In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20410Visninger
AA

22. Kapitel 22 - "We need to talk"

Jeg går med det samme i gang med aftensmaden, da vi er kommet tilbage til værelset. Jeg vil gerne imponerer Zoe, og ikke mindst Joe, med mine madlavningsevner. Joe var så underlig over telefonen. Som om der var noget, han ville sige, men bare ikke kunne få sig selv til det. Måske har han ændret mening om mig? Om vores ‘forhold’? Eller endnu værre... Måske har Zoe fortalt ham det hele omkring min alder og alt det?! Jeg ryster tankerne fra mig. Lige nu er det bare om at være positiv. Jeg går hen til køkkenet, og begynder at rode i skufferne og skabene for krydderier. I de første par skuffer er der ingenting, udover bestik og bagegrej, selv i den nederste er der ingenting. Der må da være noget et eller andet sted. Jeg kigger i skabene. Nej. Nej. Nej... Aha! Det midterste skab er helt proppet med krydderier. Jeg tager dem, som jeg skal bruge, ud og lukker igen skabet. Jeg begynder med kødet og steger det i bunden af en gryde. Mens jeg venter på at det bliver brunt, laver jeg pastaen. Jeg starter med at koge noget vand, og putter salt i da det begynder at koge, sammen med pastaen. Jeg kigger over til mit kød, rører lidt rundt, og hælder derefter tomatsovsen oveni, mens jeg stadig rører rundt.
___________________________________________________________________

Mens jeg er ved at dække bord, banker det på døren. Jeg skynder mig at skifte min trøje ud, med en anden t-shirt, da der kom lidt sovs på den, som jeg havde på. Jeg prøver at virke afslappet, mens jeg går over mod døren.

Jeg ånder tungt ud, smiler og åbner døren. Og der står han så, helt afslappet og smiler. Joe. Han siger noget, men jeg er helt hypnotiseret af hans udseende, at jeg ikke hører en lyd. Jeg blinker et par gange for at komme tilbage til hans spørgsmål.

“Sorry what?” spørger jeg og retter mig op. Han rømmer sig.

“We need to talk.” siger han og kigger alvorligt på mig. Jeg ved at det ikke var et spørgsmål, men en ordre. Jeg nikker og træder til side, så han kan komme ind. Han går forbi mig og jeg lukker døren bag ham.

“What do you wanna talk about?” spørger jeg nervøst. Vi går ind i stuen og sætter os på sofaen.

“I want to talk about you, and your life,” svarer han. Han sidder på samme måde som Finn gjorde i metroen.

“I literally don't know anything about you, except that your name is Amanda, you're a danishen, you have a little sister and your mom recently died.” siger han og ser over på mig.

“I am a Dane… Not a danishen…” retter jeg og lader min krop falde tilbage i sofaen, så jeg sidder oppe af rygpuden. Han løfter øjenbrynene og kigger lidt irriteret på mig.

“Sorry…” siger jeg stille, med en anelse af fornærmethed i stemmen.

“No… No, I’m sorry… But,” Han kigger ned på sine hænder og gnider dem mod hinanden.

“You know that you can tell me anything, right?” spørger han og kigger op på mig. Jeg sidder helt stille. Jeg hverken siger eller gør noget.

“I know that we don’t know each other that well, but you can trust me.” siger han stille, uden at se op på mig.

“It’s not that I don’t trust you, but…” begynder jeg, men kan ikke fortsætte. Det her kan slutte det hele. Gøre en ende på vores ‘forhold’. Han kigger op på mig og smiler skævt. Han retter sig op og fugter sine læber.

“I just don't want you to keep things from me, that can change things.” siger han og  Han lader sit hoved falde ned i sine håndflader i fortvivlelse. Jeg forstår det hele nu. Zoe har enten fortalt ham det, eller også har han selv fundet ud af, at der er et eller andet ved mig, der virker ‘forbudt’. Forkert.

“Joe, I…” begynder jeg og ser ned. Jeg mærker hans forventningsfulde blik og kigger op igen.

“I'm seventeen.” fortæller jeg og får en klump i halsen. Jeg sagde det. Jeg sagde det virkelig. Han smiler og tager min hånd.

"Honestly, Amanda... I don’t really care,” siger han og giver min hånd et klem. “I don’t care if you’re twenty-five, nineteen or even sixteen. Age is just a number, and that doesn't change my feelings for you.” En bølge af lettelse rammer min krop. Et par tårer glider ned af min kind og, for første gang i dag, er det af glæde. Joe kærtegner min kind og tørrer tårerne væk med sin tommelfinger. Han læner sig ind mod mig og jeg gør det samme. Jeg mærker hans varme ånde mod mine kinder, og mit hjerte hamrer hurtigere for hver millimeter, mit hoved flytter sig. Lige da vores læber skal til at mødes, hører jeg en banken på døren: Zoe. Joe ler stille, men trækker ikke sit hoved væk.

“Saved by the knock,” siger han og i stedet for at kysse mine læber, kysser han min pande, før han rejser sig for at åbne døren. Han forsvinder ud af rummet og få sekunder senere hører jeg Zoe’s lyse stemme.

“Hello!” siger Zoe, men hendes tone ændrer sig, da hun ser Joe. “Joe? What are you doing here?” Af hvad jeg kan høre, virker det som om, at hun er ret forvirret. Jeg hører hendes høje hæle ramme trægulvet og hun kommer ind i stuen.

“I was just helping Amanda, with, uhm…” siger Joe og prøver på at finde på noget, som kan være en undskyldning for, at han kom her for tidligt. Jeg laver nogle fagter som om, jeg lavede mad i luften. Han kigger undrende på mig, og kan tydeligvis ikke se, hvad det er jeg prøver på at vise. Zoe kigger fra Joe og over på mig. Jeg stopper mine fagter, men jeg tror, at hun så mig. Jeg smiler uskyldigt og hun løfter det ene øjenbryn.

“With… Uhm, cooking dinner!” siger jeg og rejser mig, for at gå hen til køkkenet. Jeg tager låget af gryden og kigger ned på sovsen, der stadig står og simrer.

“Yeah… That’s right…” siger Joe, men virker ikke ret overbevisende.

“You can’t cook, Joe. I know that for a fact. It was probably Amanda, that did all he work.” siger hun og ler. Zoe sætter sin taske på sofaen og tager sin jakke af, hvorefter hun hænger den op på en af knagerne, der hænger ude i gangen.

Joe kigger fra Zoe og over på mig, hvorefter han går hen til mig.

“Zoe, just sit down, the food will be done in a minute.” siger jeg og hun smiler.

“I just need to use the bathroom, and then I’ll be right back.” forklarer hun og forsvinder ind i soveværelset.

“Cooking dinner?” spørger Joe undrende, og læner sig op ad køkkenbordet. Jeg trækker på skuldrene og ler.

“That was the first thing that popped into my head.” forklarer jeg og han smiler. Han går tættere på mig og kigger ned i gryden.

“Need some help with that?” spørger han og går om bag mig. Han står tæt op ad min ryg, og jeg kan mærke hans varme ånde mod min nakke. Jeg mærker hans hånd glide ned ad min ryg og vender mig mod ham.

“Well, you are here to help me cook, so.” svarer jeg og rækker ham gryden med pasta. Han tager den og hælder vandet fra, mens jeg slukker for blusset og sætter gryden med kødsovs over på bordet.

“Wauw! Your bathroom is amazing!” konstaterer Zoe og sætter sig ned ved bordet, helt uvidende om, hvad der lige er sket.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...