In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
20396Visninger
AA

13. Kapitel 13 - Zoe

Jeg slår mine øjne op med et sæt. Jeg kigger forvirret på møblerne og genkender ingenting, men finder hurtigt ud af, at jeg stadig er i London. Jeg vender mig om og ser at Joe er væk. Jeg skubber dynen af mig og rejser mig op. Mel er også væk… Jeg kigger på klokken og ser, at den ikke er mere end lidt over ni. Jeg hører stemmer fra spisestuen, og beslutter mig for at gå der ind. Jeg åbner døren og ser, til min store overraskelse, Zoe og Mel. De sidder og spiser morgenmad, og da Mel ser mig smiler hun skævt til mig. Hun har stadig sin My Little Pony pyjamas på, sammen med hendes små pastelfarvede sutsko. Hun hopper ned fra stolen og løber hen til mig, med hendes Fluttershy bamse under armen.

“Morning!” siger Zoe og smiler. Mel tager mig i hånden, og begynder at trække mig med hen til bordet.

“Kom nu! Zoe har taget vafler med!” siger hun, mens hun prøver at få mig til at gå hurtigere.

“Hvad? Hvordan…” begynder jeg, men stopper mig selv. Jeg følger med Mel hen til bordet, og sætter mig ned ved siden af hende.

“How did you even get in here?” spørger jeg og rækker ud efter juicen, der står foran Zoe. Bordet er dækket fint op med nogle af værelsets tallerkener, glas og bestik. På min tallerken står der en foldet serviet, og jeg kan næsten ikke nænne at ødelægge den, så jeg sætter den forsigtigt ved siden af tallerkenen.

“Joe went down to the lobby this morning, and got another roomkey,” svarer hun og tager en slurk juice.

“I was in town and thought that you maybe needed some company, so he gave me the key.” forklarer hun og trækker på skuldrene. Jeg tager en vaffel over på min tallerken, og Mel skubber sukkeret hen til mig.

“How long have you been here?” spørger jeg, og drysser lidt sukker ud over min vaffel.

“About... fifteen minutes I believe.” svarer hun og smiler. Jeg kigger fra hende og over på Mel. Hvordan kan Zoe overhovedet snakke med hende? Hun forstår jo ikke dansk og Mel forstår ikke engelsk.

“How did you get in contact with my sister?” spørger jeg og ser over på Zoe igen. Hun ler for sig selv og kigger ned på hendes tallerken.

“Google translate,” svarer hun kort og tager en bid af en vaffel.

“It was super easy, and your sister seemed to understand it.” fortsætter hun og kigger op. Jeg spekulerer på om Joe mon har fortalt hende, hvad der skete i går.

“Did Joe tell you what…” begynder jeg, men kan ikke få flere ord ud. Det er som om, at de bare sætter sig fast i min hals, og ikke kan komme ud af min mund.

“What happened yesterday?" spørger hun og ser på mig. Hendes øjne er store og minder enormt meget om Joe's.

“Yes... He did... That is also one of the reasons why I'm here,” fortæller hun, og ser ned, før hun lægger hendes bestik fra sig.

“How are you holding up?” spørger hun efter en kort pause. Jeg trækker på skuldrende, og har lige pludselig mistet arpetiten.

“I… I don’t know… Good I guess. I just don’t want to talk about it… Not yet.” svarer jeg og hun ser forstående på mig. Jeg kigger op i loftet og blinker tårerne væk, før de flyder ud af øjnene på mig.

“It’s okay to grieve, you know. Your mother just died, Amanda, you’re meant to feel sad. It’s normal…” siger hun og lægger hendes hænder ovenpå mine. Jeg smiler og nikker usikkert. Selvfølgelig er jeg ked af det, og det er også meningen. Men noget inden i mig, får mig til at holde igen. Som om at det vil have mig til at holde igen, og holde alle følelserne inde. Zoe klapper mine hænder og tager dem derefter væk.

