In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20231Visninger
AA

26. Kapitel 26 - At tilsidesætte ens lillesøster

Det kan godt være at jeg lød selvsikker, da jeg sagde til Joe, at Mel og jeg selv ville gå rundt i London, men nu er vi gået i stå og Mel er ved at blive utålmodig. Indtil videre har vi set Big Ben, London Eye og Themsen. Themsen er ikke så svær at overse, da den løber ved Big Ben, London Eye, Tower Of London og Tower Bridge. Vi har hverken set Tower Bridge eller Tower Of London, hvilket jeg håber er det næste vi kommer til at se. Det der med at finde vej er ikke lige mig, så vi beslutter os for at holde en pause og få lidt at spise. Der er en café tæt ved London Eye, så den tager vi. Ved siden af den er der en boghandel, som der af og til kommer mennesker ud af. Jeg kigger ud over Themsen og hen til Westminster Bridge. Da vi gik over den, var der stadig afspærring, men jeg prøvede at tænke på noget andet. Vi går indenfor på caféen og jeg finder en sandwich i en køledisk. Jeg kigger ned på Mel, der har fået fat i en pose med noget, der ligner en toast.

“Vil du gerne have den?” spørger jeg. Hun kigger op på mig og nikker. Hun rækker mig den og vi går op til disken for at betale.
___________________________________________________________________

“Hvor skal vi hen nu?” spørger Mel efter vi har spist. Jeg trækker på skuldrene. Vi står igen udenfor i det kolde, mørke vejr. Jeg kan mærke den kolde luft igennem min jakke og jeg er bange for, at Mel også fryser. Hendes pinke jakke er heller ikke ligefrem lavet af det tykkeste materiale.

“Lad os finde et kort og tage hen til den store bro.” siger jeg og det gør vi. Der er en turistinformation nær London Eye, og vi går derind. Inden for døren er der en enorm lang kø og foran mig står der en dispenser, der spytter små sedler ud med numre på. Jeg kigger op på tavlen med numre, der viser hvilket nummer, som bliver ekspederet lige nu; nummer enogtres. Jeg kigger opgivende ned på min egen seddel. Vi er nummer otteoghalvfjerds.

“Det her kommer til at tage noget tid…” mumler jeg. Vi kan lige så godt sidde ned mens vi venter, men der er kun få siddepladser, der er ledige. Mel bliver vel bare nødt til at sidde på mit skød. Vi ender med at sidde mellem en gammel dame og en mand, der ligner en vagabond. Han lugter heller ikke specielt godt og jeg er ret sikker på, at det er lang tid siden, at han har fået et bad.
___________________________________________________________________

“Number sixty-six!” siger damen bag disken. Der er allerede gået en halv time, men menneskene bliver ved med at komme og pladsen bliver mere og mere trang. Både vagabonden og den gamle dame er allerede gået. Deres pladser er dog allerede blevet taget over af en yngre fyr og en lidt overvægtig kvinde.

“London er fuld af mærkelige mennesker.” siger jeg stille og Mel fniser.
___________________________________________________________________

“Number seventy-eight!” siger damen bag disken, og det giver et sæt i mig. Vi har alt i alt ventet i en time og et kvarter. Jeg sætter Mel ned på gulvet og vi går over til damen.

“Hello! What can I help you with?” spørger damen. Hun har rødt hår, der er sat op i en hestehale, lyseblå øjne, fregner og hun ser smiler til os. Hendes tænder er ikke helt lige, men de passer til hendes udseende.

“Hi! We really want go to Tower Bridge, but we need a map.” forklarer jeg og hun nikker. Hun åbner en skuffe og finder et lille kort frem.

“Okay, so you are here,” siger hun og peger på kortet. “That means that you need to go over here, then here, turn here and here and walk down here.” forklarer hun. Hendes finger kører rundt på kortet, men jeg kan nogenlunde følge med.

“How long is this going to take us, if we want to walk?” spørger jeg. Hun tænker sig om og svarer: “About an hour I think, give and take ten minutes,” En hel time?! Jeg måber, men tager mig selv i det, så jeg lukker munden.

