In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20372Visninger
AA

21. Kapitel 21 - Vi mødes igen

Jeg laver store øjne. Har Finn Harries lige spurgt om jeg vil med på en date? Eller bare hentydet til det?! Han griner, men jeg forstår ingenting.

“Just so we're clear: I’m not going to ask you on a date or anything.” siger han og jeg ånder lettet ud og smiler til ham.

“Good then.” svarer jeg og rykker Mel tættere ind til mig, så hun ikke falder ned.

“I would like to use you as model. I have a new photo project, that I would like you to be a part of.” forklarer han. Wauw! Tænk at han vil bruge mig som model. Jeg har ikke engang kroppen til det. Ikke fordi jeg er tyk, men jeg er heller ikke ‘model tynd’.

“When?” spørger jeg, for jeg er her jo kun i en uge.

“Next week.” svarer han og ser håbefuldt på mig. Næste uge... En bølge af skuffelse skyller over min krop. Det her kunne være sådan en fed oplevelse, men jeg kan jo ikke bare blive her.

“Sorry. I'm only here for the rest of the week.” svarer jeg. Han nikker langsomt.

“Oh, okay…” Han ser op på mig, men virker slet ikke skuffet. En stemme over højtalerne siger: “Next station is...” og så et eller andet, som jeg ikke kan hører. Finn rejser sig.

“I'll see around.” siger han og går hen mod døren. Han vinker og forsvinder ud af metro vognen.
________________________________________________________________

Turen hjem føles kortere tid, end jeg turen derhen. Jeg finder et supermarked i nærheden af vores hotel, hvor jeg køber ind så Mel og jeg kan få noget ordenligt mad. Jeg beslutter mig for at lave pasta med kødsovs, da det kun kræver cirka tre ingredienser; pasta, kød og tomatsauce. Selvfølgelig også vand, krydderier og så videre, men det regner jeg med, at de har på hotellet. Jeg kigger på de forskellige poser med pasta de har, da min mobil brummer. Det er Joe. Jeg tager den og løfter den op til øret.

“Hey, what's up?” spørger jeg ind i telefonen.

“Not much, where are you?” spørger Joe i den anden ende af røret. Han lyder træt, måske har han haft en lang dag? Jeg har jo faktisk ikke set eller hørt fra ham hele dagen.

“In a supermarket with Mel. Zoe is coming over later, so I need to cook dinner.” svarer jeg og tager en pasta posen op, for at læse på den. Jeg vil helst have noget, der minder om det vi har i Danmark, så jeg ikke køber noget med en eller andet med en klam smag. Man kan aldrig vide med de briter.

“Great. Can I come as well?” spørger han. Der er et eller andet galt. Det kan jeg hører. Han virker anderledes...

“Is something wrong?” spørger jeg og rynker brynene. Den Joe, som jeg snakkede med i går, er ikke den Joe som jeg snakker med lige nu.

“No, I'm just,” siger han og ånder tungt ud. Han holder en kort pause.

“Just tired…” siger han til sidst, men jeg tror ikke på ham. Der er noget galt, men hvad det er, ved jeg ikke.

“Okay, but Zoe and I need to edit some footage from earlier. If you still wanna come, it's fine.” svarer jeg, og smider posen med pasta ned i min kurv. Der bliver stille et øjeblik.

“Why do you need to edit Zoe's footage?” spørger han forvirret og lyder lidt mere som ham selv. Det er tydeligt, at han ikke har hørt alt, hvad jeg lige har sagt.

“Not Zoe's footage. My footage. I created a YouTube channel today.” fortæller jeg og han virker chokeret, men glad på mine vegne.

“That sounds great. I'll check it out in a minute. What is it called?” spørger han. Mel står ved siden af mig, og kigger op på mig, som om hun gerne vil videre. Jeg tager hendes hånd, og sammen går vi op til kassen.

“Looney's Universe.” fortæller jeg, og tager mobilen over i den anden hånd.

“Cool, I’ll check it out in a minute. See you at dinner.” siger han og lægger på. Jeg rynker brynene og kigger ned på min skærm. Han sagde ikke engang farvel… Der er altså et eller andet galt. Jeg kan mærke det.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...