ALLE DE TING VI IKKE SER

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 25 feb. 2016
  • Status: Igang
Sam er født og opvokset i den lille flække Crystal River, og hun er journalist for deres lokalavis. Det virker bare som om, at hun ikke rigtigt kan få den respekt og det gennembrud som hun brændende ønsker.
En kold november nat begår en ung kvinde selvmord, og Sam beslutter sig for at undersøge den mystiske hændelse for spændende skrivestof. Jo dybere hun kommer ind i sagen, jo mere mistanke får hun. Hendes undersøgelser vækker en ubehagelig sag om magtmisbrug og masseblodudgydelser indenfor noget af det byen tilbeder mest - Kirken.
Men det er farligt at stille spørgsmål, og jo dybere inde i sagen hun kommer, jo mere grotesk bliver den. Og jo farligere.
- Vinder af Netflix konkurrencen - 1. plads

5Likes
10Kommentarer
1607Visninger
AA

5. BEDRAG

Sam kiggede rundt i den store lufthavn, mens hun trak sin store sorte kuffert hen af ankomsthallens sterile gulv. Omkring hende skreg babyer desperat, kram og kys blev uddelt og glade flag blev viftet i luften, der lugtede af sved. Ingen ventede på Sam, ikke mange vidste at hun var af sted på denne uofficielle tur. Hendes forældre havde blot fået af vide at hun var af sted med arbejdet, arbejdet derimod troede at hun var på ferie med sine forældre og havde givet hende fri i tre dage.

Hun gik hen mod den nærmeste taxi, og trak sin tykke hættetrøje over hovedet. Der var varmt, selvom klokken kun lige havde passeret halv ni om morgenen.

Sam havde en klar og vigtig opgave på denne tur, og den rumsterede summende i hendes baghoved. Hun prajede en taxi, og blev i en høj fart kørt hen til det hotelværelse hun havde booket. Hun havde glædet sig til at komme lidt væk, også selvom at turen stod i arbejdets tegn. Hun havde brug for at tænke på andet, end dilemmaerne derhjemme Hendes bror havde ikke vist sig siden farens skuffede raserianfald, og han havde knap kontaktet hende. Hun vidste ikke, om han var sur på hende over hendes manglende indgriben i det store skænderi.

Sam kiggede ængsteligt ud af taxaens fedtede rude. De nærmede sig hendes valgte hotel, dette lå i midtbyen hvilket var højst fordelagtigt nu hvor Sam skulle på jagt efter ofret Sandys bror. Måske havde han nogle af svarene på alle hendes spørgsmål – såfremt at han ville tale med hende selvfølgelig.

 

’James Bechman’ skrev Sam og trykkede søg. Der var mange resultater, hun havde endda begrænset søgningen til Los Angeles og alligevel kunne hun blive ved at rulle ned af skærmen. Hun havde placeret sig på en stol og kiggede nu fokuseret på sin computer. Hun prøvede at indskrænke søge området, ved at indtaste broderens cirka alder. Hun var næsten helt sikker på at han var mellem 30 og 40. Hun huskede at have læst, at Sandy Bechmann var treogtredive og at broderen var seks år ældre. Der var stadig mange resultater tilbage, så kiggede på dem og forsøgte at indskrænke resultaterne endnu engang. Til sidst fandt hun broderen, på hans Facebookprofil solgte han sig selv som Sandy Bechmanns søster. Han boede centralt, og hun ville have nemt ved hurtigt at komme hjem til ham. Efter kort tids overvejelse, skyndte hun sig at pakke sin computer sammen og gå ud af hotellets indgang.

 

Hun bankede på tre gange før nogen åbnede, og selv da blev døren åbnet på en sådan måde at Sam ikke kunne se noget af lejligheden. ”Hvad vil du? Hvis du er endnu en af dem fra ’The New York Times’ så er jeg ikke interesseret i at deltage i en profilering af min søster” sagde James arrigt og mistænksomt. Da hun ikke svarede lige med det samme, gjorde broderen mine til at smække døren i. Sam nåede lige at stoppe døren inden den lukkede helt i. ”Jeg hedder Sam Jackson, jeg er her for at stille nogle spørgsmål omkring din søster” sagde hun og prøvede ikke at afsløre hvor nervøs hun var.

