Beautiful Brighton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 20 feb. 2016
  • Status: Igang
Mød Brighton Dawn, en 20 årig sangerinde, der desperat prøver at bryde igennem med hendes musik. Heldigvis ser det ud som hun har heldet med sig, da hun får et tilbud hun ikke kan afslå. Opvarmnings artist for verdens største boyband, nemlig One Direction, på deres would tour. Der er dog noget som får hende til at tvivle, eller rettere sagt nogen. Hun har nemlig mødt en af medlemmerne før, og der gik det ikke helt som planlagt. Det er Brightons store chance, men kan hun holde det professionelt? Og hvad opstår først kærlighed eller had?

24Likes
9Kommentarer
4288Visninger
AA

2. Something big

"Nobody can drag me down"

Jeg låser døren til min lejlighed, som ligger ud til vandet i den dejlige by Brighton. Komisk nok bor jeg i en by, der hedder det samme som mig selv. Jeg blev født her i Brighton, og da min mor var forelsket i byen, døbte hun mig efter den. Men jeg har ikke noget imod det. Jeg tjekker hurtigt klokken, inden jeg åbner døren indtil den lille café, der ligger lidt længere nede af vejen jeg bor på. Klokken er 9.17, så jeg har tretten minutter inden jeg skal stå på min agents kontor. Jeg går op til kassen hvor jeg smiler til den unge pige bag kassen, inden jeg køber det sædvanlige, en pink lemonade og en småkage. Kaffe havde aldrig rigtigt været mig. Jeg lægger posen med småkagen i min skuldertaske, inden jeg igen går ud af Caféen. Solen skinner mig i øjnene, så jeg tager mine solbriller på. Jeg kigger på mit ur 9.24, jeg har ikke så travlt.

Jeg går forbi et butiksvindue, hvor jeg bliver afspejlet i vinduet. Mit blonde hår sidder stadig fint i en rodet knold, dog havde nogle små totter hår faldet ud, men det er lige meget. Jeg når endelig til den rigtige bygning, jeg ringer dørtelefonen op. "Det er mig", siger jeg, og der kommer en brummende lyd der betyder døren er blevet låst op. Jeg går indenfor og går op på den rigtige etage, hvor jeg igen går ind af en dør.

"Godmorgen Brighton!", hilser Inge frisk. Inge er damen bag skranken, som holder styr på hvem der skal til møde med hvem og hvornår. Jeg svarer pænt godmorgen tilbage. "Det da et tideligt møde Martin har kaldt dig til, men det er det hele værd, Brighton. Jeg har hørt at det skulle være nogle spænende nyheder", hun smiler glad, og taster noget ind på sin computer. Inge elsker sladder, selvom hun er i slutningen af trediverne. "Ja, det må vi jo håbe", svarer jeg med et smil. Inden jeg gør gestus til at gå videre. Jeg går hen til en dør hvor der stor "Martin Mikkelsen" på. Han kom vidst ikke fra England, men et andet lille land her i Europa.

Jeg banker på døren, og træder ind efter jeg har fået et 'kom ind'. "Brighton Dawn! Lige den stjerne jeg ville snakke med", råber Martin op da han ser mig. Jeg smiler stort, og tager min trendcoat af, og lægger den over ryglænet af stolen, der står foran Martins skrivebord. "Hej Martin", svarer jeg og sætter mig ned på stolen. "Jeg ved godt at det er søndag, og det plejer at være din fridag. Men jeg lover dig, du kommer ikke til at fortryde at du stod op i morges", han finder en mappe frem, og kører den hen over bordet. Jeg åbner mappen, og en bunke hvide A4 papirer kommer til syne. De er sat sammen med en clips i hjørnet. Jeg læser overskriften på forsiden. Opvarmnings artist kontrakt. "Det løgn", jeg kigger op på Martin, jeg må have et kæmpe smil i ansigtet.

