In Love With A Sugg

Det er ikke altid nemt at være en pige på 17... Især ikke når man bliver slæbt med til London mod sin vilje! Sådan er det for Amanda. Hendes største drøm er, at få overstået turen og komme hjem igen, hvilket ikke kan gå hurtigt nok!

I London møder Amanda den 23-årige Joe Sugg, også kendt som ThatcherJoe, som er en britisk YouTuber. Selvom hun kun er i byen i ganske kort tid, sker der meget i hendes liv. Nye venskaber, en ny karriere og selvfølgelig den blomstrende kærlighed, mellem hende og Joe. Men hvad sker der når Amanda's tur slutter? Og vil hun nogensinde komme til at se Joe igen?

ADVARSEL!
DENNE BOG KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER OG ANSTØDELIGT SPROGBRUG I NOGLE KAPITLER!

24Likes
11Kommentarer
22610Visninger
AA

12. Kapitel 12 - Bedtime

Jeg åbner døren ind til værelse 318, der stadig ser ud som det gjorde tidligere i dag. Jeg træder ind, og smider min militærgrønne jakke på en af de bløde stole. Jeg vender mig om og ser på Joe. Han lukker døren og kigger bekymret på mig. Jeg slipper Mel’s hånd og kigger ned på hende.

“Tag dit nattøj på, det er tid til at gå i seng.” siger jeg stille, og hun nikker bekræftende. Jeg går hen til hendes seng og trækker i dynen, så hun kan lægge sig ned, når hun er færdig. Hendes lille krop går langsomt hen til døren og forsvinder ind på badeværelset. Jeg tænder den lille natlampe, bare for at vi nogenlunde kan se hinanden.

“Do you want a cup of tea or coffee?” spørger Joe, og tager den ene hånd igennem hans hår. “There's a Starbucks just around the corner. I can be back in ten minutes?”

Han står kun en meter fra mig, men det føles som meget længere. Jeg har armene over kors, og ser ned i jorden. Han går hen imod mig og lægger igen armene om mig igen, og jeg kan næsten ikke holde tårerne tilbage. Joe's rolige åndedrag får mig til at slappe lidt mere af, men det er stadig ikke nok. Jeg har brug for min mor, men hun er her ikke mere. Tanken får et par tårer til at trille ned ad mine kinder. Joe skubber mig lidt ud fra sig og ser på mig.

“Hey! You'll be fine. I know that it is hard right now. But... You need to think about Melanie. She needs you, more then anything now.” siger han og tørrer mine tårer væk. Han har ret. Mel har brug for mig, især nu hvor mor ikke er her mere. Jeg må passe på hende, og hjælpe hende så meget jeg kan.

“So, do you want anything from Starbucks?” spørger han og slår i sine lår. Jeg presser et lille smil frem og jeg kan se at det smitter af på ham.

“I'll take one of those raspberry smoothies.” svarer jeg. Han ved vidst hvad jeg snakker om, for han nikker og begynder at gå hen imod døren. Inden han lukker døren bag sig, kigger han tilbage på mig og sender mig et lille smil. Mel kommer ud af badeværelset og ser op på mig. Hun har sin My Little Pony pyjamas på, som hun fik til sin fødselsdag, for en måneds tid siden.

“Jeg har børstet mine tænder…” siger hun stille og går over mod sengen. Hun hopper op i den, uden besvær. Jeg tager mine grå Converse af og smider dem hen til min jakke, før jeg går hen til sengen og lægger mig ned ved siden af Mel. Jeg trækker hende ind til mig og bliver liggende, indtil hun falder i søvn. Jeg flytter mig forsigtigt væk fra hende og tænker over, hvad jeg nu skal lave.

