In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20407Visninger
AA

20. Kapitel 20 - Alder er bare et tal

Jeg trækker på skuldrene. Hvordan skal jeg dog finde du af hvor min mor skal ligge?

“Sorry, it didn't mean to pry...” siger Zoe og ser ned på hendes hænder. Jeg ryster på hovedet.

“It's okay. I just…” Jeg stopper og får tårer i øjnene. Jeg prøver at tage mig sammen, og begynder at lave nogle dybe vejrtrækninger.

“I just don't know what to do... I'm seventeen, I shouldn't think about that kind of stuff yet…”siger jeg og lader mit ansigt falde ned i mine håndflader, og tårerne får frit løb. Zoe lægger armen om mig.

“We can figure something out... But now we need to talk serious business!” siger hun og jeg ser op.

En alvorlig snak? Om hvad?! Jeg kigger forskrækket op på hende. Hun tager sin arm til sig og retter sig op, som om der er noget vigtigt, hun vil snakke om.

“So,” begynder hun og jeg kan ikke holde ud, at hun holder pauser.

“You and my brother…” begynder hun og ser på mig med et frækt smil, som om jeg har gjort noget forbudt. Jeg begynder med det samme at slappe lidt mere af, da det ikke er noget specielt slemt, vi skal snakke om.

“What about him?” spørger jeg afslappet. Hun trækker på skuldrene.

“We never finished our talk at the restaurant,” svarer hun og smiler. “Like I said at the restaurant, he really seems to like you.” Jeg har ingen idé om hvordan jeg skal reagerer. Hvad skal man gøre når søsteren, til ens crush, fortæller at han også har følelser for dig?

“Oh, that's…” begynder jeg, men kan ikke afslutte sætningen. Hun griner.

“I’ve never seen him so happy with a girl before. It's really lovely to see,” fortæller hun smiler over hele ansigtet. Hun må virkelig mene det oprigtigt. Jeg har intet at sige. Ikke et eneste ord, og jeg er kendt for at være en person, der aldrig holder sin mund.

“But your age,” siger hun og ser seriøst på mig. Jeg nikker langsomt og ser ned. Jeg ved inderst inde godt at det er forkert, at en på sytten, er sammen med en på treogtyve...

“Does Joe know?” spørger hun og jeg ryster igen på hovedet.

“I know that it's wrong, but,” Jeg stopper mig selv. Det er meget indviklet det hele... Mine følelser for Joe, min mors død, mit nye ‘job’ og hvordan skulle jeg dog nogensinde kunne tage mig af Mel?

“I really do like him... In that way.” siger jeg og folder mine hænder. Zoe smiler og virker meget glad over min tilståelse.

“I don't think that it’s a problem but…” begynder hun, men stopper da jeg ser op på hende.

“You don't know what Joe is going to think.” konstaterer jeg og rejser mig.

“You don't look seventeen, Amanda. More like nineteen.” forklarer hun, mens jeg prøver at tænke det hele igennem. Hvis Joe tror jeg er nitten, så er der jo ikke langt ned til sytten. Han er treogtyve, men ligner en på tyve. Hvis det ikke var fordi, at jeg havde set nogle af hans videoer, ville jeg bare have gættet på at han var højst tyve år.

“Age is just a number, Amanda. It doesn't mean anything. Look at me and Alfie for example. I'm twenty-four and Alfie just turned twenty-one.” forklarer hun og jeg ryster på hovedet.

“That is just three years. There's six years between me and Joe. SIX!” siger jeg og mine øjne bliver blanke af tårer. Jeg havde aldrig troet, jeg ville begynde at græde over en fyr, men der kan man bare se.

“Maybe you should just talk to him about it…” siger hun og jeg nikker. Det er på tide at være ærlig.
_________________________________________________________________

Jeg tager metroen hjem. Jeg sidder på et sæde, i en togvogn, med Mel på mit skød, da jeg ser ham igen: Finn Harries. Han har ikke set mig, så jeg lader bare som om, at jeg heller ikke har lagt mærke til ham. Men indimellem kigger jeg op, bare for at tjekke, at det nu er ham, og vores øjne mødes. Han smiler og jeg gør det samme. Han går over imod mig, og sætter sig i det frie sæde overfor mig.

“Hello again,” siger han kækt og smågriner. Det er mærkeligt at sidde overfor ham i stedet for ved siden af. Nu kan jeg lige pludselig se hele hans ansigt, i stedet for kun halvdelen eller hans spejlbillede.

“I like your new hairstyle.” siger han og peger på mit hår. Jeg smiler og ser ned.

“Thanks. I like yours to.” svarer jeg og smiler forlegent. Ærligt, så kan jeg ikke se den store forskel, men jeg så ham selvfølgelig heller ikke før, han kom ind i salonen. Mel læner sig frem over mod ham og han smiler. Finn læner sig også frem og Mel rækker sin hånd frem, som om hun vil sige goddag. Han griner og gør det samme.

“Hello,” siger han venligt, og Mel fniser. Hun ser op på mig og jeg smiler tilbage til hende.

“So, where are you going?” spørger Finn, og ser meget interesseret på mig. Hvorfor vil han vide det?

“I'm just heading home to my hotel.” svarer jeg kort,og han nikker langsomt.

“Can I ask you something?” spørger han meget direkte og jeg nikker. Han gnider sine fingre mod hinanden og spørger: “Are you free tonight?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...