ALLE DE TING VI IKKE SER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Sam er født og opvokset i den lille flække Crystal River, og hun er journalist for deres lokalavis. Det virker bare som om, at hun ikke rigtigt kan få den respekt og det gennembrud som hun brændende ønsker.
En kold november nat begår en ung kvinde selvmord, og Sam beslutter sig for at undersøge den mystiske hændelse for spændende skrivestof. Jo dybere hun kommer ind i sagen, jo mere mistanke får hun. Hendes undersøgelser vækker en ubehagelig sag om magtmisbrug og masseblodudgydelser indenfor noget af det byen tilbeder mest - Kirken.
Men det er farligt at stille spørgsmål, og jo dybere inde i sagen hun kommer, jo mere grotesk bliver den. Og jo farligere.
- Vinder af Netflix konkurrencen - 1. plads

5Likes
10Kommentarer
1622Visninger
AA

9. SLUTNINGEN DEL 1

Sam vågnede op til 31 ubesvarede telefonopkald fra alle mulige forskelle numre, mange fra sine forældre – mange fra hendes forældre, men også mange fra alle ukendte numre. Hun gik med det samme ind på New York Times hjemmeside, og så til sin store overraskelse sin artikel på forsiden – hun var ikke sikker på om den var nået at komme frem. Hendes artikel fabrikerede også på andre store aviser, hvor Sandy havde publiceret artikler, heriblandt The Guardian.

Sam ringede hurtigt til sin mor, og telefonen blev besvaret med det samme. ”Hej skat, vi har læst din artikel” sagde hun, uden nogen virkelig begejstring i stemmen.

”Du skal ikke ringe til far, han er lidt vred lige nu – men det kommer han sig hurtigt over. Tillykke med det, jeg er rigtig stolt” sagde Sams mor hviskende og nervøst.

”Hvad sker der mor, er du okay?” spurgte Sam, og kiggede på sin mobil og så de trusler hun havde modtaget over besked fra sin far.

”Det er fordi, at du har nævnt kirken og givet dem skylden. Du har jo gode beviser, men din far er meget vred” svarede moren, med en undertrykt gråd i stemmen. ”Jeg må smutte skat, vi ses” sagde hun, og kort efter havde hun lagt dramatisk på.

Sam kiggede ud af vinduet, og panisk indsete hun hvad hun havde sat i gang. Hun ville blive udstødt fra familien. Hendes far ville på ingen måde kendes ved en person, som havde fornærmet kirken noget så groft. Hun ringede til nogen af de andre numre, og blev mest mødt med interesserede pressefolk, der ville vide mere.

Sam afslørede intet.

Hun havde stoffet til det, men hun turde ikke. Hun var bange for følgerne, i den første artikel havde hun knap nævnt kirken, og der var alligevel opstået ramaskrig. Hun havde selvfølgelig beskyldt dem for mord, så det gav vel rimelig god mening.

Sam stod op, og vandrede hvileløst rundt i lejligheden, kiggede på de artikler hun havde skrevet og opdaterede jævnligt nyhederne for at se, om hun var blevet mødt med et modsvar.

 

Sams telefon ringede, og hun kiggede på det ukendte nummer. ”Hej du taler med Sam Mas, hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte hun, og afventede svar fra den anden side af linjen.

”Hej Sam, du taler med James Bechmann – Sandys bror” responderede den anden side af linjen, og Sam kunne tydeligt genkalde sig stemmen. ”Jeg ville bare lige sige tak for din artikel, jeg har læst den og den giver mange tiltrængte svar. Pas på, jeg har hørt fra kilder at du står som mål nummer 1 på mange hemmelige lister styret af den katolske kirke” sagde James, og lød meget nervøs.

Sam kunne mærke koldsveden, og skyndte sig ud i køkkenet for at tage nogle af sine pokkers piller, der heldigvis stoppede den værste angst. ”Tak James, jeg holder mig inde døre, og finder ud af noget” sagde hun, og satte sig på en stol.

”Sam jeg tror ikke, at du ved hvad dette betyder” sagde James, og lød foruroligende alvorlig. ”De jagter dig ned, de kan ødelægge din karriere, du er ikke sikker – og kommer ikke til at være det i lang tid” sagde James.

Sam bed i sine negle, en vane som hun ellers var kommet af med for år siden. Hun følte sig pludselig udsat, kunne se potentielle fjender overalt. ”Hvad skal jeg gøre?” spurgte hun, og afventede nervøst hans svar. Der blev stille i den anden ende.

”Det er det Sam, der er ikke meget at gøre” sagde han, og alt stod stille. Hun kunne i stilheden høre sit hjerte banke, med mange kilometer i timen. Mærkede hvordan hun langsomt mistede pulsen, lysten til at leve. Lysten til at fortsætte.

”Vi ses James, jeg prøver at skrive senere” sagde hun stille, og lagde på. Hun tjekkede endnu engang nyhederne, og fandt nu kirkens modsvar.

”’Journalist selvmord var mord’ journalist er psykisk syg – tager piller hver dag grundet vrangforestillinger”

Artiklen var blevet ’liket’ og kommenteret meget på de sociale medier. Alle troede at hun var psykisk syg, hendes far havde lyst til at dræbe hende og hun var på en eller anden sort liste.  Måske var den eneste mulighed, at publicere en artikel.

 

Klokken var halv tre om efterdagen, og Sam var træt. Telefonen ringede endnu engang.

Sam du er nødt til at komme til hospitalet med det samme, din bror er under livsfare” sagde en panisk stemme i den anden ende – det var hendes mor. Sam stoppede med at trække i vejret i brøkdelen af et sekund, hun forstod ingenting. Sam kiggede rundt på det lille kontor, og trak hurtigt usb-stikket ud af computeren.

Det var kirken. Hun var helt sikker, det var deres perfekte mulighed for at skade hende og samtidig hjælpe dem selv – hendes bror var jo homoseksuel. De foragtede ”afvigere”.

 

Sam ankom til hospitalet med en paranoia, der overskrev alt hun nogensinde have følt. Hun så faretruende mænd i sort tøj overalt. Alle der kiggede på hende, vidste hvad hun havde i sin jakkelomme. Sam var fyldt med en frygt, og hun kiggede febrilsk rundt efter sine forældre. Hendes mor gik nervøst frem og tilbage foran en meget lang gang. ”MOR!” råbte Sam, og halvdelen af hospitalet kiggede på hende, med underen i øjnene. Sam var på nippet til at græde, hvad havde hun dog gjort. Hendes far var ingen steder at se.

”Hvad er der sket!” råbte Sam, og løb hen til sin mor. ”Din bror er død” sagde hendes mor, med gråd i stemmen. ”Og jeg tror, at din far har hans blod på hænderne” sagde hendes mor. Alt stod stille, hendes mor brød sammen – faldt sammen på gulvet.

Alt gav mening for Sam, hendes far var en del af disse hemmelige tjenester, der prøvede at få hende ned med nakken.

Men det var hendes skyld. Sam havde dræbt sin bror.

”Han er fucking psykisk syg” sagde Sam iskoldt, og fandt sit usbstik frem. Hun forlangte adgang til en computer, og sendte med det samme den næste artikel til ”The New York Times”.

’Kirken involveret i voldtægter, børnepornografi og masseblodsudgydelser – vidne udtaler sig’. Det eneste modsvar måtte være stærkere skyts, Sam havde ikke mere at miste. Hendes bror var død. Hun var i livsfare, ville være i livsfare resten af sit liv.

”Kom mor, vi tager hjem til mig” sagde Sam, og sammen gik de ud af hospitalet under beskyttelse af politiet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...