"Det skam helt sandt, min ven. Og du bliver ikke bare opvarmning for hvem so helst, næppe!", Martin løfter hans pegefinger. Han er nærmest mere spændt end mig. Han laver et nik mod kontrakten jeg holder. Jeg tager det som et tegn og læser videre. Mit blik fanger det info det skal. World tour med One Direction. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. På den ene side kunne det her være mit gennembrud, det er en world tour vi snakker om. Det giver mig muligheden for at blive kendt andre steder end England. Desuden har jeg svært ved at bryde igennem, jeg er kun tyve og mange vil mene at jeg ikke har så meget erfaring. På den anden side er der One Direction, tja hvad skal jeg sige. Jeg kan selvfølgelig ikke dømme dem på forhånd, men jeg kan sige at jeg allerede har mødt et medlem, og jeg er ikke imponeret.

"One Direction?", spørger jeg undrende med et løftet øjenbryn. "Er det ikke fantastisk!". Martin slår ud med armene. "Det er dit livs chance. De drenge er meget kendte, og at rejse jorden rundt med dem, kunne give dig meget omtale". Jeg ved at han har ret. Jeg har ikke engang udgivet et album, men jeg har udgivet en EP, med fire sange på. Den sælger godt, men ikke godt nok. Hvis jeg vil være sanger, kan jeg ikke afslog dette tilbud. "Hvor skal jeg skrive under?" Martin smiler stort, og rækker mig en kuglepind.

"Kom da ind", siger jeg og åbner døren, så Lukas kan komme ind. Han tager sine sko af, men beholder jakken på. Hvilket undrer mig. "Her dufter godt", siger han med et smil, inden han kysser mig kort. "Jeg har lavet spagetti og kødsovs", svarer jeg stolt. Jeg er ikke så god i køkkenet. "Lækkert, men jeg kan ikke nå at spise med", siger han og går med mig ud i køkkenet. "Nå, hvorfor ikke", siger jeg og prøver ikke at lyde skuffet. Det var ikke første gang i denne måned, han ikke rigtig havde tid. Jeg slukker komfuret, og rykker gryderne hen på nogle kolde plus.

"Hvad var det du ville fortælle mig?". Lukas sætter sig på en stol, og jeg læner mig bare op af køkkenbordet. "Jeg skal opvarme for One Direction på deres world tour", siger jeg spændt med et kæmpe smil. Dette var virkelig en big deal for mig og min karrierer. "Er du sikker på det er en god idé?". Jeg kigger overrasket og undrende på ham. Hvorfor virker han ikke glad på mine vegne?

"Hvad mener du?", jeg lægger mine arme over kors. "Jo søde, jeg siger jo bare, at ham med krøllerne har jo prøvet på noget før, hvem siger han ikke vil prøve på noget igen?". Jeg bliver overrasket over at det er hans grund. Er det dét der er problemet, det burde ikke forhindre mig i denne oplevelse. "Harry, Harry Styles? Er det ham du er bekymret for? Kan du ikke se at det her er en kæmpe mulighed for mig?". Jeg begynder at blive irriteret, det her er bare så typisk ham. Hvis det ikke lige passer ind i hans verden, så skærer vi det fra. Men ikke denne gang.

"Selvfølgelig kan jeg det, men jeg synes nu at du burde blive hjemme. Det er jo også lang tid du skal være væk", svarer han og kigger på klokken på hans ur.  "Jeg har allerede skrevet under, så der er ikke noget at diskutere", slutter jeg af. Jeg laver et nik mod maden, "vil du have noget?". Han kigger kort hen på det. "Nej tak", han rejser sig op, og kommer hen til mig. Han lægger en hånd på hver sin side af mig, så de er på køkkenbordet. "Jeg vil bare ikke have at nogen går efter min kæreste", han smiler et smørret smil, så jeg heller ikke selv kan lade værre med at smile, inden han læner jeg frem og kysser mig. Jeg placere min hånd i hans nakke, mens han kører hans ene arm rundt om livet på mig, og tækkere mig nærmere. Han skal lige til at udvikle kysset, da hans mobil ringer. Han trækker sig tilbage, og tager den, han mumler jeg er på vej og ligger på. "Jeg bliver nød til at gå", han kysser mig hurtigt en sidste gang, inden han går ud i entréen, og lidt efter kan jeg høre døren smække i. Jeg sukker og finder min mobil frem, jeg skriver hurtigt til Tyler.