Jeg beslutter mig for at tage et bad, da det måske vil få mig til at slappe lidt mere af. Og hvis jeg skulle begynde at græde igen, vil det ikke gøre så meget, da mit ansigt allerede er vådt. Jeg tager mine klæbrige, sorte jeans og min lysegrå trøje af. Mit undertøj tager jeg først af ude på badeværelset. Jeg kigger mig i spejlet og ser, at min mascara er løbet ekstremt meget. Jeg fjerner den og går hen til bruseren. Jeg tænder for vandet, stiller mig ind under det store brusehoved og mærker det varme vand ramme min krop. Det er dejligt at få et bad, og det får mig til at føle, at jeg kan give slip, og lade tårerne flyde, uden nogen der lægger mærke til det. Jeg skyller mit hår i hotellets shampoo, der står i reolen tæt ved vasken. Det eneste, der gør at vandet ikke løber ud på gulvet er et lille irriterende trin, jeg hele tiden slår min fod ind i. Der er intet forhæng, så hvis Joe kommer herind, hvilket han sikkert ikke gør, ville han se mig helt nøgen, og jeg ville ikke kunne gøre noget ved det. Det eneste, der adskiller bruseren fra resten af rummet, er to glasplader, som indrammer brusehovedet. Efter mit bad tørrer jeg mig i et af hotellets store, hvide håndklæder, og går hen til min kuffert.

Jeg finder hurtigt et sæt undertøj, og tager det på med det samme. Joe sagde jo, at han ville være her inden for ti minutter, men der er allerede gået tyve, så han kan være her hvert sekund. Jeg lægger mærke til en stor, gul trøje, og tager den op. Jeg har selv pakket min kuffert, men mor har det med at lægge noget ekstra tøj i, som jeg aldrig får brug for. Jeg folder trøjen ud og ser, at det er min ‘Adventure Time’ sweater. Da jeg var yngre elskede jeg ‘Adventure Time’, og så det hele tiden. Trøjen fik jeg til min fjorten års fødselsdag af min bedste veninde, Frida. Vi havde været veninder siden vi var små, men for cirka to år siden, flyttede hun til Sverige sammen med hendes forældre. Vi lovede hinanden at vi ville holde kontakten, men det er lang tid siden, at jeg har snakket med hende. Nogle gange savner jeg hende enormt meget. Jeg smiler ved tanken om Frida, og tager trøjen på sammen med et par sorte træningsbukser. I bunden af min kuffert finder jeg mine ‘Totoro’-slippers, hvilket også var en fødselsdagsgave. Jeg går hen til spejlet, hvor jeg børster mine tænder og mit hår. Mit hår er et helvede at rede ud, da det altid bliver krøllet og filtret efter jeg har været i bad. Jeg kører børsten igennem det, og bider smerten i mig.

Da jeg er færdig er det helt glat, men drypper stadig i spidserne. Jeg sætter det op i en knold, bare så jeg ikke går rundt og gør det hele vådt, og hænger mit håndklæde på en lille krog, før jeg går tilbage ind til Mel.

Jeg sætter mig på sengen, ved siden af hende, og trækker dynen helt op til brystet. Jeg sidder og kigger rundt, og lader bare tankerne overtage mig. Jeg tænker på mor, alle vores minder og alt det jeg ville ønske, at jeg havde sagt til hende, før hun tog afsted. Af og til ryger mit blik over på Mel. Jeg kan ikke helt regne ud, om hun er klar over, hvad det er, der er sket. Jeg hører en banken, hvilket trækker mig ud af mine tanker. Jeg rejser mig op og går hen til døren. Jeg åbner og ser Joe stå og smile.

“Look what I've got!” siger han og ryster hans hænder. I den ene har han en mellem ‘Hindbær-Solbær’ -smoothie, og i den anden en mellem kop te går jeg udfra. Han laver elevatorblikket, og scanner hurtigt mit outfit, hvilket får ham til at grine.

“What the hell is that?” spørger han, og er ved at falde om af grin. Jeg ruller øjne ad ham og træder til side, så han kan komme forbi, men han bliver i gangen.

“Joe! Stop laughing and get in here!” vrisser jeg. Han stopper ikke, men går indenfor.

“What are you wearing?” spørger han og griner videre. Jeg kan se, at der begynder at trille små latter tårer ned ad hans kinder. Jeg tysser på ham og peger over på den sovende Mel.

“Arh... That is one hell of an outfit!” siger han, og holder endelig op med at grine. Han rækker mig min smoothie og jeg tager den irriteret ud af hånden på ham.

“Thanks... And this is how I look when I'm sad…” svarer jeg stille. Han kigger ned på mine fødder.

