ALLE DE TING VI IKKE SER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Sam er født og opvokset i den lille flække Crystal River, og hun er journalist for deres lokalavis. Det virker bare som om, at hun ikke rigtigt kan få den respekt og det gennembrud som hun brændende ønsker.
En kold november nat begår en ung kvinde selvmord, og Sam beslutter sig for at undersøge den mystiske hændelse for spændende skrivestof. Jo dybere hun kommer ind i sagen, jo mere mistanke får hun. Hendes undersøgelser vækker en ubehagelig sag om magtmisbrug og masseblodudgydelser indenfor noget af det byen tilbeder mest - Kirken.
Men det er farligt at stille spørgsmål, og jo dybere inde i sagen hun kommer, jo mere grotesk bliver den. Og jo farligere.
- Vinder af Netflix konkurrencen - 1. plads

5Likes
10Kommentarer
1664Visninger
AA

6. HÆVNEREN

Sam satte med rystende hænder, usb-stikket ind i computeren og kiggede på skærmen. En neutraltudseende mappe poppede op på hendes overfyldte computerskærm, i denne lå en masse rodede dokumenter. Sam gav sig til at læse, og mens hendes øjne rullede hen over skærmen blev hun mere og mere forfærdet. Der var tale om masseblodsudgydelser i kirkens navn, og voldtægt af børn. Grufulde hændelser, mod uskyldige og forfærdede mennesker.

 

Den 5. januar interviewede jeg den nu tilbagetrådte præst MM (han valgte af frygt for trusler at være anonym), han fortalte mig om disse grufulde hændelser, som han havde været en del af. ”Kirken har givet massevis af penge til diktaturer og militæret i kriseramte lande, for at få en lille del af den store magt som findes i et torturramt land. Jeg har set kvinder og børn blive nedslaget med kirkens midler. Jeg har oplevet små drenge, som bliver seksuelt misbrugt af præster sendt ud for at prædike i fattige lande, så forældrene kunne få penge til dagens måltid.”

Jeg har oplevet så mange forfærdelige ting” siger MM, som meldte sig ud af den katolske kirke i 2003.

 

Sam kiggede nervøst på skærmen, hun kunne mærke hvordan hendes vejrtrækninger var blevet hurtige og urolige. Hun forstod hvorfor Sandy var blevet paranoid og havde følt sig forfulgt. Hun forstod pludselig flugten til Crystal River, hvor Sandy havde håbet på, at ingen ville se hende. Sam tænkte på hendes egne realiteter.

Hun havde materiale til at skrive en god og grundig, velinformeret afslørende artikel omkring den blomstrende kirke – men for hvad? Den ville med hård hånd blive slået ned, førend den var blevet trykt. Hun skulle nærmere skrive noget om Sandys død, påvise at det var et mord der gjorde at Sandy ikke havde trykt artiklen. Få læseren til at forstå at Sandys død ikke var selvmord, det ville New York Times nok være interesseret i. Det ville give godt læsestof, og så måtte hun senere overveje om sandheden om kirken alligevel var noget som Sam ville lade sit liv for. Det var blevet mørkt på hotellet, og lys var blevet tændt i foyeren, hvor kun få stadig sad, opslugt af deres elektroniske apparater, som hende selv.  Hun måtte væk, allerede nu. Her var hun kun i fare, derhjemme kunne hun trodsalt bo hos sine forældre, eller kontakte sine venner og fortrolige på politistationen. Her var hun udsat. Hun skyndte sig op på hotelværelse, og pakkede sine ejendele, hun skulle alligevel forlade hotellet i morgen eftermiddag så hvad gjorde et par timer til forskel. Hun forlod hotellet i den hast som hun fandt passende, når hun tænkte på situationens alvor. Hun læste artiklerne om og om igen i sit hoved. Gen gik i sig selv alle de forfærdelige ting, som kirken havde været involveret i eller pengedonor bag.

Det her var vigtig information, som alle burde kunne få. Alene usb-stikket i hendes lomme var mere værd, end hun umildbart turde tro på. Det var værd at dræbe for, hvis man ikke vidste om man kunne stole på ejeren. Sam vidste ikke om der burde kunne stoles på hende. Hun var for nervøs til at tænke i de baner, og hun skulle ud af Los Angeles nu.

Hun tog en gul taxi til lufthaven, hvor hun havde ombooket sit fly til den sene afgang. Hun ville kunne være hjemme i sin lille lejlighed tæt ved centrum om natten. Så måtte hun afvente, hvad der skulle gøres.

 

Politistationen og centrums altoplysende var det eneste i byen, som var åbent da Sam begav sig væk fra togstationen, og ind mod centrum. Hun boede tre hunderede meter fra politistaionen og hun følte sig rimelig sikker, da hun gik gennem den menneskeforladte og stille by. Hendes skridt gav genlyd, og hendes skygge blev afspejlet i jorden af måneskinnet, der lyste op på den mørke himmel. Mørket omsluttede hende, og hun skuttede sig mens hun fandt sit nøglebundt frem. Hun syntes at hun kunne høre åndedræt tæt på hende. Hun kiggede over på nogle mørke træer, men de afslørede intet og hun besluttede sig derfor for at træde ind i lejligheden. Hun så ikke de tre mænd, der stod tæt derved og kiggede på hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...