at jeg skal åbne den anden pakke. Den er lidt mindre end den anden, men jeg åbner den med samme blidhed. Denne gang ser jeg også en kjole, men den er til Mel. Den er stribet og med en lille butterfly oppe ved halsen. Jeg smiler og siger: “Den er til dig, Mel.” Vi ser på hinanden og begynder at grine. Jeg tager den med hen til skabet, hænger den derind og går tilbage til Mel. Hun løber over for at tænde radioen. Den er på 70'er kanalen og ‘Dancing in September’ spiller ud af højtalerne, på den lille radio.  Hun skruer højrere op og begynder at danse vildt rundt. Hun får mig lokket med og jeg danser lige så vildt som hende. Hver gang omkvædet kommer skråler vi med.

“Aaaa-i-aaa, said that you'd remember. Aaaa-i-aaa, Dancing in September!” Jeg trækker i sofabordet, for at få mere plads til os. Jeg tror aldrig, at vi har haft det så sjovt sammen før. Det hele er som om, at mor bare kunne træde ind og danse med os. Men det kan hun ikke... Og jeg må få taget mig sammen, og få planlagt den askespredning. Jo før, jo bedre! Men lige nu vil jeg bare være her, og have det sjovt, sammen med Mel. Ingen andre end hende. Vi lægger os ned på det bløde tæppe, for at få vejret, efter at have danset så intenst. Min briller dugger nede i bunden, fordi min hud er så varm og luften er så kold. Vi ligger bare og kigger op i loftet, da det igen banker på døren. Jeg får et chok og tror at tiden er løbet fra os, men jeg jeg ved at klokken kun var lidt over tre, da tjeneren kom med pakkerne.

Jeg skynder mig op og åbner døren, hvor der står en fremmed foran mig. Han er høj, mørk i huden, brune øjne og skaldet. Han ser træt ud, som om han har været oppe hele natten. Han har en uniform på, men jeg kan ikke se hvor han kommer fra.

“Hello?” siger jeg forvirret. Han kigger et øjeblik bare på mig, før han begynder at tale.

“Hello, I'm Officer James from London Police. May I ask you some questions?” spørger han og ser alvorligt på mig. Det må være ham, der skal fortælle mig lidt mere om ‘min situation’.

“Sure. C’mon in,” siger jeg kort og træder til side, så han komme forbi mig. Han sætter sig ned og tager hans hat af.

“I’m here to talk about your mother and the social services.” siger han og fortrækker ikke en mine. Jeg nikker og går hen for at slukke radioen.

“Mel, gider du gå ind og lege inde i soveværelset?” spørger jeg. Hun er helt med på hvad det her handler om, og følger min ‘ordrer’ uden nogle spørgsmål. Jeg går tilbage til bordet.

“Do you have any coffee?” spørger han træt, og jeg nikker bekræftende. Jeg går hen til køkkenet og tager elkedelen i hånden.

“Yeah, one second.” siger jeg og hælder noget vand i elkedlen, hvorefter jeg tænder den. Da den er færdig finder jeg en lille kaffekande, hælder noget kaffe ned i en tragt med et filter i, og derefter vandet. Da vandet er færdigt med at løbe igennem, tager jeg tragten op, stiller den i vasken og lukker for kanden. Jeg finder en kop, som jeg stiller foran ham sammen med kanden, og sætter mig ned overfor ham.

“Thanks,” siger han, nikker og begynder at snakke.

“Your mother was in an accident. And this isn't easy to say, but...” han stopper op og kigger ned i bordet. Jeg prøver at få øjenkontakt med ham.

“I know that my mother is dead.” siger jeg og han kigger hurtigt op, som om han lige pludselig er blevet lysvågen.

“Okay?” siger han og fortæller om ulykken, noget om sygehuset og hvornår vi kan komme hjem.

“So, you can come home this Friday, but we still don’t know who your guardians are going to be.” informerer han og jeg nikker langsomt. Jeg håber dybt og inderligt, at det bliver bedstemor og bedstefar.

“Okay, uhm... So, can I spread her ash or something like that?” spørger jeg. Han fortæller mig, at det ikke er lovligt uden tilladelse. En tilladelse han godt kan skaffe mig.

“Where do you want to do it?” spørger han og jeg trækker på skuldrene.

“The Thames, maybe?” siger jeg og han nikker bekræftende.

“That sounds like a good idea.” siger han og smiler.

Efter at have snakket det igennem siger vi pænt farvel til hinanden, og han går.
___________________________________________________________________

Da klokken er halv fem beslutter jeg mig for, at både Mel og jeg skal have et bad, før vi skal gøre os klar til at tage af sted.