“And the Totoro-slippers?” spørger han og ser op på mig, med et udfordrende blik. Hans hår er vådt, så det må stadig regne udenfor.

“I got them for my birthday.” svarer jeg, og tager en slurk af min drik. Jeg går over og sætter mig på den anden seng. Joe tager sin jakke og sine sko af, og smider det på den anden stol. Han går over til mig og sætter sig ned.

“How’s your drink?” spørger han, for at starte en ny samtale. Jeg kigger undrende over på ham og han kigger ned på sin drik. Jeg har lige fået at vide at min mor er død, og han vil snakke om min smoothie?

“Sorry… Zoe sometimes tells me, that I’m really emotion shy. I guess she’s right. I’m not that good at handling feelings, but… Do you want to talk about it?” spørger han og kigger op på mig. Jeg ryster på hovedet, men jeg har ikke følelsen af, at jeg skal til at græde. Han nikker forstående. Det er virkelig sødt af ham, at han vil blive her og trøste mig.

“Do you want me to leave?” spørger han, uden at lave øjenkontakt med mig. Jeg ryster på hovedet.

“No,” siger jeg stille, og vores øjne mødes. “I need someone right now, and you're the only person, I can talk to.” siger jeg, og han smiler skævt. Der bliver helt stille og jeg kan hører Mel’s tunge åndedrag.

“I’ve really enjoyed our date.” siger Joe ud af det blå. Jeg smiler og tager endnu en slurk, før jeg siger: “Me too.” Der bliver igen stille, men det er ikke spor akavet. Mere tiltrængt og jeg nyder hans selskab. Også selvom ingen af os siger noget.

Jeg ser på uret. Det er næsten midnat og jeg kan mærke, at jeg er ved at være træt. Jeg gaber og strækker mig.

“Are you tired?” spørger han og jeg nikker langsomt.

“I think that it's time to go to sleep.” siger jeg, og sætter mit næsten tomme glas på natbordet. Jeg skubber dynen til side, så jeg kan lægge mig ned, og Joe bliver nødt til at flytte sig, så mine ben kan være der.

“I should probably get going. I'll text you tomorrow?” siger han stille, og går over mod sin jakke.

“Wait,” hvisker jeg, og han vender sig om og kigger på mig. “It's really dark now so... Maybe you should stay here?” Jeg kigger usikkert på ham og et smil breder sig på hans ansigt, mens han over mod mig igen.

“Are you scared to be alone?” spørger han drillende. Jeg smiler og skubber til ham.

“No... I'm just scared that you won't come back.” svarer jeg og han sætter sig på sengekanten.

“Don't worry. I'll come back tomorrow, if you'ld like.” lover han. Han læner sig fremad og kysser min pande forsigtigt. Hele min krop vågner op, og jeg er lige pludselig ikke så træt mere.

“I guess that I'll see you tomorrow then…” siger jeg stille og smiler. Han rejser sig igen, og går over mod sin jakke. Han samler den op, og skal lige til at tage den på, da han siger: “You know what? You're right,” Jeg forstår først ikke helt hvad han mener, men da han lægger jakken fra sig, har jeg en idé om det.

“I might as well just stay here. You know, because… You may need me or something.” forklarer han, men hans forklaring er nok den dårligste, jeg nogensinde har hørt. Han tager sin hånd op til sit baghoved, og laver et drenget-smil.

Jeg er helt med på hvad han mener nu, og jeg nikker meget seriøst.

“Definitely.” siger jeg og han tager sin våde trøje af, men bukserne beholder han på, hvilket jeg kun kan være glad for. Det kunne hurtigt have blevet enormt akavet. Det kan godt være, at vi næsten kyssede under parasollen, men jeg er ikke klar til at se mere end hans overkrop. Han går over på den anden side af sengen, trækker dynen væk og lægger sig ned. Jeg vender mig om for at slukke den lille natlampe.

“You know... I have never met a girl like you before, Amanda…” hvisker han, mens han trækker sig længere over mod mig. Jeg er ret sikker på, at mit smil må have gået op til mine ører. Han rykker tættere på mig, helt indtil at vi ligger helt oppe ad hinanden. Det føles rart og jeg kan igen føle mig tryg i Joe's arme.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...