”Sagde jeg ikke lige, at jeg ikke var interesseret i at deltage i…” Sam afbrød ham hurtigt, og uddybede: ”Jeg vil spørge dig om du vidste noget om det hun skrev om før hun døde”. James kiggede på Sam med et først uforstående, derefter nervøst blik i øjnene. Han ville stadig ikke lade hende komme ind, men trådte i stedet ud foran døren. Han krydsede armene og kiggede rundt. ”Hvad ved du? Hvorfor kommer du til mig?” sagde James. Sam kiggede vurderende på ham, ”jeg ved ikke andet end, at nogen højt oppe i systemet har lukket hendes død ned som selvmord” hviskede hun.

”Det skulle ikke undre mig, hvis det var selvmord, hvorfor rode i det?” spurgte James. Sam vidste ikke om hun skulle afsløre det Josh havde sagt til hende. Det var vel information for information.

”Jeg kan forsikre dig om, at det var mord” sagde Sam irriteret, og kiggede på broderen. ”Er du ikke interesseret i din søsters død?” spurgte Sam. James kiggede rundt, og åbnede så endelig døren bag sig, for derefter at lade hende komme ind.

”Hvad ved du så?” spurgte han, mens han dirigerede hende mod stuen. Hun kiggede på ham med store øjne. ”Noget for noget” sagde hun, og satte sig i den store sofa. Han var gået ud i køkkenet for at lave noget kaffe, og der blev stille i den lille lejlighed. Kun lyden af den store kaffemaskines brummen afbrød den behagelige ro.

”Jeg ved ikke meget, men hun arbejdede på et eller andet ”utroligt farligt” han grinte lidt, og åbnede en øl. James havde placeret sig mellem køkkenet og stuen, og stod nu malplaceret i den lille passage mellem de to rum.

Han rømmede sig. ”Det var noget omkring kirkens korruption, bedrageri og forfærdelige hændelser sagde hun” han kiggede på Sam, før han fortsatte. ”Hun ringede mig op klokken to om natten, og sagde at hun havde fundet ud af noget forfærdelig”. Sam lagde mærke til hans hæse stemme, og de store fagter han lavede med sine hænder i mens han talte. ”Nå hvad ved du?” sagde han, og rakte hende en dampende varm kop kaffe. Hun nippede til den, og kiggede ud af lejlighedens lille og beskidte vindue.

”De siger at det er selvmord, og det er også det som står i rapporten. Men jeg kan forsikre dig om at det var mord, hvorfor skulle hun begå selvmord i en lille flække som Crystal River på så mysteriøsvis?” sagde Sam, og kiggede på James der havde færdiggjort sin øl og nu sad og kiggede ned i stuebordet.

”Jeg ved det ikke, det virker mærkeligt” sagde han. Han rejste sig og åbnede døren til et lille kontorlignende værelse. ”Jeg har en DSB – nøgle med nogle dokumenter fra hendes seneste projekt, Sandy glemte den her for et par måneder siden” sagde han, og rakte Sam en sort lille USB – nøgle. Hun greb den med stor varsomhed, og kunne næsten ikke tro sit held. ”Jeg går ud fra, at du skal ud og leve alle mulige detektivundersøgelser nu?” grinede James, og satte sig tungt ned i den lasede hjemmestol. ”Nej, indtil videre skal jeg bare tilbage til mit hotelværelse” sagde Sam, og rejste sig halvt op. ”Tusinde tak for kaffe” sagde hun, og gjorde mine til at forlade lejligheden. Broderen fulgte hende ud, og rakte hende en lille papirlap.

”Hvis nu du får brug for hjælp eller assistance” sagde han, og lukkede døren bag hende. Sam klukkede lidt, og gik derefter ned af trapperne og ud i varmen.

Bevismateriale 1 var nu sikret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...