Små tyve minutter senere, banker det på døren med den sædvanlige melodi. Jeg går hen og åbner, og bliver hurtigt trykket ind i en rigtig bjørnekrammer. "Jeg synes nogen nævnte noget mad?", Tyler trækker sig fra mig og sender mig et smil. "Jeg kan byde på min bedste ret, spagetti og kødsovs", siger jeg og trækker ham med ud i køkkenet. "Min livret", svarer han kækt. Jeg laver altid spagetti og kødsovs, men Tyler klager aldrig. Han går hen og øser noget op til sig selv, og det samme gør jeg. Vi sætter os overfor hinanden ved spisebordet. "Nu spørger jeg håbefuldt, som jeg gør hver dag. Har du skaffet dig af med fjolset?". Jeg ruller øjne af Tyler. Han bryder sig overhovedet ikke om Lukas, og han holder ikke hans mening inde. "Så må jeg skuffe dig igen", siger jeg og tager noget spagetti ind i munden. Tyler er min bedste ven, og vil udelukkende bare passe på mig, men Lukas er min kæreste fordi jeg holder af ham. Tyler laver et trist ansigt, inden han spiser videre.

"Men jeg har gode nyheder, gæt hvem der skal på would tour med One Direction?", siger jeg og læner mig tilbage i stolen, som om det er ingenting. "Det er løgn! Det er jo en kæmpe mulighed for dig!". Tyler sprænger næsten op af stolen. Han reagerer som jeg ville ønske Lukas havde gjort, men det vidste jeg jo godt han ikke ville. "Jeg ved det, det her er min chance for selv at blive en stjerne, og være kendt i andre lande udover England". Jeg slår ud med armene, og kigger næsten drømmende ud i luften.

"Hvornår skal du afsted?", spørger han, inden han tager det sidste kødsovs på hans gaffel, og spiser det. "Om tre ugers tid, jeg var en sidste øjebliks løsning. Den originale opvarmer aflyste, og det er svært at få fat i andre tre uger inden". Jeg følte mig virkelig som en heldig kartoffel. "Så husker du lige at give lidt credit til din bedste ven her", Tyler peger på mig med hans gaffel. "Credits for hvad?", jeg løfter et øjenbryn. "For altid at spise spaghetti sammen med dig, selvom du laver det sådan næsten hver ene eneste dag". Jeg ruller øjne af ham, men smiler dog.

"Lukas syntes at jeg skulle blive hjemme". Det er normalt at mig og Tyler snakker om alt. "Hvad, hvorfor?". Tyler så næsten helt frastødt ud. "Kan du huske episoden med Harry?", Tyler nikker. "Derfor", slutter jeg af. Tyler sukker, han er tydeligt træt af Lukas. Han forstår ikke hvorfor at jeg bliver hos Lukas. Men Tyler respekterer det, han er bare ærlig om sin mening.

"Det jo lang tid siden", Tyler slår ud med hånden. "Desuden du var fuld, det tæller ikke", afslutter han med et skylder træk. "Nogen gange undre jeg mig over, hvordan jeg fik sådan en bedste ven som dig", jeg folder mine hænder, og hviler mit hoved på dem. "Jeg ved det, du er meget heldig", siger han drillende tilbage, og blinker til mig.

Pludselig rejser Tyler sig brat op, "lad os begynde at pakke, du skal jo helst slå benene væk under dem!". Han klapper hænderne sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...