In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20249Visninger
AA

3. Kapitel 3 - Er foval en form?

"That will be... five pounds please." siger taxachaufføren og holder venstre arm op.

"Okay... One second I just need to find my wallet..." svarer mor med en søgende stemme. Hun har hele armen nede i tasken, og prøver desperat på at finde sin pung. Jeg kigger ud af vinduet og ser på regnen.

"Gad vide hvilket vejr det er i Danmark?" mumler jeg for mig selv. Faktisk er jeg ret ligeglad med, hvordan vejret er derhjemme, men når man keder sig, stiller man tit meningsløse spørgsmål.

Da vi kommer ud af taxaen, står vi foran det største hotel jeg nogensinde har set. Bygningen er formet i en blanding mellem en oval og en firkant. En foval? Selve muren er pudset hvid, og der er massere af vinduer.

"Wauw... Er det ikke smukt?" spørger min mor med et blik, som siger... Ja, 'wauw'. Mel ser ikke ud til, at være fascineret af hotellet. Hun kigger nu mest af alt opad.

"Moar?! Hvorfor drypper der vand ned fra skyerne? Gør det ikke kun det i Danmark?" spørger Mel med sin lyse stemme. Og det er så et glimrende eksempel på et af hendes 'små ligegyldige spørgsmål'. Mor går over til hende, tager hendes hånd og sammen går vi alle tre ind i forhallen, og videre hen til receptionen.

"Hello and welcome to Dollops Hotel," siger receptionisten, som minder mig en del om stewardessen fra flyet. De har begge to det der falske smil.

"Have you booked a room, Miss?" spørger hun og kigger på min mor med et stort smil, som bare skriger falskhed. Jeg falder nu ikke for hendes 'charme', eller hvad man nu skal kalde det.

"Jeg kigger mig lige lidt rundt..." siger jeg stille, mens jeg begynder at gå ind mod midten af rummet. Jeg kigger op og ned ad murene. På alle billeder, spejle, lamper og sedler. Jeg må ligne en robot, som scanner noget. Tanken får mig til at fnise og jeg kigger lige ud. Jeg får øje på noget, som ligner et stakit, og jeg begynder at gå hen imod det. Da jeg kommer tættere på, kan jeg se, at det er en slags afskærmning af glas. Ligesom dem, der er i indkøbscentre. Husets arkitekt må også have tegnet nogle indkøbscentre, for det her ligner noget fra et center. Da jeg kommer helt hen til afskærmningen, kan jeg se, at der er mange flere etager, end jeg lige havde regnet med, og at afskæringen går hele vejen rundt i en oval form. Jeg kan se gulvet på den nederste etage og glastaget, der er helt øverst oppe. Det må være dejligt lyst, når der er solskin, men nu er der bare mørkt. Det eneste, der får rummet til at lyse op er de små lysekroner, der hænger rundt omkring. Jeg kigger ned og tæller etagerne. Det ser ud som om, at vi er på tredje sal, og at der er omkring seks etager op og to ned. Længere henne kan jeg se et par rulletrapper og en elevator. Det her sted er enormt!

"Amanda?! Amanda?! Hvor er du søde?! Vi har fået vores værelsesnøgle!" råber en velkendt stemme. Jeg vender mig rundt og får øje på min mor, der leder efter mig, henne ved receptionen. Jeg forstår ikke, at hun ikke kan se mig. Vi er de eneste, der er her lige nu.

"Kommer mor!" råber jeg, og begynder at gå tilbage til receptionen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...