In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
21568Visninger
AA

15. Kapitel 15 - Vejen tilbage

Jeg kigger mig desorienteret rundt, men jeg genkender ingenting. Jeg tager mig til panden og vrisser. Jeg er faret vild. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af hvor jeg er, eller hvor jeg kom fra. Jeg er nødt til at komme ud til hovedvejen, for at kunne få fat i en taxa. Jeg drejer til højre, derefter venstre og ender, på en eller anden måde, ude ved hovedvejen. Tænk at man kan finde vej i London, ved at dreje et par gange. Jeg kigger rundt efter et vejskilt, dog uden held.

“Det gik lige så godt…” mumler jeg for mig selv, og beslutter mig for at gå op af vejen. Jeg ser en metro nedgang og løber hen til det. Lige nu vil jeg bare gerne hjem. Jeg køber en billet, der er meget billigere end en taxa tur ville have været, og finder den linje, jeg skal med.

Et kvarter senere, er jeg tilbage uden for hotellet. Jeg går op på værelset og husker, at Mel stadig er nede i ‘børnehaven’. Jeg vrisser igen og går tilbage ned i lobbyen. Jeg får hurtigt fat i Mel, og går tilbage op på værelset. Jeg sparker mine sko af, og jeg sætter mig i sengen sammen med Mel. Det er rart at være ‘hjemme’ igen. Jeg tænder for fjernsynet og zapper over en børnekanal.

“Stop! Gå tilbage!” råber Mel, og prøver at tage fjernbetjeningen ud af min hånd. Jeg lader hende tage den og hun zapper tilbage. De viser en gammel Disney film, der er på engelsk, men Mel er ligeglad.

“Se! Se!” siger Mel og peger. Jeg griner og hører nogen banke på døren. Jeg rejser mig fra sengen og lader Mel blive siddende.

“Nu skifter hendes kjole farve!” råber Mel, og virker vældig forbløffet over filmens ‘magi’. Hun drømmer sikkert om selv at blive en disney prinsesse, ligesom alle andre piger på seks år. Filmen slutter og reklamer ruller over skærmen. Jeg ler og åbner døren. En meget høj, blond fyr står foran mig. Hans hud er solbrun og han har mørke øjne. Han har et mørkeblåt jakkesæt på og har en taske i hånden.

“Miss Looney?” spørger han og jeg nikker. Han holder hånden frem og jeg trykker den.

“I’m Mr. Brown. I’m a lawyer and I’m here to talk to you about, your mother and your situation.” informerer han, da jeg trykker hans hånd. Jeg siger ingenting og prøver, så godt som jeg kan, at holde tårerne tilbage. Jeg lader ham komme ind, og han går direkte ind i stuen. Han kigger rundt og nikker af og til. Vurderer han lejligheden eller hvad? Han får øje på Mel og vinker til hende. Jeg går hen til døren og lukker den, så han ikke kan kigge ind på hende.

“Want some coffee or something?” spørger jeg, men han ryster på hovedet.

“I’d rather just start talking.” svarer han og går hen til spisebordet. Jeg løfter fornærmet mine øjenbryn og følger efter ham hen til bordet. Han virker ret arrogant, men han vil sikkert også bare gerne have det overstået. Han sætter sig ned, uden så meget som at spørge om lov, og jeg sætter mig overfor ham. Jeg troede at briter var venlige. Der kan man bare se.

“I thought that it would be a policeman, who was going to talk to me.” siger jeg og han nikker bekræftende.

“He’ll talk to you later this week.” forklarer han og lægger sin taske op på bordet.

“Hold on! Later this week? No. No, I have to go home.” svarer jeg og han kigger undrende på mig.

“I’m afraid that, that isn’t going to happen,” siger han og forklarer min ‘sag’. Jeg kan åbenbart ikke komme hjem, da domstolen er ved at afgøre, hvad der skal ske med os. Vi kan enten bo hos mine bedsteforældre eller ryge på børnehjem.

“You’ll be able to go home at the end of the week.” siger han og kigger op fra nogle papirer. Slutningen af ugen?!

“But I want to go home! I don’t just want it, I need it!” siger jeg vredt og han kigger forskrækket på mig.

“I know that, but that can’t happen. You need a guardian, and we’re working as fast as we can to make that happen. If you’re going to a orphanage, or just going home to your grandparents, is still a question that I can’t answer, but I’m working on it. You’re lucky, that you don’t have to wait a month!” siger han og det får mig til at køle lidt af. Jeg kigger ned på mine hænder og tårerne flyder ud af øjnene på mig. Han sukker og jeg kigger op på ham.

“I’m sorry. I just really want to go home…” siger jeg og han nikker. Han lægger sine hænder ovenpå mine og smiler skævt til mig.

“I know… And you will. But for now, you need to stay here,” siger han og jeg nikker enigt. Han smiler og vender tilbage til sine papirer. Han hiver to stykker ud af sin bunke og lægger dem foran mig.

“You and your sister need to fill these out,” forklarer han og jeg kigger ned på papirene. Der er en masse bokse og linjer med spørgsmål. Jeg kigger op på ham.

“Now?” spørger jeg og han nikker endnu engang.