“Vil du med i boblebad?” spørger jeg Mel og hun nikker ivrigt.
___________________________________________________________________

Det er dejligt at slappe af og få et bad. Efter et kvarters tid rejser jeg mig op, og går over til bruseren. Jeg vasker min nøgne krop i det varme vand, da det er nemmere at blive ren under en bruser, end i et boblebad. Jeg vasker også mit hår i det shampoo, der stadig bliver skiftet hver dag, selvom vi ikke bruger det. Lige udover den dag hvor Joe blev natten over. Det undrer mig lidt, at det er hvad jeg husker bedst fra den dag. Min mor døde den dag, men jeg husker stadig, mest af alt, at Joe blev hos mig. Efter jeg har vasket mig hjælper jeg Mel.

“Du skal holde dig for øjnene og kigge opad, mens jeg vasker dit shampoo ud, okay?” siger jeg, og tager fat i brusehovedet.

“Okay.” siger hun, og tager hendes små hænder op foran øjnene. Jeg tænder for vandet og skyller hendes tynde blonde hår. Hun har faktisk ikke fået vasket sit hår, siden vi tog hjemmefra, hvilket får mig til at føle mig som en dårlig ‘forældre’. Men hendes hår er ikke fedtet, og hun ikke lygter, så tror jeg ikke at det gør så meget.

“Så!” siger jeg og slukker for vandet. Jeg har lagt fire håndklæder frem. To store og to små. Jeg starter med at give et af de små til Mel, så hun kan begynde at tørrer sig. Derefter bukker jeg mit hoved forover, skubber alt mit hår væk fra nakken og vikler mit håndklæde om det. Det er den nemmeste måde at få sit hår til at tørre, hvis man ikke har en hårtørrer ved hånden.

“Vil du have en til håret?” spørger jeg, men hun ryster på hovedet.

“Det har jeg ikke brug for.” siger hun og tager hendes håndklæde op til hovedet, for at tørrer det.

___________________________________________________________________

Klokken er blevet lidt over seks og jeg kan mærke stressen melde sig. Jeg har kun fået mit undertøj på, fordi jeg skulle hjælpe Mel med hendes kjole. Jeg har heldigvis fundet et par kontaktlinser, så jeg behøver ikke se dum ud, med mine nørdede briller.

“Har du nogle sko du kan tage på, Mel?” råber jeg ude fra badeværelset. Jeg er ved at krølle mit hår, og har ikke tid til at hjælpe hende lige nu. Hun kommer ud på badeværelset, for bedre at kunne hører mig.

“Åh! Mel, pas på du ikke glider. Der er lidt vådt herude.” siger jeg og kigger på hende. Hun har sin kjole på, med et par sorte H&M ballerinaer på sine fødder. Over skulderen har hun en lille sølvtaske, hvor hun har noget papir og nogle tuscher, hvis nu hun skulle komme til at kede sig. Hun har fået lov til at låne en af mine EOS-læbepomader, så hun kan føle sig lidt ekstra fin, selvom man jo ikke helt kan se dens effekt. Jeg har sat hendes hår op i en lille knold, men har ladet to totter hænge ned foran hendes ører.

“Skal vi krølle dine totter?” spørger jeg og knæler ned til hende. Hun går lidt tættere på mig, og holder sit hoved helt stille. Det tager kun et minut, og så er hun færdig. Selv mangler jeg kun få dele af min venstre side, før jeg er færdig.

Jeg når lige at kigge på min mobil, mens jeg kæmper med min kjole. Den er tyve minutter i seks nu. Jeg får kjolen på, uden at ødelægge mit hår, så nu er det tid til at lægge makeup. Jeg starter med en foundation, derefter concealer, så mine øjenbryn, øjenskygge, mascara og til sidst mine læber. Jeg finder et par sorte højhælede sko i min mors kuffert, som jeg tidligere har brugt, når jeg har været til fester derhjemme. I min egen kuffert, finder jeg mine diamant øreringe, som jeg fik i konfirmationsgave, og en ugle halskæde jeg fik af Frida, før hun tog afsted til Sverige. Jeg når lige at rette på min kjole, da det banker på døren. Denne gang er det hverken en tjener eller en politimand, men Joe. Han har par sorte bukser på, en hvid skjorte og en sort jakke uden over, hvor der er syet et par stykker læder på. Han smiler til mig og jeg kan se, at han har en rose i hans hånd.

“You look amazing.” siger han og rækker mig rosen.

“Thanks.” svarer jeg og tager imod rosen. Jeg skynder mig at finde et glas, fylde det med vand og sætte rosen ned i den.

“Ready to go?” spørger han, da jeg kommer tilbage. Jeg nikker og vinker Mel hen til mig. Jeg tager nøglekortet og lukker døren i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...