“You can always take the metro." foreslår damen. Jeg har aldrig prøvet at tage metroen før, men jeg har set et kort over linjerne før. Det virker meget forvirrende, men forhåbentligt kan jeg finde ud af det.

“Do you have any tickets?” spørger jeg og hun nikker. Hun åbner en ny skuffe og tager et kort over metroen op. Hun taster et eller andet på computeren.

“How old is she?” spørger hun og ser på mig. Jeg antager at hun snakker om Mel og svarer: “She's six.” Damen taster videre og lægger efter kort tid, to billetter til metroen op på disken.

“Here you go... It will be,” Hun tjekker lige prisen på sin computer. “Four pounds, please.” siger hun. Jeg rynker brynene.

“Only four pounds?” spørger og hun nikker bekræftende.

“A child cost two pounds, and you’re under sixteen, right?” spørger hun og jeg nikker hurtigt. Hun kan jo ikke vide at jeg lyver.

“Two plus two equals four.” svarer hun og jeg ser logikken. Jeg finder min pung frem, lægger de fire pund og tager tingene.

“Thank you.” siger jeg og går ud af døren.
___________________________________________________________________

Metroen er faktisk nemmere at finde ud af, end jeg først lige troede. Damen fortalte os, at vi skulle tage den grønne linje, også kendt som ‘The District Line’, og det gør vi. Efter vi, alt i alt, har ventet i to timer, er vi endelig fremme ved Tower Bridge. Det er en virkelig smuk bro og jeg er vildt imponeret. Den opbygning og fantastiske design fascinerer mig enormt meget. Vi krydser broen og selvom den er ret lang, tager det os kun cirka fem minutter at komme over på den anden side.

På halvvejen stopper vi op for at nyde udsigten over Themsen. Jeg finder min mobil frem og tager et billede af det hele. Jeg får både broen, vandet og Tower Of London med.

“Lad os tage et billede sammen.” siger jeg og Mel nikker. Vi stiller os op, så vi får en flot baggrund, og tager en selfie.

“Blev det godt?” spørger Mel. Jeg viser hende billedet og hun smiler tilfreds. Vi går det sidste stykke og går lidt rundt i området på den anden side. Vi finder skiltet hvor der står, hvornår broen er blevet opført og tager en selfie foran det. Vi tager både en hvor vi smiler og en hvor vi ser fjollede ud. Der er ikke så meget andet at se, så vi går over til Tower of London. Foran slottet er der en kæmpe græsplæne, med en hel del måger og andre fugle. Overfor slottet er der et stort torv, med en masse gaveshoppe. Der er et skilt foran en bro, der fører over til indgangen af slottet. Jeg læser det og finder hurtigt ud af, at det er alt for dyrt at komme ind.

“Kan vi så ikke bare købe en is?” spørger Mel, mens vi går forbi en isbutik. Jeg kigger ind ad vinduet, bare for at se om der er mange mennesker. Der er ikke for mange til, at det er spild af tid, så vi går derind.
___________________________________________________________________

“What would you like little girl?” spørger den tykke mand bag disken, da det er blevet vores tur. Mel hvisker til mig, hvad hun gerne vil have, og jeg bestiller det for hende. Hun vælger en ispind, der vist nok smager af vanilje. Selv vælger jeg bare at købe en kugle chokolade. Vi sætter os udenfor på en bænk og jeg tager en skefuld is. Smagen minder mig om min første date med Joe, og jeg stønner: “Mmm…” Mel kigger op på mig og griner. Hendes latter er så kær, og den får mig til at grine. Det er skønt at have lidt alene tid med Mel. Især efter alt det, der er sket. Jeg har faktisk ikke engang spurgt ind til, hvordan hun har det. Jeg har været alt for optaget med alt andet end hende, hvilket er ret forfærdeligt at tænke på. Tænk at jeg har tilsidesat min egen lillesøster!

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...