“I just need to get out of here. I need some fresh air.” siger jeg og rejser mig fra bordet. Jeg tager mig til hovedet og går ind i soveværelset, og hen til døren, der fører ud til altanen. Jeg åbner den og et pust af frisk luft møder mig. Jeg går derud og ser ned på vejen. Der er ikke ret langt derned, højst hundrede meter, men det er lavt nok til at jeg kan hører bilernes dytten og råbende mennesker. Jeg hører Zoe komme bagfra og jeg vender mig mod hende.

“Do you know, what I think you need?” spørger hun og ser på mig med et smil. Inden jeg når at svare udbryder hun: “A makeover!” Jeg ser forbavset på hende. En makeover?

“What?! When?” spørger jeg og laver store øjne. Hvorfor skal jeg nu have en makeover? Jeg mener, det er jo ikke lige fordi jeg er humør til en.

“Now!” svarer hun og vinker mig hen til sig. Jeg sukker og følger efter hende tilbage indenfor.

“I want you to take your favorite outfit on, and show it to me. Just so I have something to work with.” siger hun og smiler til mig. Jeg nikker og hun går ud af rummet.

Jeg går hen til min kuffert og åbner den. Jeg ser ned på mit tøj, der stadig ligger ret rodet efter igår, og begynder at sammensætte forskellige sæt, før jeg udvælger det helt rigtige. Jeg vælger en hvid skjorte, et par lyseblå jeans og min elskede lyseblå taske. Som prikket over i'et vælger jeg min hjerte halskæde, som jeg fik af min far, for nogle år siden. Jeg går ud på badeværelset, lægger min makeup og går derefter tilbage ind til min kuffert. Jeg sætter mig på hug, lukker min kuffert og kigger over på min mors kuffert. Jeg ved, at hun kun har få kontanter på sig, når hun er ude for at købe noget, så der må da være lidt ekstra penge i hendes kuffert. Jeg åbner forsigtigt hendes kuffert og føler mig lidt som en tyv, da jeg åbner hendes sorte pung. Den er fyldt med pengesedler og, efter at have talt efter, finder jeg ud af, at der er tre hundrede og syvogfyrre pund og treds cent.

“Wauw!” mumler jeg. Tænk at mor havde så mange penge med... Jeg tager pengene op og lægger dem over i min egen, som jeg putter ned i min taske, før jeg lukker kufferten igen. Jeg sætter mit hår op i en hestehale og går tilbage ind mod spisestuen. Zoe er ved at vaske op, da jeg kommer ind. Jeg rømmer mig og hun vender sig om. Hun har gule gummihandsker på, som passer overraskende godt til hendes outfit.

“We have the same taste!” siger hun begejstret og klapper i hænderne, så der drypper vand og sæbe ned på gulvet.

Jeg ser ned ad hende. Hun er omkring ti centimeter lavere end mig, men når hun har højhælede på er vi lige høje. Selv er jeg 173 centimeter, hvilket heller ikke ligefrem er noget at prale med.

“Maybe some more colour..?” siger hun og ser tankefuldt på min top.

“I know a gorgeous small shop. It's not far from here, we can be there in like ten minutes!” siger hun, og går over mod bordet for at tage juicekartonen. Hun ryster den og jeg kan gætte mig frem til, at den er tom. Hun maser den sammen og smider den ud. Jeg går over til vasken, finder en klud, vrider den op og tørrer bordet af. Derefter smider jeg den tilbage i vasken, og går hen til mine sko. Jeg sætter mig ned på gulvet og tager fat i en af mine sko. Den er stadig våd fra igår, men det gør mig ikke noget. Zoe tager sin jakke på og kalder derefter på Mel. Jeg rejser mig og tager min grønne jakke over armen. Sammen går vi alle tre ned til lobbyen, og vi afleverer Mel hos ‘børnehaven’. Før vi forlader lobbyen får jeg en besked, af en receptionist, at en politibetjent vil komme og snakke med mig klokken tre. Zoe hægter sin arm sammen med min, i en armlås, og sammen går vi ud af bygningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...