“Can I do it for her? She can’t write yet.” spørger jeg og han rækker mig en kuglepen.

“Sure,” svarer han og rejser sig. “I’m just going to use the loop, and then I’ll be back.” Jeg forklarer ham kort, hvor badeværelset er, før han forlader rummet. Jeg følger ham med øjnene, indtil han er helt ude af rummet. Da han er helt væk, kigger jeg ned på papirene og læser spørgsmålene op for mig selv.

“Fulde navn…” mumler jeg og skriver mit navn ned: “Amanda Clare Looney”

Da Mr. Brown kommer tilbage, har jeg udfyldt hele min seddel, men kun halvdelen af Mel’s.

“I’ll be done in a minute.” siger jeg, men han ryster på hovedet.

“Take all the time you need.” siger han og sætter sig ned overfor mig. Jo længere tid, han er her, jo mere venlig bliver han. Måske har han bare en maske på, som han bruger når han skal være professionel? Jeg svarer på de sidste spørgsmål og afleverer dem derefter til Mr. Brown. Han tjekker at jeg har svaret på alle spørgsmålene, hvilket jeg har, og lægger dem derefter ned i sin taske. Han lukker den og rejser sig.

“Do you have any questions, before I leave?” spørger han og jeg ryster på hovedet.

“Good then… I better get going then.” siger han og går hen mod døren. Jeg følger efter ham og han holder hånden frem, som en farvel og jeg trykker den endnu engang. Vi smiler til hinanden og jeg lukker døren, da han er gået. Jeg går direkte ind i soveværelset for at tjekke, at Mel er okay. Jeg åbner døren og ser, at hun bare ligger og sover. Jeg går hen til sengen og finder min mobil liggende på natbordet. Jeg samler den op og skriver en besked til Zoe:

Mig: “Hey, the lawyer just left. Coming over? xxx.”

Mens jeg venter går jeg på YouTube og ser nogle videoer med Joe og Casper. Tre minutter inde i videoen vibrerer min telefon. Zoe har svaret på min besked! Jeg går ind på beskeder og læser beskeden:

Zoe: “Already on my way! See you soon ♥ xxxx.”

Jeg smiler for mig selv og skriver et hurtigt svar.

Mig: “See U soon xxx.”
___________________________________________________________________

Kort tid efter banker på døren. Jeg rejser mig fra sengen, men før jeg når frem til den, åbner den af sig selv og Zoe's hoved kommer til syne.

“Hello!” siger hun og lukker døren. Hun har noget i hænderne og jeg kan se, at det er noget fra Starbucks.

“I brought you a smoothie,” siger hun og rækker mig den lyserøde drik.

“Joe told me that it's your favorite.” forklarer hun og jeg tager imod drikken, og tager en slurk igennem det grønne sugerør. Bare fordi, man bestiller en drink én gang, betyder det ikke at det er ens yndlings. Okay, det er min yndlings, men det er princippet!

“Thanks.” siger jeg kort og går tilbage til Mel.

“I LOOOOVE your hair!” siger hun og følger efter mig ind til Mel.

“I like it too…” svarer jeg og håber, at jeg ikke lød for selvglad. Zoe løfter det ene øjenbryn og bryder ud i grin. Jeg griner med hende, og jeg er lige ved at tabe min smoothie.

“I met one of your friends. Or I think that you know him…” fortæller jeg og bliver i tvivl om hun rent faktisk kender Finn. Bare fordi de begge to er britiske YouTubere, betyder det ikke at de nødvendigvis kender hinanden. Og teknisk set er han ikke en YouTuber, men bror til en.

“What? Who?” spørger hun begejstret, og er lige ved at få hendes te galt i halsen.

“Finn... Finn Harries.” siger jeg og hun smiler.

“Oh! He’s such a sweetheart.” siger hun og kommer tættere på mig. Hun kigger fristet på mit hår og jeg rynker mine bryn.

“Can I braid your hair?” spørger hun og jeg nikker. Jeg har ikke noget imod at hun gør det, så jeg vender bare ryggen til hende, og hun begynder at flette. Jeg tror at hun laver en sildebensfletning, men jeg er ikke helt sikker, da jeg ikke har øjne i nakken.
_______________________________________________________________
“I'm done!” siger Zoe meget dramatisk. Jeg rejser mig og går ud på badeværelset, for at se mig selv i spejlet. Det ser super flot ud, og man kan virkelig se mine grønne øjne, bedre end før. Jeg går tilbage til hende.

“What do you think?” spørger hun og griner.

“I LOOOOOVE it!” siger jeg og prøver på at lyde som hende, da hun så mit hår. Mel løfter hovedet, men lægger det hurtigt ned igen. Jeg kigger over på Zoe og vi begynder at fnise, så stille som vi kan. Jeg går hen til min taske og tømmer den for ting.

Jeg finder min pung frem og tjekker, hvor mange penge jeg har tilbage. Jeg tæller og kommer frem til, at der kun er omkring 255 pund... Til en resten af turen?! Er det nok? Zoe ser bekymret på mig.

“What's wrong?” spørger hun og lægger hovedet på skrå.

“Nothing I just... I don't know if I have enough money.” svarer jeg og lægger pungen ned i min taske igen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...