Nyt år?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2016
  • Opdateret: 15 jan. 2016
  • Status: Færdig
Jeg er til nytårsfest med mit efterskolehold. Jeg vil beskrive mine tanker om det nye år, frygt og håb.

Mit bidrag til nytårskonkurrancen, valgmuglihed 3.

0Likes
0Kommentarer
80Visninger
AA

2. En gåtur til Hanning kirke

En gåtur til Hanning kirke

 

Jeg ser de andre danse. Jeg danser ikke, jeg ser dem. Jeg tør ikke danse foran de andre, jeg er bange. Jeg har brug for at vide at nogen elsker mig. Grundet min fortid lider jeg af rigtig dårligt selvværd, og jeg har aldrig turdet stole på nogen. Jeg trækker vejret langsomt og føler at jeg er ved at blive kvalt og er lukket inde i et lille rum, hvor jeg ikke kan trække vejret og langsomt dør inden i.

Jeg går hen ad vejen, for jeg skal ud af byen, jeg kan ikke tænke klart lige nu. Da jeg træder ud af byen og ind på cykelstien, sukker jeg dybt, mens mørket opsluger mig på en måde, som jeg egentlig godt kan lide. Jeg har engang været meget mørkeræd, men nu er der en form for tryghed i mørket, hvilket nok er, fordi jeg har de bedste minder med min himmelske far her i den sorte stilhed.

De mange bakker mellem Rækker Mølle og Hanning fører mig op og ned ad cykelstien. Hele turen beder jeg til, at mit nye år skal starte helt rigtigt. Det har jeg sådan brug for. Jeg har ikke noget rigtigt forhold til nytårsaften, jeg synes egentlig, det bare er spil af penge. Måske er det en fed fest, og det er godt at standse op og tænke tilbage på året der er gået, men jeg synes, det er svært at alle tale om, hvad de vil og skal i det kommende år, som om de var herre over tid og sted. Hver dag er starten på noget nyt, noget vi ikke ved noget om. Jo, vi kan lave planer, men i sidste ende er det Gud, der bestemmer.

Jeg når kirken i Hanning ved enden af stien og kan straks mærke den behaglige følelse. Der er noget trygt over en kirke og tanken om, at det er dér, vi kommer for at prise vor Far og det sted, hvor han har lovet, at vi kan komme som vi er, komme til ham som er vor frelse.

 

Om morgenen bliver vi hentet af en af de andres søster, som går i 2.g nu. Undervejs snakker vi om gymnasiet, som vi skal starte på.

Mens vi kører, og de andre snakker, begynder mine tanker pludselig at klare op. Mit hoved og faktisk hele min krop bliver overbevist om, at Gud har en plan om hvad jeg skal, han vil have at jeg skal starte på gymnasiet i Viborg, trods den minimale mængde af kristne, der går på skolen. Han har kaldt mig til være kristen et sted, hvor der næsten ikke er nogen kristne, så det vil jeg gøre.

Jeg vil gøre, hvad Gud ønsker, jeg er hans redskab, og jeg ønsker at han kan bruge mig til at nå de mennesker, der er omkring mig.

Jeg er helt igennem Guds barn, og jeg vil leve det nye år til ham!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...